Just one more..

[Deleted]

Der foregik generalt meget oppe i hendes hoved, hun planlagde konstant, justerede på sine planer og fik nye bedre ideer med tiden. Ingen grund til at forhaste sig når tid gjorde alting så meget bedre, hun smilte sødt og uskyldigt som hendes tanker gled ind på hun burde lave et område specielt designet til torturen af de kære små brødre. Det var hende en kamp hele tiden ikke at skulle påføre Ethan lidt smerte, smage lidt på ham, se frygt i hans øjne. Men det måtte vente og det skulle nok blive godt, det var hun helt overbevist om. Hun lagde sit hoved ind mod hans skulder og en hånd mod hans bryst. At være tæt på hans hals fik hende til at konsentrere sig om lyden af hans puls, sød musik. Blod.....
"Jeg er ked af Lura ikke bryder sig om mig, det er skam at hun skal holdes fra sit hjem. Det gør mig lidt ondt, er du sikker på det er nødvendigt, jeg kan godt holde mig fra solen et andet sted." Et sted gav det hende kvalme at skulle være så blødsøden og medfølende, men det gjorde vel kun at Ethan blev det mere glad for hendes væsen. Denne uskyldige nyfødte som hun skulle forstille at være, men som hun langt fra var. Det morede hende en del. Selena sukkede lidt og knugede sig ind til ham, som om hun virkelig var mærket af alt dette her med Lura. Da han nævnte en gammel veninde, dukkede der et drillende smil frem på hendes læber.
"Jamen dog, bør jeg være jaloux?" Spurgte hun så med et lidt skrapt blik, dog med et drillende smil og en kærlig berøring ned af hans kraveben. Hun måtte bide sig selv lidt i læben som hun næsten åd ham med øjnene, han var nu en dejlig mand, af så mange grunde.

[Ethan Mirriko]

Ethan tænkte sjældent så meget over tingene, da han bare godt kunne lide at gøre ting, når han lige havde lyst til det. Derfor planlagde hans sjældent noget, ud over et besøg hist og her, men det var også mere for at sikre sig, at hans såkaldte mor ikke ville komme galt afsted eller stå og mangle penge. Han ville næppe kunne tillade sige at glemme hende, men det kunne han ikke. Dog ville han ønske at hun på et tidspunkt ville fortælle ham, hvor hans forældre var og hvem de var. Det ville i hvert fald gøre hans tilværelse meget nemmere, også selvom han klarede sig fint uden dem. Og han ville næppe bruge særlig meget tid med sine forældre, hvis han først fandt dem. De havde jo forladt ham? Som hendes hoved hvilede mod hans skulder, kørte han en hånd op i hendes hår og smilte blidt, som hans blik gled op på nattehimlen. Det var faktisk beroligende at være i hendes selskab, også selvom hun var vampyr.
"Lura har aldrig været glad for andre kvinder, men det har nok noget at gøre med at hun mister min opmærksomhed. Så hun er bare jaloux. Desuden så kan hun godt lide at fare rundt i Barisia"
lo han svagt, som Lura jo inderst inde bare var en kvinde, der gerne ville have opmærksomhed og sikkert ikke kunne tåle at se Ethan sammen med nogen andre. Han kunne jo ikke vide, at hun havde en anden grund til at hade Selena, da han jo ikke så hvad Lura kunne se. Han lagde en rolig hånd mod hendes kind med et blidt smil på læben, som han rystede let på hovedet af hendes spørgsmål.
"Om du bør være jaloux på min mor, det må du vist tage med hende, hun kan godt være en anelse overbeskyttende, men jeg tror nu nok at det skal gå."
lo han drillende, som han bestemt ikke mente at der var nogen grund til at være jaloux, men på den anden side, så var hun ikke hans mor også selvom han kaldte hende det, og tidligere havde nævnt hende som en gammel veninde. Det var måske lettere forvirrende, men Ethan vidste ikke hvordan han ellers skulle beskrive hende.

[Deleted]

Var det lige en mulighed som åbnede sig? Hun blev helt elektrisk bare ved tanken og smilte stort for sig selv, hun lod sig skubbe lidt væk fra ham og endte med at dreje lidt om sig selv som hun beundrede himlen.
"Ville jeg være en kvinde som du kunne præsentere for hende?"Spurgte hun så og lod blikket glide ned mod ham, hun drejede hurtigt rundt og poserede lidt for ham med et grinende smil. Selena var vel en slags partner, en kæreste om så og sige. Men ville han præsentere hende for hans "mor" eller ville han helst holde hende for sig selv. Det var snart tid at forsvinde fra solens kommen, så hun havde vel egentlig lidt travlt. Dog tænkte hun mere på sin plan end noget andet, for hvis hun nu mødte hans mor, kunne hun vel komme lidt ind på at hun havde mødt en som lod til at være i hans familie, i hvert fald med duft og som vampyr tog man aldrig fejl. Så havde hun givet dem lidt at snakke om, måske vidste denne kvinde jo en ting eller to og det ville kun være en god ting hvis dette resulterede i noget. Faktisk savnede hun Rai lidt, hans reaktioner på alt hun gjorde og morede sig med. Et tænksomt blidt smil lå på hendes læber.
"Jeg skal snart i ny min elskede." Hviskede hun så i hans øre, som hun pludselig stod bag ham og kyssede hans nakke blidt.

[Ethan Mirriko]

Ethan kunne ikke lade vær med at grine, som hun begyndte at dreje om sig selv og kiggede mod himlen. Han kunne dog ikke lade vær med at betragte hende, som han overvejede hendes spørgsmål for en stund, blot for at trække spændingen ud.
"Hvorfor skulle du ikke være det?"
spurgte han en anelse undrende, men alligevel også drillende, som han så udfordrende på hende og blot ventede på at se hvordan hun ville reagere på det. Han lod dog roligt blikket glide mod himlen, som han godt kunne fornemme at solen måske snart ville gå op, derfor nikkede han også til hendes ord. Hvis de ikke snart kom indenfor og væk fra solen, så ville det næppe ende særlig godt for hende. Han forsøte at bevæge sig mod hende igen, men lige pludselig kunne han ikke se hende mere, som var hun forsvundet, derfor blev han også lettere overrasket over at hun faktisk stod bag ved ham. Dog valgte han at grine for at skjule at han havde fået et chok.
"Vi kan godt nå at komme frem til hendes hjem, kære"
sagde han roligt, som han lod armene glide om hende, som han dog endte med at tage fat i hendes hånd og føre hende mod Barisia, de burde sagtens kunne nå at komme frem, men han kunne jo altid lade hende gå i forvejen.

[Deleted]

Et lusket smil gled over hendes læber, hun lagde hovedet lidt på skrå og sukkede blidt.
"Altså de ting jeg har gjort ved dig er ikke ligefrem uskyldige." Lo hun, for i mange familie var det vigtigt at være gift før man gjore noget som helst. Det var Selena dog rimelig ligeglad med og hun havde nydt Ethan på måder som måske ville få en til at tænke på hvor hendes morale egenligt var. Det var fantastisk at hendes plan gik som den gjorde, det tegnede ret så godt og det frydet hende. Og det skulle fejres med et sjovt drab natten efter, hvis hun kunne snige sig væk fra Ethan i lidt tid. Det var rart at vide de godt kunne nå frem, hun fulgte jo glædeligt med ham og lod sine fingre flette ind i hans. Hendes gang var sensuel som altid, hofterne svang og alt ved hende virkede som en gudinde. Den effekt havde hun i hvert fald på mange, noget hun elskede og udnyttede på stort plan.
"Har du andet familie end hende?"Spurgte hun så nysgerrig og virkede oprigtigt interesseret, for mon han egentlig godt kendte til Rai, men bare ikke var på talefod med ham? Nej, det havde jo ikke virket sådan. Derfor spurgte hun og gravede lidt dybere.

[Ethan Mirriko]

Ethan kunne ikke rigtig lade vær med at grine af hendes ord, som han dog måtte give hende ret, også selvom han ikke kunne se, at der ville være noget i vejen med at lade dem mødes. Desuden så var hun ikke en gang hans rigtige mor, så hvis hun først prøvede at lære ham noget, så skulle han nok give igen.
"Hvad mor ikke ved, har hun ikke ondt af"
grinende han roligt, som han ikke kunne lade vær med at more sig ved tanken om hvad der ville ske, hvis hun først fandt ud af, hvad der foregik imellem dem. Det ville både være komisk, men også akavet, noget som hun nok skulle kunne håndtere. Han forsøgte dog at kontrollere det overdrevet smil, så folk ikke ville kigge underligt på ham. Som de flettede deres fingre ind i hinanden kunne han ikke rigtig lade vær med at lade sit blik følge hendes bevægelser, også selvom dette var svært, når de nu gik side om side. Smilet fra hans læber forsvandt, som han hørte hendes spørgsmål og vendte blikket mod hende. Han tog en rolig indånding og tvang et mindre smil frem.
"Jeg har faktisk ingen familie.. Hun er ikke min biologiske mor, så man kan vel godt sige at jeg er lidt på egen hånd"
forklarede han forholdsvis kontrolleret, som han ikke ønskede at give udtryk for de sande følelser, da han jo gerne ville vide hvor hans forældre var og om de overhovedet var i live.
Ethan rettede blikket fremad, som de snart forlod floden og området omkring denne. Det ville ikke tage særlig lang tid at finde frem til hendes hus, så han var ikke nervøs for at de ikke ville nå det. Specielt ikke da han kunne fornemme Barisia i det fjerne.

[Deleted]

Natten var indtil videre gået bedre end planlagt, men igen, så ville hun jo også bare finde ham, til at starte med. Det gik rimelig stærkt med at komme ind på de forskellige ting, men det gjorde jo nok ingenting. Gad vide om Ethan ville opsøge Rai hvis han vidste noget om ham? Selena lo med ham, hun nikkede lidt til hans ord om at hvad hun ikke vidste havde hun ikke ondt af. Sådan var det jo med mange ting, noget som fik hende til at smile en smugle ondskabsfuldt, men hun fjernede det hurtigt igen, men håb om han ikke havde set det. Tørsten efter blod sneg sig ind på hende, hun var jo som besat, mere end den normale vampyr og det gjorde hun hungrede efter nye oplevelser som indebar blod. Eller i hvert fald lidt forskelligt ind i mellem. Hans humørskifte fik hende dog på andre tanker, hun klemte lidt hans hånd som en trøst og smilte sødt mod ham.
"Åh jeg tænkte bare du måske havde en far, onkel, bror, søn. Et eller andet. Jeg har mødt en som duftede ufatteligt meget som en der kunne være i din familie. Jeg kan dog have taget fejl." Kom det roligt fra hende, hun trak på skuldrende og sendte ham et undskyldende smil for at bringe det op. Hende narrede han ikke, for en vampyr kunne mærke stemninger på lang afstand, næsten føle det andre følte og sorg var noget som faktisk gjorde Selena opstemt, noget hun måtte skjule rimelig meget ret så tit.

[Ethan Mirriko]

Hvad skulle man egentlig forvente, det var jo ikke alle, der havde det lige godt med deres familie, så man kunne ikke gå ud fra, at alle kendte til sin familie, også selvom Ethan gerne ville vide hvor hans forældre var. Han tvivlede en anelse på at han havde nogen former for søskende, da han forhåbentlig ville have fundet ud af det eller i det mindste ville de have lidt samme skæbne, så han kunne støde ind i dem. Dog var hans reelle familie som forsvundet fra overfladen. Ethan valgte hurtigt at smile til hende, so hun gav hans hånd et klem. Men det var både fordi han ikke kunne lade vær med at smile af det søde smil, som hun gav ham.
"Det skal du ikke tænke p..."
det var lidt som om at han gik i stå, da hun nævnte at hun havde mødt en, som duftede næsten på samme måde som ham, men hvordan kunne det lade sig gøre. Det var ikke særlig svært at se på ham, at han tænkte utroligt meget over hvad det kunne betyde, som han vendte blikket helt mod hende. Hvad kunne det betyde, hans forældre?
"Hvor og hvordan så personen ud? Mine forældre eller?"
spurgte han mere eller mindre nervøs, som var han bange for hvad hun kunne fortælle ham. Han satte dog lige pludselig farten op, som hans kære mor måtte have svar på hans spørgsmål og derfor havde han ikke tid til at gå langsomt.

[Deleted]

Det desperate hos ham havde en sød smag på hendes tunge, nøj hvor hun elskede når tingene gik bare lidt som hun planlagde det og måske endda bedre. Hun bed sig i læben som om hun tænkte, hun gik roligt med ham, men mærkede hvordan han så satte farten op. Perfekt! Iveren var sødere end normalt hos hendes ofre, det klædte ham virkelig og hun måtte skjule et triumferende smil. Dette var hendes værk. Smukt! Hun fulgte med og så lidt overrasket på ham.
"Jeg ved det ikke rigtigt, nok nærmere en yngre end en forældre. Men det kan jo være vedkommende er blevet malet, ja hvad ved jeg. Skat er du okay?" Hun lød lidt fustreret over ikke at kunne give ham bedre besked, men også bekymret over hans reaktion. Efter lidt tid, stoppede hun op og trak ham ind til sig kort og kyssede ham blidt.
"Jeg mødte ham i Darklia, når jeg sådan kigger, kan jeg da godt se en lighed, men jeg vil bare heller ikke drive dig i en tro på der er noget som så ikke er der. Dog, er duften ret afslørende, jeres blod har samme afstamning, det er jeg ret sikker på." Hviskede hun stille, nussede ham kort i håret og gik så videre med ham i den retning han havde ført hende i. Denne søde lille scene, var mere for at lade ham vide hun var der for ham og ikke ville gøre ham ondt. I hvert fald ikke endnu.

[Ethan Mirriko]

Tankerne fløj rundt i hovedet på ham, som han ikke vidste om han skulle være glad eller frustreret over det hun lige havde fortalt ham. Han kunne jo heller ikke vide om hun i virkeligheden havde duftet hans eget blod, da han jo til tider, godt nok sjældent, kunne opholde sig i Darklia. Det var ikke fordi han rigtig lagde mærke til hendes ord, men alligevel opfangede hans underbevidsthed at der var tale om en yngre. Det var også der at han for alvor gik i stå.. Han stirrede bare ud i luften, som han virkede målløs og faktisk først kom til sig selv, da han mærkede hendes læber mod hans.
"Jeg.. har det fint"
kommentaren var en anelse kort, som han ikke havde tid til at bekymre sig om sig selv, det var nødvendigt for ham, at finde tilbage til sin plejemor, så han kunne stille spørgsmål for alvor. Han spærrede dog øjnene op, som det gik op for ham, at han kunne have noget familie i Darklia, det kunne umuligt være godt? Ikke med rygterne omkring det land, han gyste en anelse ved tanken og virkede mere eller mindre opgivende..
"Du bliver nød til at føre mig til ham.."
sagde han helt roligt, som han vendte et alvorligt blik mod Selena, som han virkelig blev nød til at se denne mand i øjnene for at kunne fastslå om der var tale om hans far eller en eventuel bror? Bror.. Det lød helt underligt i hovedet på ham, som han forsøgte at ryste det af sig. Han greb Selenas hånd og farede videre mod Barisia, som han dog drejede af lige inden de nåede byen og gik igennem flere gader, før han stoppede op foran huset. Han var ikke helt sikker på om han turde tage skridtet og gå derind, måske han bare skulle lade hende vise ham vejen?

[Deleted]

Han havde det bestemt ikke fint, men det behøvede hun jo ikke grave i, hun sukkede blot bekymret og gik blot videre sammen med ham. At skulle føre Ethan til Rai, ville blive svært, meget svært og derfor, måtte hun udelukke det. Heldigvis kendte Ethan hende jo som Katrina, så hvis han nævnte hende for ham, ville Rai ikke have nogen ide om at det var Selena der var tale om. Eller, det håbede hun da på. Det kunne være så sjovt med en familiekomsammen hvor de blev præsenteret for hinanden. Det var tydeligt i hendes ansigt hun ikke brød sig om tanken om at tage til Darklia, da de stod ude foran hjemmet hvor hans mor boede, så hun lidt trist op mod ham.
"Jeg kan ikke tage dig til ham Ethan, det ville være at begå selvmord. De leder stadig efter mig, der har været en grund til at du har måtte undvære mig." Sagde hun stille med et forpint ansigtsudtryk, hun slap hans hånd og lod den anden glide ned over hans kind. Hendes blik fortalte hun ville gå igennem ild og vand for ham, men at skulle dø ville ikke gavne ham. Selena tog en dyb indånding, hun måtte altså i skjul, solens varme kunne allerede mærkes i det fjerne. Derfor, valgte hun at banke lige så stille på håbe på noget ly for solens stråler. Tænk hvis hun ikke ville have en af hendes art der, hvad skulle hun så gøre? Tanken om Ethans ansigt hvis hun valgte at slå hans mor ihjel for øjnene af ham, men først torturere dem begge ved at skade dem. Åh hvor det kildede i hendes fingre! Men hun måtte styrer sig.

[Ethan Mirriko]

Det irriterede ham lidt at hans mor ikke havde fortalt ham, at hans familie faktisk boede i Darklia, eller i det mindste havde fortalt ham, at de levede. Han sukkede en anelse, som de nærmede sig og det at han faktisk gik i stå, var et tegn på at han var i krig med sig selv. Ville han gerne finde sin familie eller skulle han bare lade dem være, lige som de havde efterladt ham?
"Det må du undskylde, jeg havde helt glemt det, så må jeg jo bare spørge min mor.."
han mente virkelig at han havde glemt, at folkene nok stadig ledte efter hende, så han han havde slet ikke overvejet faren der kunne være i at finde hans beslægtede. Han sukkede dog roligt, som hun bankede på døren og man kunne høre en stol knirke indenfor.
"Er det dig, Ethan?"
stemmen var en anelse hæs, som hun lukkede døren op og stirrede direkte på Selena før at hendes blik gled over på Ethan, der virkede en anelse stram i masken og ikke vidste hvor han skulle kigge hen.
"Vi har nogle spørgsmål til dig, mor"
forklarede han roligt, som hun da også gik til side, men alligevel så en anelse mistroisk på Selena, før at hun tog Ethans hånd og så lettere bekymret på ham. Ethan selv rev dog sin hånd fri, som han satte sig ind i stuen og blot stirrede ind i væggen. Han skulle lige samle sig. Han kiggede ikke rigtig på nogen af dem, som hans vejrtrækning ikke var helt normal. Han havde bare lyst til at ligge se ned og sove.. Sove tankerne væk.

[Deleted]

Det stramme betræk i kvindens ansigt mindede hende lidt om at de fleste egentlig ikke sådan lige kunne lige hende. Hun smilte lidt forsigtigt og fulgte efter Ethan ind, hun så hvordan han opførte sig og rystede stille på hovedet. Roligt vendte hun sig mod den ældre kvinde og smilte svagt.
"Hej, mit navn er Katrina." Præsenterede hun sig roligt og rakte sin kolde hånd mod denne kvinde som lod til at have en moderrolle for Ethan. Lige nu virkede han blt kold og ude af den, noget som frydet hende, men hendes pokerfjæs sagde at hun var bekymret. Så gik hun hen og satte sig ved hans side, tog hans hånd og flettede sine fingre ind i hans for at berolige ham lidt.
"Hans tilstand lige nu er vidst min skyld. Om forladelse." Kom det så stille fra hende, som hun sukkede blidt og lod et kys plante på hans kind, hun så bekymret mod ham og så hen på kvinden efterfølgende. Mere kunne hun vel ikke sige lige nu, Ethan måtte selv tage den her, men hun ville da forklare hvad hun havde oplevet og sagt til ham efterfølgende.

[Ethan Mirriko]

Det var måske en hel naturlig årsag til at hun reagerede som hun nu gjorde, da hun sagtens kunne se på den blege hud, at hun måtte være vampyr, om hun var fuldblods eller forvandlet, kunne hun dog ikke fastslå, men alligevel var hun nervøs for sin søns tilstand, specielt da Katrina indrømmede at det måtte være hendes skyld. Hun tog derfor heller ikke imod hendes hånd, som hun gik hen til Ethan og kiggede en anelse undrede på ham, men hun var også bekymret, som Ethan blev mere rolig, da Selena satte sig ned ved siden af ham og trøstede ham. Det virkede næsten uvirkeligt.
"I kan snakke en anden gang.."
begyndte Ethan roligt, som han forsøgte at kontrollere sin vejrtrækning og kiggede mod sin mor med et mere eller mindre alvorligt blik i øjnene. "Katrina fortalte mig, at hun har lagt mærke til en med næsten samme duft som mig.. Hvad betyder det? Har jeg en bror derude eller er mine forældre blevet malet for at skjule deres forbindelse til mig?" man kunne sagtens fornemme på Ethan at han gerne ville have et ordentligt svar, som han gav Selenas hånd et klem og ventede på en reaktion. Noget kunne tyde på at hans mor blot vigede bort fra hans blik og forsøgte at tænke på noget andet.
"Skal jeg ikke hente noget te til jer?"
spurgte hun med et beroligende smil på læben, ligesom for at komme uden om det. Ethan strammede sit greb om Katrinas hånd og hans blik blev mere strengt.
"MOR!!! Svar mig"

[Deleted]

Selvom hun normalt ville gå amok over uhøfligheder, var hun rolig og virkede i stedet skuffet over hun ikke havde taget hendes hånd. Hendes tommelfinger gled beroligende hen over hans håndryg, hun gav ham et blidt klem igen da han klemte hendes hånd. Det var jo en svær situation og hun skulle vise sig fra den bedste side af og være der for ham. Hun havde helt glemt hvor meget hun egentlig hadet at skulle være så blødsøden, men med tanke om hvor det førte hen blev det altid lidt lettere. AT kvinden lod til at ville holde det hemmeligt og bare vie fra spørgsmålet morede hende lidt, for det betød hun havde svar, hvilket gjorde tingene lidt lettere for Selena. Som svar rystede hun dog på hovedet til det med te, det var ikke lige det hun drak, noget som fik hende til at smile lidt. Dog så hun bekymret på Ethan som han klemte hårdere i hendes hånd, hun så selv lidt strengt mod hans mor og kunne ikke lade være med at blande sig.
"Sig mig, synes De ikke at han fortjener et svar? Det piner ham jo!" Spørgsmålet blev stillet ganske roligt, men det sidste blev sagt som om hun selv var såret over at se ham sådan her. Hvilket hun jo langt fra var, faktisk morede det hende og allerede nu elskede hun det! Kort slap hun hans hånd for at lade sin arm glide ind under hans og lade fingrene flette igen, hun lagde hovedet ind mod hans skulder og sukkede lidt, så så hun op mod ham og gav ham et trøstende smil. Et, det skal nok gå, smil. Selena havde nok ikke den mest præsentable påklædning på, men sådan var hun jo nu en gang og Ethan accepterede det jo fint, en ting hun godt kunne lide ved ham. Med tanke på nattens små glæder tidligere, skjulte hun lidt et frækt smil ind mod hans skulder og sukkede lidt af sig selv. Forkert tidspunkt, men det var svært at lade være.