Advice

[Drazilla Dragoens]

Det var mørkt uden for med en stjerneklar himmel og en fuldmåne der gav den smule lys zill havde brug for. Hun sad og studerede en bog som hun så ofte gjorde efterhånden for der var ikke meget at lave for der var ikke nogen større krig men kun små angreb ind i mellem som hun aldrig selv var med i. Hun havde sat sig i en af de små læsekroge ved vinduet, hvor den fulde måne lyste ind og gav hende et lidt drømme agtig skær som hun sad i den brede vindues karm med hynner lidt bøjet over en bog i hendes skød, for hun ville finde et smuthul på en eller anden måde men det kunne hun slet ikke finde og det irriterede hende men hun kunne jo ikke gøre noget ved det.
Hendes lange hår hang lyst og indrammede hendes ansigt smukt så det nærmest gjorde hende barnlig og sød, noget hun langt fra var.

[Valentin]

Valentin havde sovet hele dagen i sot store gods ude i skoven, i ly for solens stråler, og nu hvor natten havde faldt på over landet, havde han begivet sig ud, og var nu nået til slottet, hvor Zill regerede og boede. Han havde snart været rådgiver for hendes familie i flere århundreder, og havde derfor også kendt hendes far før hende, og det var derfor ret naturligt at han havde fortsat som hendes personlige rådgiver når hun havde behov for det, det kunne jo altid ske at selv den onde dronning havde brug for lidt rådgivning, eller noget andet. Han var lige ude for at se hvad der skete for tiden, da han jo måtte følge med og holde sig opdateret, og der var ikke ret meget andet at lave ude i det store mørke gods, når han ikke torturerede sine fanger. Han gik rundt på slottet og så sig omkring, mens han ledte efter Zill, han ville lige se hvad hun lavede og hvad der ellers skete her på slottet, og han havde hørt at hun vist var omkring biblioteket, så han gik derfor direkte derhen, fordi han ikke ville spilde alt for meget tid på unødvendige ting, han skulle jo også have nået alle de ting han skulle og være tilbage inden solopgang, ihvertfald skulle han være indenfor et eller andet sted på det tidspunkt, så han skulle jo være sikker på at nå det hele han skulle inden. Han gik ind på bibliotektet og så sig lidt omkring, og så så Zill sidde ved en lille krog ved et vindue med en bog, og han gik derhen imod

[Drazilla Dragoens]

Zill sad roligt let bøjet over bogen for der var jo ikke meget at lave og hun havde ikke været nede i byen længe for der havde været så meget at lave på slottet, blandt andet var hendes datter jo kommet tilbage så der var en del mere liv og zill havde ikke slået nogle længe for hun var ved at blive påvirket af hjerte så det at adskillige tjenere sad og læste på biblioteket sagde hun intet til. Folk kom og gik som altid men hun sad roligt som en lille studerne og læste i en bog, hvor hun virkede en smule lille og skrøbelig som hun sad i en sort kjole noget der var udsædvanlige for hende, for normalt havde hun mere praktisk tøj på men der var jo intet at lave så kunne hun lige så godt finde noget af det gamle tøj frem og slappe mere af.
Hun lod ikke sig ikke påvirke af at Val kom ind i det store bibliotek for der var jo tjenere der kom og gik med smil på deres læber fordi zill var stille og rolig og havde ikke haft nogle voldige udbrud på det sidste.

[Valentin]

Valentin ignorerede de andre der var i biblioteket, da de ikke var særlig interessante i hans øjne, selvom han nok skulle have noget blod på et tidspunkt i nat, eftersom han ikke havde fået noget blod i et stykke tid, så han var egentig begyndt at blive lidt sulten, men det var ikke så slemt og han skulle alligevel have noget senere, så han ville lige vente lidt, og så interessant var hendes tjenere heller ikke, så han gik bare lige forbi dem og styrede direkte mod Zill, da det jo egentlig var hende han var kommet for at se. Han stoppede først op da han nåede Zill og så roligt på hende "Godaften dronning" sagde han roligt og så på hende, mens han lidt overvejede hvad han skulle bruge resten af natten på, og hvad for noget blod han skulle have i nat

[Drazilla Dragoens]

Zill så op fra sin bog og lukkede den roligt som den lå i hendes skød. "Godaften Valentin. Jeg gætter på du er her for at høre nyt?" sagde hun roligt selvom hun regnede med at det var rigtigt for han kom kun af 2 grunde og når han virkede så rolig kunne det kun være fordi han ville høre nyt ellers havde han allerede slået hende fordi hun havde gjort noget forkert. Selvom han var en meget frygtet mand så var hun ikke bange for ham på nogen måde men havde kun lidt respekt til overs for ham. "Som du måske ved er landene i krig igen efter jeg fandt elverdronningen død er der blevet sendt arrest ordre ud på alle Lycans i Darklia og på grænsen og den stopper ikke før hendes morder er fundet. Udover det har jeg indledt små angreb om natten med en folk vampyre og jeg har fået min datter igen" sagde hun roligt for hun kunne lige så godt sige det hele på en gang så der ikke var nogen diskution når det kom til stykket.

[Valentin]

Selvfølgelig havde hun ret i at han var kommet for at se om der var sket noget nyt, og det var der jo heller ikke meget tvivl om, da han jo kun kom af den grund eller en anden, så det var ret tydeligt bare nogle nyheder og updates han var kommet for "Ja jeg er allerede blevet informeret om dronning Cec's død, en af mine tjenere havde hørt om det i byen og kom tilbage for at overbringe nyheden til mig.." sagde han roligt, for han havde jo allerede hørt om dronningen af Nirelia's død, det var jo noget af en nyhed og med det samme da en af hans tjenere havde hør tom det havde det første han havde gjort været at fortælle Valentin om det, og han havde naturligvis også bemærket at der igen var kommet krig mellem landende, nogle nyheder kunne man jo næsten ikke undgå at høre om, selv ikke når man bor inde i en af de dybeste skove i Darklia, og han havde jo også sine tjenere til at komme med nogle nyheder til ham en gang imellem, når han ikke selv havde tid til at komme ind til slottet, så han kunne holde sig opdateret om hvad der foregik. Dog havde han ikke hørt noget om at en datter af Zill skulle vær kommet til slottet, så den nyhed overraskede ham da lidt og virkede da også en smule interessant, hvilket nok godt kunne ses på ham, det var jo altid interessant når et barn af den onde dronning dukkede op "Din datter?" sagde han roligt og så på hende "Og hvem er så det?"

[Drazilla Dragoens]

"Det er crystal, hun er omkring de 18 år nu og er kommet tilbage efter alle de år jeg har holdt hende skjult i Nirelia for at du ikke skulle have fat i hende" sagde zill roligt for hun var jo ikke just bange for Val men hun ville slet ikke havde at han havde nogen indflydelse på hendes børn, for dem skulle hun nok selv gøre med som hun havde lyst til."Men bare rolig hun kan ikke blive tronarvingen for faderen dræbte jeg før hun blev født" sagde hun roligt for selv valentin burde vide de gamle regler om at man skulle være gift med faderen til barnet før magien ville tilbage at barnet besteg tronen.
Der var nogle ting hun ville have for sig selv og så skulle Val ikke blande sig eller belære hende om hvad en dronning gjorde og ikke gjorde, også selvom han havde været der ved hendes side hele hendes liv så gjorde hun stadig ting for at trodse ham og andre ting blev bare holdt skjult for ham så han intet kunne gøre.

[Valentin]

Valentin lyttede til hvad hun sagde, men sagde ikke rigtigt noget til det, selvom det tydeligt kunne ses på ham han havde hørt det hele og forstået det, han havde bare ikke rigtigt noget at sige til det, og så var der jo ingen grund til at sige noget overhoved. Et eller andet sted kunne man vel godt forstå hun gerne ville have sit barn på afstand fra ham for han ikke skulle have for meget indflydelse på dem, da nogle nok ikke ville mene han var den bedste til at have nær sine børn når de voksede op, selvom han jo kunne lære hende en del hvis det skulle være, og han havde da altid været ved Zills side, og hun havde da klaret sig fint. Men det betød jo sådan set heller ikke så meget, men nu lød det som om at pigen åbenbart var kommet tilbage, så han måtte nok lige se på hende på et tidspunkt, og lige se hvem hun var og sådan noget, han var jo nødt til at holde lidt styr på den slags, selvom hun aldrig ville komme til at arve tronen. Han havde altid været tæt på kongefamilien, og kendte derfor en del til deres hemmeligheder og magien, og han vidste derfor også en del mere end de fleste om mange ting, så han kendte selvfølgelig også til reglen om at for at hun skulle kunne arve tronen skulle Zill være gift med barnets far, og det var jo derfor umuligt nu, så det ville jo ikke være så stor en skade hvis pigen alligevel ikke var noget værd, for hun ville alligevel aldrig få tronen

[Drazilla Dragoens]

Zill så stadig trodsindigt på ham for selvom hun lige have løjet overfor en mand hun havde stor respekt for så kunne det ikke ses på hende. Crystals fader var stadig i live men lige siden hun havde mødt crystal havde hun sagt manden var død for at crystal ikke skulle tænke over tingene og så zill kunne forsætte sit liv som før uden nogen større indblandelse fra forskellige sider af for hun regnede jo ikke med at se crystals far igen for han havde taget cecs død meget tungt og forladt zills slot for at søge ensomheden.
"Andet du vil vide? Som jeg har fået 2 ægteskabs tilbud, den ene er faderen til min søn men som svigtede mig ved at gøre Nirelias dronning Anno gravid?. Eller den sort elver som er blevet blødsøden fordi kærlighed har blindet ham?" spurgte hun roligt for ingen af dem var jo lovende mænd. Darklia havde altid haft en stærk og kold konge eller ihvertfald kold overfor alle andre end dronningen og deres børn så en blødsøden mand hjalp ikke så godt for det var jo ikke Nirelia men en mand der heller ikke kunne være tro til zill og specielt ikke svigte hende for hendes modstander var jo nærmest landsforrædderi hvis det altså ikke var det for det kunne jo gøre landene forenet og det ville ødelægge balance der var.

[Valentin]

Han lod emnet om den tilbagevendte datter og hendes far hvile lidt, og tænkte ikke videre over det, for hun sagde jo at manden var død, og så var det jo ikke noget problem, om hun så talte sandt var noget andet, men det spekulerede han ikke over lige nu, og kunne ikke se nogen tegn på en løgn på hende, og normalt kunne han i langt de fleste tilfælde afsløre når folk løj overfor ham, og når han opdagede den slags sørgede han altid for at straffe dem hårdt, fordi han kunne ikke lide når folk løj overfor ham, og selvom Zill var dronningen og over ham, så kunne han stadig opdrage på hende og sætte hende lidt på plads nogle gange, og havde jo gjort det siden hun blev født, hvilket sammen med hans lange og nære forhold til hendes familie og til landet, var det eneste som gjorde han kunne tillade sig så meget som han kunne, selvom det jo selvfølgelig var begrænset, og hun altid ville være over ham, selvom hun dog også var den eneste som han nogensinde ville tillade det. Han havde ikke hørt om de to mænd eller deres ægteskabs tilbud, men efter hvad han kunne bedømme ud fra hvad hun sagde, lød ingen af dem som om de var meget værd "Jeg kender ikke noget til disse mænd eller deres tilbud, men ud fra det jeg kan bedømme fra hvad du fortæller mig, lyder ingen af dem som værdige mænd.. Faderen til din søn kunne selvfølgelig give dig en arving, hvis det er hvad du ønsker, men han har tydeligvis forrådt dig med dronningen af fjendens land.. Og den sortelver lyder bare svag.. Og ikke som en mand der ville kunne give meget til hverken dig eller landet.. Jeg formoder du sagde nej?" spurgte han, med en lidt henkastet tone som tydeligt viste at han gik ud fra hun havde gjort det som en selvfølge, som om det var det eneste rigtige at gøre, hvilket det i hans øjne også var. For de to mænd lød i hans øjne svage og uværdige, og sådanne personer kunne hun ikke bare gifte sig med og udsætte landet for deres svaghed, det ville utvivlsomt svække landet meget med en så svag mand ved dronningens side, og det kunne man ikke lade ske. Og hun af alle kendte jo også udmærket til hans generelle holdning til kærlighed og følelser og den slags, at det var et svaghedstegn og noget som ikke burde forekomme hos stærk og værdige, og langt overlegne, individer som dem, da de jo over enhver tvivl var hævet over andre, og han havde aldrig kunnet lide eller forstået følelser, så derfor var de i hans øjne mindre værd end intet.

[Drazilla Dragoens]

Zill forsatte roligt med at se på ham og var lidt glad for at han lagde emnet omkring datteren til side for det ville helt sikkert give hende tæsk når det kom til stykket når hun havde løjet omkring det emne, men hun var stadig en mester i løgn og bedrag selvom hun meget sjældent gjorde de ting for sandheden fandt hun altid bedst eller så sårede den mest og var derfor sjovere. Så det var altid sjovt for hende specielt den gang hun havde fortalt anno om at Geralt havde friet til zill og dermed ville forlade Anno på den måde fordi han havde lovet troskab og lavet en ring der ville vise zill om han var utro på nogen måde.
"Jeg afviste bland elveren med det samme for ikke en gang jeg kan lide ham, han er kun underholdning når jeg keder mig" begyndte hun roligt men holdt hele tiden øjnene rettet mod Valentins øjne for at se hvad hans reaktion ville være til hendes lille fortælling om forskellige ting. "Men Draconian sagde jeg måske til for han har givet mig et stærkt barn selvom han også har gjort dronning anno gravid, eller havde for har sørget for hun mistede det" forsatte hun roligt for hun skjulte jo ikke så mange ting for Valentin, det havde hun lært på den hårde måde var dumt at gøre. Nok havde hun kun overfladiske samtaler med Val for hun ville aldrig snakke om personlige ting med ham eftersom han ikke var hendes far eller ægtemand så det behøvede han ikke at vide. Han behøvede ikke at vide at Geralt havde en eller anden underlig magt over hende som hun ikke selv kunne finde ud af men ville på et tidspunkt for selv at bryde magien imellem dem.

[Valentin]

Valentin så fortsat roligt på hende og fjernede ikke blikket fra hende, og ville tydeligt opfange enhver løgn i hendes blik hvis ikke hun gjorde sig meget umage, selvom hun egentlig ikke havde nogen speciel grund til at skjule noget fra ham, han var jo trods alt hendes og hendes families personlige rådgiver, og havde altid været en af hendes families mest loyale tjenere, og hun vidste også godt det ikke var ret smart at skjule noget for ham eller lyve for ham, det havde hun efterhånden lært igennem sit liv. Han var ret tilfreds med at hun havde sagt nej til ham elveren, da han i hans øjne ikke virkede som om han nogensinde ville blive værdig til hende eller landet, han viste dog ikke den store ændring i sit ansigtsudtryk, men tilfredsheden over den oplysning kunne dog godt spores i ham alligevel, specielt fordi han ikke brokkede sig over det "Godt.. Den elver er alligevel ikke noget for dig.. Du gjorde ret i at afvise ham" han var dog ikke helt så tilfreds med den anden ting hun fortalte ham, ihvertfald ikke helt, selvom han selvfølgelig godt kunne se et par fordele ved det, selvom han nu ikke var sikker på han ville kunne se ham som konge i Darklia, eller Zill's ægtemand, da han ikke var helt tilfreds med alle de ting han havde hørt om ham "Naturligvis, et stærkt barn er altid brugbart, og en stærk og værdig søn kan være svær at få, og det vil jo også give mulighed for en arving ved din død hvis du vælger at gifte dig med denne Draconian.. Men du må stadig huske på det at han svigtede dig, og han gjorde Nirelias dronning gravid, selvom du gjorde den rigtige ting ved at sørge for hun mistede det.. Men du bør stadig overveje det inden du beslutter dig for at gifte dig med en mand som har svigtet dig for fjendens dronning.. Inden du sætter en forræder på tronen ved din side, selvom han kan give dig et stærkt barn.." han var jo ikke hendes far eller noget, og hun snakkede jo ikke med ham om alt, og han var nok heller ikke den rigtige at diskutere alle emner med, men han havde altid været nær hende hele hendes liv, og havde også på flere måder indgået i hendes opdragelse, selv efter hendes fars død, da han stadig kunne finde på at irettesætte hende eller opdrage på hende og forsøge at få hende til at gøre de rette ting og træffe rigtige valg, og ikke lave alle mulige fejl, hvilket jo også var en f de ting han gjorde som rådgiver, selvom hun ikke altid lyttede helt til ham, men de vidste jo også begge han vidste en del, og havde 4500 års erfaring og lærdom i sig, og han i langt de fleste tilfælde havde ret, og i de andre var for stolt til at indrømme sine fejl, så han var også altid ret god at have, og kunne da altid være en hjælp, og kom da også tit med gode råd

[Drazilla Dragoens]

"Det er jo også derfor jeg ikke har sagt ja eller nej endnu selvom der er gået flere måneder for vil se om der dukker noget bedre op, for ellers er jeg næsten tvunget til at tage ham til ægte bare for at være sikker på at have en arving, hvis jeg dør i denne krig for min datter kan ikke overtage og hun er heller ikke værdig nok for hun er som mig den gang jeg var ung og den tid husker du vel nok?" sagde hun roligt for det var hele sandt. Den gang zill havde været ung havde hun jo nægtet at lære om kamp teknikker eller at føre krig. Hun havde simpelthen ikke ville kæmpe den gang hun var ung fordi hun elskede for meget og ikke kunne skade eller såre nogle, hvilket bare i sidste ende havde ført til hendes knuste hjerte da en ung stalddreng havde knust det. Det var omkring nogle dage efter hun havde regnet med at gå til Valentin for at finde en måde at fjerne det ulykkelige hjerte fra datteren så hun kunne blive stærk og værdig for en trone af Darklia.
"Desuden bestemmer du ikke over hvem jeg skal ægte og ikke ægte, jeg er trods alt 80 år gammel så burde snart tage mine egne beslutninger. Kunne jo også bare ægte en vampyr hvis det var bedre for jeg er ved at løbe tør for draconians" sagde hun halv køligt for det var jo sandt der var ikke så mange draconians tilbage i landene selvom hun gerne ville have sådan en mand så var de svære at finde, for kun dem mente hun kunne give hende stærke børn for Draconians var de stærkeste skabninger i hendes øjne udover hendes kæledyr Chimaren Elvo der vogtede hendes hjerte men han var ikke nok mand til at hun ville have ham for han var et dyr og ikke værdig.

[Valentin]

"Ja den tid husker jeg" sagde han roligt, for det kunne han tydeligt huske, og sådan en kunne man ihvertfald ikke have til at sidde på tronen, og hun ville slet ikke kunne alligevel medmindre Zill havde været gift med hendes far "Naturligvis bestemmer jeg ikke det, og du har vel også fuld ret til selv at træffe dine beslutninger, du har jo efterhånden lært en del, og du er i stand til selv at træffe beslutninger.. Men selv en selvstændig og magtfuld dronning som dig selv kan have brug for et råd, og jeg har dog et par års erfaring, 4500 år lidt mere præcis, og som du ved har jeg dedikeret hele mit liv til at tjene dig og din familie, og derfor, selvom du selv bestemmer hvem du vil tage som din ægtemand, så er jeg stadig nødt til at sørge for at din valg ikke risikere at ende i landets fald, og det kan det nemt komme til hvis den mand du vælger at ægte og tage ved din side ender med igen at forråde dig og landet.." hans stemme var helt rolig, ligesom hans blik, selvom det hurtigt kunne ændre sig, og selv hans rolighed kunne være mere farligt end meget andet, selvom han selvfølgelig ikke ville skade hende, ihvertfald ikke ret meget og kun hvis hun gjorde noget forkert, og så var det jo bare for at straffe hende og så var det fordi hun havde fortjent det "Jeg ved at Draconians er en stærk race, og de vil kunne give dig nogle stærke børn og arvinger, men derfor må du stadig tænke på at være sikker på at vedkommende ikke endnu engang vil svigte dig.. Han har gjort det en gang, så han kan nemt gøre det igen.. tillid er som følelser, hvis du stoler for meget på folk og på de forkerte, så kan det være det farligste våben.. Og en vampyr ville ikke nødvendigvis være bedre, der er godt nok stærke og værdige vampyrer, men mange af dem er ligeså svage og uværdige som alle mulige andre skabninger, og du kan derfor ikke bare tage en hvilken som helst, men vil uanset hvilken skabning det er, være nødt til at være sikker på at det er en stærk mand, og han vil være i stand til at leve op til det, og han er værdig til tronen.."

[Drazilla Dragoens]

"Jeg er ligeglad om jeg tager landet med i mit fald, hvis jeg falder" sagde hun roligt dog en smule trodsindig for med tiden var hun begyndte at bekymre sig mindre og mindre om landet så hun kunne sagtens finde på at tage det med i døden så alt ville blive til Nirelia og der ville komme en borgerkrig fordi Darklias folk ville være utilfredse og selv prøve at trone hvilket så sikkert bare ville ende i Kaos. Dog ville hun ikke opgive sit liv uden en ordentlig kamp for hun ville kæmpe til det sidste uanset hvad, for så stolt var hun nemlig og dermed for stolt til at dræbe sig selv eller at opgive helt.
"er du klar over hvor svært det er at finde en mand der er loyal og stærk?" spurgte hun roligt dog en smule ironisk "Jeg kunne også bare tage en kvinde til min hustru i stedet for en mand for de er da mere loyal". Det var nærmest tydeligt hun lagde op til ballade men på den anden side hun trængte nogen der turde sige hende imod eller bare sætte hende på plads med slag for hun levede egentlig ikke et liv værdig for en dronning når hun nærmest gik i seng med så mange og mange kaldte hende billig, hvilket hun også var når det kom til stykket