Fun teaching?

[Dorian Gray]

Solen stod næsten på sit højeste på en lettere skyet himmel, så den var ind i mellem gemt væk bag skyerne og varslede om dårligere vejr i løbet af dagen, men det påvirkede nu ikke den ældre Dorian som havde fået besked på at komme til slottet, efter et brev fra Kilia fordi undervisningen kunne begynde, så han havde rejst i flere dage for at komme til slottet, da han regnede med at han kunne sove nede i byen hvis undervisningen trak ud i lang drag for man lærte jo ikke alt på en dag.
Den sorte karat med de 2 sorte hingste kom ind på gårdspladsen og ud trådte Dorian i et fint mørkt jakkesæt med en hvid skjorte inden under for vejret var ikke ligefrem så varmt i dag så han kunne godt tillade sig det mørke sæt. Hans kusk Hans var klædt i grålige lastet farver men han var jo også en tjener. "Kør hestene over i stalden og fordriv tiden med noget"

[/color] sagde Dorian roligt som han så imod Hans mens han rettede lidt på hans sorte stok med sølvhoved af en løve. Selv gik han op af trapperne til vagterne som standsede ham "jeg har et møde med frøken Kilia i biblioteket"[/color] sagde han roligt og rakte brevet frem imod dem som de læste og endte med at træde til side og rakke ham brevet igen. Han nikkede selv til dem og gik roligt ind i slottet hvor en slave stillede sig i nærheden for at hjælpe ham, "Hvor er biblioteket, jeg skal møde frøken Kilia?"[/color] spurgte han roligt og slaven nikkede som denne unge mand begyndte at vise ham vejen hen til biblioteket hvor han roligt trådte ind og så lidt rundt hvor han stod, for dette var da et imponerende bibliotek, langt større end det han selv havde noget sted. Han stod lidt og så efter Kilia for det kunne jo tage lang tid at finde hende men heldigvis begyndte slaven at lede for ham i stedet for han selv skulle, så han blev roligt ved indgangen indtil han blev vist et andet sted hen.


www.kave.dk/images/habit/fullscreen/TZIACCO_2011_2_Bild_12.jpg
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Det ved at være nogle dage siden Kilia hade bedt den kære Dorian om at komme til slotte og undervise hende, nu hvor der enlig var tid til det mellem alt den træning af hendes magi og drage form, hvilke også hade tage hårdt på hende fysisk og psykis men hun var ved at vær godt oven på igen, hun sad roligt i biblioteket eller retter i et vindue der. på et bord lå mange bøger og papier med opgaver, alt fra skriflig opgaver om stavning til stile og læse opgaver, kilia sad i vinduet der stod åbne så vinden blidt kunne lege med det lang hår der lå løst over hendes skulder, hun hade en bog i hænderne en historie bog om darklia hun hade opgave om at læse den bog, hun skulle kende landes historie. hvilket var død kedelig! men læse skulle hun og ja så gjord hun det også, hun sad dybt væk i sin egen tanker, og lage ikke mærke til lyden af hest hun kunne hør uden for, da hun efter hånden hade læst så længe hun bare var lukke inde i denne lille bog verden. hun hade en kjole på denne sommer dag, den var turkis og en kjole hun hade fået syet og som hun ville prøve at have på, så længe hun var på slotte var hun enlig ligeglad om kjole ikke passe til lige en normal hverdag men hun skulle vende sig til kjoler så nu hade hun altså den på, hun hade en let make up på bare lidt farve på læberne så de var lidt mere indbyden og en smule sort på toppen af øjen lågen for at frem hæve øjne, da døren til biblioteket blev åbne hørt hun det godt et sted men hun reager ikke rigtig, hun kunne dog høre fod trin søgen fodtrin og et sted gjord det hende hissig for det forstyrt "Hvad vil du!" lød det en smule hissig da hun enlig kigge op fra bogen og så den letter skræmte slave, hun sukke og klappe bogen i efter at have sat bog mærke i. "hvad er der dreng?" spurt hun mere venlig og kom ned af vindues karmen, og rette sig ganske roligt op. "de har en gæst Frøken" sag slaven stille, kilia nikke bare og gav slaven tegen til at bringe gæsten hid, hvor efter hun roligt satte sig tilbage til sin opgaver og begyndt at skrive en smule ned til sin opgave om landes historie, i mens gik slaven tilbage til Dorian og bad ham følge efter ham hen til hende.

www.dresskoe.com/cute-light-pink-bridesmaid-dress/ (kjolen øverst på siden den kvinden har på til venster den har kilia på i turkis.

[Dorian Gray]

Dorian havde rejst så hurtigt han kunne, for han kunne jo ikke lade en kongelig vente på ham, selvom han nu stadig havde taget det stille og roligt og overnattet et par steder, for han kunne jo ikke ligefrem flyve så det tog adskillige dage bare at komme herhen, så derfor var der ingen grund til at skynde sig for meget, det ville ihvertfald ikke gavne nogen som helst, og ind i mellem skulle han jo strække benene, så han havde rejst hurtigt ja men ikke for hurtigt til der ikke kunne komme pauser ind i mellem.
Hvad Kilia foretog sig vidste han ikke men han regnede med hun var i gang med at blive undervist i enten magi eller bare landets historie eller hvad man nu skulle undervises i for han skulle jo bare undervise i takt og tone og ikke så meget andet. Da slaven kom tilbage til ham og sagde Frøken var klar nikkede han roligt og fulgte med slaven hen til Kilia, ved siden af bordet hun sad ved, før han kort bukkede for ligesom slaven, men slaven gik igen og Dorian blev som han så på Kilia med et charmende smil. "De ser yndig ud i dag frøken"

[/color] sagde han roligt selvom hun havde hovedet begravet i opgaven hun havde i gang med. "Jeg gætter de er i gang med historie, burde jeg være kommet senere så de kan færdig gøre den først?"[/color] spurgte han roligt for de havde jo tidligere bare kunne snakke om tingene, selvom hun nok kunne blive irriteret over han snakkede men hun havde jo selv tilkaldt ham, så måtte hun jo også finde sig i at han snakkede med hende.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia så først op som Dorian snakke til hende, hun blev noget mere glad da hun så det var ham der enlig var komme, for hun trængt til andet i dumt papier nusseri og læsning, "jeg syntes du har sagt den sætning før" sag hun kækt og lag penden fra sig og kom op og stå fra stolen igen, da han spurt om han skulle vær komme sener så hun på ham "for himlens skyld ikke! jeg trænger til at lave andet ind tåbelig opgaver og læsning" hun trykke kort to finger mod tændning da det gave hen helt hovede pin og tænke på alle de opgaver, hun så roligt på ham og kom rundt om bord og stod ganske roligt med hænderne bag ryggen, "håber de hade en behalig rejse her til" sag hun ganske roligt for hun had da smug kigge i et par takt og tone bøger men meget af det løs virklig dumt alt det man skulle sig og gør for ikke at fornærme nogle, fin folk var da mystiske syntes hun men nu var hun jo selv en fornem kvinde så hun skulle jo også til og være sådan, en tanke der ikke just more hende, "vil de undervise her eller er der et sted de heller vil undervise mig i?" hun så på ham, derkom stort set aldrig nogle her inde med minder det var zill eller en anden der skulle brug en bog eller holde orden på bøgerne, hun stod ganske roligt og så på ham, kilia hade fået lidt mere forme efter hun var begyndt at få ordenlig kost i steden for det slaver fik of det hade jo gjordt hun enlig hade fået sin krop til at folde sig rigtig ud og blev til den kvinde krop det var mening den skulle blive til.

[Dorian Gray]

Han smilede charmende til hende som hun sagde han havde sagt den sætning før, "Men den passer også, de er altid yndig at se på"

[/color] sagde han roligt for det mente han jo, og han havde tidligere forklaret det så det ville han jo ikke gøre igen, de havde andet at lave end det. "Så må vi håbe min undervisning ikke bliver lige så tåbelig og kedelig"[/color] sagde han roligt for han ville jo forsøge at gøre tingene på en lidt sjov måde så hun bedre kunne huske tingene. "Jeg har haft en udmærket rejse fra Nirelia. Tak fordi spørg"[/color] sagde han høfligt for her var jo bare sådan noget overfladisk snak, så han kunne lige så godt svare høfligt igen nu hvor hun sagde De til ham i stedet for du, men det gjorde ham nu heller ikke noget, han ændrede jo bare ikke hans tiltale af hende.
"Jeg synes biblioteket er et glimrende sted til at øve og træne"[/color] sagde han roligt for han havde jo nogle ideer som kunne hjælpe hende og gøre undervisningen lidt mere sjov, selvom han nok skulle bruge en der kunne spille på et instrument men så kunne de jo altid rykke et andet sted hen. "Jeg gætter de allerede har kigget i nogle bøger om tone, så måske vi skal starte med takten i stedet"[/color] sagde han roligt med det charmende smil for han kunne jo gætte det siden hun sagde de til ham, så hun havde da lidt lært man skal sige de til hinanden indtil der blev givet tilladelse fra kvindens side at blive dus.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia så på ham som han snakke og sag han hade haft en god rejse til slotte det var da kun godt, hun så roligt på ham som han hade op snuset hun hade smug kigge i takt og tone bøger "ville godt vær bare en smule forberet til de kom så de ikke behøve at start helt fra bunden med mig" hun smile chamerne for det var også noget hun hade øve sig en smule på, selv om hun ikke helt følt det naturligt for hende var det vel en god ting at kunne "vis de mener det bedste så gør vi det hvad skal jeg lære først under dette emne takt" hun så på ham og stog ganske roligt med hænderne bag ryggen hvor hun nulle lidt ved kjolen og ellers vente spændt på at se hvordan denne dag med træning ikke skulle ende, hun så roligt på ham og studer lidt det han hade på. det var nu et pænt jakke sæt syntes hun det klæde ham enlig meget godt, men han var jo altid pænt klædt på det var i vært fald det hun hade set og lagt mærke til de gang hun enlig hade vær sammen med ham, men et sted kom det heller ikke bag på hende.

[Dorian Gray]

Han så roligt på hende med det charmende og venlige smil fordi hun jo skulle være rolig og afslappet i hans nærhed. "Det er kun godt de er det, for så slipper vi for noget af det kedelige.. For så ved det at gifte kvinder bliver tiltalt med frue, ugifte med frøken og mænd bliver altid tiltalt med Hr. Og er man usikker på kvindernes stand siger mand frue for at være sikker og så kan de altid rette på en.. "

[/color] sagde han roligt for så kunne de jo få den del af vejen og dermed komme væk fra den kedelige del og det sjove var jo mere i takten.
"Det første ville være deres holdning.. De skal stå rank og stolt, som om intet kan vælte dem.. Har de hænderne på ryggen som nu så virker de til at være ude på ballade fordi de fremhæver deres barm og virker lidt villig samtidig med de kan være genert, men har de hænderne foran dem så virker de som en jomfru der er klar til at forsvare sig hvis det er nødvendigt.. Hvordan de står overfor en er meget vigtig, for folk vil med lethed kunne læse hvordan de er blot ud fra hvordan de står og ser på dem"[/color] sagde han roligt for at forklare hende hvordan tingene hang sammen så hun skulle ikke stå forkert for så kunne mænd misforstå hende, og udsætte hende for ting hun ikke burde blive udsat for. Derfor hvis hun stod rank og stolt med hænderne i siden så virkede hun faretruende overfor mændene at de måske ville lade hende være.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia lytte opmærksom til det han sag, hun hade godt lagt mærke til at folk tiltalt hinanden hr og fru eller frøken vis ikke hendes højhed eller ligene hun så ganske roligt på ham som han skift enmet til hendes holdning, at den virkelig hade så stor en betydning kom enlig lidt bag på hende for, lige frem gør hende ondt vis hun stod som nu over for nogle det var da helt tosset, men det gav enlig mening når hun huske tiden tilbage til da hun var slave, "giver mening" mumle hun da han var færdig for ikke at afbryd ham, hun rette sig op og prøve at lægge armen naturlig langs siden, men det var nemt og se hun ikke fandt det naturligt at bare stå rat op og ned, og hendes finger bevæge sig lidt for at lave noget da hun hadet bare stå stille og ikke kunne pille ved noget eller bare sin egen finger! "det her kommer til at tage længe før det bliver mig naturlig" sag hun og sukke lidt mens hun mærke hvor træls det føltes at stå sådan, men hun holdt da stilling sådan nogle lund så længe han nu ville have hende til at stå sådan.

[Dorian Gray]

Han forklarede tingene så godt han kunne, hvilket også var grunden til at han sagde betydningen så hun ikke sendte de forkerte signaler ud til de forkerte personer for man kunne meget nemt til at misforstå hende. "Det tager også en del tid, for mange tænker ikke over det men som adelig bliver de nødt til at tænke over tingene"

[/color] sagde han roligt for det blev hun jo nødt til at gøre ellers sendte hun forkerte signaler, men hvis hun slappede af omkring folk behøvede hun jo ikke tænke så meget fordi så ville de allerede kende hende.
Han stillede stokken op af bordet fordi han jo skulle bruge hænderne til at demonstrere de forskellige ting, så han satte hænderne i siden så tommelfingrene var imod ryggen og de andre frem mod hende. "Står de på denne måde virker de til at udfordre folk, fordi de siger.. Kom an, du kan ikke vælte mig men ligger de armene over kors så lukker de dem for folk, og nærmest siger jeg har sagt min mening og den kan ikke ændres"[/color] forklarede han roligt som han fjernede hænderne igen og lod hænderne falde. "De skal heller ikke stå og pille ved noget, deres hår, halskæde, armbånd eller andet på deres krop for så virker de nervøs eller genert og det er ikke meningen, de skal være stolt og tro på dem selv"[/color] forklarede han roligt for det var noget af det dummeste en kvinde kunne gøre, specielt overfor en som Dorian som ville kunne læse det og så skulle der jo ikke mange charmende ord til før man kunne lokke kvinderne med i seng.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia så på ham som han forklart hvordan folk læst en når man hade hænderne i siden eller over kors igen gav det enlig ganske god mening når hun tænkt på sit liv som slave, hun så på ham og nikke bare som hun kigge på ham og forsat bare tvang sig selv til at holde armen lige ned af kroppen, det var nu kedelig at stå sådan og det hjalp heller ikke hun slet ikke måtte nuller eller pille ved ting på sig eller hendes tøj for det var nok den størst vane hun hade, hun sikke "du godest.. at vær adelig er mere anstrengen ind man skulle tro.. og kedeligt " hun lag hovede tilbage og pust op i luften, før hun igen rette sig op. hun ville ikke sig hun savne slave livet men hun savne den spæning der var når hun flygte og lave ballade! det her var da røv sygt! hun måtte bare intet ellers ville hun bare fornærme en eller anden dum adelig og så var der ballade, hun så på ham "så det eneste tidspunkt jeg enlig kan vær mig selv er alene? altså droppe holdninger eller glæder det også når man bliver gift? for så tror jeg bare jeg holder mig single.. sådan ca.. for evigt" hun så på ham tydelig med sakasme i stemmen? men et sted også alvor for det nægt hun! vis en mand ikke kunne klar den hun virkelig var når hun ikke skulle vær fise fornæme så gad hun slet ikke find en mand! hun endt med at gå hen og tage et papier og hurtig men stadig med en køn håndskrift skrive stik ord om det han sag inden hun gik tilbage og stilt sig for and ham.

[Dorian Gray]

Han kunne dog ikke lade være med at le da hun sagde det var anstrengende og kedeligt "De har så sandelig ret i det, det kan være temmelig anstrengende når det kommer til stykket, og temmelig kedeligt"

[/color] sagde han roligt stadig med det charmende smil, for ja det kunne være temmelig anstrengende fordi man skulle passe på og bare behage folk konstant fordi det jo var bedst at skaffe sig magtfulde venner som kunne redde en af de fleste situationer.
"Eller når de er sammen med nogle som de er dus med.. Nogen de med tiden har lært dem at kende.. Og det med ægteskab kommer jo an på om de gifter dem af kærlighed eller ikke.. Livet som adelig er skuespil, de fleste er forskellige fra hvordan de er når de er sammen med andre adelige hvor andre kan se dem og når de er alene.. Det ses bare som almindelig høflighed at opføre sig på denne måde og så når de er gode venner med dem kan de jo slappe af i deres nærhed og så opdager de at de fleste er forskellige, nogle er godt nok snobbet og meget fine i det, mens andre er mere nede på jorden og ikke bange for at hjælpe bønder i marken"[/color] sagde han roligt med det charmende smil for folk var jo forskellige lige som ham selv, han var jo ond når det kom til stykket, selvom han var charmende og venlig på overfladen men det behøvede hun jo ikke at vide, så godt kendte de heller ikke hinanden og han ville helst ikke have hans mørke sider frem i lyset når det kom til stykket, det kunne ødelægge hans rygte i Nirelia og dermed koste ham en del rigdomme når det var.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia så på ham som han igen snakke og denne gang en ordenlig omgang snak en dag, hun lytte dog bare mens hun svagt læne sig op af bord og enlig bare lytte, så at vær adelig var et skuespil? tja det fik det hele til at lyde lidt sjovt, for ja så kunne hun spille flere roller af sig selv over for folk til sin egen fordel, ja det var vel ikke så ringe inda, hun smile lidt ved tanken. det med ægteskabe hade hun sandelig ikke travlt med, hun vist ikke en gang om hun ville have en mand.. de due ikke til noget ud over børn og hun mangle ikke beskyttelse for hun kunne passe på sig selv, og det var nemt nok som drage. hun så bare på ham, "så det du er som du er nu over for mig kunne enlig nemt bare vær et skuespil?" sag hun ganske roligt og så på ham, nu hade han jo gjorde hende ops på at han faktisk kunne stå og spille skuespil for hende, hun så roligt på ham som hendes øjne bare søgt ind i hans for at se om hun kunne skimte spor at snyd i hans opførsel, hun stoppe dog efter kort tid og satte sig bare på bor kanten og så på ham, vente på at hør hvad han ville sig til hendes mistanke om han spille skuespil for hende, det her var enlig en rat intrassant leksione.

[Dorian Gray]

Han følte det som at være adelig var et skuespil overfor verden fordi folk ville gemme deres særheder bag en facade som ingen ville kunne gennemskue og der var da ingen der havde set igennem hans endnu, eller jo måske en enkelt men hun havde nu heller ikke været adelig, for de adelige kunne ikke helt gennemskue ham lige altid.
Hans charmende smil var stadig over hendes læber til trods for hendes spørgsmål som egentlig jo var temmelig personligt. "Se det er jo et spørgsmål man normalt ikke stiller, ligesom man ikke spørger en dame om hvor gammel hun er.. Beder hun en om at gætte, skal man altid gætte under det man tror for ellers bliver hun fornærmet"

[/color] sagde han roligt for det var jo normalt ikke noget man spurgte folk om, fordi det kunne fornærme folk meget nemt. Han tog den ene hånd op til hagen og strøg den kort, tænkende, før han lod den falde igen. "Men nej. Jeg er normalt en ganske charmende , venlig og rolig herre, men som alle har jeg mine særheder og lyster som kun nærmeste kender til"[/color] svarede han roligt for det var jo ikke en gang løgn, han mente selv han var en ganske charmende og venlig herre når det kom til stykket. Tålmodighed var noget han ihvertfald besad utroligt meget af fordi man meget sjældent så ham vred og rasende, faktisk var det vidst mange år siden han rigtigt havde været vred. Men han havde jo også sine særheder som blev skjult fra verden fordi de ikke burde komme frem lyset.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia hæve blot øjen brynet da han enlig ikke svar på hendes spørgsmål som sådan men enlig bare sag at det svar til han spurt hende om hendes alder "kan ikke se hvorfor man skulle blive fornærmt over sådan noget plader.. jeg ikke bange for at sige min alder " hun var enlig ikke bange for at snakke om sin alder så snoppe var hun heller ikke just, hun så roligt på ham som hun lod øjen brynet falde igen som han enlig sag han var som han nu var, hun følt et sted ikke helt det var sandt men nu kendt hun ham heller ikke just så personlig igen hun hade kun snakke ham 2 gang ind til vider så de kunne vel ikke rigtig kalde hinanden andet ind bekendt eller lære/eleve lige nu, hun pust svagt det var virkelig kedelig det her men et sted hade hun vel forudset at dette her heller ikke ville vær sjovt.. hun trængt virkelig til noget sjov og ballade for det her var til og dø over! "andet jeg skal vide? der er sikkert meget men lige det vigtigst inden min hjerne springer" hun gik hen og kigge kort ud af vinduet hun ville heller vær uden for og træne flyvning men nu var hun fanget der, hun lukke roligt vinduet og så roligt på dorian igen.

[Dorian Gray]

Han trak blot på skuldrene over hendes kommentar over hvorfor folk blev fornærmet over sådan noget for han kunne ikke svare på det. "Se det kan jeg ikke forklare dem hvorfor.. Sådan er det bare"

[/color] svarede han ærligt for han forstod jo ikke ligefrem alt omkring andre væsner, han kunne kun sige hvad han havde lært af erfaringer og en kvinde kunne altid lide at få at vide hun så meget yngre ud end hun var.
"Ikke så meget.. Der er jo forskellige ting med hensyn til måden man går på, danser, spiser og så er der jo traditioner... Nogle er nu sjove nok.. Som traditionen med at blive dus med et andet væsen på"[/color] sagde han roligt med det charmende smil for der var jo mange ting man skulle være opmærksom på når man var blandt andre mennesker, og gennem livet havde Dorian lært at læse mennesker en del, så derfor kunne han godt se hun kedede sig så de måtte jo finde en eller anden sjov måde at gøre det her lidt interessant ellers måtte han vise og fortælle hende nogle af de sjove ting som også kunne være, men han havde dog en leg der ville kunne hjælpe hende med at læse folk, med hvordan man skulle opføre sig overfor dem.
[/blockquote]