|
Post by Neimi Silvertung on May 20, 2012 14:27:54 GMT 1
Endnu en gang havde hun brug for at komme væk fra det hele, væk fra det lidt fornemme hus, væk fra manden der elskede hende som kone men som hun kun så som en ven, og væk fra barnet der mindede hende om den mand hun ville have men han ville ikke have hende mere fordi hun endnu en gang havde ødelagt alt og til sidst endelig langt fra landet Darklia som intet godt havde at give hende mere men hun nægtede stadig at tage til Nirelia fordi hun hade det land fordi de alle sammen skulle virke så gode på overfladen men når man gravede lidt var mange af dem ligesom folk fra Darklia. Derfor var hun endnu en gang endt i midten af det hele, og mere præcist i Grænsekroen hvor hun så tit var havnet før hun var blevet gravid, men dette var hendes første lidt længere rejse siden hun var blevet gravid, men den var nu også veltrængt for nu var barnet et halvt år gammelt så den ville sagtens kunne klare sig lidt uden hende, specielt fordi pigen jo havde Leonardo og hans familie til at tage sig af hende.
Neimi bevægede sig ind på kroen denne lidt lune eftermiddag for hun var en smule sulten efter rejsen så hun ville lige have noget at spise og leje et værelse for natten inden hun ville rejse videre i morgen tidlig, men hun mente selv det var ved at være for sent at rejse videre. Så hun gik bare roligt op til baren kun iført et par bukser der var lidt for store men også ret luftige så hun ikke fik det for varmt og så en sandfarve kortærmet trøje der ligeledes var lidt for stor så den var luftig for hende. Det lange hår hang løst fordi hun ikke rigtigt havde noget at sætte det op med. Uanset hvad gik hun op til baren for hun lejede et værelse for natten inden hun gik hen og satte sig ved et bord, her satte hun sig til at se rundt i den halvfyldte krostue hvor der ellers var en munter stemning, men det var nok fordi folk drak så meget efter den lidt varme dag, men det var der jo ikke ligefrem noget hun kunne gøre noget ved, så længe de bare ikke kom hen til hende fordi hun ikke havde brug for det lige nu. Hun ville bare gerne slappe af inden hun skulle videre på sin rejse om at finde sig selv igen, og finde ud af hvad der gjorde hende lykkelig, dog havde hun ikke fundet noget af det endnu.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on May 20, 2012 17:40:42 GMT 1
Hvordan han sådan lige havde kommet på denne ide, var ikke til at sige. Sam havde siddet og nydt en helt ny vin han havde opfundet, tænkt i lange baner, søgende efter nye ingredienser til sine vine. Det tog jo lang tid at finde den helt perfekte smag, indtil videre var dette den eneste vin som var hans værk, resten var hans fars og på hans lange liv havde han kun fået opfundet 5 forskellige vinarter. Lige nu søgte Sam nye former for druer, der løb rygter om en helt ny art druer som var at finde ved grænsen. Derfor havde han taget afsked med sin familie, draget af sted mod en ny og bedre fremtid i hans egne øjne. Desuden trængte han også til noget nyt, noget andet end familien dag ud dag ind. Ikke at han var blevet træt af det som sådan, han elskede det jo, men nogen gange ville man gerne have mere. Efter en lang rejse på gåben, et par overnatninger og en søgen efter disse druer, kom han småtræt ind på grænsekroen med sin sæk på ryggen. Da han ramte baren, bedte han om et glas vin af et bestemt mærke, en af hans fars som de stadig dyrkede og satte sig så til at nyde sit glas vin. Sam så dog undrende på bartenderen. [blue]"Kan De sige mig hvor en rejsende kan få vasket sit tøj?"[/blue] Stemmen var blød og varm, smilet stort og humøret ganske højt. Han havde sit sidste sæt tøj på, resten lå sammenkrøllet i sækken han stadig havde på ryggen, rimelig stor, men ikke tung for ham. Som var han et pakæsel. Bartenderen trak på skuldrende, hvilket gjorde Sam sukkede lidt og rystede smilende på hovedet. Han skulle nu nok finde noget, men først måtte han hvile sig for natten. Det sidste sæt han havde på var et par løse bukser i en meget mørk brungrøn farve og en slidt trøje med ukendt farve, men den havde engang været hvid på trods af slidtage og det skidt der havde samlet sig på den i løbet af dagen. Det blev godt med et bad når han engang fik taget sig sammen til at gå op, men stemningen var så munter og dejlig her nede, at det var svært at efterlade. Roligt bedte han om hele flasken og tog vinen med sig ned til et bord for at se på de muntre gæster.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on May 20, 2012 18:02:22 GMT 1
Det havde været en lang rejse og hun kunne nu godt mærke det var længe siden at hun havde gået så meget fordi hun nok var blevet lettere doven siden hun var flyttet ind hos Leo, men igen den mand gjorde jo alt for hende eller fik andre til at gøre det, noget der godt kunne kvæle hende fordi hun var vant til at gøre tingene selv men det fik hun ikke så meget lov til der, det var jo bare endnu en af grundene til at hun var rejst for noget tid, men om hun kom tilbage var hun ikke helt sikker på. Et stille suk forlod hendes læber som hun så ned på hendes tomme hænder inden hun kom til at se ned af sig selv fordi maven knurrede, noget der fik hende til at rulle med øjnene *for pokker da* tænkte hun for sig selv for kunne den mave da ikke bare holde kæft i få minutter? Fordi hun følte sig ikke specielt sulten selvom maven knurrede og hungrede efter mere mad. Hun rejste sig fra hendes bord fordi hun ikke kunne vente mere så hun kom op til baren igen lige som den fremmed Sam stillede sit spørgsmål omkring tøjet men hun valgte bare at fokusere på bartenderen der efterfølgende kom hen til hende efter Sam var gået lidt væk, her bestilte hun et glas vand og dagens gryderet, så længe det bare ikke var suppe fordi hun trængte til noget mere fast føde og det var jo ikke ligefrem fordi hun var særlig fattig mere nu hvor hun kunne få penge af Leo. Efter hun havde afgive hendes ordre rettede hun sig op igen og gik hen og stillede sig kort ved siden af Sam ”Der findes en kvinde ude i køkkenet som du kan overtale til at vaske dit tøj for lidt penge til gengæld”
[/color] sagde hun roligt inden hun igen kort forsvandt fra ham for at sætte sig ved hendes bord igen eftersom hun ikke ville have at nogen tog det fra hende, da folk ikke rigtigt ville afgive borde eller bare pladser hvis de sad i større forsamlinger så det var bedst at tage de frie der nu en gang var. [/blockquote]
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on May 20, 2012 18:23:36 GMT 1
Det kom rimelig meget bag på ham at en kvinde lige pludselig stod der, men han smilede glad til hende og gav hende et hilsende nik. [blue]"Mange tak min gode kvinde."[/blue] Kom det lystigt fra ham, inden han sippede til vinen og lod den fylde hans sind med den fred som den gav og hver gang han smagte på en velkendt vin, var han tilbage i markernes fredfyldte harmoniske omgivelser. Efter et par glas, forlod han bordet og gik ud i køkkenet, her snakkede han med kvinden som den fremmede havde snakket om, og han afleveret sækken med et smil. Sam gik til kvindens bord med en ny flaske vin i hånden og to rene glas. [blue]"Lad mig byde på et glas vin som tak for Deres venlighed."[/blue] Lød det venligt fra ham, hendes sind virkede ikke helt muntert, så han tænkte han kunne gøre et forsøg på at muntre hende lidt op. Nu hvor hun havde været så rar at fortælle ham om hvor han kunne få sit tøj vasket.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on May 20, 2012 19:06:18 GMT 1
At hun muligvis havde givet ham et mindre chok tænkte hun ikke ligefrem over, for det var normalt hende som fik chok fordi folk ”pludseligt” dukkede op ved hendes side, bag hende eller foran hende eller hvor de nu dukkede op, men hun burde jo egentlig bare være mere opmærksom på hendes omgivelser nu hvor hun havde fået hørelsen igen da hun blev udødelig for den havde været dårlig indtil da på grund af alle de tæsk hun havde fået. Da han sagde gode kvinde hævede hun kort øjenbrynet i noget der var lettere mistroisk inden hun var gået hen til hendes bord igen og havde sat sig afslappet tilbage fordi hun egentlig bare ventede på at hendes mad og vand ville blive serveret for hende, da hun ikke ligefrem havde fået vandet med det samme fordi hun ville vente så hun ikke drak sig mæt fordi hun godt kunne finde på at gøre det, men så ville hun ikke kunne nyde maden. Hun sad med let lukket øjne indtil hun hørte hans stemme igen for der åbnede hun igen øjnene og så roligt på ham, selvom der ikke virkede til at være meget liv eller glæde i hendes brune øjne. ”Jeg drikker ikke alkohol. Det gør folk underlige og jeg har ikke lyst til at være en af dem”
[/color] afslog hun så roligt som hun nu kunne men hun brød sig virkelig ikke om alkohol og alligevel faldt hun mere eller mindre for folk der havde det med at drikke, hvilket ikke gav meget mening for hun brød sig ikke om folk der drak selvom de var nemmere at stjæle fra men at deres hænder kunne være over alt på en var mere eller mindre afskyelig, specielt efter hun ikke længere havde Gambit for han var nok den eneste hun ikke ville have så meget imod at han havde hænderne på hende. [/blockquote]
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on May 21, 2012 18:58:54 GMT 1
Et undrende blik kom i hans øjne, han havde faktisk aldrig prøvet at være fuld i den forstand, han var jo vokset op med vinen og dengang han var lille, der havde hans far ikke noget imod at skulle give sine børn vin. Det var som saftevand for dem jo, de kunne drikke en hel del efterhånden. Derfor forstod han ikke lige det hun mente, men så lidt rundt, måske var det måden de var muntre på? [blue]"Det, det er jeg ked af, det var altså ikke min mening. Jeg ville ønske jeg havde noget af den rene saft fra druerne med."[/blue] Man kunne godt se på ham at han følte han havde dummet sig ret meget, så han nikkede kort som et farvel og rejste sig for at gå op i baren med glasset som ikke var til nytte. Endelig fik han bedt om en nøgle og så overvejende på den, nej, han skulle lige have solnedgangen med, så han endte udenfor for at få et par jordsøjler som trappe lede ham op på taget for at nyde solens sidste stråler. Kvinden nede i kroen virkede som en spøjs en, næsten fraværende fra selve livet, det gjorde lidt ondt at se på, men han var ikke i stand til at udfører mirakler og hun havde brug for et.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on May 21, 2012 19:18:55 GMT 1
Det undrende blik han var kommet med imod hende, fik hende til at se lidt undrende igen men en anelse mere forvirret da han sagde han var ked af det? For det gav ikke meget mening for hende hvorfor han nærmest undskyldte overfor hende, for havde han da ikke set fulde folk før? Altså det var jo ikke ligefrem folk skjulte at de drak en del vin og hvad der ellers var i de flasker som der stod adskillige af på bordene rundt omkring. Det undrende blik forsvandt ikke da han gik sin vej igen for han gav ikke meget mening, men ligesom altid så ville hun ikke helt give op før hun fik en bedre svar eller bare en forklaring på hvorfor han var trist. Så hun fulgte ham med øjnene inden hun rejste sig og fulgte med ham ud for hun glemte lidt hendes mad go kunne jo altid bare få den når hun kom ind i igen for hun havde jo ikke rigtigt betalt for maden så den kunne vendte. Derfor gik hun roligt ud af kroen og så lidt om hvor han kunne være blevet af, men fandt i stedet noget jord der kunne ligne en slags trappe op til taget, noget der undrende hende for de havde da ikke være der hele tiden, havde de? Hun var dog ikke ligefrem bange af sig så hun kravlede op af søjlerne og videre op på taget, selvom hun godt var klar over at dette var dumt, fordi når hun var højt oppe havde hun altid lyst til at kaste sig ud over, hvorfor vidste hun ikke men sådan havde det altid været. Da hun kom op på taget så hun manden der tidligere havde talt til hende, hvilket ikke ligefrem fjernede undren i hendes blik som hun bare kom tættere på ham indtil hun valgte at sætte sig ved siden af ham. ”Hvorfor er du ked af det? Kender du måske ikke til den virkning vin har på folk når de får lidt for meget af det?” spurgte hun roligt for hun kunne stadig ikke se grunden til hvorfor han sagde han var ked af det og hvad var det for noget snak om saft fra druer?
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on May 21, 2012 19:28:05 GMT 1
Det at hun valgte at følge efter ham forstod han ikke, for han havde de fået indtrykket af at hun mente han var underlig og ikke ville være som ham, hvorfor så følge efter ham? Et lille suk forlod ham, ikke trist, men fredfyldt, han nød at nyde den energi som kom fra solen, takket været den, havde jorden jo liv og de som væsner fik vitaminer og mineraler fra solen som var uundværlige. Roligt drejede han hovedet og så mod hende med sine øjne der var fyldt med livsglæde og energi, varme, tålmodighed, man kunne næsten se hele hans personlighed. [blue]"For meget vin? Det forstår jeg altså ikke, kan man det?"[/blue] Kom det uforstående fra ham, vin var jo som saft, han vidste godt at man blev fuld af det, men det var vel et spørgsmål om at beherske sig og han kunne ikke få for meget vin, for så meget alkohol var der heller ikke i i forhold til så mange andre væsker man kunne hælde i sig. Et drømmende blik kom lidt efter i hans øjne, han kom i tanke om den søde men bitre smag som fyldte ens sanser med varme og glæde. Vin var bare vidunderligt i følge ham, han var vel blevet lidt hjernevasket af sin far, men han var helt syg med vin og kunne for alt i verdenen ikke undvære den. Han havde sin vin og glasset med sig, han hældte roligt op og duftede til den, lod den indtage hans sind som han videre så drømmende ud for sig og derefter tog et sip af vinen som gjorde han lukkede øjnene og sukkede fredfyldt igen. Hvis der fandtes en kvinde med samme effekt som vinen havde på ham, så var han solgt.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on May 21, 2012 19:42:48 GMT 1
Denne mand var meget sær ja, men som altid var hun lettere nysgerrig og egentlig bare stædig fordi hun.. ja hun vidste ikke en gang grunden til hvorfor hun egentlig gad at sidde og sige sådan noget til ham, måske skulle hun havde tænkt dette til ende før hun var fulgt efter ham, men nogen gange brugte hun bare ikke hovedet selvom hun burde gøre det for det ville undgå mange ting der bare ville såre hende til sidst elelr gøre hende sur. ”Du har tydeligvis ikke været i Darklia eller Tortuga”
[/color] kommenterede hun fordi det vidst var et tydeligt fakta når han ikke vidste man kunne få for meget vin, for der fandtes jo folk som bare ikke kunne beherske sig på nogen måde og det gjorde dem mere sære end de allerede ville være i forvejen. ”I Darklia drikker man hovedsagelig vin fordi man vil være fuld fordi det åbenbart gør livet nemmere for dem eller så er det bare fordi de mener det er sjovt.. Desuden er vin vidst dronning Drazillas foretrukne alkohol når hun vil blæse hjernen væk og du har vel hørt om alle de mord og voldtægte der bliver begået når folk har fået for meget vin?”[/color] svarede hun dog mere roligt som hun vendte hovedet imod solnedgangen og bare sad og betragtede den, det var egentlig længe siden hun havde set på en solnedgang fordi hun ikke rigtigt havde følt for at gøre det, men igen hun havde jo heller ikke rigtigt forladt Leos hus før nu. ”Men igen jeg ved ikke helt hvordan det påvirker en udover det jeg har set.”[/color] sagde hun lidt tænkende for hun havde jo aldrig rigtigt smagt vin udover den ene gang hvor hun havde fået hjemme hos Cage, men det havde hun ikke ligefrem nydt så hun kunne ikke rigtigt se meningen i at drikke det for det smagte jo ikke ligefrem særlig godt. [/blockquote]
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on May 21, 2012 19:55:15 GMT 1
Der fandtes utallige slags vine, druer og andre ingredienser, det var fascinerende og smukt, han elskede det! De ting hun sagde fik ham blot til at rynke lidt på næsen, for det vidste han jo godt, hvilket var grunden til at han ikke solgte noget direkte til sådanne folk, hvad de ellers gjorde med vinen, det var han ikke herre over. Det måtte de vel om, hvis de ville handle sådan, han var da ked af at det var vinen der drev dem, for det var ikke sådan han ville have dem til at se vin. Denne vin han sad med havde han valgt fordi den var sød, med en bitter eftersmag der kildede tungen, han elskede den og mente det var det bedste hans far havde fremstillet, selv havde han ikke opfundet noget bedre. Hans far var et stort forbilled. [blue]"De må om deres handlinger, det er deres valg, ikke vinen. Giv endelig ikke vinen skylden, de vælger måden de bliver drevet på og jeg vælger min."[/blue] Lød det stille fra ham, stadig med et smil, han var ikke ligefrem en der blev fældet så let hvad angik humøret, han havde meget at være taknemmelig over og han elskede sit liv. Roligt gled et par dråber af de dyrebare dråber ned i hans svælg igen, han nød vin mere end noget andet, ja faktisk mere end sex. Det her var perfekt, en perfekt vin, en perfekt solnedgang, han havde det fantastisk. [blue]"Jeg dufter først til den, dufter enhver ingrediens der er blevet brugt til at fremstille den, så lukker jeg ofte øjnene for at få en bedre sanseoplevelse, herefter nyder jeg små slurke, da store ødelægger det og gør vinen bitter. Det er også vigtigt at give den luft, give den ilt så den kan ånde og få den fyldige smag som var meningen den skulle have."[/blue] Kom det drømmende fra ham, som han så ud mod den smukke solnedgang.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on May 21, 2012 20:38:35 GMT 1
Det var jo ikke fordi han skulle tage det tungt det hun sagde, fordi hun netop bare sagde en mere præcis grund til hvorfor hun ikke drak, selvom det mest var smagen så var det fordi den gjorde folk underlige og hun havde just ikke brug for det og hun havde ikke ligefrem brug for at glemme selvom det kunne være rart at glemme igen men hun måtte jo bare leve livet med visheden om alt det der var sket i hendes liv og det der havde påvirket hende til at være denne kedelige person hun var endt med at blive. ”Det er ikke helt vinens skyld, men den hjælper bare med at få det værste frem i folk” sagde hun med et let skuldertræk for det var sådan hun så vinen ligesom hun så alt andet alkohol for hun var godt klar over at nogen slet ikke havde brug for alkohol for at finde det værste frem, for det var hun jo selv ret god til at finde frem i folk åbenbart, ligesom de kunne have den påvirkning på hende. Hun så roligt på solen der gik ned men vendte dog hovedet imod ham da han snakkede om hvordan han gjorde, som om hun egentlig interesserede sig? ”Det gjorde og sagde Cage også, men jeg kan nu stadig ikke lide det, så drik du bare”
[/color] sagde hun efter et mindre smil havde gledet over hendes læber for manden mindede hende lidt om Cage, en mand hun havde haft det så godt ved mens hun havde boet i hans hus, for der havde hun virkelig følt sig som et lille barn den gang, hvor alt var eventyr og hun bare kunne begive sig ind i historiernes verden når han læste for hende. Så hun fik et mindre drømmende blik som hun tænkte tilbage på den gang, desværre kunne hun aldrig vende tilbage til det fordi hun ikke længere kunne finde Cage i den del af skoven hvor tågen altid var. Hun havde faktisk været draget til Cage, fordi han var så mystisk og samtidig følte hun at hun kendte alt omkring ham på den korte tid de kendte hinanden, og så det han boede i tågen med sin store sorte hund og tjeneren. [/blockquote]
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on May 21, 2012 21:16:45 GMT 1
Han trak på skuldrende, det måtte hun selvom, det var vel hendes tab i sidste ende og så igen, respekterede han at hun ikke kunne lide vin, selvom han var dybt uforstående. Her sad han jo meget godt, nød sin vin og nød solnedgangen. I stilhed sad han bare med et drømmende blik og smil på læberne, hans rare ansigt var helt lykkeligt at se på. Sam savnede nu alligevel lidt sin familie, han havde jo rejst sin vej, men det var vel også lidt godt for ham at komme væk fra det hele og få nye ideer, smage nye ting og lade omgivelserne inspirerer ham. Efter solen havde nået sin bund og mørket var faldt på, sukkede han stille, stadig fredfyldt og rejste sig. Nu kaldte et bad på ham og også en gang mad, det ville nu være rart. Så han gik mod sin fine trappe og gik ned af den, dog fjernede han den ikke, hvis hun nu ville ned. Sam trådte ind i kroen og fik sørget for et værelse og noget mad sendt derop, penge var intet problem, da vinen tjente mere end godt. Han afleverede ikke glasset og flasken, for der var mere at nyde. Roligt satte han sig til at vente på maden, selvom den blev serveret, ville han gerne lige vente på den og så selv tage den med op, der var ingen grund til at de arbejdede over da her var travlt nok i forvejen.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on May 21, 2012 21:25:05 GMT 1
Det var nu meget rart bare at sidde her i tavshed og se på solnedgangen, selvom Sam ikke ligefrem var den hun havde lyst til at dette med men igen hun vidste efterhånden ikke hvem hun ville dele livet med, selvom det nok ville ende med at blive meget kort fordi ingen kunne holde hende ud i længden og hun kunne ikke ligefrem holde folk ud, så det var måske der det gik galt?. Da solen var gået ned var det vel tegn til at rejse sig, eller det blev i hvert fald tegn til det da han rejste sig for hun gjorde det samme da hun helst ikke ville efterlades oppe på taget helt alene, desværre var hendes gang ned af søljerne ikke ligefrem så elegant som hans havde været for da hun nåede de 2 sidste endte hun med at snuble ned så hun landede lige så lang hun var med et bump og et irriterende ”AV!”
[/color] fra hendes side inden hun slog ned i jorden af ren og skær vrede, inden hun rejste sig og børstede tøjet rent for skidt ligesom hun tørrede hendes hage af men kunne godt mærke hun havde fået en mindre hudafskrapning, dog ville den jo snart forsvinde igen så hun tog det ikke så tungt selvom hun nu havde ondt over det hele. Hun rystede kort på hovedet inden hun gik ind i kroen fordi hun jo gerne ville have hendes mad så hun gik op til baren hvor hun fik hendes vand, men hun blev dog der oppe for at vente på maden, så hun gav sig til at studere hendes hænder som var blevet beskidte og fyldt med mindre skrammer og mindre sten efter hendes fald ned af trappen. [/blockquote]
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on May 23, 2012 5:35:57 GMT 1
Som hun kom ned, smilte han bare lidt, for han havde godt mærket hendes faldt til jorden, men vidste også at det intet alvorligt var. Egentlig havde et lille grin kommet fra ham, selvom det ikke var pænt gjort, men han havde en fornemmelse af det havde set noget så sjovt ud. Hans med kom ikke så lang tid efter han havde bedt om den, da andre også havde ønsket mad og det derfor var gået hurtigere, der var lige det mere at servere. Måske var det bedst at spise her nede, han gad ikke sove i madlugt, hellere frisk luft fra vinduet. Han elskede at sove efter et dejligt varmt bad, gerne nøgen med vinduet åben så vinden kunne kærtegne ham. Sam begyndte lystigt at spise og her kunne man da godt se han var mand, for han spiste ikke så pænt som han kunne og hans træk var grove. Dog nød han maden i fulde drag og havde tøm et glas vin eller to under forløbet. Og som han satte sig tilbage mæt og glad efter at have tømt vinflasken endelig, smilte han bare fornøjet. [blue]"Mange tak for mad."[/blue] Kom det så varmt fra ham, som han blinkede til tjeneren der havde givet ham maden. Herefter rejste han sig, klar til at gå op på sit værelse, men først strakte han sin lange lange krop, Sam var jo utrolig høj i forhold til så mange.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on May 26, 2012 9:10:43 GMT 1
Det kunne godt ske hun lignede en mindre klodset person eller egentlig bare en klovn som underholdt ham, selvom han ikke ligefrem så hendes elegante fald, eller klodset fald var vel mere ordet fordi hun ikke ligefrem så elegant ud da hun faldt og lige nu sad hun bare og pillede små sten ud af hendes hånd indtil maden blev serveret for hende lidt før Sam fik den, så hun tog den første mundfuld men rynkede kort på næsen for det kunne sagtens laves bedre i hendes hoved, måske skulle hun få arbejde som kok? Da hun kort så over på Sam kunne hun alligevel ikke sidde og stirre lettere åbenlyst på ham mens hun tyggede på den mundfuld hun havde i munden, men hun glemte ligesom at tage flere mundfulde fordi han ikke ligefrem spiste særlig pænt og han virkede til at kunne lide maden? Det hun havde fået var ikke ligefrem hendes bedste måltid, den var under krydret og smagte ikke af alt for meget. ”Gris”
[/color] mumlede hun bare inden hun vendte tilbage til hendes mad og spiste færdig og tømte hendes glas vand inden hun rejste sig op uden at takke for maden for den var ikke helt værd at takke for det, men igen det var måske også uhøfligt gjort men det var der jo ikke noget at gøre ved for hun var ikke helt tilfreds med den, men igen det var hun sjældent sådan nogen steder men de havde nu heller ikke nogen særlig gode kokke. [/blockquote]
|
|