hov

[spurv]

liv kiggede ned på jorden igen og smilt lidt forlegent mens hun kørte fingerne igennem det bølgede hår. det var uforståeligt for hende un havde kun set et par få ord før, og det var ikke et af dem "" jeg kan ikke læse"

[Geralt]

Geralt måtte rømme sig som han nøjedes med at ændre sit stemme bånd og fik sagt i en hæs brummen "Geralt" inden hans stemmebånd blev som det var før igen. var belastende at være i fuld form og så ændre en del til meneskeligt formål

[spurv]

hun blinkede undrende " Geralt, det flot" hun lagde hovedet på skrå. " du er fuld af overeskelser" sagde hun varmt og så igen på ham

[Geralt]

Geralt svarede bare med en sigende rullen med øjet, hans mening var jo ikke den samme men hende om det. hun havde sin mening og han gad sku ikke gøre noget ved det lige nu om at han var fuld af overraskelser, hun kendte jo ikke engang den største endnu og den gad han ikke besvære sig selv med at vise lige nu

[spurv]

liv gabte let, det havde været en hård dag og en lag gå tur,hun gned kort hånende over såretpå nakken, der kløegede, men hun smilede sadigt og så på det store væsen. et lille gab undslap hende og hun grinte kort den lille klokke fyldte latter. " jeg trænger vidst til en middagslur". hun lænede bldt sin ille korp ind mod den store dragens. den virkede underligt blød trods de hårde skæl og så var den varm.