lidt af en overrskles

[haze]

det var hen på dagen og haze var voget for lang tid siden men stade efter han hadet faldet var det som om han ikke ragtit kunne huske noget kun det med anno og han var hos henden det gjor forbandet ondt men han sad og kikket lidt i en bog som han ikke kunne få lov til af læse for det var helle nolge som ville have ham haze sukket stille og kløte sig lidt i nakken * gad vide hvad anno laver nu " han så lidt op i lofte og tænke på henden han ryste lidt på hovet og måtte forsætte med det han var i gang med for han sukket lidt igen og tækte på af se til anno han savnet lidt han viste da godt vem hun var og de hadet kendt hianden lige side han var kommet på slotte han smilet lidt til sig selv og forstille sig henden af hun kom løben hen til ham som i gammel dage det sekte self ikke sår tit mere men han var gald for de stade kunne snakke da

[anno]

Anno ko gående ind i arbejdsværelset uden en lyd. Hun satte sig ned ved et skrivebord og rodede med en lille medaljon. Hendes hud var bleger end den plejede og hendes hår var feddet og så ud til ikke at have være klippet i lang tid, så det gik hende til skuldrene nu. Hun trak vejret lydløst som hun arbejde koncentreret intil hun gik i stå og bare sad og så ned i bordet

[haze]

haze hørte nolge komme og så det var anno han gik stille hen til henden da han kunne se af der var noget galdt " anno " svagt han stille og lage bogen fra sig haze så jo ikke anno som en droigen eller jov men som en søster og noget meget mere men det var måske forkert af føle sårn for sin droigen haze så lidt ned af sig selv og så sår på anno igen " hvad laver du her " han tækte lidt og viste ikke ragtit hvad han skulle svar for han kunne ikke huske noget i lang tid hendens mand gjor vel henden ikke noget ondt han satte sig stille på snine knæ forand henden og lage hovet mod annos lår og vente til af hun var klar til af sankke med ham

[anno]

"loppe befængte lille..." mumlede hun mens hun lukkede amuletten. Hun så så ned på ham med et rædselsvæggende blik, begge hendes øjne var halvt orange halvt grønne. Hun rejste sig op så han blev skubbet tilbage væk fra hendes ben. "kan man ikke få lov til at arbejde i fred uden nogen absolut skal forstyrre?!" sagde hun mens hendes stemme hævede sig kraftigt

[haze]

haze så lidt ned og de or hun sage gjor ondt for han hadet ikke trodet af hun ville sige sårn til ham som crystal hadet gjort han lage øren lidt ned og nikket til anno og gik uden af sige en lyd over til sin bog igen vis han hørte henden sige det en gang til ville han ikke have noget med henden af gøre over hovet han lage bar snyde ned i bogen og gjor ikke noget for sår ville han hade henden som pæsten hazes øjen var tommen og så ned og gjor ikke noget før hun var færde det ville han ikke finde sig i af blive kaldt

[anno]

Hun fulgte han ikke det mindste med blikket eller sindet. Hun stod bare og mærkede vreden blusse op i hende, og staven på hendes ryg reagerede med ved at lyse kraftigt grønt. Den udskillede en grønlig aura der lagde sig om Anno inden hun greb fat i arbejds bordet og slyngede det igennem rummet og væltede tre hyller med bøger. Hun satte sig ned på knæ med hænderne til hovedet

[haze]

haze bliv forskrte og sløngte sig til bag og så sig lidt rundt og på anno hvad skete der han for valdte sig til en ræv og fluget under et bur og ryste af skærk han viste ikke hvad der ville ske med henden nu eller ham han hadet da ikke gjort noget sår vidt han huske det var ikke anno sårn husket han henden ikke men måske hendens demon agtit sind han hadet hort lidt om det men om det var ragtit viste han ikke han sukket bar lige sår stille men piv til sist han viste ikke hvad han skulle gøre når hun var sårn han måtte bar vente på af hun var af slappet hazes hals kede lå nede hved henden den lyste også men et vidt lys

[anno]

Det blev ikke just bedre da auraen begyndte at sprede sig op i luften og satven ret en stor flænge i Annos tøj på ryggen så den lå ind mod hendes hud. Dens hvide tråde stak med det samme ud af den og begyndte at grave sig ind i hendes hud mens nogle fægtede ude i luften som fangearme. Den smeltede nærmest sammen med hende mens Anno begyndte at skrige af smerte

[haze]

haze måtte gøre noget han var hendens benste ven han løb hen til henden og to om hendens hænder " anno det mig haze du må styger din enver det er din krop " svagt haze bange og holdet om hendens hænder og ryste bange han glimte dem " jeg er hos dig anno du " haze ville med glæde hjælpe henden og han to sig ikke af at hun miste noget af tøjte han to sig ikke af det over hovet han var bar bange haze lage hovet på hendens skuller og krammet henden ind til sig " det er din krop anno holdet det nede " han ryste meget

[anno]

Anno sad bare uden en lyd nu da staven var forsvundet helt ind i hende. Auraen lagde sig ned og dækkede kun tyndt hendes hus nu så hendes hud nærmest så grønlig ud. "ja, jeg gør hvad jeg vil med min krop" sagde hun med en lidt anderledes stemme. Hun gav et stød fra sig og faldt så bevidstløs om

[haze]

haze mærkte stødet og de var nok til af han kunne faldt en smule om men han voget hurtit igen og så ned på anno han løfte henden stille op og så sig lidt rundt og ned på sin halskede og to den op lige som crystal hadet haze nu bundte sig til anno han var stade meget bange men det skulle nok gå " jeg er hos dig min søster " svagt han lang somt for han så henden jo som en søster han satte sig på en læne stold og satte henden på hans skød mens han holdet henden på maven sammen med hendens hånd og vente på af hun skulle vogen han nyee stille for henden mens han håbet på af hun sant voget op

[anno]

Anno trak roligt vejret. Hun var faldet nogenlunde i søvn da det havde taget på alle hendes krafter, hun knugede sig lidt ind til ham da hun var begyndt at drømme lidt. Hun fik et forpint ansigt og hendes hår slog elektiske gnister mens det fik sin normale kastaniebrune farve igen og hendes hud blev samtidig mindre bleg

[haze]

haz kunne stade mærke det stød han fik på sig og han hadet da også lidt bran sår efter det han bed bar smærte i sig " jeg har altide værte hos dig anno " viskte han stille " og det ville jeg stade være " han kysset hendens kind mens en tår trille ned af sig han holdte self stade hendens hånd og han ville prøve af se hvad der ville ske med henden lige nu han var sår ked af det der var sket men han kunne ikke ragtit gøre noget han lage sår hendens hånd på hans hjerte som banket vildt han viste ikke hvad der skete med ham overhovet han var bange meget ind dag

[anno]

hun åbnede roligt øjnene og så op på ham med sine grønne øjne, der var bare en ting der var forandret. Hendes sorte prikker i øjnene var formede som to kors nu. Men hun smilte glad "hej Haze" sagde hun så og opdagede tåren på hans kind "hvad er der galt? og hvorfor banker di hjerte så hurtigt?" spurgte hun da hun følte med sin hånd

[haze]

jeg todet bar jeg ville miste dig " viskte han svagt og lage panden mod hendens mens han bar smilet af gælde han støj henden på rykken og klimte henden ind til sig han viste godt hun ikke ville gøre ham noget haze lage stille sin hånd over hendens " det er dine slag " viskte han stille mens en tåre mere kom over ham han kunne ikke sige mere andet ind det var det han viste ikke hvad han skulle gøre han ville næsten kysse henden men det ville han ikke eller viste ikke om han måtte med minder hun bad ham om det eller self ville det