|
|
Post by Elisa Savino on Jan 14, 2013 21:53:49 GMT 1
Elisa ville nok ikke kalde sig selv for følelsløs, da det godt kunne ende med at hun fik følelser for ham, men det ville højst sansynligvis ikke ske, da hun kunne kende forskel på 'lege' med mænd uden følelser, end at få følelser for mænd, og måske have det kedeligt.
Det morede hende, at Dorian tog udfordringen op, hun kunne ikke lade være med at få et lille charmerende og udfordrende smil på læben. Hun var måske fuld af morsomme idéer, men hvem sagde hun ville bruge dem?
"Jeg vil elske det." hun smilede forførende, hun havde intet imod det - hun havde dog bare på fornemmelsen, at det hele nok skulle blive morsomt. |
|
|
|
Post by Dorian Gray on Jan 16, 2013 20:28:37 GMT 1
For Dorian var det nærmest en selvfølge at udfordringen skulle tages op for han sagde da meget sjældent nej til sådan en, til trods for det til tider kunne koste ham hovedet, men det var jo bare en del af det sjove ved det. Desuden blev livet kedeligt uden udfordringer og uden alt det andet som nu en gang fulgte med eller det han mente som skulle følge med.
”Måske du skulle have en pels eller kappe til hvis vi først mødes når det bliver køligere?”
[/color] sagde han lettere tænksomt selvom hans charmende smil stadig var over hans læber for han forsøgte jo lige nu at forstille sig hvordan kjolen skulle være og hvordan den skulle sidde på hende, men han ville heller ikke have at hun skulle fryse så en kappe eller en pels ville måske også være passende. Der var så meget der skulle gøres når man skulle pynte en kvinde op, og hvad med håret? Så mange muligheder så lidt tid og han elskede det. [/blockquote] |
|
|
|
Post by Elisa Savino on Jan 16, 2013 20:40:25 GMT 1
Elisa elskede udfordringer, uanset hvad. Hun elskede sådan set også væddemål, dog hader hun at tabe - men hvad så? Hun ville ikke tage det så tungt, hun ville tage det med humøret oppe, hvad kunne det værste være hun skyldede mænd eller damer?
"Ellers søger jeg bare varmen, hos manden." hun smilede charmerende, og puffede til Dorian. Måske lød det billigt sagt, men Elisa tænkte ikke videre over det.
Elisa var egentlig spændt på, hvad han havde forestillet sig med hendes kjole, dog havde hun på fornemmelsen, at der både kom udfordrende og almindelige kjoler - men det gjorde intet for hende. Da de kom til skrædderen, stoppede hun foran døren, hun anede da ikke, om han ville først ind? |
|
|
|
Post by Dorian Gray on Jan 16, 2013 20:51:12 GMT 1
”Det havde jeg da også tænkt mig at de skulle, men på vejen hen til stedet skal de jo ikke fryse.. Eller de havde måske tænkt dem at bo dagene op til festen?”
[/color] spurgte han roligt med det charmende smil selvom der var lidt latter i hans stemme som han forsøgte at lokke hende til at blive mere end en aften, for de kunne sikkert godt hygge sig mens der blev gjort klar til festen. Da de nåede skrædderen gik han roligt hen og åbnede døren for hende og gjorde tegn til at hun skulle gå ind først, så han kunne frem til den rigtige kjole til hende, selvom det ville blive svært men han skulle gøre forsøget uanset hvor mange kjoler de skulle igennem for den skulle jo alligevel speciale laves men det krævede de havde ordentlige ideer så kjolen blev helt perfekt til hende og så hvis hun skulle have en kappe eller en pels oven i. [/blockquote] |
|
|
|
Post by Elisa Savino on Jan 16, 2013 21:00:51 GMT 1
"Prøver de at lokke mig, køre Dorian?" hun smilede charmerende, før hun gik ind af døren.
Men egentlig havde Elisa jo intet imod, at være der flere dage, eller nætter. Elisa ville sådan set bare have det morsomt, ved at bo ved ham, imens festen blev gjort klar, så skulle hun jo sådan set hller ikke bruge penge på forskellige kroer. Hun lod blikket glide hen på Dorian og smilede charmerende, og et lille drillende glimt i øjet. "Men jeg kan da sagtens bo ved dem, Dorian." |
|
|
|
Post by Dorian Gray on Jan 16, 2013 21:15:50 GMT 1
”Altid min kære, medmindre de ikke tør at bo sammen med mig”
[/color] sagde han en anelse drillende mens han fulgte efter hende ind af døren og ind i skrædderens lille forhal hvor der blev taget imod kunderne før de kunne komme med om bag ved og prøve tingene. Dorian nikkede da også til manden der kom ud for at tage imod dem men han så dog hen imod Elisa igen. ”De skal være velkommen, så bliver mine sale ikke så tomme”[/color] sagde han roligt med et charmende smil for hun skulle da være velkommen til at pynte i hans hjem og give lidt liv, til trods for alle hans tjenere og slaver som egentlig også var der men de var tjenestefolk og dem snakkede han ikke med mere end højest nødvendigt. [/blockquote] |
|
|
|
Post by Elisa Savino on Jan 16, 2013 21:25:25 GMT 1
Hun kiggede drillende på ham "Du aner slet ikke, hvor slem jeg kan være, Dorian." Elisa var jo egentlig ikke så slem, kun at hun rodede lidt hist og pist. Og en tanke slog hende, nu hvor hun i det mindste fik lov til at se hans ene ejendom, hvorfor så ikke også gå til den næste gang hun vil se ham? Sjove bagtanker havde hun altid.
Hun lod blikket glide op på ham, før hun brød en lille latter. "Pas nu på, jeg ikke bliver væk fra dig, kære." hun smilede drillende, før hun lod blikket glide lidt rundt i forhallen og så tilbage på Dorian. "Du er klar over, du tager en vanskelig kvinde med hjem. Ikke?" hun smilede charmerende, og et drillende glimt var igen i hendes øje. |
|
|
|
Post by Dorian Gray on Jan 16, 2013 21:43:05 GMT 1
Han måtte endnu en gang le af hende da hun sagde hun kunne være slem, det tvivlede han dog alligevel på, i hvert fald ikke slem i forhold til nogen af de slemme kvinder han havde mødt igennem hans lange liv. ”Jeg tvivler på at de kan være så slem”
[/color] sagde han roligt for han troede virkelig ikke på hun kunne være så slem, til trods for han kendte til hendes arbejde men det var jo nærmest uskyldigt i forhold til det han kendte. ”Det tror jeg så heller ikke på”[/color] sagde han med det charmende smil for hun kunne jo ikke være så slem og vanskelig, han var jo vant til de fine folk og de kunne i den grad være noget så vanskelige men han fandt sig i dem fordi han jo ville have pengene. Han vendte sig imod skrædderen igen ”Vi skal se på nogle kjoler til den unge dame. Lad os kigge på en rød kjole først, en hun skal kunne bruge til selskaber”[/color] forklarede han roligt og skrædderen nikkede før han gjorde en håndbevægelse over mod døren ind til prøve stuen hvor hun kunne skifte i et andet rum mens Dorian opholdte sig i en anden. I rummet hvor hun skulle skifte ville der være endnu en ung kvinde som ville hjælpe hende i tøjet. ladiesfocus.com/wp-content/uploads/2012/09/long-red-prom-dresses-prom-dresses.jpg <- kjolen jeg tænkte der skulle være den første [/blockquote] |
|
|
|
Post by Elisa Savino on Jan 16, 2013 21:53:09 GMT 1
"Hm.. Lad os nu se, Dorian." Egentlig havde hun det morsomt, det kunne da være, at hun kunne bilde ham det ind. "Jeg er da en vanskelig kvinde?Du kender mig knap nok, på det punkt." en lille latter kom over hende, og hun blinkede drillende til Dorian, før hun puffede blidt til ham.
Da han vendte sig mod skrædderen, lod hun blikket glide hen på skrædderen, før hun lod sig selv bevæge sig mod prøvestuen. "Du ved ikke engang om jeg er ung?" hun smilede drillende, og hendes charmerende blik var tilbage. Hun kunne godt lide hans valg, hun elskede rød.
Da hun kom til prøvestuen stod en ung kvinde derinde, Elisa var dog sikker på, at hun var yngre end Elisa. Kjolen kom kort efter, og dørene blev lukket. |
|
|
|
Post by Dorian Gray on Jan 16, 2013 22:04:03 GMT 1
”Tror stadig vil jeg have oplevet noget der var værre”
[/color] sagde han roligt med det charmende og denne gang lidt drillende smil, for han var nu sikker på at han havde mødt nogle der ville være vanskeligere end hende, og desuden så skulle hun jo være i hans hjem så han kunne altid bare smide hende ud hvis det blev for meget, men mon ikke han nok skulle finde ud af at drive hende ud på? Som altid lod Dorian hende gå først før han selv fulgte med og før skrædderen ville følge efter de 2 personer. ”Jeg har sjældent mødt nogen der er ældre end mig så jeg vil tro de er yngre end mig og dermed ung”[/color] sagde han roligt for han lagde da ikke skjul på hvem han var eller hvad han var, for der var alligevel ikke nogen grund til at holde det skjult. Ude i den mindre forstue til prøve rummet blev Dorian placeret på en bænk og skrædderen kom med et krus mjød til ham som han kunne sidde og nyde mens Elisa fik kjolen på så han kunne bedømme inden han måske ville ombestemme sig men nu måtte han lige se hende an i rødt først, for det var jo ofte en meget forførende farve sammen med sort. [/blockquote] |
|
|
|
Post by Elisa Savino on Jan 21, 2013 20:55:40 GMT 1
elisa var dog ikke så vanskelig, kun med at holdte ting opryttet, hun havde lidt besvær med det. Men Elisa havde ellers håbet, at hun i det mindste kunne bilde ham ind, at hun var vanskelig.
Elisa smuttede ud af hendes eget tøj, før den unge dame gav sig til at hjælpe hende kjolen på. Elisa var jo egentlig vant til det med kjoler, men en ekstra hånd, var jo altid noget. Den unge dame rettede kjolen et par steder, før hun lod blikket hvile på Elisa et kort øjeblik. Hun smilede og nikkede, og den unge dame åbnede dørene, og Elisa gik ud, med et forførende blik, og et charmerende smil.
"Jeg vil gerne give dig ret i, jeg er ung. Men det kunne da godt være, jeg kunne bilde dig ind, at jeg var gammel?" hendes drillende tone, var i stemmen. |
|
|
|
Post by Dorian Gray on Jan 21, 2013 21:22:12 GMT 1
Dorian sad roligt på bænken og ventede på at Elisa fik skiftet tøj, selvom han i sit hoved forstillede sig andre slags kjoler hun kunne afprøve, blot for at finde den helt rigtige til hende eller bare finde forskellige ideer som skulle samles til en perfekt som hun kunne gå med.
”Jeg tvivler min kære. Jeg er meget svær at overbevise”
[/color] sagde han roligt med et charmende smil da hun igen kom ud og han sad og betragtede hvordan den røde kjole passede til hende. Farven var god nok men designet var han ikke helt sikker på ”Hvad siger de til kjolen?”[/color] spurgte han så lige så roligt som før for han ville jo også gerne vide hendes mening inden hun blev sendt ind og skifte endnu en gang specielt fordi de lige så godt kunne udnytte at skrædderen havde tid til dem for alle var jo ude i den dejlige varme selvom det nok var blevet en smule køligere. [/blockquote] |
|
|
|
Post by Elisa Savino on Jan 21, 2013 21:38:52 GMT 1
Elisa lod det forførende blik være på Dorian. Men Elisa elskede kjoler, og når hun først var igang, var hun ikke til at stoppe.
"Er du sikker?" hun smilede charmerende, og lod ham studere kjolen på hende. "Kjolen er da smuk, men der er et eller andet, jeg ikke kan lide ved den." hun lod blikket hvile på Dorian, før hun sendte ham et udfordrende blik, hun elskede at udfordre mænd - men de fleste mænd undrede sig over, hvad hun udfordrede dem i? Men lige nu burde den være logisk, i hvert fald i hendes hoved - men alligevel morede det hende, og se, om han nu tog en udfordring op? |
|
|
|
Post by Dorian Gray on Jan 21, 2013 21:56:25 GMT 1
Dette var en af de sjovere lege, nemlig at klæde en person på før denne skulle klædes af, men nej hun havde ret der var noget ved kjolen som ikke helt passede til hende, den skulle være mere fin og mere udfordrende.
”Meget sikker”
[/color] sagde han roligt med det charmende smil til den del med at han ikke var så let at overbevise når det kom til stykket, for han var en mand der holdt på sine meninger og sin overbevisning så der skulle en person til med gode overtalelses evner før han ville skifte mening. ”De har ret.. Den skal være udfordrende”[/color] sagde han roligt inden han rejste sig for at blive vist hen til nogle af de andre kjoler, hvor han denne gang valgte en blå kjole, bare for at de kunne få noget afveksling og så han kunne få lov at se hende i flere forskellige. img1.promgirl.com/_img/PGPRODUCTS/1025738/1000/royal-blue-dress-MT-MD-6075-a.jpg <- kjolen han finder frem [/blockquote] |
|
|
|
Post by Elisa Savino on Jan 21, 2013 22:12:52 GMT 1
Elisa havde det morsomt. Men nu var Elisa heller ikke typen som var genert af sig, med sin krop. Hun havde det meget godt med sin krop, og kjoler fremhævede for det meste hendes krop. "Lad os nu se, kære." Elisa havde det med, at få sin vilje engang imellem hos mænd, men dog havde hun aldrig afsløret sig selv.
Et charmerende smil var på læberne, og hun lod blikket hvile på ham, da han hentede en ny, og hun blinkede frækt til ham, før hun vendte ham ryggen og gik ind i prøvestuen endnu engang. |
|
længe siden 
