|
Post by Dorian Gray on Jan 22, 2013 19:29:54 GMT 1
Han smilede bare charmende af hende for han havde ikke mere at kommentere på det punkt for hun kunne jo bare komme an og forsøge at ændre hans overbevisning, men hun ville i hvert fald få kamp til strengen, men det skulle hun jo nok finde ud af medmindre hun var snedig og fik ham til at ændre holdning uden at han rigtigt opdagede det. Han gav skrædderen kjolen før denne blev givet til den unge kvinde som hjalp Elisa, dog var det ikke en han ville lade hende gå med den til festen men han ville nu gerne se hvordan hun så ud med den, så i mellem tiden lagde han en anden kjole til side som hun skulle prøve efterfølgende.
image.made-in-china.com/2f0j00BZvEmeRyAfqa/Sexy-Blue-Halter-Prom-Dress-XZ594-.jpg <- den anden kjole
|
|
|
Post by Elisa Savino on Jan 27, 2013 22:07:17 GMT 1
Elisa havde mange måder at overbevise mænd, men selvfølgelig var det deres egen beslutning, om de ville have det eller ej. Hun havde dog ikke regnet med, at hun ville få kamp til stregen ved nogen mænd, men hun var lidt i tvivl angående Dorian? Men dog, Elisa havde jo sådan set gode overbevisninger, så mon ikke det skulle kunne lade sig gøre?
Elisa var i prøverummet, hendes charmerende smil var på læberne før dørene blev lukket. Hun kiggede stille og roligt på kjolen og den unge dame, hun synes dog denne kjole var stor - men også smuk. Hun lod blikket glide ned af sig selv, da den unge dame rettede på kjolen. Dørene blev åbnet, og Elisa gik ud og smilede forførende til Dorian. "Hvad synes de, kære Dorian?"
|
|
|
Post by Dorian Gray on Jan 29, 2013 18:56:52 GMT 1
Efter Dorian havde fundet den anden kjole frem satte han sig tilbage på bænken igen og ventede på at hun fik den lidt for frække kjole på, men han var vel en mand? Så han sad tålmodigt og ventede på hun fik skiftet uden at det charmende smil forlod hans læber, selv ikke da hun var kommet ud endnu en gang iført den korte kjole. ”Den klæder dem godt, men ikke noget de skal have på til festen, måske efterfølgende”
[/color] Sagde han roligt med det charmende smil for han mente det, for hun ville vende lidt for mange hoveder efter sig hvis hun gik forbi mændene til festen og de skulle jo ikke have de store problemer, men der var ingen der sagde hun ikke kunne have det på når det kun var dem eller hvis de var meget få folk sammen til en hyggelig middag eller noget. [/blockquote]
|
|
|
Post by Elisa Savino on Jan 29, 2013 20:17:01 GMT 1
Hun lod et charmerende hvile på Dorian. Det morede kun Elisa, at skulle klæde sig af og på, med hans ønsker af kjoler. Hun lod sig selv gå hen til ham, og lænede sig ned til hovedhøjden, kiggede forførende ind i hans øjne før hun kom tættere på hans ansigt, "Lyder.. spændende? Eller skal jeg tage det som en udfordring?" hun smilede forførende, før hun lod deres læber strejfe hinandens, uden hun gav ham noget kys, imens en finger gled ned af hans hals, og op mod hans hage. "kom med næste kjole" hun blinkede charmerende, før hun vendte sig, og gik ind mod prøverummet, endnu engang..
|
|
|
Post by Dorian Gray on Jan 29, 2013 20:28:18 GMT 1
Han smilede bare charmende som hun kom tættere på og lod blikket hvile i hendes øjne i stedet for at studere hendes krop som en hver anden mand ville gøre det, men han var jo ikke hvem som helst, for han havde lært at skjule hans blikke og have de fleste billeder i hans hoved. ”Det må de skam selv om. Men så skal jeg måske kun nøjes med at invitere darklianere”
[/color] sagde han roligt med det charmende smil for hvis hun kunne være så fræk at tage den kjole på så måtte der kun være darklianere i nærheden eftersom det nok kunne vække skandaler i Nirelia og det ville han ikke have, for han var ret glad for hans huse og ting i Nirelia. Da hun gik ind i rummet igen nikkede han mod skrædderen som tog den næste udvalgte kjole og gik hen til den unge pige med den som tog den med ind i prøverummet igen. Selv tog Dorian kruset med mjød og satte det til sine læber som han drak en smule mens han ventede på hende. [/blockquote]
|
|
|
Post by Elisa Savino on Jan 29, 2013 20:36:23 GMT 1
Det overraskede hende, at han ikke kiggede på andet end hendes øjne, men egentlig gjorde det ham mere til en gentlemen, i Elisas øjne.
"Det må de selv om." Elisa anede ikke, om hun kunne være så fræk, at tage kjolen på alligevel, men dog ville hun ikke regne med, at hun ville gøre det. Kort efter blev dørene lukket, og Elisa blik og et venligt smil kom på læberne til den unge dame, før hun tog kjolen af, og fik den nye på. Den unge dame rettede kjolen en smule, og dørene blev åbnet endnu engang, hvor hun lod det charmerende smil komme på banen igen.
|
|
|
Post by Dorian Gray on Jan 29, 2013 20:44:48 GMT 1
Det var sandt, Dorian var en gentleman selvom han egentlig kun var ude på at få folk med i seng, men det betød jo ikke at han ligefrem behøvede at behandle dem som objekter selvom de ikke var andet, men han kunne nu godt lide når folk følte sig tryg ved ham for så gav de ligesom det mere. Han ville jo egentlig godt vise den gode side af fester til Elisa så han kunne godt finde på udelukkende at invitere nireliaer til festen men hvis de skulle have bare lidt gang i det så måtte de jo nok invitere nogle darklianere for de forstod sandelig at feste i sådan en grad som Dorian kunne lide det. Da hun igen kom ud havde han stillet mjøden fra sig igen og så imod hende med beundrende blik i de brune øjne, mens han sad lidt og tænkte. ”Se nu begynder det at ligne noget.. De er forførende smuk men de overlever stadig en del til fantasien, så de er hemmelighedsfuld oven i.. men hvad siger de selv?”
[/color] sagde han roligt for han kunne nu godt lide den kjole, den var jo fræk og lod drømmende glide hen på noget de ikke skulle, men alligevel ville den ikke være for afslørende til en fest.. det eneste han tvivlede på var nu en gang farven. [/blockquote]
|
|
|
Post by Elisa Savino on Jan 29, 2013 21:00:46 GMT 1
Elisa selv var ikke meget bedre end Dorian. Elisa så dog bare ikke mænd eller nogen få kvinder som objekter. Hun havde aldrig rigtig set dem som objekter, hun så dem som nogen man kunne elske - Elisa havde aldrig fundet det rette, eller den rette.
"Det kunne jeg have fortalt dig fra starten. Men, kan godt lide kjolen, men er i tvivl om farven." hun smilede både drillende og charmerende, hun kunne godt lide kjolen, men hun anede ikke om der var andre farver der kunne vælges imellem..
|
|
|
Post by Dorian Gray on Jan 29, 2013 21:13:53 GMT 1
Dorian havde en gang fundet den rette, men selv hun havde ikke kunne udholde ham i mere end et halvt år før hun begik selvmord, mest fordi han var igen holdt op med at elske hende så han troede ikke selv på han kunne elske en i længere tid, men ligesom Elisa havde han måske bare ikke fundet den rette der enten kunne holde til hans levestil eller en der kunne få ham til at slå sig ned. ”så er vi i samme båd, men vil lade dig om at vælge farven hvis dette er kjolen de ønsker”
[/color] sagde han roligt for han havde jo lidt gjort hans job, han havde fundet kjoler hun kunne prøve og han ville betale for kjolen, så kunne hun jo selv lave ændringer ved den for hun skulle jo kunne lide at gå med den. [/blockquote]
|
|
|
Post by Elisa Savino on Jan 29, 2013 21:40:34 GMT 1
Elisa havde haft en kæreste, men ikke den rette. Hun havde dog aldrig forsøgt at få følelser for en mand igen, men hun havde dog heller ikke forestillet sig, at en mand ville komme ind i hendes følelser, eller bare kunne få hende til at være forelsket, eller bare tænke på, at få en mand.
"Hvad med.. Laksefarvet, lyserød agtig?" hun smilede charmerende, før hun lod blikket glide ned af sig selv, men kom op på Dorian igen. Hun vidste egentlig kun, at hun kunne lide kjolen, og at han havde da en god smag og fantasi.
|
|
|
Post by Dorian Gray on Jan 29, 2013 21:51:58 GMT 1
Han sad lidt og så på hende hvor han lod øjnene glide ned af hendes krop ikke som han forstillede sig noget frækt, men mere bedømmende fordi han skulle finde ud af hvilken farve der egentlig ville passe til hende, men det var jo lidt svært. ”Tror ikke det ville gå så godt med din hud.. men måske mere i den røde farve eller måske endda i en af de mere sjældne farver som den lilla.”
[/color] sagde han lettere tænkende som han lod øjnene glide op af hende igen med et mere roligt og charmende smil for det var svært at finde den rigtige farve til hende men han troede nu den anden farve ville blive for lys til hende, det ville jo være en skam med hendes hud. Han rejste sig for at gå op til hende og gå lidt rundt om hende nærmest for at finde den helt rigtige farve. ”Hvid ville heller ikke rigtigt passe, og brun taler vi slet ikke om”[/color] mumlede han lidt for sig selv under hans runde omkring hende for de farver var bare udelukket, eftersom hvid passede til en let sommerkjole mens brun var noget bønder rendte rundt i. [/blockquote]
|
|
|
Post by Elisa Savino on Jan 29, 2013 22:05:45 GMT 1
Hun lod blikket hvile på Dorian, da han rejste sig, og nærmest gik rundt om hende. "Kunne forestille mig en rubin farve, eller lys eller mørk lilla?" hun lod blikket følge ham, da han gik forbi hende.
Elisa var jo lidt speciel i huden, men egentlig var hun glad for den, så hun ikke havde en kedelig hudfarve som bare var bleg. Hun lod blikket glide hen på bænken, men igen på Dorian. "Sæt dine tanker igang, nu hvor du er så god med fantasien." en drillende tone var i hendes stemme, hvor efter hun lod øjnene følge ham igen, med et charmerende blik.
|
|
|
Post by Dorian Gray on Jan 30, 2013 18:43:41 GMT 1
Han tænkte lidt som han gik en enkelt runde om hende, blot fordi han jo skulle finde den rigtige farve. ”Tror de har ret i rubin rød, den vil sikkert være smuk til dem”
[/color] sagde han anerkendende for det var vidst en meget passende farve, hun så jo godt ud i rød det havde hun da vidst ham tidligere så ja den ville være perfekt til hende. ”Jeg har ikke brug for at sætte fantasien i gang. Jeg har allerede bestemt mig så kan ikke se hvad jeg skal bruge den til”[/color] sagde han roligt men det ellers charmende smil virkede en smule drillende for han havde jo besluttet sig for at hun fik den i rubin rød og så fik hun nu også den korte kjole men det skulle være en overraskelse til hvis hun dukkede op hos ham for hun skulle jo heller ikke undvære noget tøj når det kom til stykket, men så måtte hun nøjes lidt med det der var blevet efterladt af andre. [/blockquote]
|
|