hov

[Geralt]

Geralt gjorde ikke noget og kiggede bare på pigen mens hun talte og brugte halen til at vise den klassiske bevægelse af at trække på skuldrene og slappede som før stadig bare af stille og roligt

[spurv]

liv smilede hun så fasineret på dragen, så ragte hun forsigtigt ud med hånden *han ser så blød ud' " må jeg" spurgte hun og så ind i dens øje, hun ville ikke gøre noget fornermende

[Geralt]

Geralt fik med lidt besvær snoet halespidsen i form af en knytnæve med spidsen stikkende ud som en tommelfinger så det ikke burde kunne undgå at blive forstået bare nogen lunde positivt

[spurv]

liv lavede en lille latter igen og lagde roligt hånden over draagenes skæl, den var så blød men på samme tid helt utrolig hård. der kom en varmen fra den. liv smilede g strøg hånden over den med fasineret mine

[Geralt]

Geralt så bare på den lille pige og lod hende mærke på skællene, bare så hun kunne få lov til at blive tryg ved det og slappe mere af overfor ham nu hvor hun kunne røre ham uden han gjorde hende noget som helst

[spurv]

hun smilede varmt " du er sød2 sagde hun betaget g lagde kinden mod skællende " og så varm, det nok forde du kommer tætter på solen". sagde hun med den blid stemme og så på ham igen. hun havde hørte mange skræmmende historier om drager, og sang selv en del om dem.

[Geralt]

Geralt reagerede ikke på pigens ord og trak bare været stille og roligt, det var jo for at slappe af han snuppede et langt hvil her. inden han ville smutte lige hjem til Zill igen for at se om hun mon stadig var med Gabriel

[spurv]

en snag begyndte at køre i livs hovede, og uden at tænke over det nynnede hun med på sine tanker, hun sad stadigt fasineret med hånden på de røde skæl
*Kvadet skal lyde om dragernes hord
Lyt kun til mit ord
For sandhed jeg taler, løgn kommer til kort
Menneske du på mig tror.

Dragerne skabtes ved gudernes ord
lyt...
De var de første der vandred på jord.
menneske...

Den sorte er viis og den blå er brutal
De to er forskellige ret som nat og dag

De røde drager er sjældne som få
Sølv og guld kan nok intet men'ske nå*

hun smilede og vukkede let frem og tilbage til hendes nynnen

[Geralt]

Geralt lyttede med på sangen og måtte indrømme hendes stemme sku var magisk, ikke bare en normal sangstemme for det gav ikke et rent indtryk af at man kunne se det sangen handlede om, hvilket ville sige ham selv som den ene og blot blandt fire andre drager af vekslende kulør. meget sjovt at tænke på egentlig men hvad hun mon var vidste han ikke rigtig lige nu og var egentlig ret ligeglad

[spurv]

liv anede ikke han lyttede med på hendes tanker, hun ar heller ikke klar over at hendes musik var magisk, men den melodi hun nynnede gjorde ikke det store, det var blot en fortælling som lagde fork op til at høre beder efter. hun smilede og så på dragen da hendes nynnen stoppede. " er du så lige så gammel som legenderne. . " spurgte hun uskyldigt

[Geralt]

Geralt kunne snildt svare på det spørgsmål ved at løfte hovedet og rystede roligt på det til svar til hendes spørgsmål. han var jo kun omkring de 24 til 25 år gammel indtil videre så legenderne gjaldt sku ikke om ham

[spurv]

hun lagde hovedet på skrå med et smil " har du så en familie der er fuld af røde smukke drager* spurgte hun nysgerig og lukkede så munden, hun spurgte om lidt meget

[Geralt]

Geralt måtte lige tænke lidt, hans søster nægtede jo at forvandle sig så han vidste ikke hvilken farve hun var og forældrene var jo døde og han var ikke gift med Zill endnu men hun var jo så en sort drage. svaret blev altså en svag rysten på hovedet

[spurv]

liv så på dragen " det må være ensomt" det var enligt lidt underligt den her en vejs samtale, men liv lod sig ikke mærke med det, hun smilede " jeg hedder Liv foresten"

[Geralt]

Geralt så på pigen der præsenterede sig og istedet for at krænge sine stemmebånd om til at kunne noget der var almindeligt forståeligt blandt menesker skrev han bare sit navn i jorden "Geralt" og ventede på at se om hun kunne forstå det