Gone......... (Åben)

[Deleted]

Hvileløst havde hun rejst lidt rundt, flygtet lidt fra sig selv og tilværelsen med Lukas, for det virkede til at hendes underbevidsthed hadet ham for at have så meget som rørt en anden kvinde bare for blod. Lige nu savnede hun ham jo mere end noget andet, men hvad kunne hun gøre, hun manglede at bekæmpe sit gamle jeg og forblive gamle Kathy. Et suk undslap de smukke læber som prydet hendes elegante ansigtstræk, de iskolde blå øjne stirrede flakkende mod indgangen til labyrinten. Det var ikke mere end en halv time siden at solen var forsvundet ned fra himlen og månen havde taget dens plads. Kølige vinde skød hen over landskabet, vinteren var endnu engang kommet til, men dette mærkede hun ikke, det gjorde man jo ikke når man var død. Tanken fik hende til at gyse, hun følte sig som en død, ikke noget hun nød godt af længere, hun savnede sin magi, vandet og Juju. Græde havde hun ikke kunne i dagevis, det var så fremmede og hun følte sig næsten følelseskold, en skræmmende tanke, for ville kærligheden så også forsvinde. Kathy endte med at bore sine negle ned i sit eget håndled i ren vrede til den sygdom som havde gjort hun måtte overgive sig til døden, endten med eller uden Lukas i sit liv. Men nu havde hun bare også set en side af ham hun ville ønske hun aldrig havde set. Blodet dryppede ned i sneen som lå i ikke et vildt tykt lag på jorden, hun gav slip og så hvordan hun healede langsomt, det var noget tid siden hun havde fået blod og hun nægtede at slå ihjel igen, det var bare ikke hende. De lyse lokker hang om hendes skuldre, de førsteste totter var blevet sat sammen bagved og holdte håret lidt samlet. Hun havde en frakke på for ikke at blive jagtet for at være vampyr, skønt det var Darklia, var der bare nogle som ikke kunne lide dem. Frakken var tyk og lysegrå i pels, den gik langt ned, næsten til hendes ankler, hvorpå hun havde et par støvler. Inden under bar hun en hvid kjole, ganske pæn, nydelig så om sige, da den dækkede hende tilpas som en fin dame burde være klædt. Mon Lukas ledte efter hende nu hvor hun havde været væk i nogle dage, eller om han lod hende gå rundt som det passede hende? Mange tanke gik igennem hendes hoved, hun var klar på at hvis Lukas frembragte den ellers nedlagte nye Kathy, så måtte hun forlade ham. Det holdte hun nemlig ikke ud.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han havde været ude siden den sidste solstråle var forsvundet og efterladt landet i mørke, han havde været på jagt og selv om han havde været tørstig havde han alivel haft blod til overs som han så tit havde det fordi han også drak hjemmefra, han havde tappet det sidste blod ned i en af de flasker han altid bar med sig for en sikkerheds skyld, da han ingen plan havde om at lade sit offer leve eller forvaldle personen. han var så taget hen til labyrinten, det var lang tid siden han sidst havde været der og eftersom han havde fået stillet sin sult så han ingen grund til at lade være med at udforske stedet endnu en gang. han var kommet hen til den modsatte side af Kathy og med et let tillløb havde han fået hoppede op på toppen, han huskede stadig hvor han skulle træde for ikke at falde i gennem selv om det gjorde det en del nemmere nu hvor de ikke var dækkede af blade som de havde været det sidste gang han var der. han var iført en hvid skjorte under en tynd men dog varm hætte trøje, og endnu en gang havde hans tvillinge søster overbevist ham om at det var en passende nat at tage slips på, selv om han tit fandt det mere i vejen end til gavn men han var dog gået med til det for at undgå at skulle høre på hende, han bar de sorte stilede men dog bevægelige bukser over sine sorte converse hvor mærket var farvede med den samme røde farve som hans slips der fik det til at se ud som om det var dyppede i blod. han gik roligt hen af yderkanten da han kom hen imod den rigtige indgang og med det samme fik øje på den unge kvinde, manglen på hjerteslag og dyften af blod gjorde det med det samme klart for ham at det var en vampyr han stod overfor, men om hun som ham var fuldblod eller om hun var noget andet vidste han dog ikke. han stoppede op og stod stolt, som en livløs statue mens han så ned på hende med sine gulhvide øjne "vær hilset frøken" han tav kort "hvad bringer dem dog her hen på sådan en skøn nat ?" spurgte han i en formel tone der tydeligt lod vise at han var fra en familie der var af ældre dato. han så ikke andre steder end dirakte på hende, dog ikke stirrende "der er ingen mad her, desværre, men hvis de tillader det vil jeg skam gerne lede dem ind til midten" hans stemme var stadig formel og det var tydeligt at han ikke havde set hende før, at han ikke vidste hvem hun var, men det at hun var vampyr var nok til at han som det mindste lod som om at han respekterende hende. han sprang elegant ned fra busken og stod nu i åbningen med sin kolde hvide hånd rakt ud imod hende som tegn til at han med glæde ville bruge natten med hende, selv hvis det kun var for et øjeblik, og at han ikke kendte hende.

[Deleted]

Egentlig stod hun bare og stirrede mod indgangen, der var sikkert meget smukt om sommeren, foråret for ikke at glemme, men lige nu virkede der mindst lige så dødt som hende selv. Hun virkede meget fortabt, opgivende, blikket og ansigtet sagde det hele. Vinden tog blidt fast i lokkerne igen, hun sukkede og lod blikket glide over på det som uden tvivl var en vampyr, udseende og kropssproget afslørende ham med det samme. Blikket var stadig meget flakkende og tvivlsomt, men hun fattede sig lidt og rystede på hovedet og rettede sig op. Fremtvang også et lille smil på de kønne læber, hun så ham direkte i øjnene, det generede hende på ingen måde, hende som ellers var så genert normalt. Og det skulle hun nok også vise igen, men lige nu skulle hun lige ud af sin tankestrøm og det tog tid, da der var mange.
[blue]"Godaften."[/blue] Svarede hun så blidt, sukkersødt som altid, men dog med mere charme og et forførende tonelege end hvis hun bare havde været vanddæmon. Kort bed hun sig i læben og kiggede lidt rundt, var han mon alene? Det lod da til at han var det. Dog var det noget af en forvirring at han sådan ville vise hende labyrinten, ingen af dem kendte hinanden, eller det ville hun da tro. Gad vide om han kendte Lukas, mon det var en måde at teste hende på? Hun blev lidt tvivlsom igen og tankerne strømmede omkring utroligt langt ude ting. SÅ igen rystede hun på hovedet, for at komme ud af det, hun bed sig lettere hårdt i kinden for at vågne lidt. Her stod hun og havde ikke engang svaret ham, på noget som helst.
[blue]"Jeg........ Jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg laver her, jeg er her vel for at se labyrinten."[/blue] Kom det så lidt tøvende fra hende, hun blødte kort, men nok til at det løb lidt ved hendes mundvig, noget hun ville fjerne hurtigt med sin finger, ganske elegant og stille på samme tid. Med den anden hånd tog hun ganske forsigtigt hans hånd, hvorfor anede hun virkelig ikke, det var så dumt at stole på mænd uanset race, det vidste hun da!

["Vlad" Sanguinis Potor]

han lod som om at han ikke lagde mærke til hendes tøven, han så ingen grund til at kommentere det, for ham var det jo forståeligt at hun skulle tænke over om hun kunne stole på en fremmede vampyr eller ej. han holdte hendes hånd blidt i sin og begyndte at føre hende roligt ind i en mørke labyrint hvor kun det øverste af siderne var oplyst af månen og rasten lå så mørkt som en grav "så lad mig vise dem den" sagde han med et charmerende smil om læben, han gik lidt i stilhed ved sin side inden han stoppede op og slap hendes hånd "undskyld jeg fik slet ikke pressenterede mig, du kan kalde mig Vlad, jeg er fuldblod af slægten Sanguinis Potor, men bare rolig vi er ikke alle så snoppede som de andre fuldblods" sagde han med en svag latter i stemmen inden han bukkede svagt for hende "og hvad er deres navn og blodstatus så om man så spørge ?" han havde en venlig næsten lokkende stemme der dog stadig lod hende vide at han ikke krævede svar men bare håbede på det, dog mest af alt for at finde ud af om hun var en han burde kende, en han havde hørt om eller en han kunne lære at kende. han kendte Lukas og hans familie, eller retter han kendte dem af navn og fra få møder samt det faktum at hans ældre søster engang for lang tid siden havde været mere end en normal ven af malkin familien, så hvis hun nævnte lukas ville han vide hvem hun var, men også kun af den omtale han havde hørt, da han modsat sine søstre ikke holde særlig meget øje med hvad de andre fuldblods familier fortog sig og hvorfor.

[Deleted]

Det var som om hun ikke helt var herre over sine egne fødder, de gik bare roligt efter, hun så lidt rundt og studerede de nøgne hække som stadig var så tætte at man ikke kunne se igennem dem. Stedet her skulle være farligt, men Kathy følte ikke mere frygt som sådan, hun frygtede kun at miste Lukas, det var det eneste som stak i hendes bryst, tanken om han ikke var der mere. Hun sukkede endnu en gang, hvorfor lod tankerne hende ikke være i fred? Roligt kom en svag nynnen fra hende, meget meget meget lav, utrolig lav, mest af alt for at lave noget som gjorde hun ikke tænkte, for det var ikke sundt lige sådan på nuværende tidspunkt. Hendes situation var forvirrende og farlig for hende selv. Et sted..... Da han præsenterede sig, stoppede hun og nejede kort.
[blue]"Kathy...... Og jeg er ingen, bare en..... Eller jeg var en dæmon. Vand......"[/blue] Hendes tale var ganske fjern og slet ikke sammenhængende, hun gav sig til at nynne meget svagt igen, kun han ville kunne høre det da han var i nærheden og så havde lige den bedre enskab end så mange andre væsner. ROligt begyndte hun bare at gå igen, som var hun i sin egen verden, hun behøvede ikke gemme sig her, så hun lod frakken falde og hurtigt var hun ude af støvlerne. De bare tær gled ned i sneen, hun smilte svagt drømmene og lukkede bare øjnene, følte tingene omkring sig og forstillede sig hun var tilbage til de gode gamle dage. Kathy virkede som en der havde mistet forstanden, hun var i den grad underlig, men egentlig ikke mere end normalt lige nu, for havde hun haft sin magi, vile hun kunne danse med vandet rundt om sig. Denne nat var det uden hendes vand, uden hendes små shows, men hendes fødder bar hende på tær op og ned, dansende elegant og næsten svævende hen over sneen og længere ind i labyrinten med lukkede øjne.

["Vlad" Sanguinis Potor]

"mig en glæde at møde dem" sagde han i en formæl tone der dog ikke som sådan var fin men mere for at understrege at han ville være venlig for en gangs skyld, "du skulle vel ikke være den nyblods der er sammen med Lukas Malkin ?" spurgte han dog med latter i stemmen, for selv om han vidste det var en tidligere vandæmon lukas var sammen med så forventede han langt fra at det skulle være hende, for sådan som rygterne gik mellem de to familier så kunne det lige så godt have været et forsøg på at lave sjov der havde ført til det han havde hørt, for han kendte lukas godt nok til at vide at han ikke ville lade sin partner være i nærheden af ham uden opsyn. han fulgte hende med øjne og stoppede ikke hendes dans før hun var på vej hen til det han vidste var en blindgyde, han stoppede foran hende som havde han ståede der hele tiden, dog lagde han en hånd ved hendes arm, blidt, for at stoppe hende og dreje hende den rigtige vej "så jeg går ud fra du har set solen, sådan rigtigt" han tav kort "er den så dejlig som folk påstår ?" spurgte han nyskerrrigt for selv om han nogen få gange som helt und havde bevægede sig i solen i få sekunder havde han aldrig set den på samme måde som en der var født til det havde, og han havde altid været nyskerrig, dog aldrig nyskerrig nok til at opsøge solen på nogen som helst måde, ikke engang ved sol formørkelserne.

[Deleted]

Det gibbede lidt i hende, da hun hørte Lukas's navn, hun prøvede dog noget så voldsomt at holde det ude, men da han stod der og stoppede hende og vendte hende rundt, kom tankerne blot tilbage. Kendte denne vampyr Lukas og hvordan? Var det i en god eller dårlig sammenhæng? Burde hun bare forlade stedet her nu og ikke se sig tilbage? Dog fik hans spørgsmål hende til at tænke tilbage og hun smilte blidt, hun gik blot frem for sig igen, lidt som i trance og sukkede næsten lykkeligt ved tanken.
[blue]"Jeg har set solen ja, den er dejligere...... Man kan ikke beskrive hvor smuk og vidunderlig den er, som den giver alting nyt liv og får naturen til at hænge sammen. Alt ville jo være dødt uden."[/blue] Kom det blidt fra hende, hun stoppede op og lod fingrene glide hen over et par nøgne kviste i buskene, forstillede sig den grønne frodige farve som foråret ville bringe med sig, men som hun aldrig kunne se stråle i solen i sin sande farve. Kathy elskede jo naturen, hun elskede alt ved den. Hendes blik gled lidt rundt, hun følte sig faktisk mindre fortabt indeni, nu hvor hun var fortabt uden på og med sikkerhed faret vild. Selfølgelig ville hun nok godt kunne finde ud hvis hun ønskede det, men hun magtede det ikke, ikke nu. Det var rart at være lidt fanget fysisk, det gjorde det psykiske lidt mree fjernt. Dog kunne hun ikke dy sig, for Lukas forsvandt ikke ligefrem ud af hendes hoved.
[blue]"Hvor kender du Lukas fra?"[/blue] Spurgte hun så med et hævet øjenbryn og så på ham, som svar på at han faktisk havde ret i at hun var hans. Kathy lod sine fingre forlade kvistene og rettede lidt på den hvide kjole som gjorde der næsten var noget uskyldigt over hende, hvilket der i bund og grund også var, så længe den nye Kathy var under kontrol. Fin tale var ikke lige Kathy, sådan havde hun aldrig talt til folk og kom nok heller aldrig til det med mindre hun stod foran dronningen.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han lo svagt men venligt ved lyden af ord om solen, han så lidt ned og tav så inden han så op "død som mig..." han lød svag, næsten trist men smilet på hans læber afslørede at han sagde det i sjov og ligeså tonen, "jeg går ud fra du savner det ?, jeg har hørt nogen nyblods savner det så meget at de med vilje går i solen" han spørgen var rolig, men det var tydeligt at hans næste ord var ment som en måde at finde ud af om hun var en af den slags, eller om hun havde accepterede sit liv væk fra solen. da han hørte hendes næste ord gled et næsten ondt smil oger han læber idet han endnu en gang stod så tæt på hende, så tæt som han kunne uden at støde ind i hende "så du er hende" han hviskede, som havde han fundet det perfekte offer, men dog var det kun for at drille hende. han begyndte at grine lavt, næsten som en hvisken fra et sted inden i ham "selv om det ikek virker sådan, eller ser sådan ud, så er jeg ældre end ham, meget endda" hans grin stoppede "da han nåede sin.." han tænkte kort over sit næste ord "lad os kalde det teenage alder, der var jeg næsten ude af min, og self skulle vi støde ind i hinanden før eller siden... en gang blev til flere, ikke alle lige behagelige, men din kære lukas så altid sig selv som en bedre vampyr end mig fordi han var stærkere" han så kort ned og lo "han kom til at æde sine ord da jeg løb fra ham på vejen hjem fra en tur og jeg måtte tilbage og rede hans røv fra solen" han havde latter i stemmen "og det var den sande start på den måde vi kender hinanden, vi reder hinandens røv fra tid til anden og ellers væder vi om ting" han smilede venligt "hvilket minder mig om at han og hans bror skylder mig penge og et barn nu" han lo men dog var det stadig tydeligt at han mente det han sagde. han trådte igen væk fra hende og viste hende vejen vidre "forrasten, jeg går ud fra du ved hvorfor ingen troede på det ville fungere med jer ?" spurgte han og selv om han forsøgte ikke at lyde nedladende kunne han selv høre undertonen hvilket fik ham til at smile opmundrende til hende "så vidt jeg husker, har han kun formået at holde så meget af nogen før at han forvandlede dem, to gange, og begge gange forlod han dem kort efter fordi han mistede kærligheden da de ændrede sig... alle andre har han bare dræbt, altså af dødelige" han smilede, han så intet galt i måden han sagde det på men ville dog stadig forstå hvis hun så noget galt i hans måde at sige det på. de nåede kort efter hans ord ind til midten, hvor nogen fine bænke stod rundt om et træ der tydeligt viste årstiden men samtidig lod månen lyse hele området op. han slog ud med den ene hånd som tegn til at han ville have hende til at side på den ene bænk "bare rolig, han er god nok... ikke så god som mig, men bare rolig, selv om det ikke ligner ham at lade mig vinde så er jeg sikker på du kan stole på ham" han smilede og det var tydeligt at han forsøgte at være venlig, selv om det ikke var hans stærkeste side.

[Deleted]

ROligt nikkede hun, selv var hun jo død nu, men sådan havde det været under alle omstændigheder, endten død eller levende død. Og hun ønskede ikke at miste Lukas, så lige over det med forvandlingen, der kunne hun ikke være vred, for han gjorde det jo af kærlighed? Da han snakkede om solen og gik ud fra hun savnede det, nikkede hun roligt og fragav sig et længselsfuldt suk, men hun måtte også ryste på hovedet over at skulle gå ud i solen, så dum var hun skam ikke, det ville jo koste hende den chance hun så fint havde fået for at være sammen med Lukas forsat. At han pludselig blev så nærgående og bekræftede det var hendes Lukas, prøvede hun at forholde sig lidt roligt, for det der med folk som var så nærgående kunne godt gøre hende ret så utryk, specielt fordi at nok var hun hurtig, men ligeså stærk som en fuldblods blev hun ALDRIG. Jo flere ord der forlod hans læber, jo mere skulle hun konsentrere sig for at holde sit nye jeg tilbage, for hun blev jo faktisk rimelig vred over nogen snakkede sådan om en hun elskede, sandhed eller ej. Der var en grænse og den havde han da allerede overskredet pænt meget. Kathy forholdte sig dog rolig, for ellers ville det her ende galt, for nye Kathy havde sin egen måde at gøre tingene på, en måde som gamle Kathy slet slet ikke kunne lide. Men som han talte og hun blot lyttede og gik samtidig, bed hun mærke i det med barnet, hvad for et barn og hvorfor? Men nu, nu måtte hun altså forsvare ham lidt, men det var svært uden at skulle hæve stemmen og blive vred, så hun bed sig lidt i læben og ventede til hun havde kontrollen. Det resulterede i de nåede ind til midten, og hun satte sig som hun lyttede videre, nu havde hun et par spørgsmål, men også nogle ting at skulle sige! Kathy tog en dybt indånding og så lidt op med himlen som nu var lidt mere overskuelig at se på.
[blue]"Jeg er ligeglad med hans fordi, for jeg er hans nutid. Den eneste grund til Lukas forvandlede mig, var fordi jeg var døende, han gjorde det af kærlighed, måske end da af egoistiske grunde fordi han ikke ville miste mig og det kan man ikke bebrejde ham. Han var ked af han var nød til at gøre det, men det var det eller at miste mig helt. Jeg forstår udemærket hans valg og jeg havde gjort det samme i hans situation. Det kaldes kærlighed!"[/blue] Kom det stille fra hende, blidt og roligt, selvom hun mest af alt havde lyst til at råbe det ind i hovedet på ham. Det var nok nye Kathy som havde al den vrede, som gamle Kathy altid holdte afstand fra. Så vendte hun sig mod ham og så på ham med et lidt mere alvorligt blik.
[blue]"Så har jeg to spørgsmål. FOr det første, hvad for et barn snakker du om? FOr det andet, hvad mener du med at han lader dig vinde?"[/blue] Hun så roligt på ham og afventede svar med hænderne plantet pænt i skøddet.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han satte sig ned ved siden af hende men holde dog alivel en passende afstand, han sad en smugle på skrå med fronten imod hende og lyttede roligt til hende mens han smilede meget svagt men tydeligt selvsikkert. hans øjne blev kort mørke da han hørte hende sige de sidste ord "nyblods kan elske, men fuldblods af så lange linjer som lukas's og min kan ikke" hans stemme var rolig men noget i hans øjne viste at han ikke var helt sikker på hans egen ord "vi kan være bange, og føle tab, føle os bundet til en anden, men kærlighed som du ser det kan vi ikke føle" han rejste sig igen og trådte lidt væk mens han så op på månen. da han kort efter vendte sig var hans øjne den samme lyse farve som normalt "men jeg tvilver ikke på at han holder af dig så meget som det er muligt" han satte sig igen og smilede "men jeg kan ikke tro at han gjorde det for din skyld, han gjorde det for sig selv det er jeg sikker på" han tav kort "men hvad du tror er det vigtige, ikke hvad jeg tror" han nikkede svagt og annerkendende til hende som tegn på at han accepterede hendes holdning til lukas's kærlighed. hendes spørgsmål fik ham dog til at grine svagt "bare rolig, det er på flaske" sagde han med latter i stemmen "malkin familien har nogen børn gående som de får blod fra men uden at dræbe dem... og jeg har en svaghed for børneblod, fordi der er mere styrke i det og jeg så behøver mindre af det... de skylder mig børneblod fordi jeg vand, jeg fandt dig før de andre i familien" han tog en kort indånding "og lukas skylder mig penge fordi han lod mig vinde det vædemål jeg lavede med han da han første gang snakkede om dig... han sagde han aldrig ville forvandle dig, selv hvis du var døende, og jeg sagde at når jeg fandt dig ville du være en vampyr" han smilede roligt, afslappede "men jeg skylder til gengæld ham en flaske elver blod, for han sagde jeg ikke ville dræbe dig, og jeg var sikker på du vil tiltale min morderiske side" han talte om det som var det bare blomster eller en middag de havde vædet om, men i hans verden var det også så godt som det samme.

[Deleted]

Lige i dette tilfælde, nægtede hun at lade sig påvirke af en total fremmedes ord, nok kendte han Lukas og havde sikkert kendt ham længere end hende selv, men hun nægtede at tro hans ord. Nej, Kathy vidste ikke grundlæggende ting om vampyrer som sådan, men hun vidste at Lukas elskede hende, det var hun fuldstændig overbevist om. Men hun blev lidt usikker på om hun havde forelsket sig i Lukas eller den han var kun foran hende. Nu havde han jo opført sig noget anderledes over for hende som nyforvandlet og det skræmte hende til delt. Snakken om blod fik hende til at mindes hendes sult, hun nægtede jo at dræbe for dette, men hun havde også hørt om en blodbank og denne ville hun finde. Desuden burde hun også finde et job, for blodet kunne ikke være gratis. Efter hendes forvandling var hun blevet mere afhængig af ting end hun ønskede, men gav hun efter for blodtørsten og lysten til at dræbe, ville hun miste sig selv.
[blue]"Tillykke, du fandt mig. Så mangler jeg bare at finde mig selv."[/blue] Mumlede hun bare og endte med at stikke hovedet ned mellem benene som havde hun kvalme. Sådan sad hun bare og holdte lidt om sine egne ben samtidig. Om det var dumt hun ikke frygtede ham vidste hun ikke, men hans ord om at han havde været sikker på hun ville vække den morderiske side af ham, rørte hende ikke. Dog blev hun lidt nysgerrig på hvad grunden til dette kunne være, at hun ikke vækkede det i ham? Da det lød som en normal ting for ham at være sådan. Nok burde hun ikke, men hun kunne ikke lade være.
[blue]"Og hvorfor er det så du ikke vil dræbe mig?"[/blue] Spurgte hun, som om det var et ganske normalt spørgsmål.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han lyttede til hendes ord og overvejede kun kort hvad han skulle svare "finde dit gamle selv ? eller dit nye ?" han var tydeligt nyskerrig men uden at virke krævende for et svar. han gik igen hen og satt si ved siden af hende på samme måde som før mens han lod hende tale. "for det første ville det være syndt at dræbe noget så smukt" han smilede lokkende, det var tydeligt han intet galt så i at ligge op til hende på trods af at han lige havde mødt hende og hun havde en partner. "for det andet, du virker til at have potentiale" han tav kort "og så er der bare noget over dig, ind til vidre fortjener du ikke at dø mere end du allerede er" sagde han roligt. han så lige imod hende dog roligt, studerne. "jeg ved det ikke kommer mig ved, men er du en af de nyblods der ikke vil dræbe ?" han så tankefuld ud, han havde tænkt på det lige siden hun havde sagt hun skulle finde sig selv, for ham lød det som en der ikke n'd sit nye liv, en føgle han kunne forstå selv om han aldrig havde prøvet det og aldrig ville komme til det. han trak den lille flaske op af lommen der rummede blodet der havde været til overes tidligere "sulten ?" spurgte han roligt og rakte flasken hen imod hende, en lille flaske han havde fået fortryllet at en magiker så blodet altid ville beholde sin tempratur og konsistens når det var i flasken. *hun er alt for skøn til Lukas... men det lader til hun virkelig holder af ham, for meget til at jeg ville kunne gøre noget ved det... eller måske ikke, måske hvis hun indser at Lukas ikke passer sammen med andet end ludere og svage fuldblods* han tænkte for sig selv, uden at vise hvad der gik gennem hoved på ham andet end at det omhandlede hende, hvilket kunne tydes på det lettere lokkende blik i hans øjne.

[Deleted]

Lige hvad det spørgsmål angik, var hun slet ikke i tvivl om svaret.
[blue]"Mit gamle jeg......."[/blue] Sukkede hun og gøs kort ved tanken om nogen af de tanker som hun måtte dele med sit nye jeg til tider. En kvinde som hun slet ikke kendte, men afskyede og som var en ny del af hende hun gerne ville bekæmpe, smide ud af sit sind for evigt! Kathy havde slet ingen ide om hvor hun skulle gøre af sig selv mere, hun havde fået flere og flere grunde til hvorfor Lukas ikke var den rette for hende. Bare synet af hvordan han faktisk jagtede sit bytte og hendes nye jeg havde deltaget. Hun fik det helt dårligt. At han sådan lagde op til hende fik hende til at kigge lidt væk, rundt omkring i labyrinten som havde flere veje ud derfra, men hvilken en der var den rigtige, det var ikke til at sige. Det var ikke ligefrem passende og hun var træt af mænd efterhånden, den ene skuffede mere end den anden og hun ville ikke såres mere, aldrig mere!
[blue]"Potentiale til hvad dog? Jeg duer ikke til noget specielt og jeg er ikke ligefrem født vampyr matriale."[/blue] Grinte hun så, for det fandt hun egentlig ret morsomt. Hun var imod vold, imod at skade andre væsner og elskede naturen og alt hvad den indholdte. Der var stadig så meget kærlighed og glæde i hende, stærkt nok til at overvinde sit nye jeg med lidt hjælp. Lukas hjalp ikke ligefrem, hendes indebrændte vrede til hans handlinger i fortiden havde gjort noget ved hende. Noget der havde ødelagt hende under forvandlingen og som havde dannet den nye Kathy som var fyldt med blodtørst og hævn. Føj!
[blue]"Jeg vil ikke skade en eneste person mere, det gør for ondt og jeg føler mig så ussel. Det er bare ikke mig...."[/blue] Kom det så lettere trist fra hende, hun hadet virkelig den trang, den lyst. Det vilde dyr indeni som bare ikke altid kunne tæmmes, hun søgte forgæves efter frivillige og måtte til tider give efter for nye Kathy som var den eneste der kunne jagte efter mad. I det mindste fik hun da taget styring til det skulle være en der fortjente det. Blodet der hvilede foran hende i hans hånd, fik hende til at se næsten taknemligt på ham, men hun rettede sig lidt op og løftede det ene øjenbryn.
[blue]"Hvad er der i det?"[/blue] Spurgte hun mistroisk, for han kunne jo let have opbestemt sig eller ville have noget ud af hende og hun stolte langt fra på ham. Selvom hun bestemt havde lyst til at flå den ud af hånden på ham og tømme den for blod. Men hun måtte behersker sig, lod hun dyret dukke op, kom nye Kathy jo frem og det ønskede hun ikke! Det ville ende galt på så mange måder og det skræmte hende lidt at tænke på at Kathy var villig til stort set alting hvis bare hun fik noget den anden vej. Frastødende som det var, var gamle Kathy altid ved at kaste op ved tanken og det at være fanget indeni men se til det skete.

["Vlad" Sanguinis Potor]

han lod hende tale, forstyrede hende ikke og afbrød hende ikke. "Ung Kvindelig Necromancer, givet villigt" svarede han til hendes spørgsmål om blodet og smilede "selv fortræker jeg børn, nymfer og mennersker men det her holder en mæt i længere tid en nymferne gør" sagde han med en svag latter i stemmen dog i håb om at hun ville ville finde ham så sindsyg som hun nok normalt ville gøre. "lad os lave en aftale" sagde han og tænkte over hendes ord om at hun ville ville skade nogen "du gir mig oplysninger om din tidligere race, ting jeg kan bruge, og du hjælper mig med andre små ting der hjælper mig uden at skade folk" han tav kort "til gængæld får du adgang til mit lager og alle mine donore så du kan få alt det blod du vil når du vil fra villige folk" sagde han som et forslag og så på hende med et svagt smil, afventende "potentiale til at hjælpe mig, du har en af de ansigter som ikke engang min unghed kan snyde sig til" sagde han med en næsten lokkede stemme og lod vinden bære hans stemme rundt om hende i et håb om at det kunne hjælpe mens hans lyse øjne var rettede lige imod hende "ooh og hvis du får brug for hjælp til at give Lukas røvfuld fra tid til anden siger du bare til" sagde han med en drillende stemme velvidende at var det ikke for hans hurtighed ville Lukas kunne knuse ham så let som ingen ting.

[Deleted]

Aldrig ville hun lade ham vide noget som helst om hendes gamle stamme og hendes folk! Han var jo ikke rigtig klog! Der måtte være andre måder at få blod på, uden at det skulle være igennem en som ham. Hun bed sig lidt i læben og så overvejende på blodet, hun havde virkelig lyst til at smage på det, men hvad hvis HUN kom frem? Så ville hun ende i aftaler hun aldrig nogensinde havde drømt om kunne være til, det måtte bare ikke ske! Hun lod sin tunge fugte sin underlæbe sensuelt og endte med at tage blodet ganske blidt fra ham, helt behersket, noget der tog virkelig meget af hendes kræfter. Det var ikke ligefrem let og nogen gange var hun fristet til at give op og lade nye Kathy omfavne sit nye væsen. Men nej! Nej det måtte bare ikke ske! Hun ville hellere udsætte sig selv for sollyset end at lade det ske. Føj! Desværre var hendes valg dårligt, for i det hun vælger at lade blodet glide så dejligt ned i hendes svælg, høre hun hans ord omkring Lukas som sød musik i hendes øre. Eller rettere, nye Kathy gjorde! Pis! Igen, fanget indeni og ude af stand til at kontrollere noget som helst!

Det genkendelige sensuelle smil som kun en vampyr kunne beside gled hen over hendes smukke læber, hele hendes kropsholdning havde ændret sig. Hun var mere afslappet og rolig, kølig og udsendte stærk sensualitet som havde gemt sig i den uskyldige Kathy. At være to personer i en var forfærdeligt! Et kort fnys kom fra hende som hun så ned af sig selv, den tøjsmag! Hvorfor ikke vise sin krop lidt mere frem med stolhed i stedet for dette kedelige møg? Magen til lyseslukker. Da hun så lader blikket glide op mod Vlad skinner der hævn i de ellers førhen uskyldige blå øjne. Et grinende hævnrigt smil lå også på sin plads sødt på en virkelig lusket måde.
"Lukas fortjener den største røvfuld, men jeg tror nærmere jeg er den rette til jobbet." Hendes stemme var fløjelsblød, men også skarp som den sødeste smerte fra den skarpeste knivs blad. Øjnene glødet selvsikkert, hun havde rejst sig og gik roligt rundt og følte sig ikke mere tilpas i tøjet af den grund. Det kriblede ligefrem i hendes hænder for at flå det af, men det ville nok ikke være så god en ide før hun havde noget andet at tage på. Mange tanke gled på kryds og tværs, hun kæmpede lidt med gamle Kathy og fik hende om sider pakket bagved i underbevidstheden hvor hun kunne råbe og skrige så meget som hun ville. Ja syg i hovedet kunne man godt sige hun var blevet efter sin forvandling. Med et listigt smil, gik hun stille mod Vlad og så ham lidt an, ganske ung at se på, som hende selv. Med noget uskyndigt over sig et sted? Men det var vel næppe noget man kunne ligge mærke til i andet end det ydre. Man skulle lige se bort fra de smil og blikke han havde sig. Samt stemmen som gled fra hans læber. Roligt bed hun sig i læben, meget mere sensuelt end hvad den gamle Kathy havde gjort lige inden hun drak blodet. Det var lidt som om hun var den onde tvilling, de boede bare i en og samme person.
"Hvor meget har Lukas egentlig imod dig?" Spurgte hun så med en lusket undertone og det var tydeligt hun havde skumle planer som muligvis kunne indvoldvere ham, hvis han da var frisk på at more sig lidt. Kathys nye jeg var langt fra forelsket i Lukas mere, hun var bare rassende og mente slet ikke han var hende værdi, hvor i mod gamle Kathy stadig var forvirret og bange.