|
Post by Valentin on Jul 8, 2010 22:59:46 GMT 1
Han tog sig ikke af hendes forvirring og usikkerhed, som efterhånden var ret tydeligt. Han fortsatte bare med at gå tættere på til der var kun et lille stykke imellem dem. Hvor gammel hun var, var han heller ikke helt sikker på, men han kunne tydeligt se på hende hun måtte være ret ung, ud fra hvad han kunne bedømme ihvertfald "Hvor gammel er du Nicola?" forsatte han roligt, med en rolig og lettere afslappet stemme, dog stadig præget af den samme kølighed, og det var stadig ikke til at sige hvad han ville finde på. Hvilken race hun var, var han heller ikke helt sikker på endnu, men det skulle han nok også finde ud af på et tidspunkt, det var bare et spørgsmål om tid, så skulle han nok få hvad han ville have fra hende. Så var det bare lige hvad han ville have fra hende. Det var aldrig til at forudse, da man aldrig helt kunne vide hvad han ville, og han var aldrig helt til at læse sådan uden videre
|
|
|
Post by Nicola Fly Balcan on Jul 8, 2010 23:16:06 GMT 1
Hun begyndte at bevæge sig lidt væk fra ham igen. Hun brød sig ikke om at han kom for tæt på hende "Jeg er lige fyldt 17.." sagde hun stille og fulgte ham nu med blikket, næsten uden at blinke. Hun var ved at falde igen, eftersom hun ikke kiggede bag sig, eller ned på gulvet for at se hvor hun gik men fik balancen og holdte nu igen øjnene på ham. Hun var stadigvæk på vagt, og anspændt på trods af at hans stemme virkede mere afslappet. Hun stolede ikke på ham, det var tydeligt. Han havde skræmt hende fra vid og sans, og det var egenligt helt synd. Med lidt venlighed ville hun, takket være sin naive indstilling, nok være fulgt med ham frivilligt. Men det var han næppe typen der gjorde.
|
|
|
Post by Valentin on Jul 8, 2010 23:23:49 GMT 1
"17.." gentog han for sig selv. Det var en perfekt alder. Ikke længere et barn, i den forstand, men endnu ikke voksen. han foretrak det yngre blod, og faktisk lå mange af hans favoritter lige omkring hendes alder, det var en god årgang. Han så roligt på hende, og fortsatte frem mod hende, og da han gik lidt hurtigere end hende, nåede han hen til hende, og rakte roligt sin hånd ud mod hende, og lod den let berøre hendes hals, med en forsigtig, let berøring. han gjorde intet for at afsløre nogle af de hensigter han havde med hende, eller ihvertfald godt kunne tænkes at have, men han gjorde heller ikke ligefrem noget for at skjule det heller. "Hvad er du for en?" spurgte han, tydeligvis henvendt mod hendes race, da han jo egentlig ligeså godt kunne finde ud af det, det var jo altid praktisk at vide hvad hans ofre var for nogen, og han ville egentlig gerne vide det, for det var da interessant nok, ihvertfald kunne han ligeså godt spørge, inden han fik gjort alt for meget ved hende så hun ikke ville være i stand til at svare. Man vidste jo aldrig hvad han ville gøre
|
|
|
Post by Nicola Fly Balcan on Jul 8, 2010 23:31:25 GMT 1
Hun gik igen et par skridt væk fra ham, i det øjeblik han rørte stoffet ved kraven om hendes hals. Hun rakte hænderne op igen og dækkede den "Måne elver.." sagde hun langsomt og gik et par skridt væk fra ham, bakkede imod døren. Ikke i et forsøg på at flygte, ikke bevidst, bare for at få ham lidt på afstand. Hun peb, en stille ynkelig lyd " Vil du ikke nok lade være..", hun gøs, havde i forvejen gåsehud over det meste af kroppen, og forsatte bare med at bakke. Hun trak vejret mindre tungt nu, hun græd ikke længere men var tydeligvist stadig rædselslagen, og det var det eneste som havde ændret sig ved hende. Og at hun var knap så hysterisk nu.
|
|
|
Post by Valentin on Jul 8, 2010 23:35:54 GMT 1
"Lade være? Med hvad?" sagde han roligt, med et drillende smil der kort spillede over hans læber, selvom han tydeligvis ikke havde tænkt sig at lade hende være lige foreløbig. Pludselig forsvandt han, og dukkede op igen lige foran hende, da han bevægede sig gennem rummet med en sådan fart at et normalt øje ikke ville kunne nå at opfange bevægelsen, og han stoppede derfor op lige foran hende, og greb fat om hendes hals med sin ene hånd. Han så roligt på hende med et lettere vurderende blik, og hovedet let på skrå. Han havde lyst til at smage hendes blod. Men ville lige vente lidt.. ville lige skræmme hende lidt først.
|
|
|
Post by Nicola Fly Balcan on Jul 8, 2010 23:41:52 GMT 1
Hun gav et let skrig fra sig da han sekundet efter stod foran hende, og greb fat om hendes hals. Hun forsøgte igen, fuldstændig virkningsløst at få ham til at gå slip, hun hamrede løs på hende med de små og rev og sled i hans arm. "Stop! lad være.. Jeg skal nok gøre som du siger.. Men jeg vil ikke være vampyr.. Og lad være med at drikke mit blod.. Jeg får det dårligt af det." peb hun stille. Hun forsøgte at slide sig fri endnu, og forskrækkelsen havde fået tårene til at stå hende i øjnene igen, og få sekunder efter løb de da også ned af kinderne på hende. Det skræmte hende at hun ikke havde en chance for at reagere før han havde handlet.. Hun plejede at være hurtig. Men det var intet i forhold til.
|
|
|
Post by Valentin on Jul 8, 2010 23:46:13 GMT 1
En hånlig latter undslap ham, for det var da egentlig ynkeligt det der. Han holdt stadig om hendes hals, og med hans frie hånd tog han fat i kraven på hendes kjole og trak den ned, og blottede derved hendes hals. han lod let et par fingre glide ned over den bløde, varme hud, og så på hende med et roligt blik. Han ville lige drille hende lidt mere, for det var da egentlig meget sjovt, og han kunne tydeligt se hvor skræmt hun var. Han bøjede hovedet lidt, og slikkede drillende op af hendes hals, og efterlod et let fugtigt spor med sin tunge, og fortsatte op til hendes kind inden han igen trak sit hoved væk fra hendes igen. Hun var da ret underholdende hende her, og hun var ihvertfald ret sjov at skræmme. Og han skulle da også nok finde på nogle andre ting at kunne bruge hende til. Hende skulle han nok få det sjovt med
|
|
|
Post by Nicola Fly Balcan on Jul 9, 2010 11:06:55 GMT 1
Hun klynkede da han trak hendes krave ned og forsøgte at stritte imod. Skælvede bare voldsomt da han slikkede hende fra halsen og op til kinden og tørrede det af, sammen med et par af hendes tårer. Hun peb som en skræmt hundehvalp og forsøgte igen at skubbe ham væk fra sig, hvilket ikke ligefrem gjorde noget godt. Hans advarsel om at det her bare gjorde det værre. "Slip mig.. Jeg vil hjem." græd hun stille, igen lettere hysterisk og forsøgte at rive sig løs fra ham. Hun var virkeligt bange for døden, og det regnede hun næsten med at det ville være følgeslutningen når man mødte en vampyr.
|
|
|
Post by Valentin on Jul 9, 2010 11:42:04 GMT 1
Et køligt smil spillede over hans læber, og han så på hende med et ondskabsfuldt blik. Hendes ynkelige forsøg på at komme fri gav ingen resultater, da han jo var langt stærkere end hende. han tog sig ikke af hendes ynkelige beklagende lyde, selv hvis hun begyndte at skrige igen, ville der ikke være nogen der kunne høre hende, og ingen ville komme hende til hjælp. Hun var alene med en af de farligste, og mest utilregnelige og sadistiske vampyrer hun overhoved kunne komme ud for, og uden nogen udsigt til at slippe væk igen foreløbig. "Frygten gør dig svag" sagde han, med en ret nedladende tone. Selv frygtede han ingenting, men næredes af frygten fra sine ofre, ligesom deres smerte og deres blod, han kunne bare ikke stå for det. "Bare slap af og gør som jeg vil have.. Så skal du nok komme hjem igen.. Måske" sagde han med et ondskabsfuldt smil, mens han igen kort overvejede hvad han skulle gøre med hende. med en hånd på hendes hals holdt han hende fast, mens han med den anden hånd tog fat i kraven på hendes kjole og rev til, så den blev revet op, sammen med noget af det øverste af hendes kjole, som nu sad knap så godt på hende mere, og i den ene side var den gledet lidt længere ned end den havde siddet før. Igen slikkede han let op af hendes hals, og op på hendes kind, inden han igen bare så på hende med et koldt, ondskabsfuldt smil
|
|
|
Post by Nicola Fly Balcan on Jul 9, 2010 11:59:06 GMT 1
Hun stoppede med at kæmpe imod da han nævnte at hvis hun gjorde som han ville have, så skulle hun måske komme hjem. Hendes vejrtrækning var stadig ujævn og lettere hikstende. Hun begyndte igen at forsøge at komme fri da han rev hendes krave op og blottede hendes hals. Hun lagde armene over brystet, for at forhindre det stykke han havde revet op i at glide længere ned, og for at dække en smule over det stykke af halsen han slikkede hende på. Hun lænede sig væk fra ham i skræk, og afsky.. Tanken om at han var så tæt på hendes hals, at han sikkert ville drikke hendes blod gjorde hende decideret dårlig.
|
|
|
Post by Valentin on Jul 9, 2010 12:06:15 GMT 1
Han grinede ondskabsfuldt, med et hånligt blik over hvor ynkelig hun så ud lige nu. Det var jo ikke fordi det var noget specielt i forhold til nogle af hans tidligere ofre, men alligevel det var ret ynkeligt og uværdigt et syn, for helt vildt imponerende værdig fremstod hun jo ikke ligefrem lige nu. Han holdt stadig fat om hendes hals med den ene hånd, og førte nu igen munden ned til hendes hals, denne gang for at bide let i den. Det var ikke hårdt nok til der gik hul eller kom blod frem, men nok til hun ville kunne mærke det, og det burde skræmme hende en del, da hun nok ville være bange for han ville bide hende og drikke hendes blod. Eller det var ihvertfald hans opfattelse at hun virkede ret skræmt ved tanken, så det ville nok være noget ret skræmmende eller ubehageligt for hende. Hvilket bare gjorde det endnu mere fristende, og fik ham til at ville det endnu mere. For det var da ret sjovt at bruge folks egne frygt og svagheder mod dem selv, og så var det også nemmere at knække dem. Det var altid sjovt at se hvor meget folk kunne tage før de brød sammen, hvor meget man kunne gøre ved dem før de knækkede, og hvor meget den menneskelige krop kunne tage før de døde eller blev sindssyge
|
|
|
Post by Nicola Fly Balcan on Jul 9, 2010 13:14:59 GMT 1
Der trillede stadigvæk tårer ned af hendes kinder, og hendes krop var spændt som en bue. Parat til at forsøge at flygte i det øjeblik hun fik chancen, men modstand gjorde hun ikke længere. Hun mærkede kvalme stige op i sig da han bed hende lige så stile i halsen, men hun kunne mærke at der ikke gik hul. Aligevel føltes hendes ben som gummi og hun gik lidt ned i knæ og forsøgte at skubbe hans ansigt væk og dække sin hals med hænderne, hun stoppede dog lige så stille. Hun skulle jo gøre hvad han bad hende om, hvis hun skulle nå hjem. Hun lod armene hænge slapt ned af siden og græd bare stille, imens hun blev ved med at gentage en sætning hviskende inde i hovedet og lige så stille for sig selv imens hun følte at han bed hende "Jeg vil ikke dø.. Ikke dø..". Hun gøs og forsøgte at strække ansigtet væk fra ham igen men forsøgte at tage sig sammen til at blive stående. Til bare at ignorere det, selvom det var så godt som umuligt.
|
|
|
Post by Valentin on Jul 9, 2010 15:16:17 GMT 1
Hendes fortvivlelse, frygt og tårer rørte ham ikke, og han så ikke ud til at tage specielt notits af noget af det. Sympati eller medlidenhed var følelser han aldrig havde kendt til, og man skulle ikke regne med nogen nåde fra ham, for heller ikke denne følelse kendte han til. Han stoppede derfor ikke, men så bare på hende med et køligt blik, helt tomt for liv eller følelser, og ikke en snert af menneskelighed var at se i det. Han slap ikke sit greb om hendes hals, men fortsatte med at holde hende fast hvor hun stod. Han lod drillende sin tunge slikke over hendes læber, inden han igen bed hende i halsen, denne gang så der kom en smule blod frem, men ikke meget. Hun smagte godt, egentlig bedre end han havde forventet, og han havde lyst til mere. Han ville dog lige vente lidt, og pine hende lidt mere inden. Stadig uden at slippe hendes hals med den hånd som han holdt hende fast med, tog han med den anden fast i den øverste del af hendes kjole, som han jo allerede havde revet lidt løst allerede, efter først at have fjernet hendes hånd som holdt den fast hvor den var. Han slap hendes hals med den anden hånd, og rev det bånd i stykker som stramte kjolen ind til hendes krop, hvorefter han med den anden hånd rev ned i den, så endnu et stort stykke af kjolen øverst revnede, og den faldt til gulvet, da den nu ikke længere blev holdt fast af ret meget, så den kunne ikke blive siddende på hendes krop af sig selv.
|
|
|
Post by Nicola Fly Balcan on Jul 9, 2010 15:32:29 GMT 1
Det gav et let sæt i hende da hun mærkede at han bed hul, men hun blev modvilligt stående. Kunne han ikke bare få det overstået, hvis han skulle.. Han behøvede ikke trække det ud. Det var i forvejen svært for hende at stå stille og bare lade ham gøre det. Hun mærkede ham tage fat i det stykke han allerede havde revet i stykker, og derefter give slip på hendes hals. Hun skulle til at træde et skridt væk da han rev hendes kjole i stykker, så den gled ned på gulvet. Hun stirrede forvirret på ham, imens hun foldede armene over brystet for at skjule sig lidt, og vendte sig let væk. Hvad skulle det nu til for? Hun småfrøs i forvejen. Hun var temeligt blufærdig og blev koksrød i hovedet på få øjeblikke, turde dog ikke beklage sig men prøvede aligevel at dække hvad hun kunne med hænder, arme og kropsholdning. Hun havde en almindelig hvid hofteholder og bh på, ganske almindeligt og ikke beregnet til at andre skulle se det. Men hun var ganske køn, og veludviklet, ikke at hun selv lagde mærke til det.
|
|
|
Post by Valentin on Jul 9, 2010 16:04:36 GMT 1
Valentin så kort ned af hende, med et vurderende, lettere beundrende blik. Hun så da meget godt ud, og var rimelig veludviklet for hendes alder, så man kunne jo ihvertfald ikke ligefrem klage over hendes krop eller noget. Og det havde jo aldrig ligefrem været nogen hemmelighed at Valentin altid havde værdsat en god krop, det kunne jo altid bruges. Og han kom jo ret nemt til at kede sig, så han skulle bruge noget underholdning hele tiden. og så kunne han jo ligeså godt have noget pænt at se på imens. Han tog igen fat om hendes hals med den ene hånd. Han holdt fast, men ikke så meget så hun ikke kunne trække vejret, men hun skulle ikke kæmpe for meget imod, og hvis hun gjorde, ville han bare stramme grebet og dermed lukke for hendes luftveje, og forhindre hende i at gøre modstand. Han slikkede op af hendes hals igen, og fik derved også lidt af det blod som var kommet frem fra det lille sår han havde lavet der, selvom det ikke var meget der kom ud. Han tog sin frie hånd, og lod den roligt glide om på hendes ryg, og åbnede hende BH og lod den falde til jorden, så hun nok stod med helt blottet overkrop, kun klædt i den hvide hofteholder hun havde på. Også den fjernede han efter lidt tid, så hun nu stod helt nøgen foran ham, og han stod et øjeblik og betragtede hendes krop, med et vurderende, undersøgende blik. Hun så egentlig ret godt ud, og endnu bedre uden tøjet. Måske han istedet skulle beholde hende, istedet for at slippe hende fri. Han kunne sikkert sagtens finde en fin lille celle til hende i kælderen. Men nu måtte han lige se når han engang var færdig med hende, hvad han besluttede sig for.
|
|