|
Post by Neimi Silvertung on Nov 21, 2011 20:24:35 GMT 1
Det var nu over et halvt år siden Neimi havde forladt hytten en forårs dag ved høj solskin bare så hun havde været sikker på at Gambit ikke ville forsøge at stoppe hende inden hun var kommet ud for døren. Så hun havde løjet for ham og sagt bare at hun ville have noget forårssolskin på hendes hud men i stedet havde hun forladt stedet og efterladt en seddel med at hun ville besøge en gammel ven men ville være tilbage om nogle måneder, dog havde hun ikke ligefrem regnet med at rejsen ville blive så lang men hun kunne ikke lade være med at nyde den genvunde energi som hun havde fået efter hun var blevet meget hos Sarah, så hun havde da en meget glædelig nyhed at fortælle til Gambit, hvis han altså ikke var alt for rasende på hende, men igen han ville jo ikke kunne se på hende at hun var blevet malet for hun lignede sig selv.
Rejsen til Tortuga havde nu føltes lang selvom hun stadig var fyldt med energi så var hun også lidt træt, hvilket også var grunden til at hun havde fået sig et lift med en mand som skulle levere nogle ting til stederne i Tortuga, men hun hoppede af inden de nåede midten, og i stedet taget genvej igennem nogen af gyderne for at komme til Gambits hytte, gerne inden han vågnede for solen var snart gået ned så hun ville egentlig gerne i sikkerhed i hytten inden det skete, og det virkede til at være hendes dag for hun tog i hyttens håndtag lige idet solen forsvandt nedover havet.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Nov 21, 2011 20:40:36 GMT 1
Oppe i det mørktlagte rum havde Gambit siddet i mange uger efterhånden. Der lå flasker over det hele, der stank af død og kro, fulde folk, selvom han sad i sengen helt alene. Turo havde været der med flasker, han skulle jo have en til at hente til ham, men til sidst gad han ikke se på hende, for hun fristede ham når Neimi ikke var der og havde havde kastet en flaske efter hende i raseri fordi hun ikke var den han ville have hende til at være. En flaske af ukendt indhold var i hans hånd som hang ud over sengekanten, hans hoved var begravet i en pude og kroppen lå helt fordrejet i sengen tværs over den. Det havde føltes som år, han var pint hver eneste dag og var både såret, men også meget meget vred, for Neimi havde det med at gå sine egne veje og det brød han sig ikke om. For han var manden og han bestemte, sådan var det bare. Og ville hun have han skulle være kærlig, skulle hun også behandle om ordenligt. Hvilket han ikke følte hun havde lige på det sidste, han vågnede med et sæt i sig, gryntede lidt og tog en slurk af flasken inden han lod hovedet banke ned i puden igen.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Nov 21, 2011 20:51:46 GMT 1
Der virkede til at være meget stille i huset idet hun listede den knirkende dør op og så rundt i huset før hun kort lukkede døren efter sig igen. Så var han måske ikke stået op endnu? Eller havde han overnattet på en af kroerne? Hun vidste det ikke men hun kunne da se Turo til tider havde været der for at gøre rent selvom her nu stadig ikke lugtede godt, men så måtte hun vel selv i gang med rengøringen. Dog var der først noget andet på hendes tanker som fik hende til at gå rundt i de få andre rum i hans hytte, mest lidt for at se om han var der og for at bedømme hvor meget rengøring der skulle til, eller om hun kunne vente til det blev lyst igen bare for at spare en smule på brændet for det var jo snart vinter igen så det var dumt at bruge alt for meget bare fordi hun ville have lys om natten. Men det virkede til at meget af det kunne vente til dagen efter så i stedet ville hun finde den smule tøj hun havde og skifte eftersom hun havde haft dette på i længere tid så det trængte virkelig til at blive skiftet ud og vasket, det med vasken måtte dog vente til i morgen når solen var oppe så ville hun gå ned til en mindre sø i nærheden og vaske tøjet der.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Nov 21, 2011 21:00:40 GMT 1
Gambit lignede et vrag, han lignede hvad han faktisk var, død...... Der var ikke meget over ham, han var et roderi efter at have så mange tanker i gang, han havde overvejet at tage ud efter hende jo, men gad ikke rende rundt efter hende mere, hun måtte selv finde ud af hvad hun ville. Men hendes såkaldte venner, gjorde ham ikke just i særligt godt humør. Gambit havde overvejet at fri om igen, så hun fik et ordenligt romantisk frieri i stedet for det andet der var kommet så pludseligt. Han var splittet, for mest af alt ville han bare have hende i sine arme igen, kysse hendes dejlige læber og fortælle hende at han ikke ville leve sit udødelig liv en eneste dag mere uden hende. Et suk kom fra ham, selvom puden kvalte det, han løftede hovedet og tog nogle meget store slurke, inden han igen begravede sit ansigt fra verdenen.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Nov 21, 2011 21:07:29 GMT 1
Der virkede ikke til at være noget nedenunder så hun gik oven på for at se om der var noget interessant der for i kælderen var hendes tøj sjovt nok heller ikke, så havde Gambit bare valgt at smide det ud fordi han havde droppet hende? Eller havde Turo bare taget det med sig for at vaske det? Eller havde hun måske ikke noget tøj her alligevel? Der var mange muligheder men det fik hende til at gå oven på i stedet for hun havde ikke ligefrem hørt Gambit så hun regnede ikke med han var her, hvilket også var grunden til hun tog i håndtaget til det ene rum men nåede ikke at lukke døren helt op før døren ramte en flaske, der fik hende til at stoppe i hendes bevægelse og så lidt undrende ned på det gulv hun kunne se igennem sprækken, så hun opdagede alligevel en del flasker, som hun ikke rigtigt forstod for Gambit drak da ikke særlig meget, eller gjorde han det når hun ikke var der selvom hun generelt var imod at han drak sig fuld?
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Nov 21, 2011 21:17:15 GMT 1
I de mange uger han havde været i soveværelset, havde han faktisk været fuld og ikke ædru på noget tidspunkt, en flaske var smadret på gulvet, den som han havde kastet efter Turo. Ikke så sødt gjort, men sådan var det når han blev kold og hård at være i nærheden af. Det var så irriterende at bare ligge her og lege død, han hadet det, men gad virkelig intet andet, for forlod han hytten, så fandt han en tilfældig dulle og tog hende med hjem. Og en død kvinde kunne ikke sladre om utroskab. Gambit var ikke en rar gut at være i nærheden af når han var vred, langt fra. Selvom Neimi var der, gjorde han ikke tegn til at være vågen, han lå bare stille med sin flaske i hånden og hovedet nede i dynen. Men når hun først kom tæt på, så skulle han nok finde ud af hvad han ville, men lige nu var han splittet, som savnet eller vreden skulle komme først.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Nov 21, 2011 21:27:29 GMT 1
Der gik nogle sekunder hvor hun bare stod og så på nogle af de tomme flasker, inden hun sukkede kort opgivende og åbnede døren helt blot for at se mange flere flasker og en fordrukken Gambit over i sengen. Hun så lidt på ham inden hun kort rystede på hovedet og satte på hug for at samle nogle af alle de flasker op i hendes nærhed ”Burde du egentlig rejse dig og gå ud og jage?” spurgte hun roligt som om intet var hent men for hende var det jo ikke nogen stor ting at hun havde været væk så længe selvom hun nu godt kunne gætte at han ville blive rasende når hun en gang kom hjem, men han vidste jo godt hun blev rastløs at være det samme sted i alt for lang tid ad gangen, trangen til at rejse var dog blevet mindre siden hun havde forlovet sig med ham, hvilket også havde været grunden til at hun var rejst netop for at sige farvel til nogle af alle de folk hun kendte og sige de kunne finde hende i Tortuga hvor hun ville tilbringe resten af hendes dage sammen med den mand hun havde valgt, men lige nu overvejede hun godt nok at smutte igen indtil han havde sovet rusen ud.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Nov 21, 2011 22:04:27 GMT 1
Jage, han var for svag til at jage, hvilket gjorde hende til et oplagt bytte. Han havde fået noget blod af Turo, godt nok ikke hendes, men hun havde brunget ham noget af det dyrepis hun selv rendte rundt og drak. Så trangen til blod var blevet stor, men trangen til hende var større. En vred bevægelse fik kastet flasken han havde i hånden ned i gulvet så den gik i stykker, med besvær fik han sat sig op og så på hende med et dødt blik. "Burde du ikke have været tilbage for flere måneder siden?" Spurgte han vredt, dog stadig i et roligt tonelege, faktisk lød han skummel og ond, noget der gjorde folk utrygge ved ham tit. Det humør var nemlig ikke det bedste at nærme sig ham i. Han rejste sig fra sengen og gik hen til hende, ganske roligt, pjuskede sig i det møgbeskidte og fedtede hår med den ene hånd og den anden holdte han i ro selvom han havde lyst til at slå flaskerne ud af favnen på hende i vrede. Dog kunne man se smerten i hans øjne, han var jo afhængig af hende, hendes dejlige hud, hendes duft, alt ved hende som berusede ham. "Hvad tror du egentlig du bilder dig ind? Jeg har spurgt dig om vi skal dele vores liv sammen og så skrider du bare i flere måneder! Efterlader en seddel! Du er ikke rigtig klog kvinde!" Sagde han så med en høj røst og slog ud i luften med et opgivende holdning i kroppen. Gambit var i tvivl om hvordan han skulle føle lige nu, vred elelr glad? Lettet måske? Det hele farede rundt i hans hoved og han var ved at blive sindssyg.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Nov 21, 2011 22:16:42 GMT 1
Hun så egentlig ikke på ham mens hun samlede så mange flasker op i hendes favn som hun kunne for de her skulle smides uden for i første omgang, så kunne hun altid bestemme sig i morgen til hvad der skulle ske med dem, nogen af dem ville hun nok gemme og vaske rene så hun kunne have vand i dem bare så hun slap for at gå ned til søen eller gå uden for at hente vand når hun blev tørstig. ”Der kom noget i vejen” svarede hun bare roligt for hun havde aldrig været bange for ham, det var ikke ligefrem en frygt hun kendte til, selvom hun havde mærket lidt af den, den gang havde truet med at forlade hende på hospitalet hvor hun intet havde kunne gøre for at stå imod hans vrede eftersom hun var svag på det tidspunkt, men det var hun ikke ligefrem mere. Da hun havde samlet nok flasker til at hun ikke ville tabe dem fordi der var for bange rejste hun sig igen, var det sådan her hendes liv hos ham skulle blive? Som en almindelig rengøringskone der havde visse fordele med herren? De brune øjne så roligt på ham da hun havde rejst sig helt op ”Hvad jeg bilder mig ind? Må jeg nu ikke sige farvel til mine venner og fortælle dem grunden til de ikke ville se mig igen? Du bliver jo jaloux lige så snart du ser jeg ser på en anden mand selvom der ikke er nogen grund til det” svarede hun stadig roligt, for hun kunne ikke blive hidsig lige nu, hun var jo bare glad for at være hjemme igen selvom hun ikke ligefrem havde glædet sig komme til hjem til sådan et rod.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Nov 21, 2011 22:27:19 GMT 1
Det var utroligt som hun kunne få alting til at lyde så dramatisk et sted, en gave kvinder desværre havde, dem alle! Gambit huskede tit grunden til at han ikke ville have noget med en kvinde af gøre igen, fast, det gjorde ham så vred og evigt forvirret. Gambit rystede på hovedet og vendte sig rundt for at gå hen til sengen og sætte sig, han havde det ikke ligefrem godt, han kunne ikke engang huske hvornår han sidst havde spist og hvad, Turo havde ikke været her et stykke tid. Det var usikkert hvor lang tid, han havde jo ingen tidsfornemmelse overhovedet. "Du må gerne se dine venner, men jeg vil have dig hjem hver nat. De er velkommen til at komme og se dig, der er ingen at give afkald på. Jeg er ikke hjerteløs i den forstand." Mumlede han så irriteret, for han gad ikke rigtig skændes med hende, han følte ikke han havde overskudet eller kræfterne. Alt han ønksede var jo at mærke hende, men hun virkede til at have travlt med hans rod. Flaskerne der klirede fik ham til at skære en grimasse, sikke en forfærdelig lyd!
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Nov 21, 2011 22:38:44 GMT 1
Hun så roligt efter ham da han gik over til sengen igen, dog sukkede hun kort inden hun satte flaskerne pænt ned på jorden igen så de stod pænt så hun nemt ville kunne samle dem op igen når hun skulle bære dem ned. Da hun havde sat dem alle ned på jorden gik hun roligt hen til ham og satte sig ved siden af ham. ”Hvordan vil du have de skal kunne besøge mig hvis de ikke ved hvor jeg bor?” spurgte hun roligt for hun havde jo ikke ligefrem sagt til nogen hvor hun boede henne af, i hvert fald ikke før hun var begyndt at rejse rundt. Hun fjernede noget af håret fra den ene side af halsen ”Spis nu, du trænger til blod og du virker ikke til at være i stand til at fange noget i den tilstand” sagde hun igen roligt for han trængte jo til blod, det kunne hun jo se på ham og gætte sig til hvis han ikke havde rørt sig ud af flækken i flere uger så måtte han trænge meget til det og hun ville da ikke være grunden til at han intet fik, det skyldte hun ham jo når hun bare sådan var gået fra ham for et godt stykke tid.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Nov 21, 2011 22:49:06 GMT 1
Det havde hun vel ret i, han så ned og var lidt vred, men havde bare savnet hende så meget og nu hvor hun sad ved hans side, gik det hele næsten i stå. Meget ubehageligt faktisk. Gambit så lidt på hende, et tungt suk kom fra ham. "Tag mig med næste gang, lad mig være en del af dit liv og lad mig møde nogle af dine venner. Du kan da ikke skamme dig så meget over mig." Sagde han så med et svagt smil, han følte sig ædru lige pludselig, men var det nok langt fra, hvilket hans næste handling tydet på. For han nægtede at se på hendes hals, han var for følsom i dette øjeblik. "Det er første gang jeg ser dig i meget lang tid, jeg vil ikke bare tage dit blod, det nægter jeg! Desuden ved jeg jo ikke hvad det vil gøre ved din tilstand." Han så bekymret på hende, for det havde også været det der gjorde han var helt ude af den. Gambit var der jo ikke til at beskytte hende, tage sig af hende og det gjorde ondt på ham ikke at kunne være der for den kvinde han elskede.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Nov 22, 2011 6:21:58 GMT 1
Hans første ord fik hende til at smile skævt og se kort på ham. ”Jeg skammer mig ikke over dig, det har jeg aldrig gjort men hvis du vil med må du love ikke at dræbe dem for så mange venner har jeg ikke igen” sagde hun roligt stadig med det lidt skæve og søde smil for hun ville da gerne have ham med, hvis han lovede ikke at dræbe hendes venner bare fordi han fik en af hans flip ture for det var jo den eneste grund til at hun ikke tog ham med. Ved det andet han sagde vendte hun hovedet imod ham og smilede sødt til ham idet hun lænede sig indtil ham. ”Hvad er min tilstand da?” spurgte hun roligt for hun havde jo ikke længere den tilstand, i hvert fald ikke den dødende for den forsvandt ind i billedet sammen med hendes ar så for en gang havde hun en smuk hud i stedet for den arrede hun havde haft i så mange år. Ja selv mærkerne på halsen var væk hvilket havde været underlig for hende at se da hun så ned i vandet første gang for hun havde været så vant til dem og nu var de væk, men det var jo tegn til at det havde virket.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Nov 22, 2011 19:13:09 GMT 1
Et sted havde han lovet hende at være sød når det kom til det med venner, ellers var der jo ikke meget ved et forhold. Det ville blive svært, men han skulle nok tage den med ro og være rolig. Måske skulle han øve sig lidt, med folk som de ikke kendte. "Jeg skal nok opføre mig pænt, hvis de gør dig glade, bliver jeg jo glad. Og jeg vil for alt i verden ikke gøre dig ked af det skat." Kom det roligt fra ham, han lod sin hånd glide ned over hendes kind. Så smuk hun var, han kunne stirre på hende i al evighed. Han blev lidt stille da hun spurgte, for det var ikke rart at snakke om. Roligt kyssede han hendes kind og endte med at hvile sig ind til hendes kraveben, for han var så træt og kvæstet af at være så sulten. "Du ved det som gør du er........... Døende." Han sank en klump inden han nævnte det ord som fik ham til at skære tænder hver gang han tænkte på det.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Nov 22, 2011 19:30:49 GMT 1
Hun tænkte godt til hans temperament og jalousi men det var jo også noget der havde tiltrukket hende en del i starten, for hun havde det altid med at blive bundet til de typer, hvorfor vidste hun egentlig ikke for det gav jo ikke mening at hun hadede deres vrede meget af tiden. ”Tror nu heller ikke jeg vil blive ked af det, mere rasende på dig og så forlade” sagde hun roligt med et lidt grinende smil, men det var i hvert fald noget hun troede hun ville gøre selvom hun nok i virkeligheden bare ville være rasende i noget tid før hun ville tage tilbage til ham, for hun vendte jo altid tilbage uanset hvad. Hun smilede stadig roligt selvom hun var ved at sprænges inde i sig på grund af den store hemmelighed som hun bar på men nu kunne hun vel heller ikke holde ham i uvisheden mere. ”Når ja, burde jo havde sagt hvad min tilstand var” sagde hun roligt og ventede lidt på at se om han fattede hintet at hun ikke længere var dødende med udødelig ligesom ham, dog kunne hun stadig rende rundt i solens lys for det var jo den der holdt hende til det ellers dødelige liv i stedet for et i mørket.
|
|