Fun teaching?

[Dorian Gray]

"Men det meste af tiden er jeg, det indrømmer jeg gerne og fra dine udtryk kan jeg læse at jeg ind i mellem keder dig"

[/color] sagde han roligt med det charmende smil for han vidste det godt selv han kunne være kedelig, men træning var jo heller ikke altid lige sjovt når det kom til stykket, men man skulle jo alligevel igennem det for der var ingen vej uden om.
Som hun trænede med bogen på hovedet stod han roligt og så på hende men fik dog glasset med vin som slaven hold, som han ind i mellem stod og nippede af mens han så smilende på hende som hun trænede og virkede til at blive sur over bogen. "Alt er en mulighed.. Det er blot at finde det punkt der holder dig tilbage. Ret din ryg, brug nogle sekunder på at stå og bare træk vejret for så at tage et stille skridt.. Der er ingen grund til at blive vred, det klæder ikke en rigtig dame.. Du skal være let og yndefuld"[/color] sagde han blot som han betragtede hende igen begynde at øve sig, selvom hun nok snart trængte til noget afveksling men nu ville han lige have hun prøvede lidt endnu.

Ude på gangen kom Zill roligt gående med nogle papir i hånden og et ran af folk i hælene på hende fordi der var kongelige anliggender at tage sig af, og det måtte de altså gøre mens hun gik for hun havde ikke tid til at stå på et sted og så snart det ene problem var løst sendte hun den rådgiver væk.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

kili så på ham og rynke på næsen "kan jeg ikke bare vær klodset og tung det jeg langt beder til og klær mig nok beder" sag hun dybt sakastisk før hun drillen rakt tung af ham og prøve så igen igen igen... enlig efter yderliger nogle forsøg og efter at prøve at gør som han sag nåde hun faktisk hele 2 skridt før bogen røg af og ramt hende fødder, hun bed tænderne sammen og puste og band inde i hovede men smile bare for at skjule smerten i tæren "det gjorde ikke ondt!" skyndt hun sig at sig og fik samle bogen op og gik tilbage til hvor hun stod og begyndt forfra, selv om hun hade nåde de 2 skridt hade hun tydelig vis ikke registere det selv, og hun begyndt bare på ny og endt med at kunne gå næsten 2 skridt hele tiden med bogen på hovede men de flest gange røg den stadig af på vejen til 2 skridt men hun hade da forbeder sig, hun pust surt men lod vær med at se sur ud og prøve at holde et roligt ansigt og holde ryggen rat selv den var begyndt at gør ondt af at holde den så ret og lige hele tiden.

[Dorian Gray]

Igen kom han til at le af hende "Desværre ikke, ikke hvis du skal gøre din familie ære"

[/color] sagde han roligt med et charmende og drillende smil for det var lidt sjovt hun rakte tunge af ham, men han tog sig nu ikke af det når det kom til stykket for hun kunne være sur på ham lige så meget som hun ville for det var hende selv som havde hentet ham her.
"Dit udtryk siger noget andet, men det er ingen grund til at stoppe, du gør da fremskridt"[/color] sagde han blot roligt for hun gjorde da fremskridt, selvom der stadig var lang vej op til de 20 skridt endnu, men hun var vidst ved at forstå hvad hun skulle gøre for at have bogen til at forblive på hendes hoved. Han nippede igen til vinen og rakte glasset til siden så slaven kunne fylde det op igen, for det her kunne gå hen og blive en meget lang dag.

Drazilla ankom til tronsalen hvor hun stoppede ude foran døren, fordi hun havde set øvelserne så hun stod lidt og smilede før hun rystede på hovedet og sendte hendes rådgivere lidt i baggrunden. "Vær stolt faster.. Hold blikket på et punkt lige frem for dig og fokusere på det mens du går"[/color] sagde hun blot roligt, og idet hun talte vendte Dorian sig imod hende og bukkede for dronningen som enhver høflig mand ville gøre det. Zill så imod ham og nikkede kort som tegn til at han måtte rette sig op endnu en gang, hvilket han også gjorde med det charmende smil.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia så på ham "ære... det noget underligt noget det hvad det er.." mumle hun og forsatte med sin træning, og hun hadet virkelig denne øvelse! hvorfor skulle man gå så stiv og rank, ja vist skulle man ikke hænge i hele kroppen men da heller ikke stiv som en pind! at zill kigge på hende fra døren hade hun ikke opdaget, men da hun snakke fik hun et chok og endt med at træde forkert og vælt så lang hun var, hun bed sig i læben og kom op og side og tog sig til sin ankel og kunne se tros den fin flad sko hun hade på at anklen var helt rød og begyndt at hæve, det var skønt en forsutning sikkert men det stoppe hende ikke, tros smerten tvang hun sig selv op og stå og samle bogen op, hun så på zill og neje pænt "jeg gør mit bedste" sag hun roligt før hun igen forsatte med at træne tros smerten holdt hun tåren af smerte inde og forsatte med at gå, hun kigge fast på en bestemt punkt på gulve som hun gik efter, og hun hade hænderne langs siden, og gik langsomt men sikkert mod punkt men hun nåde kun en 6½ skridt før hun vælt igen på grund af fodden, hun nåde at sætte af med hænderne og fik vælte sig ned på enden hvor hun sad kort og lige brugt et minut til at samle sig før hun tvang sig op, tog bogen, gik tilbage til starte og prøve igen.

[Dorian Gray]

Dorian så kun roligt til uden at sige noget, for han var ikke blevet talt til af dronningen så var ingen grund til men han skulle bare se tingene an og vendte på at hun enten gik igen eller begyndte at tale til ham.
Da Kilia talte og begyndte at gå igen efter hun var faldet, gik Zill roligt hen til hende og tog bogen fra hende da hun rejste sig igen for at gå, men Zill kunne godt se at foden gjorde smerte på hende. "Ny lektion i magi.. Du er Draconian, vi kan også hele os selv og andre, det er dog svære at hele andre end os selv, mindre skader og forstuvninger kan vi klare uden problemer men med større sår og brækket knogler kan vi risikere at gøre noget forkert.. Store sår efterlader ar uden vi kan gøre noget ved det, og ved brækket knogler kan vi gøre mere skade end gavn.. Så sæt dig ned og jeg skal demonstrere"

[/color] sagde hun roligt for hun ville ikke lade hendes faster rende rundt med skader som ville kunne heles. Derfor vente hun på at Kilia satte sig ned for så ville hun lade den velkendte orange varme skær komme fra hendes hånd og så ville Kilia mærke en varme som hun helede, men hun kunne godt ikke garantere for at hun ikke ville være øm efterfølgende, men det ville ihvertfald hjælpe hende en smule så hun kunne komme videre med træningen og Zill kunne vende tilbage til hendes arbejde, selvom hun måtte tage arbejdet med op i arbejdsværelset i stedet for at bruge tronsalen så Kilia kunne få fred.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia så på zill som hun tog hendes bog fra hende, og begyndt at forklar at hun også kunne lære og heale, der var godt nok meget hun kunne lære syntes hun, hun så på hende og satte sig roligt ned og kigge nøje på det zill lave og kunne se det orange skær og mærke en behalig varme og mærke foden få det beder og ikke længer vær rød og hævet, hun så på hende som hun var færdig og vippe lidt med foden og støtte roligt på den, jo lidt øm men det gjord ikke ondt som før hun smile roligt og så på zill og neje pænt "mange tak Zill" hun smile og tog så pænt bogen igen for hun skulle tilbage til sin træning og zill hade tydelig vis arbejde nok i sig selv. kilia prøve igen som før og langsomt men roligt nåde hun helt op på 15½ skridt inden bogen fald fra hendes hovede, men nu hade hun også træne i et par timer og hun var træt og efter hånden små sulten, men hun sag ikke noget dorian sag nok til når han blev sulten og hun kunne bare spise sener, hun strække sig lidt og puste træt for det her var virkelig hårdt efter længer tid syntes hun.

[Dorian Gray]

Zill havde ikke tid til at sætte Kilia ordentligt ind i tingene med at hele hinanden, men nu havde hun demonstreret hvad de var i stand til at gøre, en besværgelse Zill havde gjort brug af mange gange efter kampe hun havde været med i. "Så lidt og stop med at neje, du er min faster.. du skal ikke neje"

[/color] sagde hun roligt selvom det var normalt at alle og enhver skulle neje for dronningen, også for familie medlemmer så kunne Zill godt blive lidt irriteret over det når de bare var dem, for det var lidt andet med fester men den fest kom jo først når Kilia skulle vises frem for verden. Zill vendte igen Kilia ryggen og Dorian bukkede for Zill som hun gik forbi ham og hen til hendes rådgivere igen "I har omkring 6 timer endnu inden det er spisetid og så må i gerne være færdige her"[/color] sagde hun roligt med et skævt smil over skulderen inden en rådgiver gav hende et nyt pagament hun skulle læse og arbejde forsatte og hun begyndte igen at gå, denne gang imod arbejdsværelset.
Dorian ventede med at rette sig op til Zill var gået forbi og egentlig forsvundet i døråbningen, for nu kunne han jo slappe af igen. "Det går fremad Kilia, nu mangler du bare ekstra 5 skridt og vi kan gå i gang med at danse"[/color] sagde han en smule opmuntrende med det charmende smil. "Eller vi kan tage en kort frokost pause og få nogle bord manere, selvom folk fra Darklia ikke ligefrem er kendt for dem"[/color] sagde han roligt men det var jo sandt for det var ikke alle der fulgte bordskikkene, men det var nu stadig meget godt at lære når det kom til stykket.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia smile bare svagt drillen da zill sag hun ikke skulle neje for hende fordi hun var hendes faster da zill var gået sag hun roligt "ak ja unge nu til dags" hun lo lidt med en hånd for munden for ikke at le for hårdt, hun så på ham og sukke "5 skridt for meget efter min mening" mumle hun og ømme ryggen lidt, da han nævne en frokorst pause rumle maven en smule hun smile lidt flov for det var tydelig det kunne høres "frokorst lyder ikke helt skidt" hun rette sig op tros den ømme ryg og strakt sig kort, at de så også skulle øve bord maner fik hende til at sukke tog den mand aldrig en pause! hun så på ham "bord maner mangler jeg nu ikke just.. sjovt nok når man tænker på jeg har vær slave" hun gav ham bogen, "noget du kunne tænke dig?" spurt hun roligt og stod bare med armen langs siden og overveje at tage maden ud og side for hun trængt til frisk luft, men den kjole hun hade på ville dog bare ikke rigtig du uden for det sad den for tæt til, hun hade flere gang vær bange for den skulle flække når hun bukke efter bogen eller da hun faldt, hun så på ham og vente på hvad han nu hade og sige inden hun begyndt på noget.

[Dorian Gray]

Han kunne ikke lade være med at smile en smule grinende over hendes udbrud over unge nu til dags, for han kunne jo kun være enig, for det var helt anderledes for over tusind år siden hvor han havde været en ung knægt, stadig før han var blevet udødelig, men igen der havde folk været en smule mere hård imod deres tjenestefolk selvom det vidst stadig foregik så var det ikke så åbenlyst som den gang.
"så stopper vi træningen og tager videre til frokosten.."

[/color] sagde han roligt for hun havde jo forstået det vigtigste og var kommet op på de 15 skridt så kunne hun jo altid øve sig for sig selv når hun ville det, for han kunne nu heller ikke hjælpe hende hvis hun ville prøve at rende rundt i noget med hæl, sådan noget ny moderne noget som han ikke kunne se det fine i. "Så får vi jo at se om du har set ordentligt efter, ellers må jeg rette på dig"[/color] sagde han roligt med et skævt charmende smil for han skulle jo nok rette på hende hvis det var, men hun kunne jo bevise overfor ham at hun kunne de ting og så behøvede de ikke rigtigt at træne det. "Vi tager bare det du har lyst til, jeg er ikke kræsen"[/color] sagde han igen roligt for han var just ikke kræsen på nogen måde så de kunne bare tage det hun gerne ville have for der var ikke noget specielt han havde lyst til, selvom han nu godt kunne bruge lidt at sidde ned men det kom vel som en selvfølge.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

kilia så på ham "holder du aldrig pause?" spurt hun igen med sakasme i stemmen og tænkt så lidt, for hvad katten spist man enlig til frokorst ud over en mad klappe sammen eller noget frugt, hun kunne godt regne ud han nok ikke var til en frugt salat det var nok mere en tøsse ting, hun fik fat i slaven og bad ham be køkkent om at lave dem nogle at spise de skulle bare overraske dem for hun ane ikke hvad de skulle tage og spise, hun så på ham "hvor vil du så side og spise? jeg kan regen ud jeg får brug for bord og bestik" hun så på ham og vippe lidt på fødderne da hun ikke kunne hold til at stå stille på dem de var en smule ømme i de her fin flad sko hun hade på, hun hadet sko med hæl på de gjord alt for ondt og have på, hun glædt sig til dagens lektion var færdig hun kunne brug et afslappen bad og noget mere afslappen tøj på, hun så på ham og smile sødt håbe på et tidspunkt de kunne møde uden træning men under mere afslappe forhold, for det her var da anstrængen selv om de nu var dus.

[Dorian Gray]

Igen kom han til at le af hende. "Desværre nej.. Selv ikke når man tænker over at jeg har altid den tid jeg behøver"

[/color] sagde han roligt for han holdt aldrig pause, specielt ikke når han først havde sat sig noget i hovedet, så gjorde han det ikke fordi han blev ikke så fysisk og psykisk træt som så mange andre og han kunne gå længere tid uden mad og drikkelse, selvom han jo havde brug for det ind i mellem. "Så har du regnet den rigtig ud.. Men jeg ved ikke hvor i normalt spiser, selvom jeg ellers har fået det indtryk at det gør i her i tronsalen"[/color] sagde han roligt, selvom han nok ville tage det mere afslappet under frokosten og ikke rette særlig meget på hende, for sådan noget kunne hun jo let lærer selv bare ved at betragte andre. Men han gættede på de spiste herinde siden dronningen havde sagt de skulle være færdige i rummet til spisetid, så det måtte jo foregå her.
"Vi kan da også godt sidde på gulvet, men vil sige en stol er mere behagelig end det"[/color] sagde han en smule drillende for de kunne da godt sidde på gulvet selvom hun vidst havde skabt sig rigeligt bekendtskab med det da hun gik og faldt til tider, så en stol måtte være bedre.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

kilia så på ham "sikke du kan grine af mig i dag jeg må åben bart vær morsome" sag hun drillen og gik hen til væggen og tog to stole der fra og satte hen hvor hun hade stået "jo tak jeg ertræt af gulve for nu så stole er ikke helt ringe igen" hun så på ham og satte sig med "så du holder ikke pauser og more dig? eller more du dig selv når du konstant laver noget... suk suk.. du trænger top leksioner i sjov gammel dreng" sag hun ganske roligt med en fræk under tone også på ham og satte sig bare på stolen og slappe tydelig vis af for hun hang et par sekunder inden hun rette sig op og sad pænt på stolen med hænderne i skødet. "jo vi spiser normalt her det har du ganske ret i" sag hun roligt og så på ham og smile, og sad bare pænt for at ungå han begyndt og rette på hende, for lige nu var hun da træt af leksioner "nu der vel heller ingen øvelser i hvordan jeg skal sove eller gå i bad? hmm" spurt hun frækt og så på ham og vente ellers pænt på at se hvad slaven kom med af mad.

[Dorian Gray]

"Din egen skyld.. du er en morsom men yndig lille skabning, som jeg har ret til at grine af nu"

[/color] sagde han roligt med det charmende og venlige smil for hun var selv ude om det, for hun havde jo givet tilladelse til at han ikke skulle holde sig tilbage og derfor måtte han gerne grine af hende når hun nu var så sød som hun var. Han betragtede hende roligt som hun hentede stole, hvilket undrede ham for hun var omgivet af slaver som burde gøre det for hende. "jeg tror vi har forskellige ideer omkring hvad der er sjovt, men du kan da godt få lov til at vise mig hvad der er sjovt for dig"[/color] sagde han roligt som han satte sig ned på den anden stol, for hun måtte da gerne vise ham hvad der var sjovt, selvom han nok havde et helt andet billede af det end hende. Han så roligt på hende som hun først sad lidt for afslappet men da hun rettede sig op nikkede han bare for så slap han at rette på hende.
"Det tror jeg just ikke der er.. Hvad der foregår på badeværelser og i soveværelser er ikke for andre til at vide.. Det er kun ens mand eller kone som må vide det"[/color] sagde han roligt med et lidt grinene smil for han kunne just ikke hjælpe hende på de punkter, specielt fordi det ikke handlede om hvordan man opførte sig offentligt men de steder kunne man jo være sig selv, så det var op til hende hvordan hun opførte sig.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

hun så på ham som han sag han hade lov til at grine af hende "bare vent jeg holder øje med dig og når du laver noget der sjovt så vil jeg grine" sag hun drillen og lo lidt og sad ellers bare ret på stolen, da han sag hun bare kunne vise ham hvad der var sjovt smile hun letter lumskt "fint! håber du har tid til at holde fri nogle dag for så stor den på overlevels tur ved bjergen" hun smile ganske glad for det elske hun, at vær ude og sove i tellt eller i et selv bygge skjule og bare leve på det hun hade tage med eller selv fandt og sommerne var jo helt perfekt til det! "sådan en god tur er en god måde at knytte bånd på og teste hinandens tilide og bare rolig jeg har erfaring i det.. en del faktisk" hun smile og vippe lidt med fødderne, vis han var med på at tage med på sådan en tur kunne hun også skubbe ham i sø og få et godt grin, hun så roligt på sam som døren gik op og maden kom ind på et lille rulle bord af træ, "så der mad" sag hun ganske roligt og smile blidt og var enlig spændt på hvad køkkenet hade fundet på.

[Dorian Gray]

"Det skal du da være velkommen til, hvis det nogensinde skar"

[/color] sagde han roligt med det lidt charmende smil for han var jo en mand som sjældent gjorde noget forkert fordi han altid var så fin på den, men det var nok fordi det lå til ham fordi han havde udøvet det i så mange år at det bare var en del af ham.
Han så en smule undrende på hende da hun snakkede om overlevelsestur men han kom dog til at le. "Ikke lige det jeg havde forventet, det er mange år siden jeg har været på sådan en tur"[/color] sagde han roligt for det havde han vidst ikke været siden den gang før han blev malet og det var jo næsten over 1200 år siden, så det skulle da nok gå hen og blive sjovt, men nu havde han jo sagt at hun skulle vise ham hvad hun mente hvad sjov var så måtte han jo hellere tage med. "Jeg tror vidst mit tøj er forkert til det, så skal have skaffet mig noget nyt"[/color] forsatte han for det her fine tøj var vidst ikke rigtigt til overlevelsesture i bjergene, det var jo til finere selskaber og egentlig bare noget han gik i offentligt fordi han ikke ville have hans gode ry og rygte til at blive noget dårligt, for han ville ikke var sjusket når det kom til stykket. Han så roligt imod slaverne der kom med det lille runde bord sammen med maden der skulle serveres på den, for han gættede at de kun spiste gode ting her på slottet så det kunne da ikke være dårligt.
[/blockquote]