A cold day out

[Dorian Gray]

Han så roligt på hende som hun præsenterede sig og det fik ham til tænke sig en smule om. ”Dragoens? Som i kongefamilien?”

[/color] spurgte han lettere interesseret for han havde just ikke rigtigt snakket med en fra kongefamilien før, den fornøjelse havde han ikke ligefrem haft. ”Så kalder jeg dem for Kilia frøken”[/color] sagde han roligt med det venlige charmende smil for han ville jo nok ikke stoppe den fine tiltale af hende, specielt fordi han altid tiltalte fremmed folk med De og med hr., frøken og frue alt efter om han vidste de var gift eller ikke, men ved ukendte kvinder sagde han som regel frue medmindre han kunne se en ring og det havde han ikke ligefrem set på hende, men igen han havde heller ikke kigget efter. ”Jeg havde blot nogle ting der skulle ordnes her inden jeg skal rejse videre.. Men hvad laver de selv hernede uden vagter eller andre ledsagere? De kan da ikke gå uden nogen form for beskyttelse”[/color] sagde han roligt som han så på hende med en smule bekymring for en dame af hendes stand burde ikke gå uden nogen former for ledsagere og da slet ikke hvis folk vidste hun var kongelig, for det gjorde det egentlig bare værre i hans hoved, specielt fordi der jo fandtes folk som gerne ville dræbe kongefamilien, så det var farligt at vandre rundt alene.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia kigge lidt rundt før hun så nikke som svar til det med konge familien "ja men vær sød ikke og snakke for højt om det.. det ikke officelt i nu.. hendes nåde mener jeg trænger til.. ja mere træning med opførsel og den slags.. det er.. en længer historie skal de se.. ikke en jeg vil kede dem med" hun smile bare en smule og kigge ned i sit vand, visse detalijer om sit slave liv burt ikke snakkes om for de var ikke behalig syntes hun selv, hun så roligt på ham som han mente hun burt have ledsager, "jeg ville ikke vække opsigt.. og når det ikke er bleven officelte at jeg er hendes nådes fars søster.. så tænkt jeg at jeg sagtens kunne gå alene.. der ingen der kan hamle op med mig når det gælder om at flygte" hun smile skævt og så ellers roligt på ham, "og skal jeg vær ærlig.. er jeg faret vild.. jeg kender ikke byen.. og jeg har enlig bare vandre rundt på må og få.. de ved vel ikke hvilken vej her fra jeg skal følge? " det var temmelig pinligt at hun var faret vild syntes hun, men ja hun hade ikke den bedste sted sans. hendes kinder blev svagt rød men det var fordi hun blev flov og side der og ikke en gang ane hvor hun var henne i byen, eller vejen tilbage til slotte.. hun var sgu en køn dame og vær.

[Dorian Gray]

”Jeg skal nok lade være med at tale højt om det.. Men kunne være en lidt interessant historie.. En ukendt familie der pludselig dukker op.. Og rolig jeg går ikke med sladder”

[/color] sagde han roligt for hun kunne stole på at han ikke ville løbe med sladder selvom det her da var yderst interessant information, en spændende ting der ville være svær at holde tæt men igen han bar så mange hemmeligheder så det ville ikke være særlig svært. Han sad roligt og betragtede hende men kunne ikke rigtigt sammenligne, men igen han havde jo heller ikke noget at sammenligne hende med for han havde kun set den tidligere konge et par gange og de gange havde han da glemt igen for han var lidt ligeglad med kongefamilien så længe de blandede sig uden om hans ting, ville han da heller ikke blande sig i deres.
”Ikke for at virke påtrængende, men må jeg ikke tilbyde et lift hen til slottet når jeg skal til at rejse tilbage? Det vare ikke mere end nogle få timer før jeg skal rejse videre.. Men på den måde ville jeg være sikker på de vil komme trygt hjem igen og der ikke sker flere ting med dem”[/color] sagde han roligt som et tilbud for han kunne jo være mest sikker på der ikke skete hende noget hvis hun tog kareten sammen med ham, og desuden ville han da ikke være en særlig meget gentleman hvis han ikke tilbød hende at køre med og passe på hende.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia så på ham som han sag han ikke ville sladder til nogle det var underligt, hun hade enlig regne med han ville sladder.. og kunne hun nu også stol på en mand? hun bed sig svagt i læben som han sag hendes historie lød spændene "jeg kan godt fortælle dem det..men ikke her hvor andre kan høre det" sag hun stille og tog lidt af sit vand, og kigge ellers på ham igen, at han tilbød hende et lift var enlig sødt af ham. denne mand var tydelig vis en gentelmand syntes hun i vært fald ind til vider, og det var da beder og mere sikkert ind at gå alene "det virkelig pænt af dem.. det ville jeg godt takke ja til..så skylder jeg dem 2 tjenester nu" hun smile og så roligt på ham, hun skulle nok finde på en måde at gengælde hans venlighed på, men hvordan vist hun ikke helt i nu. hun tømt sit glas vand og så roligt på ham, det var nu rart og vide hun nok skulle komme sikkert hjem, man hørt som mange ting om kvinder der blev overfaldet på gaden og aftene og værst fald myrde og det hade hun ikke lyst til! hun hade lige fået et ny liv med familie og uddanselse så der skulle bare ikke ske noget slemt lige nu! hun kigge kort rundt i lokalet hun følt stadig nogle stirre hende i nakken, og det var virkelig ubehaligt.

[Dorian Gray]

Dorian kunne holde på mange hemmeligheder, specielt når han intet havde imod folk for han sladrede først hvis han virkelig var ude på at knuse nogen og det var han jo ikke lige nu, da han knap kendte den kvinde der sad foran ham.
”Så må det vente til en anden gang, for jeg vil meget gerne høre den”

[/color] sagde han roligt med det venlige og meget charmende smil for han ville da gerne høre den og han kunne godt vente med det til hun var klar til at fortælle den og det var jo når hun var sikker på at hun kunne tale, så med andre ord når de måske var kun dem selv eller der var knap så mange nysgerrige folk omkring dem. Han tog roligt glasset igen og drak en enkelt slurk som han lyttede til hende mens hun tog imod hans tilbud om at køre hende hjem. ”De skal ikke tænke på at de skylder mig noget.. jeg gør det skam med glæde, for jeg vil helst ikke have de kommer til skade eller får flere grimme oplevelser for i dag”[/color] sagde han roligt for han mente det jo også, selvom det jo var rart at en højtstående person skyldte ham tjenester, som han sikkert kunne udnytte på et tidspunkt men lige nu behøvede han ikke ligefrem nogle tjenester, så det kunne være han ville sige hun skyldte ham en hvis han virkelig kom i problemer på et tidspunkt.
”Må jeg foreslå vi tager hen på den kro jeg bor på og venter der på at mine varer ankommer? Det er et sted der vil passe meget bedre til dem end dette sted”[/color] sagde han roligt for dette passede jo ikke til en adelig kvinde som hende, så var det meget bedre at tage et bedre og finere sted hen hvor de kunne vente nogle timer og så kunne hun jo af prøve sig selv i finere selskab end dette og så kunne han muligvis lokke en dans ud af hende fordi det var et finere sted, men bestemt ikke et sted der var kedeligere, folk opførte sig bare bedre og dansede bedre.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia så på ham og smile "måske får de historien på vej til slotte vis de sød" hun smile og hade et lille drillen glimt i øjne hun kunne ikke helt lade vær, hun så på ham og lytte til det han sag med hun ikke skulle skylde ham noget, "ikke noget men.. jeg skylder dem en kæmpe tjenste og det akter jeg at hold" sag hun en smule strengt for hun ville have han følt sig snyt så en tjenste måtte hun i det mindste skylde ham, hun så på ham som han snakke om en finer sted at tage hen. "finder der et finer sted?" spurt hun en smule underne, hun kendt jo ikke til de steder der fantes i byen hun hade altid vær komme på denne kro som slave med sin herre eller på de mere klamme smp kroer. hun så på ham og nikke så til det med at tage til der hvor han nu enlig opholdt sig mens han var i byen, det kunne vær den irraterne stirren fornemmelse i nakken ville forsvinde og det ville være rigtig dejligt vis den gjorde, hun lag mærk til hendes kappe var væk og så tilbage på sit gammel bord hvor kappen stadig lå på stolen, hun rejste sig roligt og gik hen og tog de og gik ellers tilbage til dorian hun gik dog langsomt for at se om han rejste sig for gjorde han ville hun ikke sætte sig igen.

[Dorian Gray]

Han kom til at le en smule af hendes drilleri ”Jeg er skam altid sød frøken”

[/color] sagde han roligt efter han havde grinet færdig, for han skulle da altid mene at han var sød lige indtil han viste sig fra sin mere mørke side men den behøvede hun jo ikke kende noget som helst til. ”Igen som de ønsker”[/color] sagde han med den rolige og egentlig ret stemme han ejede, for han var jo ikke ude på at diskutere med hende så hun fik sin vilje, desuden var det dumt at diskutere med nogle af de rigere og adelige kvinder fordi det var jo dem som var hans levevej, ved at gifte sig med dem og arve deres store formuer og forretninger, dog havde han ikke ligefrem arvet nogle adelige titler selvom han havde lagt med en del adelige kvinder.
”Der findes en kro for de rige og adelige.. Så der vil de ikke blive nedstirret eller noget”[/color] sagde han roligt for sådan forholdt det sig jo gerne, det var et sted for de fine som havde den bedste opdragelse man kunne ønske sig, og det var da også der han nød at komme selvom hans kusk ikke måtte sove inden for i kroen men fik et værelse i en tilhørende bygning som tjenestefolk sov i. Men det var jo lige meget for hun skulle jo være i den finere del hvor der ville være godt selskab, musik der beroligede ens nerver og folk der snakkede sammen stille og roligt og ikke råbte som de fulde folk herinde. Da hun rejste sig, rejste han sig hurtigt fordi man sad jo ikke selv ned når en kvinde rejste sig derfor stod han roligt og ventede på hende da hun hentede sin kappe og han tog sin egen på da de skulle ud igen. Han førte roligt vejen og åbnede endda døren for hende da de nåede så langt og fulgte roligt med hende ned af gaden.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia så han rejste sig og tog der for roligt kappen på og spændet den for and, hun så kort tilbage i kroen følt stadig nogle så på hende men hun så ingen som vente blikke væk fra hende, så hun gik roligt ud af kroen, hun takke pænt Dorian for at hold døren for hende og så ellers roligt på ham som han også kom ud af kroen og lod ham om at føre and for hun ane jo ikke hvor hun var, så at følge ham ville vær en rat god ide "så.. hvad lave de ellers? når de ikke er ude i byen?" spurt hun for hun var jo selv temmelig nysgerrig og ja selv om det kunne vær farligt så kunne hun altså ikke lade vær, hun gik ganske pænt ved siden af ham. det hade hun dog lært at man skulle gå pænt ved siden af en mand, man skulle udtråle selvtelid uden at overdrive og hun skulle udstråle skønhed og sundhed, og ja hun følt sig da sund og rask og pæn var hun vel, eller ja det hade hendes tidliger herre sagt, inden de prøve at misbrug hende, til stor skuffelse for dem for det hade aldrig lykkes dem nogle sinde gennem sin tid som slave heldig vis.

[Dorian Gray]

Dorian ventede roligt på hende og gik som en stolt mand ved siden af hende, men igen han gik altid på samme måde som udviste at han var stolt og egentlig rig men han forsøgte nu heller ikke at skjule det fordi der ikke var nogen grund til det.
”Når jeg ikke passer mine forretninger, har jeg det med at rejse eller tilbringe tid hjemme i et af mine huse.. Eller så tager jeg til fester hvis jeg er inviteret for det er jo vigtigt at passe sin omgangskreds”

[/color] sagde han roligt for han havde ikke rigtigt noget at skjule når det kom til stykket, og hvorfor skulle han? Han nød nu en gang at fortælle at han var rig og ejede en del ting, for det havde det med at imponere nogle kvinder og nogle mænd og det var jo en god måde at lokke folk til sig. Men blot fordi han var rådden inden i så betød det jo ikke man skulle behandle folk dårligt fordi så ville man jo miste en del venner og bekendte som kunne være gode at have, dog behandlede han ikke altid alle kvinder særlig godt for havde han været i seng med dem så betød de ikke ret meget for ham. ”Men jeg gætter de bruger det meste af deres tid på at blive uddannet til at blive en fin dame, men har de andre interesser?”[/color] sagde han roligt for han ville da også gerne vide noget mere om hende, hvis hun altså ville sige det for han ville ikke blive vred hvis hun nægtede at sige noget.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia gik roligt ved siden af ham som han fortalt om hvad han lave, han hade lige frem mange hus? det var da lidt.. specielt "hvorfor har de så mange huse? er et ikke riligt? eller de har måske meget familie?" hun så på ham, hun var virkelig nysgerrig og det kunne godt være irraterne for andre men hun kunne altså ikke gør for det. hun fuldt roligt med ham, og forsatte med at gå ved siden af ham. hun smile skævt da han spurt om hun brugt meget tid med at studer "sandt jeg bruger mange timer på at lære og læse og skrive, og opfør mig blandt adelig og konlig.. men vis jeg enlig har tid for mig selv.. bruger jeg den på at øve min danse trine og min stemme.. jeg holder meget af musik og sang" sag hun ganske roligt og så på ham, hun hade ikke rigtig haft mulighed i nu for at danne sig nye intresser så der var ikke så meget hun gik op i lige for tiden "og elsker at opdage nye ting eller steder.. men det er lidt svært at gør når jeg skal passe min studier.. " hun så en smule ud til siden, så på husen de gik forbi og de folk de også kom forbi under vejes "hvad arbejder de enlig med Hr. Gray? vis de da ellers behøve at arbejde?" hun så igen på ham selv om hun gik ved siden af ham hold hun sig stadig med en halv meters afstand ca. hun stole kun lidt på ham og der skulle lidt til før hun stole helt på ham.

[Dorian Gray]

Det kunne være det var specielt, men Dorian nød nu at kunne tilbringe tid i hans huse når han rejste, for så slap han for at bo på flere forskellige kroer, men nogle gange valgte han nu at bo på kroer fordi det jo var lidt mere socialt. ”Nej har desværre ikke meget familie.. og jeg nyder at rejse men det er nu bedst at sove i ens egen seng så har flere forskellige huse når jeg skal rejse rundt til mine forretninger. ”

[/color] sagde han roligt for det var vel normalt at man mente at hjemme nu en gang var bedst, for det mente han da selv og han foretrak jo at sove i hans seng og holde fester i hans hjem når det var, og det var jo ikke velset at have darklianere til fest i Nirelia, så det var lidt praktisk at have 2 hjem når han skulle holde forskellige fester. ”så tror jeg vi kommer det rigtige sted hen.. så kan jeg måske lokke en dans ud af dem når vi når til Den Vilde Okse eller måske har de lyst til at synge for andre?”[/color] spurgte han roligt for der ville det ikke være udsædvanlig at folk dansede lidt finere danse, og det kunne jo være han kunne lærer hende lidt hvis det var sådan, men det måtte de jo se lidt an for hvis hun ikke ville var det også i orden, men det var da et godt sted at afprøve forskellige ting, selvom de finere folk nok havde det med at være mere bedømmende overfor andre men det kunne også være lige meget for ham betød deres meninger ikke så meget. ”Hvis de en gang har lyst vil jeg med glæde tage dem med rundt til de forskellige steder, både her i Darklia, på grænsen og i Nirelia. Jeg har nemlig den mening man lærer bedst hvis man selv oplever”[/color] sagde han i den rolige og behagelige tone, mens det charmende smil spillede over hans læber, for nu kom endnu et af hans tilbud som hun en dag kunne vælge at tage, for lige det med at rejse behøvede hun slet ikke svare på nu men hvis hun en gang kunne tænke sig så skulle hun blot sige det til ham så ville han endda komme og hente hende ved slottet.
”Jeg er forretningsmand, så meget arbejde behøver jeg ikke fordi det har jeg folk til, det eneste jeg skal gøre er at hente pengene ind i mellem”[/color] forklarede han roligt for det var jo ikke rigtigt arbejde det han lavede, men han kunne jo godt kalde sig for forretningsmand da han ejede forskellige butikker og egentlig også nogle gårde hvor han kunne få grønsager og kød fra. Længere fremme begyndte de at kunne se den kro de var på vej hen til men det betød også de var på vej væk fra de fleste folk som var samlet tættere ved den kro de havde været tidligere på.

[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

at han ikke hade så meget familie var trist syntes hun, for hun vist hvordan han hade det.. "jeg ked af og høre de ikke har så meget familie.. jeg kender det kun alt for godt selv" hun så på ham og smile ikke hendes ansigt var neutralt lige nu, hun forsatte roligt med at gå mens hun begyndt at nyde den kold vind der lege med hendes lange blondt hår, hendes kinder var bleven rød af kulden så hun hade helt æble kinder vis man skulle beskrive dem rigtig, hun så på ham som han spurt om han kunne lokke en dans ud af hende eller måske syng, hun bed sig lidt i læben "en danse siger jeg aldrig nej til.. men synge.. jeg ved ikke om jeg er god nok til at synge for and andre ind mig selv når jeg er alene" hun så på ham og smile en lille smule. selv om han var en mand og hun hadet mænd så hade ham jo vær søde og ikke gjordt sig tilnærmelser og det hade virkelig overraske hende, "de virkelig en rar mand hr. Gray.. mere rar ind de herre jeg har haft gennem de sidste.. lidt over 100 år" sag hun stille og forsatte med at gå og kunne se kroen i det fjerne, det var nu rart for der var koldt uden for og hun trængt til at komme inde i varmen, at han sag han var forretnings mand gav god mening med hvor fin han så ud "så må de vær en meget dygtig forretnings mand.. man kan tydelig se de har råd til de finer ting i live" hun smile bare og forsatte lige ud, lige nu hade hun jo kun en af sin mere simple kjoler på som skræderne hade lave til hende men det var for ikke at vække for meget opsigt.

[Dorian Gray]

At han egentlig ikke havde nogen familie gjorde ham ikke så meget, for det var nu en gang hans egen skyld og når man ikke følte noget i forvejen så var man jo ret ligeglad. ”Nu skal vi ikke tænke på fortiden. De har jo en familie nu, så de skal hellere tænke på dem”

[/color] sagde han roligt for han var jo en af dem der ikke ville tænke på fortiden, specielt fordi de ikke bragte særlig meget godt med sig så var det bedre at tænke på fremtiden og nutiden, eller rettere kun nutiden fordi det var jo den det hele handlede om når det kom til stykket. Så derfor spildte han sjældent mange sekunder på at dvæle ved fortiden, og han følte ikke noget ved at nævne dem som han havde mistet i løbet årene fordi når folk var væk så var det jo væk.
”Så vil jeg glæde mig til dansen når vi kommer til kroen, og hvis de endelig ønsker at høre en andens mening om deres sang stemme kan de altid synge for mig når jeg kører dem hjem til slottet”[/color] sagde han roligt med det charmende smil for hvis hun ikke var så tryg ved at synge for større forsamlinger så kunne altid synge når de kørte i kareten for så ville det højst være Dorian og muligvis Hans som ville høre det. Han så roligt på hende som de gik da hun sagde han var en rar mand. ”Så har de ikke været heldig med de mænd de har mødt.. men jeg takker for komplimentet”[/color] sagde han roligt for han måtte jo tage det som en kompliment om at han var rar, selvom hun jo ikke kendte den mørke side af ham, men hun kom muligvis heller ikke til det fordi han ikke var helt dum nok til at lægge sig ud med en kongefamilie.
Da de kom hen til kroen holdt han atter døren for hende for han var jo en gentleman når det kom til stykket. ”Lidt dygtig må jeg være ja, men jeg fortrækker nu også de smukke ting, de behøver ikke være fine eller dyre fordi jeg finder skønhed i næsten alt jeg ser”[/color] sagde han roligt fordi han jo foretrak de smukke ting også derfor han gik i finere klæder fordi han ville ikke blive set grim og han ville ikke kunne holde sig selv ud hvis han ikke var klædt ordentligt på eller noget.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia så på ham og lytte bare til det han sag mens de nærme sig kroen. han hade ret i hun burt tænke på den familie hun hade og ikke hvad hun hade en gang, at han gerne ville hør hende sønge når han skulle køre hende hjem tænkt hun lidt over "okay men så kun fordi det dem.. noget særligt sang de kan lig? eller type sang?" hun så på ham og forsatte helt hen til kroen, hun kigge lidt på den til han åbne døren, hvor hun roligt gik ind og så sig omkring. der var tydelig en forskel i denne kro i forhold til den anden, her var en helt anden energi i rumme, mere roligt og folk snakke meget stille syntes hun, hun så enkle par der danse tydelig med meget mere erffaring ind dem på gaden fra tidliger. hun tog roligt kappen af og lag den over armen og så der efter på Dorian over skulderne, "mange ting er også ganske smukke uden at vær dyre.. det har de ret i" hun så på ham før hun fuldt med længer ind i kroen og satte sig hvor han gjorde og lag kappen over stolen og så ellers rundt igen, der var ingen stirren fornemmesle og det var virkelig dejlig her tur hun godt snakke.. lidt mere åbne om sit privat live vis det var han ville kende hendes historie.

[Dorian Gray]

Dorian havde ofte ret men han hånede ikke andre eller tog op til den store diskussion fordi der ikke var grund til det, hvis folk endte med at mene han havde ret så sagde de det jo nok, ellers måtte de bare have deres meninger fordi Dorian havde sine. ”Jeg har ikke nogen speciel smag, så det er alt efter hvad de har lyst til at synge for mig”

[/color] sagde han roligt som de gik hen til kroen og han holdt døren for hende, for sådan gjorde en rigtigt gentleman jo, eller det mente han jo fordi han igen havde det med at folk skulle behandles pænt og nu var hun jo kongelig så skulle hun da helt sikkert behandles pænt, ikke at han egentlig ville gøre noget anderledes end han normalt ellers ville gøre det.
Efter de var kommet ind tog han selv sin egen kappe af for det ville nok blive for varmt at sidde med den på også selvom det ikke var for andet end et par timer, men her var jo en god varme fordi de rige og adelige jo ikke måtte fryse på nogen måde, men igen der havde jo også været varmt det andet sted men ikke med sådan en rolig og behagelig varme, der havde en behagelig duft af blomster som blev brændt over noget ild, så der stank ikke af sved og fordrukne folk. ”Og de skal behandles ordentligt uanset om det er ting eller levende væsner”[/color] sagde han roligt for ligesom at gøre mere klart at bare fordi hun mødte ham i Darklia så betød det ikke at han var ond, tværtimod var han jo faktisk en venlig og charmende mand, som man bare ikke skulle komme i vejen for hvis han endelig ville have noget.
Da de kom hen til et frit bord lagde han roligt kappen over stolen og gik hen for at hjælpe hende ned at sidde som kun de fine blev behandlet, normalt for tjenere men nu var han jo en gentleman. ”Tillad mig med at byde på noget denne gang. Hvad ønsker de? Noget at spise eller måske noget at drikke?”[/color] spurgte han roligt for han ville ikke sætte sig ned før han var sikker på at hun ikke manglede noget, fordi han ikke regnede med at hun ville danse lige nu.
[/blockquote]