|
Post by Gillian on Jan 3, 2013 0:51:00 GMT 1
Den unge Halbie Gillian havde bevæget sig ud af sit eget område for en gangs skyld og var sneget ud på opdagelse. Hun befandt sig stadig tæt ved Darklias grænse, men havde alligevel sneget sig ind i grænseområdet. Denne skov var mere død og ødelægt end der hun kom fra, utrolig nok. Hendes skov var mørk og dyster, men hun fortrak den fremfor den her døde hede. Hun spejdede lidt længere frem, hvor skoven så ud til at ændre sig mere og mere. Som om den blev mere frodig. Hun fnøs let, da hun godt vidste at hun så nærmede sig Nirelia. Skod land. Der var så mange regler at ingen kunne leve frit på nogen måde. At de kunne kalde det for retfærdigt fattede hun ikke. Måske var Gillian bare van til det andet, men hun forstod det heller ikke. Hun gik lidt længere til hun nåede til en nedtrampet sti. Normalt gik hun aldrig på dem, for det var der ingen sjov ved. Men det kunne da godt være hun skulle finde hen til grænsekroen. Det kunne jo være der var et job til hende eller så var der nok noget andet fristende derinde. Det var ved at være middag nu og hun mærkede et lille gab der kom over hende. hun plejede nogle gange at sove til middag, og af en eller anden årsag følte hendes krop for at det skulle være i dag, selvom hun var rigtig langt væk fra hule. Hun var ikke helt tilfreds og kom med en irriteret knurren. Humøret blev ikke bedre af det her.
|
|
|
Post by Tom Cilvan Klims on Jan 3, 2013 1:08:13 GMT 1
Tom var atter kommet til Grænsen og i ud katen at skoven han hadet besøgt nogle venner som han gjord en gang om året Tom hadet en kappe og sin stav ved Siden af sig med runer ned af nogle af dem vise og andre var bar for at give den ekser Enagie tom var godt træt i benende og måtte sætte sig ned igen Ellers kunde det måske godt være at han ikke noget frem til krogen i dag det var da heldige vis et godt vær " tja jeg må vel holde mig en pause " kom det stille fra Tom han lage sin stav og kikket ud mod den grønne skov han fik lyst til at synge men han Vidste ikke regti hvad han skulde for holde sig til men han kunde vel lige så godt gøre det for hvem ville dog and gribe en troldmand Tom smilte han var blevet stærker i sin magien og vidste ikke helt regtit hvad han skulde gøre med det han måtte også snart tilbage til sin klasse de savnet nok deres lære der Tom smilte forsvandt lidt igen da han så at han ikke hadet noget brød eller noget at spise " når jeg må vel bare nøjes med vand " tom to en slurk af sin Drikke drukn og kikket rund så begyndte han ellers at synge på elver sprog som hans gammel lære mester hadet lært ham den var meget dyb og svær ved at følge med i
Ú i vethed nâ i onnad. Si boe ú-dhanna. Ae ú-esteli, esteliach nad. Estelio han, estelio han, estelio, estelio han, estelio veleth. Esteliach nad, estelio han.
oversat 'It's not the end, it is the beginning. You mustn't falter now. If you don't trust it, trust something. Trust this, trust this, trust, Trust this, trust love. You trust something, trust this
Tom stoppet og kikket rundt vis der var nogle der forstod det gammel for glemte sprog viste de nu at han ikke kom som fjende stille kikket han rundt igen det var skønt at sommeren var kommet igen han nød det Rigtit stille lage han sig ned i græsset og kikket op på de grønne blade der var vinden leget med hans hår og tom endte med at falde i søven
|
|
|
Post by Gillian on Jan 3, 2013 19:01:26 GMT 1
Der gik ikke mange minutter før Gillian opserverede at hun ikke længere var alene. Hun kunne ikke se vedkommende, men hun hørte tydeligt personens skridt hen af stien. Måske var det stenene eller grenenes knirken der gjorde det, men hun var ikke i tvivl og hendes instinkt bød hende at flygte. Man vidste jo aldrig hvad der dukkede op på disse kanter. Så igen. Hun befandt sig ikke længere i Darklia hvor fremmede som regel ikke var godt nyt. Hun var i grænseområdet, tæt ved Nirelia. Det rige som hun egentlig ikke brød sig om, men måtte konstatere at frygten for at miste livet ikke var nær så stort. Hun stilte sig i skjul bag et stort halvvissent egetræ og kiggede let frem fra sit skjul uden at være synlig. Hun hørte en stemme, som lød mest som om den snakkede til sig selv og dette var ikke ligefrem normalt for Gillian. Hvad var det nu for noget? Hun klatrede lydløst op i træt og gemte sig bag nogle af de frodige grene. Væsnet viste sig at være en mand. En høj mørkhåret mand som ikke lod til at frygte noget af det som kunne befinde sig i denne skov. Hun fnøs distret over hans naive væsen. Hun forstod intet af det han sang, men hun følte sig til gengæl heller ikke truet af manden overhovedet. Hvordan kunne han være så afslappet at han kunne finde på at ligge sig til at sove midt inde i en skov? var han da komplet fra forstanden? underlige menneske. Hun kravlede længere ud på grenen for bedre at kunne se, og blev derved også selv fuldt synlig. Men hvad skulle han kunne gøre mod hende? synge hende til døde?
|
|
|
Post by Tom Cilvan Klims on Jan 3, 2013 19:26:38 GMT 1
Tom følte sig over vågnet han åbnet øjne stille og kikket på en meget Stor kat som sad på en græn han smilte stille og rejste sig let op med ryggen mod en stamme " jamen god dag " sagde Tom rolige mens kikket sig om krig han kunde Tydelig se hun ikke kom her fra hans øjne holdet kontakten med dette væsen det var ikke nyt for ham han hadet mødt mange af hindens slags men tom ville ikke sige noget i nu han kikket rundt Tom var bare af slappet og var nok en af de Mennesker som ikke hadet alt og alle bare fordi de kom et andet sted fra den endte tom nok ikke brød sig om var zill men det skulde hun nok ikke vide lige nu og her tom børste nogle grene græne og Snavs væk fra sine bukser og jakke men så kikket han op her fra " jeg bider ikke min ven " svaret tom men det han vidste godt hun ville kunde gøre det stille tog han en fløjet frem Tom hadet set mange Halbier i sin tid også vagten haze som var blevet hal berømt tom nikket stille og hadet foget en eller anden sang på hvodet som han hadet hørt på en kro tom var et glad væsen men kunde da også være lidt trist af og til men det var sjældent sådan noget forekom ham tom lændet sig lidt tilbage igen " det er et skønt dag syntes de ikke "
|
|
|
Post by Gillian on Jan 3, 2013 19:40:29 GMT 1
Manden vågnede. Ikke at Gillian havde planer om at angribe ham, men han virkede alt for underlig til at bare at ignorere ham. Gillian lavede et halvhjertet nik mod manden som hilsen. Hvordan kunne han forholde sig så skide roligt når der sad en kat på størrelse med et menneske og kiggede lettere ondt ned på ham. Hun så jo ikke ligefrem ud til at være en sød og venlig skabning. Hun blev siddende i den samme stilling, mens han rejste sig og børstede snavs af sig. Dog kunne hun ikke lade hver med at smile let drilsk og himle med øjnene over hans ord, mens hun spydigt svarede ham "Nej, men jeg er ikke helt ufarlig [/color]" sagde hun lidt som en advarsel. Ikke at hun var ond som sådan. Hun dræbte som regel ikke folk bare for sjov. det var kun sket ganske få gange, ellers var det kun arbejde. Og da hun ikke lige var blevet betalt for at tage denne mands liv, var han egentlig ikke så interessant for hende. Andet end hans umådelig mærkelige opførsel. Han var uden tvivl var Nirelia. Dog kunne hun fornemme at det ikke var første gang han havde set et væsen som hende. Halbier var måske ikke normale, men Gillian vidste udemærket godt at hun ikke var den eneste. Hun kiggede undrende på ham. han virkede meget interesseret i at starte en samtale med hende. Hun kiggede på ham lidt inden hun bestemte sig for at svare ham. " Den er vel... okay.. Jeg bruger ikke ligefrem tid på at studere om dagen er skøn..[/color]"[/blockquote]
|
|
|
Post by Tom Cilvan Klims on Jan 3, 2013 20:13:22 GMT 1
Tom ryste på hovedet og rejste sig op " tja jeg er heller ikke helt u farlige selv " han kunde godt mærke at dette væsen, hadet en vild op dravles .Tom rejste sig stille da hun ikke virket til at være så glad for at snakke med ham ." tja jeg er heller ikke helt ufarlige selv " tom kaste en ild kulde frem .Fra hånden og lavet fule ud af dem som fløj rundt om kræng, og så forsvandt de. " Jeg kan høre på din tone fald,at du ikke her her fra " sagde tom med det stille smil. Han lende sig op af et træ mens han Knipsede, med sine finger så hans ting røg i den taske og der op efter i Toms hånd. Han skulde finde den kro så han kunde holde vil der tom kunde godt mærke på sig, selv han ikke ville kunde nå så meget. Tom kikket lidt op på hinden igen, han hadet ikke sagt sit navn men det måtte, han vente lidt med ind til han kunde mærke tidspunktet var der men tom kunde godt mærke lidt nevøs hed over at hun måske virket lidt trone. lidt vind kom og leget blidt med toms hår så man kunne se de lidt går hår ind i mellem de lidt mørke brune af dem
|
|
|
Post by Gillian on Jan 3, 2013 20:47:49 GMT 1
Gillian krummede ryg og knurrede lavmelt da ildkuglerne kom frem. Ikke at hun var bange for ild. Overhovedet ikke. Men man blev en anelse utryk når kuglerne fløj rundt i luften. Hun viste let tænder af ham, selvom hun ikke gjorde klar til at angribe. Han skulle bare ikke komme for godt i gang. Hun fnøs let af ham da ildkuglerne igen var væk og han talte til hende. "Ha... Du er da ikke helt dum.. nej jeg er ikke herfra. Men har en ide om at du heller ikke ligefrem er fra grænseområdet.[/color]" sagde hun roligt og var holdt op med at knurre af ham. Jo Gillian blev da en anelse nysgerrig da det jo vidste sig at han ikke var helt normal. Han kunne trylle. Noget der altid havde fasineret Gillian lidt, selvom hun ikke ligefrem ønskede at lære det selv. Hun regnede heller ikke med at hun kunne, og faktisk var det bare nogte hun ville kende til, så hun vidste hvordan en magiker skulle nedlægges uden at man selv kom til skade. Vinden greb hendes hår og legede legesygt rundt med det. Hun slappede mere af i kroppen og satte sig mere afslappet på grenen, mens halen legede rundt under grenen hun sad på. Hun flyttede ikke blikket fra manden, men hun forholdte sig mere eller mindre roligt i øjeblikket.[/blockquote]
|
|
|
Post by Tom Cilvan Klims on Jan 3, 2013 21:03:10 GMT 1
Tom vente sig om igen og smilte " nej det er jeg ikke men det... gør vel igen forskel på en tone fald " sagde han stille til tom ville godt snakke med hinden men hun måtte altså holde op med den tone hun hadet nogle gang kunde han ikke forstå Darklia folket men det var vel også oki på en måned det gjord dem mere spænde at ud Forske selv hadet Tom mødt mange men hinden her var altså noget for sig selv han kikket rolige og studeret hinden let hun var nu meget køn af en Halbier at være men han måtte slappe af og prøve at kikket bort for vor hun kom fra og prøve at lære af hinden i stede for at virke trone tom nynnede stille en sang vis hun var en kat kunde hun vel lige at lege lidt men hvad kunde lokke en en hal kat og en hal menneske til at lege det var mest for at betro hindens ven skab mens tom tænkte kikket han rolige " hvorfor kommer du ikke ned der fra så man kan føle sig lige eller elsker du at være lidt støre ind de ander " tom grinte lidt af den vis han var sådan et væsen kunde han forstå det men ikke som det var der op tom prøvet at høre efter igen om der var nogle andre mennesker rundt om kræng men han holdet sig i ro det andet kunde ikke nytte noget måske hun kunde tænke sig noget af drikke eller noget linge
|
|
|
Post by Gillian on Jan 3, 2013 22:28:51 GMT 1
Gillian var ikke helt normalt opdraget. Hun var opdraget som et dyr. Jo hun kunne tale og forstod menneskenes ord, men hun havde aldrig rigtig følt sig knyttet til den menneskelige verden. Hun nøjes blot med at kigge på ham, ret neutralt i øjeblikket, men heller ikke ligefrem venligt. Gillian havde lidt delte meningen om at han bare sådan studerede hende. Hun satte sig mere oprejst og kiggede spørgende og let skeptisk på ham. Hvad var det lige han ville hende siden han studerede hende sådan. Hun var jo ikke underlig, hvis hun selv skulle sige det. Hun løftede hovedet stolt og drillende. "Antyder du virkelig at vi er lige? [/color]" sagde hun med en drillende tone. Der gik dog ikke længere før hun hoppede ned på jorden hvor hun landte sikkert på alle fire, mens hun stadig kiggede på ham uden at flytte blikket. Hun rejste sig op i sin fulde højde og lænede sig op af træets stamme, det træ som hun havde siddet oppe i for få sekunder siden. Gillians øre bevægede sig lidt for at følge de forskellige lyde der var i skoven, men ingen af dem virkede unormale og faretruende. " Nu når vi står som lige... hvorfor kigger du sådan på mig?[/color]" spurgte hun og krævede mere eller mindre også et svar. Det var ikke pænt at nedstiger folk. Nu da hun var kommet ned fra sit skjul var det mere tydeligt at se den korte lædernederdel og den korte lædertop hun bar. Hun havde ikke meget tøj på, men virkede ikke nøgen da hun havde pelsen, dertil havde hun det også altid varmt. Hun lod en hånd hvile på sin hofte, noget hun havde taget til sig fra kvinderne der boede i Darklia, som de især brugte når de var fornærmede.[/blockquote]
|
|
|
Post by Tom Cilvan Klims on Jan 3, 2013 22:40:36 GMT 1
jeg studeret bare din tinger form jeg har set en Halbier men ikke så meget dyr som du " tom tog sig lidt på hagen og gik rolige frem både øre og alt det anden var et med hinden men hun så stade ud som et menneske så han i hindens øjne igen " du er noget særliges bide spis på det " sagde han lidt charmere tom kom nu til som hindens svar hun hadet en meget flot hud " er det fra din mor eller fars side eller bække??" tom var nysgerrige også og ville vide alt han røte hinden self ikke da han ikke hadet foget lov til det men måske skulde de snart se at søge lu det så ud til snart at blive stom vær da han kunde se nolge srote skyre længer freme og lige der hvor de stod kunde det være svært at bevæge sg frem " kan jeg byde på noget mad eller øl måske over på Koven mit navn er for rasten Tom" han vente sig stille for at tag sin stav med runer ned af og vente tilbage til kvinden som stod ved tæret han ville godt lære hinden beder at kende men self vis hun ville og vis hun ikke bare leget med ham som han viste nogle kvinder kunde finde på at gøre tom var dog kold på det pungt alt for mange gang hadet kvinder sagt de elsket ham men det var kun på grund af det fine hus og sted han bruget og så udsent mesige neej det gad han ikke mere still kikket han ned mod hovdet " hvordan kan det være at så en skøn skabinge som du er her ?? " tom smilte og prøvet at se tilbage om hun srade var der eller om hun var gået
|
|
|
Post by Gillian on Jan 4, 2013 18:40:58 GMT 1
Gillian var stadig en smule i tvivl om hvor vidt hun skulle tage det som en kompliment eller blive fornærmet.. Men hun kunne godt lide at være så meget dyr som hun var. Hun så lettere overrasket på ham med løftede øre. "Øhm.. tak.. [/color] sagde hun lidt forfjamsket. Hun var ikke ligefrem vant til at høre det på den måde. De fleste plejede at give hende komplimenter på en mere... dirty måde. Det var underligt og alligevel rart at høre det på en anden måde end blot dirty talk. Dog blev hun lidt fjernere da han spurgte ind til sin familie. " Begge..[/color]" sagde hun kort og vidste tydeligt at hun ikke ville snakke mere om sin familie. hun elskede skam sin familie, men han skulle ikke vide noget. Hun holdte gerne sit privatliv for sig selv. Desuden foretrak hun også at havde overraskelsesmomentet. vidste man for meget om hende, ville den del forsvinde for hurtigt. Det ville jo ikke være så heldigt " Nej jeg er ikke sulten. Desuden spiser jeg kun på en kro hvis det er min aller sidste udvej..[/color]" sagde hun kort og mente det helt seriøst. Hun fangede sin egen føde, hun stod på sine egne ben, og det havde hun det helt perfekt med. " Gillian...[/color]" svarede hun efter at havde hørt hans navn. Hun var ligeglad med at folk kendte hendes navn, da det efterhånden var normalen at mange i Darklia kendte til hende. Hun var legesyg, det vidste de fleste. Men hun legede stort set aldrig med følelser, med mindre hun skulle opnå noget. Penge og magt var ikke så stort et begær ved hende. hun satte andre kvaliteter højt. Generne for eksempel. Dyreagtigt, da det kan man roligt sige, men sådan var hun. Og selvom Toms udseende tiltalte hende, var han for rolig og venlig til hendes smag. Dog var han charmerende når han ønskede at være det. " ... Det er privat..[/color]" det var tæt på at hun havde sagt at det sgu da ikke ragede ham, men hun styrede sig selv. Ingen grund til at blive fjender over at han var nysgerrig. Det var hun jo også selv det meste af tiden.[/blockquote]
|
|
|
Post by Tom Cilvan Klims on Jan 4, 2013 19:38:22 GMT 1
Tom var som Relg altid på farten lige nu var han bare træt og han hadet ingen ide om hun syntes han så god ud eller Chermen men det skulde da nok blive sjovt af lige vel han så lidt skuffet ud på Gillian da hun ikke ville gå ind på Kroven han kikket lidt op og ned af hinden " jamen så ikke set lidt bort for for at skaffe manden den ene aften " sagde han lidt og blinket til Gilian det var ikke altid nemt men han gav ikke så let op hun virket sød tom smile stilled til hinden og vidste ikke helt hvad han skulde gøre af sig selv lige nu han ville godt videre men tom kikket sig lidt over skylderen da han hørte et torden brag bag ham " hmme det kunde godt se ud som om vi for lidt Reng om lidt " tom tænke lidt vis hun ikke ville med til krogen så kunde han lige så godt slå et tælt op her måske " men vis du ikke ville med til krogen må jeg jo byde dig på lidt mad her ude " tom smilte og banket træ gang med sin stav og et stort telt kom frem tom kikket tilbage på Gallian han viste dog ikke hvad han skulde lave i dag tom kikket rundt og løfte det der var som staten på den gjord han hånd teng og bukket hovedet først " efter dem " det var stot nok til to men hun kunde lige så godt holde et her ind at gå vider til når storm kom man kunde mærke at vinden to til men det var også oki så kunde tom falde lidt til ro han kikket igen rundt for at sikker sig ikke nogle hadet set dem han hadet nogle Fjender han nødigt ville se lige nu ikke mest forde han Træt
|
|
|
Post by Gillian on Jan 6, 2013 14:49:43 GMT 1
Gillian løftede et øjenbryn og kiggede lidt undren på ham. "Du er tydeligvis ikke van til være uafhængig af andre. [/color] Gillian følte sig svag når hun tog imod hjælp. Det var få hun ville modtage den fra, og Tom her var ikke en af dem. Nok fordi hun ikke kendte ham, men også grundet den måde hun så på livet. Hun var selvforsørgende og havde ikke brug for andres hjælp! og sådan var det bare. Hun kiggede lidt på telten der kom frem og mærkede nogle dråber der ramte hendes pande og øre og hun fnøs lidt. Hun brød sig ikke om vand. Hun var jo en kat, og vandet var ikke ligefrem noget hun satte højt på listen. Hun rystede hovedet for at få vandet væk fra hovedet. Hun fnøs lidt men tog alligevel imod hans tilbud. " .... tak..[/color]" sagde hun og gik ind i teltet. Det var ikke stort, men det var bedre end at blive våd.[/blockquote]
|
|
|
Post by Tom Cilvan Klims on Jan 6, 2013 17:49:27 GMT 1
nej der var ikke meget plas nu malt var tom jo også den enste nu malt han grinet lidt og kikket efter hinden mens hun gik ind telte " lad dig ikke nare af mit udsende min ven " med det mente at tom nu malt ikke var rolige som man kunde se på hinden hun ikke var så vand til vand det var nu meget sjovt hvor meget dyr hun var tom kikket sig om kræng " det ikke Særlige stort men den er god når man skal rejse rundt så meget som jeg gør men der er alt hvad der skal bruges tom fandt longe tæpper og en gammel seng frem han var ikke vad til at have et menneske og dyr som i et stille tændte tom noget lys og nu kunde man høre rangen komme som tyssende af pille ned fra himle og torden barg kunde høres uden for "når det bliver i vær fald ikke beder " tom kunde mærke det op langs sin krop han rødmet lidt " jeg har ikke rat meget mad kun lidt brød og noget tørt kød da mine forsyninger er ved at gå op " tom kikket rolige og flovt ned han ville godt byde hinden på noget badere men lige nu var der ikke meget mere ind det
|
|
|
Post by Gillian on Jan 9, 2013 19:19:18 GMT 1
Det var ikke så meget det at Gillian ikke var van til vand. Jo hun brød sig ikke om det, og ville helst være fri for at befinde sig ude i det, men hun havde før været på jagt mens det stod ned i stænger. Ikke det bedste i verdenen, men hun skulle jo have føde i ny og næ. Hun kiggede lidt mistroisk på ham over hans ord. "Det er ikke så meget dit udseende som det er væremåden jeg mener [/color]" sagde hun roligt. En fra Darklia havde nok aldrig tilbudt ly til en total fremmede, med mindre han var træt af livet. Ikke at Gillian havde tænkt sig at angribe ham, men havde hun været i det forkerte humør var det ikke gået så roligt til som det gjorde nu. Gillian nikkede blot til ham. Det var vel rart for et menneske at have en telt med sig. personligt var Gillian mere til at være udendørs, men når muligheden bød sig for at komme ind når regnen faldte ned fra himlen, greb hun den også. Hun kiggede lidt på teltdugen som det begyndte at regne mere kraftigt og tordenbrag kunne høres udenfor. Hun rystede hovedet for at få noget vand mere vand ud af ørerne. " Tænk ikke på det.. jeg er ikke sulten[/color]" sagde hun roligt. Hun ville ikke fornærme ham lige nu, og desuden var hun heller ikke sulten. men derfor måtte han skam godt spise. Et eller andet sagde Gillian at den her Tom var en smule fascineret over den hun var. Ikke nødvendigvis personlighedsmæssigt, for der var hun nok ikke ligefrem et stort fund, men racemæssigt. Hun var jo ikke ligefrem den eneste Halbie, tænkte hun, men alligevel virkede han lidt underlig omkring hende. Kald det en sjette sans, men Gillian var ikke noget frem til om hun brød sig om det eller ej.[/blockquote]
|
|