To do list (Elisa)

[Elisa Savino]

Elisa kiggede i hans brune beundrende øjne, hendes knæ var ved at smelte sammen, ved hans brune øjne - hun vidste ikke hvorfor hans brune øjne var så specielle, for hun havde sådan set brune øjne på mænd før, men bare ikke på samme måde? "Det er også meget hyggeligt at være til fester. Det er jeg nu også tit." Elisa kom jo tit rundt omkring, og det ville egentlig ikke undre hende, hvis de mødtes igen. Elisa sov sjældent alene, men dog var der heller ikke alle, som egentlig fik noget ud af, at sove med hende, andre gange sov hun bare med fyre - og andre gange ikke.

"Tror ikke det kan undgås i dit selskab." hun smilede forførende, og et lille frækt glimt i hendes øjne kom frem. Elisa havde aldrig været så billig, hun havde aldrig rigtig bare gået med når en fyr kun havde sagt nogle ord til hende.

[Dorian Gray]

At hendes knæ var ved at smelte sammen betød bare hans tiltrækning virkede på hende som den gjorde på så mange andre, og det udnyttede han jo fuldt ud når det var for han var jo kold hjertet når det kom til stykket, så det var svært at beholde hans interesse. ”Virkelig.? Så er det da en skam at vi ikke før har mødtes, kunne godt forstille dem i en rigtigt flot kjole med alt tilbehøret til”

[/color] sagde han roligt med det charmende smil og de beundrende øjne som med lethed godt kunne forstille sig hende i nogle af de dyre kjoler.
”Tror nu heller ikke det kan undgås i deres, sådan en skønhed som de er både uden på og sikkert også inden i når jeg har lært dem bedre at kende”[/color] sagde han roligt for de havde jo ikke snakket så længe så han kunne ikke rigtigt vide hvor smuk hun var inden i men uden på ville hun med lethed kunne få sultne øjne og sultne mænd efter sig.
[/blockquote]

[Elisa Savino]

Elisa havde aldrig vist for en mand - hvis hun faldt for ham, hun ville aldrig vise det. Dog havde mange mænd vist hende at det var smeltet for hende, dog havde hun ikke gjort noget ved det, mange gange. "Så må du jo finde en rigtig flot kjole med alt tilbehør." hun smilede charmerende med et forførende blik. "Det kan være vi mødes igen?"

"Jeg er altid en skønhed." hun havde en drillende tone i stemmen, og et lille drillende smil kom på læben. Hendes charmerende blik var kommet, hendes frække glimt var stadig i øjet, hun nippede til sin drink, og hun lod benene glide over kors, hvor hun lagde sin arm over benene, så hånden stak ud på den side Dorian sad på.

[Dorian Gray]

De beundrende øjne virkede til at klæde hende rigtigt på, til forskel fra mange mænd som nok ville klæde hende af så sad han lidt og overvejede hvad det helt rigtige tøj kunne være for hende her sammen med alle de andre ting han jo selvfølgelig kunne forkæle hende med. ”Ja det må jeg jo hellere, så jeg kan komme med til fest sammen med dem, godt jeg kender mange skræddere. Gad vide hvad dronningen af Nirelias skrædder ville kunne finde på til dem”

[/color] sagde han en smule tænkende men den skrædder havde jo sagt hun nok skulle lave noget tøj til ham, selvom det jo var til ham og ikke til mange af hans kvinder så kunne han nok finde på noget alligevel. ”Vi bliver nødt til at mødes igen, jeg bliver nødt til at se dem i en flot kjole og med smykker på, selvom det næppe vil kunne måle sig med deres nuværende skønhed så kunne jeg stadig godt tænke mig at se det. Hvis de giver lov selvfølgelig”[/color] sagde han roligt med det charmende smil for han ville jo have hendes tilladelse først for ellers nyttede det jo ikke at han begyndte at hive i nogle tråde for at finde kjolen selvom han jo sagtens kunne finde andre kvinder den ville passe på.
Han kom til at le med at hun altid var en skønhed for det kunne han jo egentlig godt tro på men det var nu forfriskende med en kvinde der var selvsikker og drillende. ”Det kan jeg så ikke sige noget om for jeg ved jo ikke om de har nogen grim side”[/color] sagde han bare en smule drillende igen men han troede nu heller ikke på hun havde nogen grim side.
[/blockquote]

[Elisa Savino]

Elisa var dog en forkælet pige, men stadig ville det undre hende, hvis Dorian ville begynde at forkæle hende, med kjole og smykker, da det ville være besynderligt hvis de mødtes igen, dog ville det ikke genere hende, at han ville forkæle hende på nogen måde, men det ville undre hende, hvis han ville forkæle hende, når det alligevel ville være en lille risiko at mødes igen. "Jeg er ikke så svær at finde noget til, jeg er ikke så kræsen." hun smilede drillende, og hun blinkede kækt, hvorefter hun nippede til sin drink, og kiggede tilbage på Dorian, lige efter.

"Det vil jeg glæde mig til, Dorian" hun smilede forførende, og et lille frækt glimt var i hendes øjne. Elisa ville dog ikke sige, at han ikke skulle have lov til det, det kunne vel være en del underholdene. Elisa selv, ville da indrømme at hun havde en pæn side og en grim side, eftersom hun kunne være en strid kælling. Men dog ville hun aldrig indrømme det, før at folk så hvordan hendes 'grimme' side kunne være. "Jeg vil sige, at en grim side har alle. Men jeg tror ikke på jeg er den værste." hun smilede drillende, med et lille kækt blik.

[Dorian Gray]

Det var en selvfølge at Dorian valgte at forkæle de kvinder og mænd som han i bund og grund bare gerne ville i seng med men han ville nu gerne se dem fra deres kønneste side før han viste sig fra sin værste altså ved at tage dem med i seng og ydmygede dem senere med et eller andet selvom det jo ikke altid skete noget ydmygende senere hen. ”Måske er de ikke kræsen men det er jeg desværre.”

[/color] sagde han roligt med et skævt charmende smil for det var jo sandt, han var kræsen lige på det punkt med tøjet altså, ellers var han nu ikke særlig kræsen på så mange andre punkter, men han ville have ting skulle se smukke ud før han ville have noget med dem at gøre.
”Jeg vil skam også glæde mig, måske jeg skulle være den der holdt fest så de kunne komme med og overraske mig hvis jeg fandt tid hos en skrædder og en smykke smed til dem”[/color] sagde han roligt for det var jo også et forslag hvis han nu fandt tiderne hos de ting og valgte at betale for det med det samme eller så skulle de bare sende regningen til ham og så skulle han nok betale for penge var jo ikke det helt store problem for ham og hvis han endelig skulle løbe tør ville han bare gifte sig til nogle flere.
”Det tror jeg de har ganske ret i. Må vi aldrig se hinandens”[/color] sagde han roligt og hævede kort sit glas som en slags skål inden han tog en mindre slurk af det.
[/blockquote]

[Elisa Savino]

Elisa i bund og grund elskede forkælelse. Men dog var hun ikke den som ville være forkælet af andre - kun sig selv. Dog satte hun pris på, hvis andre forkælede hende. "Det er der jo heller ikke noget galt med." hun smilede, et ganske normalt smil, da det charmerende smil, ikke rigtig passede ind i den sætning. Elisa elskede tøj, og var egentlig ikke særlig kræsen, angående det, men hun var dog kræsen ifølge mænd. "Det er en aftale, Dorian. Det vil jeg glæde mig til." hun smilede forførende, hvorefter hun lod blikket glide mod døren da en fuld mand kom ind på kroen, hvorefter hendes opmærksomhed gled hen på Dorian igen. Elisa ville ikke prale af, at hun havde mange penge - da hun ikke havde. Hun havde vel en mellemting, til at kunne klare sig selv, og havde det sjov, hun nu ville have. "Det lyder som en god idé" hun smilede, og tog hans slags skål som en skål, og tog en tår selv.

[Dorian Gray]

Dorian var en særdeles stolt mand der krævede perfektion i de fleste ting han lavede og perfektion i de ting han gerne skulle eje, derfor ejede han heller ikke nogen faldefærdige huse fordi han brugte en del penge på at vedligeholde dem så de stadig kunne være smukke. ”Nej det er der ikke, men bliver jo nødt til at vide hvad man vil have og ikke nøjes for mindre”

[/color] sagde han roligt med det charmende smil for det kunne jo ikke pilles af hans læber og han fortalte jo hvad han mente om sandheden omkring man skulle have det bedste og ikke bare nøjes for hvis en hvis person ikke kunne stille ens behov både de fysiske og mentale så var der jo altid en anden der kunne gøre det. ”Det vil jeg også glæde mig til at se dem i fint tøj i fine omgivelser som de burde være”[/color] sagde han roligt med endnu en hentydning til at han mente hun var smuk og skulle være i smukke omgivelser, selvfølgelig var naturen også smuk men når hun endelig skulle være inden for så skulle det jo være i gode omgivelser i stedet for denne kro. Den fulde mand fik Dorian kort til at se væk fra Elisa fordi han lige skulle se hvad der skete men det virkede ikke videre interessant så blikket endte igen på Elisa med de samme beundrende brune øjne fra tidligere.
Efter hans mindre skål tog han en mindre tår før han satte glasset på bordet igen. ”Vi kunne ordne det med skrædderen og smeden nu hvis de er interesseret?”[/color] spurgte han roligt for der var jo stadig et godt stykke tid til mørket gik på og de kunne sådan set ikke sidde her hele dagen eller jo kunne de godt men de ville sikkert løbe tør for emner før eller siden sådan som det normalt skete.
[/blockquote]

[Elisa Savino]

Nu var Elisa ikke rigtig nogen 'perfektionist' hun havde dog heller ikke noget imod dem som var - men hun kunne ikke selv forestille sig selv, som en. "Det har du ret i, dog er der ikke alle som har det på den måde." Det var ikke hende selv hun snakkede om, tværtimod. Hun var dog en meget ærlig person og selvfølgelig sagde hun kun sandheden - men det var aldrig rigtig noget godt hun altid ville sige sandheden, da det egentlig engang imellem kun skete drama nogen steder. "Det vil jeg også glæde mig til." hun smilede charmerende, og lod et varmt blik glide ind i hans. Da den fulde mand var kommet ind, vækkede det også Dorian, lagde hun mærke til, i et split sekund. Den fulde mand havde drukket en del, ville hun gætte på, men ikke noget hun var interesseret i. "Selvfølgelig er jeg interesseret. et drillende glimt i øjet kom frem, imens hun havde et charmerende smil på læben - egentlig var hun nysgerrig hvad han ville sætte hende ud i.

[Dorian Gray]

”Nej det ved jeg desværre”

[/color] sagde han roligt selvom han ikke mente det på nogen ond måde, men mere at folk bare nøjes fordi de skulle have noget og ikke gik efter hvad de ville, det var jo blot tegn på at folk opgav meget hurtigt og det var jo en smule trist når det kom til stykket eller så var der bare dem som fandt sig i at nøjes fordi de ikke havde selvtilliden og troen på de kunne gøre det bedre. ”Så må jeg jo arrangere en sådan fest, men hvor ville jeg kunne få fat i dem med hensyn til invitation? Eller skal vi sige til næste fuldmåne?”[/color] spurgte han igen roligt mest af alt fordi han ikke havde tid til at sende folk ud og lede efter hende for der var jo ingen der sagde hvor lang tid det ville tage så det ville jo være godt at have et sted de kunne søge så det ikke ville tage flere måneder at finde hende.
Da hun sagde hun var interesseret nikkede han kort og rejste sig fra sin plads for der var ingen grund til at spilde tiden med at sidde her så. ”Men så lad os komme af sted, det kan være skrædderen er tilbage igen”[/color] sagde han roligt for han havde jo selv skulle bruge noget fra skrædderen så det kunne han jo lige så godt forsøge at ordne igen måske med mere held denne gang.
[/blockquote]

[Elisa Savino]

Elisa havde ingen idé om, hvad hun skulle svare. Det var ikke rigtig noget svar, hun lige havde nu, dog valgte hun bare at nikke og så tage en tår af hendes drink. Elisa havde dog kæmpet en smule målrettet på at få en god løn, eller bare i det hele taget have de penge hun havde brug for - for at få de ting hun nu ville have så hun kunne lide den skønhed, hun nu var. "De må se om du kan finde mig på kroen, hr. Dorian, man ved aldrig hvor jeg er. " hun smilede drillende, hendes tone i hendes stemme var en smule drillende. Elisa elskede kjoler, og han kom nok ikke udenom kjolen, da det bare ville more hende at følge ham, måske få sin vilje, og måske ikke. Hun elskede sådan set at være en smule dyr, hvis det gik på andres regning, men hvis det gik på hendes egen ville hun spare på hendes penge. Hun tog stille glasset, hvor hun hørte han rejste sig, og hun bundede glasset - selvom det nok ikke var det pæneste at gøre, hun hoppede ned fra sin stol og lod blikket glide hen på Dorian, hvor et forførende blik kom i øjnene på hende, det ville i hvert fald være en kedelig dag at sidde her og kede sig, måske drikke sig fuld før natten overhovedet var begyndt. "Lad os komme afsted, Dorian." Hun gik mod udgangen, før hun lod blikket glide lidt rundt på de mænd, som nu var endt i hegnet.

[Dorian Gray]

Det charmende smil var stadig på hans læber som han betragtede hende med beundrende brune øjne fordi hun jo var en skønhed og sådan nogle var til tider svære at slippe med øjnene, selvom han nu godt ville kunne se på noget andet men der var jo ikke ligefrem noget mere interessant at kigge på herinde i kroen, desuden ville han jo ikke virke uhøflig når de nu sad og snakkede som de gjorde.
”Så vil jeg give sendebuddet om at lede her før de søger på andre kroer”

[/color] sagde han roligt for han ville jo nok lede først på kroerne eller rettere hans sendebud skulle lede på kroerne først inden de skulle prøve andre steder, så længe det ikke ville tage alt for lang tid at finde hende for så måtte de jo holde festen uanset om hun var der eller ikke selvom det jo nok ikke ville blive det samme men der ville jo ikke være andet at gøre end at forsætte for ikke at skuffe de andre gæster men ingen han kunne jo bare overraske hende ved at det kun ville være de 2.
Han stod roligt og betragtede hende efter han havde rejst sig og lod hende egentlig bare drikke færdig, selvom med måden hun drak på kunne det godt gå hen og blive sjovt hvis hun var sådan en lidt af en festabe som det egentlig virkede til. Han sagde dog ikke noget men gik bare med hende og åbnede døren for hende så hun kunne gå uden for inden han selv ville følge efter og begynde at gå imod smeden først fordi de kunne lige så godt bestille smykkerne da det nok ville tage længst tid hvis de ikke havde noget til at ligge som var perfekt til hende. ”Er de mest til guld eller sølv?”[/color] spurgte han roligt for han kunne jo lige så godt få at vide hvad han skulle gå efter når det var.
[/blockquote]

[Elisa Savino]

Hun synes dog selv, at Dorian var en charmetrold - ikke altid hun mødte sådanne fyre som ham. Det meste af tiden var der ikke så mange kvinder på en kro - dog var der jo enkle kvinder, men hun havde altid synes at der var mange mænd. "Jeg er her nok stadig til middag." Det ville i hvert fald være klogt, at kigge på kroene, for Elisa var jo sådan set en ulv, og hun var jo også i naturen efter eller før hun tjekkede ind på en kro - dog var det ikke altid hun lige kunne bestemme sig, og derfor valgte at gå på jagt, eller bare liste rundt i skovens område. Festen som hun ville blive inviteret til, ville hun da glæde sig til, dog vidste hun jo ikke om der kom andre med, men sådan set måtte han jo selv afgøre det, da det ikke rigtig var hendes valg. Jo, Elisa var skam en festabe men nu var hun sådan set vant til det, hvis hun nu skulle have en drink før hun skulle strippe, eller noget i den stil, så skulle det sådan set også hurtigt ned, eller hvis hun nu var inviteret i byen af en veninde fik hun nok også en lille drink med veninden, hvem der nu kunne få den ned først. Hun gik roligt ud af døren da Dorian åbnede døren, hun lod sådan set sig selv følge med Dorian da hun ikke selv vidste hvor de skulle hen. "Jeg er mest til guld, men jeg er da også glad for sølv." hun smilede charmerende, hvorefter hun rettede kort på kjolen og betragtede Dorian en smule.

[Dorian Gray]

Grunden til at man ikke fandt mænd som Dorian på kroer var nok fordi de hellere ville gå til mere fornemme fester og befinde sig i smukkere omgivelser, så Dorian følte sig heldig hver gang han fandt en skønhed blandt alle disse grimme mennesker som drak deres hjerner ud fordi de ikke havde noget bedre at give sig til.
”Så må de jo kigge omkring de tidspunkter”

[/color] sagde han roligt med det charmende smil men der var jo ikke så meget andet at gøre end at kigge omkring de tidspunkter hvor de fleste mennesker alligevel spiste. For han anede jo ikke at hun var ulv oven i men sådan noget ville nu heller ikke gøre ham noget, for han var ikke sådan en som var diskriminerne overfor andre racer da han jo var en der lå i med nærmest alt hvad der havde en puls, selvom der var visse ting han vidst endnu ikke havde afprøvet i sengen men det ville jo nok komme med tiden for han levede jo for evigt så der var da tid nok at tage af, eftersom han nok ikke blev træt af livet sådan lige med det samme fordi der stadig var så meget der skulle afprøves, for han ville da prøve mindst af hver race før han ville dø og der dukkede jo nærmest hele tiden nye op som også skulle afprøves.
”Tror vidst de selv får lov at vælge det for kan se dem i begge ting sådan set”[/color] sagde han en smule tænksomt mens det var jo sådan set rigtigt nok for hun passede jo til begge ting men guld var jo lidt mere værd når det kom til stykket så det var lidt svært at vælge frem til det.
[/blockquote]

[Elisa Savino]

Elisa befandt sig kun på kroer, for ikke at finde sig et hus og bosætte sig, da hun aldrig ville have råd til det allligevel, på et tidspunkt ville hun nok, men alligevel ville hun ikke bruge sin tid på det. Men dog, drak hun ikke sin hjerne ud, hver gang - kun engang imellem, men det måtte hun vel også selv blande sig i. "

[/color]Det er rigtigt nok, jeg er sikkert nok på værelset, eller også er jeg nede at spise.[/color]" Elisa selv, vidste jo ikke, at Dorian var udødelig, hvor skulle hun også vide det fra? "Fortæl mig lidt om dig selv, Dorian." hun lod hendes brune øjne, betragte ham, hun havde et charmerende smil på læberne. Elisa havde dog ikke prøvet så mange ting - men alligevel havde hun prøvet nogen små bidder lidt rundt omkring. Det skal være min ære." hun smilede chamerende, dog ville hun ikke selv mene at hun passede til begge ting - men hun købte jo sådan set det, hun lige synes så bedst ud.[/blockquote]