Hvor længe? (åben)

[Deleted]

Stille og roligt åbnede han sine øjne, ikke rigtig klar over hvor han var. Det eneste han huskede var det skib, den besætning, fangeskabet. Hvordan han var kommet væk derfra, det huskede han ikke. Alt var så sløret og uklart. Hvor længe havde han været væk? Hele hans krop gjorde ondt, han kunne mærke han var sulten og så ned af sig selv lidt forvirret over at han lå i en seng. Og så gik det op for ham, han var blevet taget hånd om, han var på et hospital. Roligt prøvede han at hæve sig selv op, men en kvinde kom stormende og skældte ham ud.
"Hent mig noget mad kvinde, og det er i en fart!" Brummede han så bare, og endte med at ligge sig ned igen, da han tilsyneladende var ufatteligt svag. Der var mange spørgsmål som gik igennem hans hoved, hvor slemt var han tilredt? Hvordan var han kommet herhen? Hvor længe havde han været væk? Og hvem pokker havde sørget for at han lå på en stue for grever? Det måtte vel være en som kendte ham, alt andet ville jo ikke give mening. Han lukkede øjnene, så træt, så sulten og så kom det til ham, hans døtre, hvor var de? De måtte være ude af sig selv af bekymring, og så havde han ikke kunne være der for dem. Han havde det så dårligt, hvordan pokker kunne han lade det her ske?! Tankerne gled så hen mod Regina, måske skulle han tage hende til ægte, så holdte han sig ude af problemer. Denne gang havde han virkelig jogget godt og grundigt i det. Samvittigheden åd ham op indefra lige nu.
"Ved mine døtre hvor jeg er?!" Kom det så lettere hidsigt fra ham, han var virkelig ude af den og syg af bekymring. Hvor var hans stok henne?! Forvirret kiggede han rundt, han kunne ikke se den. Pokkers til kvindfolk! Pirater, virkelig? Hvornår pokker var han blevet så dum og uviden? Hvordan kunne han lade dette her ske?! Han ville ikke slippe sine døtre igen når han først var på benene igen, han ville beholde dem tæt på og aldrig give slip igen. Nu skulle de rigtig være en familie.

[Ash Demonheart]

Hele dagen var gået stille og roligt, så der var ikke sket store ting for dagen før havde de fået en patient på 7 sal, hvor der normalt ellers ikke var nogen men da Shade var blevet bragt ind havde Ash genkendt ham og smidt ham op på 7 sal med det samme, bare så han kunne få den ro som han skulle have, fordi han havde da set en del medtaget ud da nogle folk havde bragt ham til hospitalet.
Da en af sygeplejerskerne kom ned og brokkede sig over greven på 7 sal var Ash lige på vej ud af en af rummene og hendes mindre brokkeri fik ham blot til at grine før han roligt begyndte at gå op på 7 sal for at tilse patient. Han havde hans sædvanlige taske over den ene skulder fyldt med forskellige eliksirer som han brugte til patienterne. Han gik roligt ind i rummet for han havde jo ikke videre travlt, tingene tog den tid de nu en gang tog, men han gik dog hen til sengen hvor Shade lå. "Godmorgen hr. Greve.. Hvordan har vi det så i dag?" spurgte han roligt med et venligt smil rettet imod ham, for han genkendte jo godt greven da Ash var Zills personlige healer og havde været med til et par fester oppe på slottet hvor han havde set mange forskellige adelige, selvom de vidst aldrig havde snakket sammen frø hen. Han gik roligt i gang med at undersøge Shade både i hovedet men mest for at se om det virkede til at være liv i øjnene eller om han havde feber før han undersøgte hans fingre for de værste skrammer, men det virkede ikke til der var nogle som var særlig alvorlige.

[Deleted]

Som Shade lå og ventede på nogen ville komme med noget mad, tænkte han over hvordan hans døtre mon havde klaret det. Om alting var gået i stå, eller om en af hans dejlige unger havde taget styringen. Det var jo en oplagt måde at vise sig værdi overfor ham, selvom han så inderligt håbede at Regina måske kunne give ham en søn. Da Ash trådte ind af døren, kæmpede Shade sig op og sidde, han havde haft bedre dage og han var blevet rimelig behåret at se på. Langt hår og fuldskæg. Han var jo van til at se godt ud, passe godt på sig selv og vedligeholde hans ydre godt, men det havde jo ikke været muligt på flugt. Roligt rynkede han i panden, hvad pokker var det for et spørgsmål at stille ham?
"Jeg har ingen ide om hvor pokker jeg har været, eller hvordan jeg er havnet her. Jeg er så sulten jeg overvejer at spise min egen arm og jeg er syg af bekymring over mine døtre. Jeg har ingen ide om hvor længe jeg har været væk." Shades tale var lidt uklar og han snøvlede over mange af ordene, han havde ikke helt styr på hvordan han skulle formulere sig, han vidste bare at der var en masse ting han ville have svar på og så måtte han snarest se sine døtre og finde Regina. Der var ingen tvivl om han havde været en hård tur igennem, men alt i alt havde han det vel godt under omstændighederne. Bare øm over alt, træt og udsultet.
"Dem som bragte mig hertil, havde de min stok med?"Spurgte han så med en lidt bekymret mine, for det ville tage ham tid at få lavet en ny og det var jo den som hans magi sad i! En høj knurrende lyd kom fra hans mave, han var ikke mere syg end at han havde appetit og mod på at komme hurtigt på benene igen. Selvom han ingen ide havde om hvor længe siden det var han havde brugt dem. Han var rimelig forvirret, men stadig mere klar end de fleste ville have været efter sådan en omgang.

[Ash Demonheart]

Ash tog det hele meget roligt for der var ingen grund til at skynde sig, Shade skulle jo lige komme til kræfter igen før han kunne blive lukket ud af hospitalet men der var nok folk på vej til at hente ham, for det var der da givet besked om efter Ash havde meddelt at det nok var en god ide at underrette de nærmeste.
"De blev fundet i vandkanten og nogle gode mennesker bragte dem hertil. Der er mad på vej til dem og deres døtre er underrettet. Men godt at høre de ikke helt har mistet hukommelsen siden de kan huske deres døtre.." sagde han roligt til trods for Shade tale var lidt uklar men det gjorde ham ikke noget han havde sikkert været meget igennem og havde vidst også været væk længe, på grund af alt den ekstra hårvækst selvom han var kendt som en meget køn mand uden på.
"Desværre ikke.. De havde kun det tøj de havde på, der var ingen stok eller andre ting" sagde han roligt for han huskede ikke ligefrem nogen stok men igen det kunne være piraterne beholdte den eller at de som havde bragt ham herind selv havde beholdt den som betaling, uanset hvad kunne Ash ikke rigtigt svare på det.
"Jeg er deres healer Ash Demonheart.. De bliver nødt til at blive her lidt endnu så de kan komme til kræfter.. Så kommer deres døtre nok og henter dem" sagde han roligt for han havde glemt at præsentere sig for ham, og det var jo egentlig bare uhøfligt når det kom til stykket, så han måtte jo hellere gøre det mens han huskede det.
"Forresten vil jeg godt bede dem om at tale ordentligt til folket her.. Kvinden de jagede ned for at hente mad, brokkede sig højlydt hele vejen og det vækkede folk og gjorde andre lige så sure fordi de ikke behandlede hende ordentligt" sagde han med ro i stemmen for han kunne jo egentlig være ligeglad men de forsøgte nu at holde en ordentlig tone her på hospitalet selvom de ind i mellem kunne bande og svovle så skulle de lige tænke sig på andre.

[Deleted]

De var skam helt enige om at det var godt han kunne huske sine døtre, ellers havde de først været blevet helt knuste. Nu ville han gøre alt for at være en bedre far, en far som rent faktisk var der, også selvom de var blevet så store som de var. At de nok ville få et føl på tværs af det, det tænkte han slet ikke over. Og han ville få lavet den perfekte ring til Regina og fri til hende, han ville holde en fest for at meddele han var tilbage. Mens han lå og planlagde ting i sit hoved, snakkede Ash og egentlig var Shade uhøflig at være så fraværende, men man kunne ikke rigtig bebrejde ham det.
"Det er ikke godt, det er slet slet ikke godt. Når, så er der det mere at holde styr på. Jeg må jo få mig en ny stok så." Kom det lidt brummende fra ham, han så lidt rundt i lokalet, hvor pokker blev det mad af?! Shade var en utålmodig mand på nogle punkter, specielt hvis han var så sulten som han var lige nu. Det glædet ham at høre hans døtre var blevet underettet og han glædet sig til at komme hjem og ville nok ikke forlade herregården lige sådan inde for det første stykke tid.
"Ash, tak for ulejligheden. Jeg skal prøve at tale pænere, men jeg tænker at en fornuftig mand ved at en sulten mand er en grov mand." Det første var sagt i en rolig og høflig tone, det sidste var sagt med et grin efterfulgt af lidt hoste. Hosten fik ham til at mærke hans ben gjorde ufatteligt ondt og han skar en grimasse som han tog sig til det. Det føltes som om det blev knust langsomt af noget tungt.
"Hvad pokker har de kællinger gjort ved mig?!" Råbte han så arrigt og bankede sin hånd ned i sengen i vrede, dog ikke vildt hårdt, for han havde jo ingen kræfter til det. Og den smugle tog pusten fra ham og sulten gnavede stadig i hans mave.

[Ash Demonheart]

Hvad Shade lå og tænkte på kunne Ash ikke vide, for han var ikke ligefrem tankelæser som han stod og undersøgte ham for alvorlige skader men ved de legemsdele der var ovre dynen virkede til at fungere fint og sådan noget men han skulle jo også undersøge hans ben og resten af kroppen bare for at se alt var under kontrol, men igen han gættede at det nok ville komme til at virke fint fordi Shade var en temmelig kendt udødelig og deres smerter varede da ikke særlig længe når det kom til stykket, men sulten forstod han nu godt.
"Det må de desværre.. Der er ikke andet for" sagde han roligt for han kunne ikke hjælpe på det punkt, nok gjorde han meget for patienterne men at begynde at lede hele verden rundt for en stok eller sætte en eftersøgning i gang det gad han godt nok ikke, så værdifuld kunne stokken nok heller ikke være, men igen han kendte ikke dens funktion.
"Jeg kender det godt.. maden skulle dog være her om lidt" sagde han roligt for kvinden skulle jo et godt stykke hen for at se om der var noget at spise og så skulle hun jo anrette det lidt mere ordentligt og gøre lidt ekstra ud af det fordi dette var en greve og de skulle jo have det bedre end de andre patienter der lå længere nede.
Han så dog undrende på ham da Shade lavede et smerte grinmasse "Jeg ved ikke hvem de kællinger er.. Men jeg må hellere undersøge benet hvis de tillader" sagde han roligt som han tog fat i det nederste af tæppet for at løfte den op så hans ben kom til syne, han ventede ikke ligefrem på tilladelse for der havde patienten nu ikke noget at skulle have sagt. Han tog lidt blidt fat i benet og trykkede lidt på den for at mærke om der var noget galt med det. "Det virker lidt knust men hvordan de har fået knust det aner jeg ikke, men det skal nok gå i orden igen, de kan få noget smertestillende når maden kommer" sagde han roligt for han kunne jo ikke rigtigt gøre andet, end at give ham noget smertestillende og lade magien virke som den gjorde.

[Deleted]

Selv efter den her oplevelse, kunne man godt mærke på ham at han var rig og van til at få sin vilje. Lige nu tænkte han aller mest på sine døtre, og så mad, da han mave stadig knurrede grumt efter det. Benet havde sikkert været værre og var allerede blevet bedre, men det gjorde ikke mindre ondt af den grund syntes han. Shade nikkede bare til Ash, han var ved at være for træt til overhovedet at sige noget, så han ville spare på kræfterne til maden kom. Da Ash undersøgte hans ben kneb han øjnene sammen og tog en dyb indånding, han var vred og havde lyst til at råbe og skrige, men der kunne jo ligge børn et sted som hørte ham. Lidt hjerte havde han jo og børn var ham et svagt punkt specielt når det var hans egne. Lige nu savnede han sin familie og Regina var i hans hjerte nu familie og han ville aldrig slippe hende igen. Nu ville han have det til at gå stærkt! At der var noget til smerterne gjorde han smilte svagt, det var jo trods alt, altid noget. Og når han havde fået sin mad, og det smertestillende, ville han sove. For han var udmattet af alle de tanker i hovedet, men også selve hans krop var ødelagt efter den tur han havde været igennem.

[Ash Demonheart]

Ash stod roligt og undersøgte Shades ben som kvinden fra tidligere kom ind med en bakke med suppe oven på som hun satte på det lille bord. "Bare hjælp ham op og sidde.. I forstyrre ikke mig" sagde Ash roligt som han stadig undersøgte benet for han skulle lige finde ud af fra hvor det startede med at virke knust til det stoppede så han kunne danne sig et overblik hvor slemt det egentlig stod til.
Kvinden hjalp derefter Shade op og sidde hvorefter hun ville sidde og fodre ham med suppen for de skulle jo lige se hvor meget han kunne klare og hvor meget han kunne holde i sig før de ville give ham noget mere fast føde. Efter at Ash havde undersøgt det ene ben gik han i gang med at undersøge det andet ben bare for at se hvor slemt det var men det virkede til at Shade kun havde ramt et eller andet med det ene ben for det andet virkede kun til at have lidt små skrammer men det var så også det.
Der var dog noget som fangede Ash opmærksomhed ud af øjenkrogen så han vendte hovedet i retningen af døren hvor en lille dreng hurtigt skjulte hans hoved igen, noget der kun fik den Ash til at smile skævt før han vendte opmærksomheden imod Shades ben igen.

[Deleted]

Selvom han ikke var meget for det så lod han kvinden hjælpe ham. Det var skønt at se maden var på sin plads for han havde seriøst savnet mad lige siden at han lukkede sine øjne op, forvirret, men sulten som en løve. Eller måske en bjørn, tanken fik ham til at smile lidt, men han skar hurtigt en grimasse som Ash undersøgte hans ben. Et lidt advarende blik blev sendt ham, for det kunne godt være at han var den medicinkyndige her, men det var vel for pokker stadig hans krop! Med det i tankerne, så han tilbage på kvinden og smilte lidt uskyldigt, for han fremstod jo rimelig tit som noget af et svin. Specielt når han ikke lige altid fik sin vilje, han skulle helst have kontrol over ALTING, og kunne han ikke det blev han vanvittig og havde sin bestemte hemmelige måde at afreagere på.
"Mine døtre? Er der nogen ankomsttid for dem?" Spurgte han så med rynkede bryn, for han savnede dem så utroligt meget, bare på denne tid, som der nu var gået var han sikker på de var vokset. Det gjorde de bare han var væk i en weekend. Sådan var det vel at være stolt forældre. Et suk forlod ham som han lod til at ville gå igang med at spise, for nu kunne det altså ikek vente mere og han kunne godt spise og lytte samtidig. Nogle træk for mutiterskning tilhørte ikke kun det kvindelige køn. Suppen duftede herligt, men i det samme ud af hans øjenkrog, ligesom Ash, så han en dreng, noget der fik Shade til at se lidt knotten ud. Lod de enhver rende rundt her oppe? De burde holde styr på deres patienter om end ikke folk ude fra gaden. Et lille fnys kom fra ham, han tog suppen over til sig og begyndte at spise lige så stille og pænt som han var opdraget.

[Ash Demonheart]

Ash sagde ikke noget som han bare undersøgte benet for kvinden hjalp jo Shade med at spise selvom hun vidst ikke var helt vild med det, men hun gjorde jo sin pligt sådan som hun blev betalt for, for hun var ikke ligefrem frivillig for dem lod de nu ikke passe de adelige da der skulle lidt træning til når det kom til stykket, så frivillige måtte lave de andre ting på de lavere etager.
"Vi har sendt nogle af de hurtigste budbringer, men de bor jo i Darklia. Så nogle dage nok, så de skulle gerne være oppe og gå inden da så de kan tage med dem hjem" sagde han roligt for de havde jo sendt lidt adskillige afsted for at være sikker på det ville nå hurtigt frem, et par fugle for man vidste jo aldrig om der var nogle som ville skyde dem ned og de var hurtigere end på hesteryg for de dyr skulle jo også have lov til at slappe af og sådan noget. "Er der andre vi skal sende besked til?" spurgte han roligt som han var i gang med at undersøge tæerne ved at stikke en nål imod dem, ikke særlig hårdt men mere for at se om han havde følelse i dem, så han holdt også øje med Shades ansigt i mens.
Han kunne dog se på Shade at han ikke brød sig om den lille dreng så Ash smilede bare "Et øjeblik jeg skal lige ordne noget" sagde han roligt og lod bare kvinden sidde og fodre Shade mens han selv rettede sig op og gik ud på gangen til den lille dreng som hurtigt gemte sig bag muren igen, men Ash nåede lige at få fat i ham og tog den unge dreng op i favnen, så man kunne nu godt se det var far og søn. " Hvis du smutter ned til de andre børn kan du jo sige jeg har sagt du må få lidt sødt som du kan dele rundt og selv ude" sagde han med et smil før han satte drengen ned igen og sendte ham afsted før han klappede drengen kort bag i, som bare fik drengen til at grine før han løb afsted og Ash kom ind i rummet igen og hen til Shades seng igen før han forsatte hvor han slap.
"Der er ikke noget alvorligt, og med deres udødelighed så er de næsten klar igen og kan nå at se lidt ordentligt ud før deres døtre kommer" sagde han roligt med et smil for han ville lave kvinden give Shade resten af maden for det var nok det han trængte mest til.

[Deleted]

Da Ash spurgte ind til andre, gled et smil over hans læber, han huskede stadig hvor smuk hun var, hendes smil, usikkerheden og alligevel så fyldt med begær. Shade nikkede så roligt, han rettede lidt på sig.
"Send bud efter en Regina som gerne skulle befinde sig i Drakone." Kom det lidt bestemt fra ham, hun måtte da også være ude af sig selv. Hvis han nu bare havde været mere tro, ikke ville se på andre kvinde, ikke blive lokket på den måde. Shade sukkede lidt, gad vide om hun havde fundet en anden mand i mellemtiden? Nej, det måtte hun ikke, han ville ikke kunne et liv uden hende, det vidste han nu. Alt dette havde virkelig været en åbenbaring. Regina var kvinden for ham, han ville gifte sig med hende, lade hende give ham en søn som han så gerne havde ville. Hun kunne rådgive hans døtre, snakke om alle de ting de ikke følte det kunne snakke med ham om. Da Ash sagde han skulle noget, nikkede han blot, det var vel fair nok, Shade's krop passede jo sig selv og inden længe ville han være så god som ny, som den unge mand han var den gang han blev malet. Det var godt med noget mad endelig, hans mave havde beklaget sig en del, ja hele hans krop faktisk, men det var klart når man var så udsultet. Shade havde ikke rigtig mere af sige, han fik spist og da det var gjort, var han som et lille barn, søvnen overmandede ham straks og han faldt i en dyb søvn mens hans krop arbejdede med at hele hans ben som tydeligt havde været meget værre end dette.

[Ash Demonheart]

Ash så bare roligt på ham som han sagde de skulle sende bud efter Regina. "Er de sikker på dronning ikke ville følge med når vi først sender bud efter Frøken Herdeiro? men nuvel så sender vi bud til slottet også" sagde han roligt med et skævt smil for han var i tvivl om at dronningen ville lade Regina rejse alene, men igen man kunne jo være lidt heldig at Zill havde noget andet at se til så hun ville komme alene, men igen Zill kunne jo bare komme det var længe siden Ash alligevel havde tilset hende eller fået ordre om at dræbe nogle som hun var sur på og som lå på hospitalet, hvilket jo kun var en god ting for han var blevet familie far og skulle ikke tages i sådan noget mere. Det var sjovt som den rigtige kvinde kan ændre en mand, for Ash havde jo været som Shade en gang, en rigtig charmende mand der gik i seng med en hver villig kvinde som bukkede under for hans charme, også selvom det kun var kort.
Da Ash kom tilbage efter at have sendt sin søn afsted nikkede han roligt til kvinden som fjernede sig fra Shade og stillede tallerken over på en bakke igen. "Sørg for der står et glas brændevin når han vågner" sagde han roligt og det fik kvinden til at sende ham et strengt blik men Ash lo blot af hende før han bare gik hans vej for han skulle jo sende bud til slottet og måske vædde med nogle af de andre om hvem de troede ville komme hen til hospitalet først, døtrene som der var blevet sendt besked til for nogle dage siden eller Regina som ville få besked inden for en dag eller 2 men stadig havde kortere afstand til hospitalet? Begge magikere så de kunne begge komme hurtigt herhen, hans penge var dog alligevel på Regina mest fordi hun jo ville kunne have fået den bedste magiske undervisning man kunne få men igen det kunne Shades døtre vel også have fået? Det var godt nok et svært valg som han gik lidt og spekulerede lidt på det indtil han kom ned i de lavere etager og fik sendt et par budbringere afsted til slottet en ravn som blev sendt afsted før en lærling ligeledes blev sendt afsted på hest, mens de andre mandlige healere gik og snakkede om hvem de troede ville komme først, tydeligt at mærke det var længe siden de havde fået en adelige patient her.

Næsten et døgn senere:
Ash vagt havde været over og han havde været hjemme ved familien før han igen skulle møde på vagt, han var lige på vej ind af døren da han kunne høre folk rende rundt og nogle lød panik slagen, hvilket fik Ash til at undre sig og se undren rundt på folkene indtil han fik fat i en ung tøs som hurtigt fortalte at budbringeren var kommet tilbage hårdt såret, hvilket betød han ikke havde nået særlig langt men så måtte de jo håbe at ravnen havde bedre hel for lige nu havde de travlt med at tilse den unge lærling, så Ash ville ikke blande sig så han vandrede bare op på de øvre etager, op til Shade som ville være uforstyrret og sikkert sidde og spise sin morgenmad lige nu hvis ikke frokost for Ash havde jo været lidt længe om at komme ud af døren og når der ikke var brug for ham var der ingen grund til at møde før tid. Han kom roligt ind til Shades rum med den sædvanlige eliksir taske over skulderen og et charmende og glad smil på læberne. "Goddag hr. greve vi forventer at de får gæster i dag men hvornår vides desværre ikke, budbringeren som skulle til slottet kom såret tilbage men vi sendte heldigvis en mere afsted så frøken Herdeiro får eller har fået besked. " forklarede han roligt for Shade kunne jo lige så godt få det hele at vide bare så han ikke blev skuffet eller sur på Regina over hun ikke kom. "Hvordan har vi det så i dag?" spurgte han roligt for så ville han jo slippe for at skulle tjekke ham igen selvom han nok skulle gøre det senere.

[Deleted]

Det havde tydeligt været helt igennem tiltrængt for ham at få mad og søvn, for da han vågnede næste dag omkring formidagen, virkede han meget mere frisk. Da han så et glad brændevin stå ved hans sidde, smilte han stort og sad lidt og nød det mens han ventede på at der kom en for at se til ham. Der kom lidt mad ikke lang tid efter, der nød han sammen med glasset med brændevin, det holdte overraskende længe, han satte virkelig pris på det og nød det ufatteligt meget. Da han havde fået maden ned, valgte han at prøve at komme lidt ud af sengen. Hans tanker strømmede igennem hovedet, han frygtede for hvad der kunne være sket hans døtre mens han var væk. Tænk hvis en af dem havde giftet sig i troen på han var død og borte, bare tanken fik det til at stikke lidt i hans hjerte. Shade endte med at sætte sig lidt ned igen efter at have gået rundt, benet var kun en smugle ømt nu, det var et spørgsmål om små timer, så var det helt væk. Hans ben havde virkelig været knust på alle tænkelige måder, så at hele gik altså ikke lige så hurtigt som man kunne ønske sig. Man kunne da mærke man var i live.
Da Ash trådte ind af døren, smilte Shade, han havde lidt en mistanke om at brændevinen var hans værk. Han lyttede og rynkede så¨lidt i panden, han var da ked af at høre en var kommet tilbage skadet. Gad vide om Regina havde fået besked så?
"God formiddag Ash, det gør mig ondt at en er kommet noget til i den forbindelse. Jeg håber da vedkommende klare sig." Kom det roligt fra ham, han rejste sig og begyndte at gå lidt rundt igen. Det var pokkers irriterende at hans stok og dermed hans stav var blevet væk, det var jo ikke bare sådan lige at få en ny.
"Det lyder godt med gæster, jeg savner mine piger. Og som De kan se, så går det langt bedre." Sagde han så med et lille smil. Da han sagde "mine piger" mente han både sine døtre og Regina. Shade savnede virkelig dem alle og han ville sikkert blive forfærdelig at få tilbage for hans døtre, han ville være overbeskyttende og have brug for at bruge en masse tid med dem. Hvilket nok ikke lige var den alder de magtede sådan noget mest i.
"Ov, og tak forresten, jeg går ud fra at brændevinen var Deres værk." Grinte han så som han så mod det nu tomme glas, en skam, men det var nok meget godt han tog den lidt med ro med alkoholen.

[Ash Demonheart]

Ash smilede bare for han var jo i godt humør han havde været hjemme ved hans kone og børn som bare voksede for hans øjne, så han kunne da forstå Shades savn til hans piger for hvis Ash ikke så hans børn i længere tid ville han savne dem frygteligt, eller det var jo fordi han kendte de børn der fandtes jo børn derude han ikke kendte, og den ene af dem var søn til en healer på hospitalet, selvom han var sikker på hun havde fået det arbejde bare for at gøre livet surt for ham ind i mellem men det gik da godt mellem dem og ingen bar nag. "Han skal nok klare sig, desuden er han nu omgivet af en masse kønne piger og det kan jo altid få en mand til at blive hurtig rask igen" sagde han med tydelig latter i stemmen for hvilken mand elskede ikke opmærksomhed fra smukke kvinder som hele tiden opvartede ham, det gjorde jo at de fleste ønskede at blive raske og forsætte livet så de havde noget at leve for.
"Ja det går da fremad, de vil snart være klar til at tage hjem så snart deres piger henter dem" sagde han roligt for der ville jo ikke gå særlig lang tid, specielt ikke hvis de kvinder tænkte sig om og brugte deres magi til at tage den hurtige vej for ellers ville der jo være et godt langt stykke til hest men igen man kunne jo bruge de der flyvende dyr som Ash nu ikke brød sig om men igen han vidste jo ikke hvor hurtige de var.
"Ja det var det også, og godt de sov for sikke sur det kvindemenneske blev" lo han for det var tydeligt at han var ligeglad med hvad kvinden havde været bedst for Shade men Ash var en af de overordnet så han bestemte jo og det havde da virket opkvikkende på Shade og når han var udødelig i forvejen så kunne han jo godt klare det selvom Ash ville have fortrukket whiskey men det kunne også være lige meget det handlede jo om at opvarte greven.

Nede i modtagelsen dukkede en ung mørkhåret skikkelse op i en grøn røgsky og hurtigt spurgte hun efter hendes far, greven. Hun blev blot peget op imod trapperne og fik at vide hun kunne greven på den øverste etage. Odette nikkede blot som hun gik med hastige skridt op af trapperne men blev stoppet allerede på 1 sal af en ung knægt som stod og stirrede på hende, den samme unge knægt fra dagen før. Hun så undrende på ham før hun bøjede sig ned "Kan du vise mig hvor ham den fine greve ligger?" spurgte hun roligt med et venligt smil og den unge dreng nikkede og tog hendes hånd før han begyndte at løbe og Odette måtte holde trit med ham med hurtige skridt men lige inden de nåede at komme til rummet hvor Ash og Shade var faldt den unge knægt over hans egne fødder og begyndte at klynke en smule, Odette smilede bare sødt til ham før hun tog ham op i favnen og kyssede ham på kinden, hvilket fik drengen til at smile lidt som han lagde armene om Odettes hals. Var det ikke fordi knægten var Ashs så kunne det lige så vel havde været Odettes med det mørke hår og de mørke øjne. Hun gik de sidste par meter hen til døren og stod med knægten i favnen hun lyste dog op i et stort smil da hun så hendes far og skyndte sig lidt hurtigt derhen med knægten i favnen. "Far.. Hvor er det godt at se dig igen" sagde hun helt glad for at se ham igen for hun havde jo været så bekymret for at de helt havde mistet deres far helt, selvom hun da kort havde glemt ham da hun var sammen med Zeus men det behøvede han jo ikke at vide selvom hun jo fik dårlig samvittighed over hun havde forelsket sig imens han var væk.

[Deleted]

Der måtte også komme et grin fra Shade, for det havde han jo selv haft elsket en gang, men lige efter denne tur, så havde han fået nok af at være om givet af kvinder. De eneste kvinder som skulle være i hans nærhed, det skulle være hans døtre og Regina. Han sad og faldt lidt i staver over det tydelige billed af hendes læber, han kunne virkelig godt nappe lidt i dem lige nu. Mærke hele hendes krop i hans egen omfavnelse. Et suk kom fra ham, han forstod at skæbnen havde givet ham et rap over nallerne, kun en kvinde! Og den kvinde skulle være Regina. Shade havde fået en oplevelse som ville ændre en del ved ham, i hvert fald for nu. Måske ændrede det sig med tiden, når chokket havde lagt sig, men det var ikke til at vide.
"Ja, men godt De ved hvad jeg trænger til." Kom det så fra ham med et let grinende smil, for han kunne godt se det for sig. Men sådan var kvinder vel tit.... Shade lagde sig ned og lagde sig lidt til rette, han ville hvile sig mens han kunne, for når han først kom hjem, så var der en del at skulle se til. Tanken om hvor langt hans døtre var kommet i deres liv på denne tid, var skræmmende, han savnede dem så forfærdelig og da han havde været fanget, havde tankerne om dem som små været med til at holde hans humør oppe. Hvor han dog savnede den tid, de var blevet så store, alt for store. Voksne kvinder. Som han lå og blundede, tænkte han på dem alle tre, tænkte på alt hvad de havde lært ham igennem tiden, de havde deres moders visdom et sted. Havde han ikke haft dem, havde han slet ikke kunne have overlevet tabet af hans kone. Nu ville han snart få sig en ny hustru, det var han helt opsat på. Han kunne næsten fornemme Odette, han åbnede øjnene og så på hende med et varmt smil. Med Ash's søn i armene, så hun endnu mere voksen ud og tanken skræmte ham, han sank en klump. Tænk hvis han snart blev morfar? Pludselig følte han sig ældre end han ellers normalt gjorde. Dog blev tanken skudt væk da han hørte hendes stemme, det var som sød betryggende musik.
"Det er vidunderligt at se dit kønne ansigt igen min pige, hvor er de andre?" Hans stemme var blid og rolig, for han havde altid bevaret roen overfor sine piger. Det var dog skræmmende som Odette selv ikke virkede så ude af den igen, mon hun havde haft andre ting som havde holdt hende oppe? Shade så bare lettet på hende, han havde sådan frygtet for deres liv mens han var væk. Det var typisk en fader at mene han var den eneste som kunne beskytte sine døtre ordenligt. Han spurgte efter de andre fordi han var mindst lige så ivrig for at se dem, men det ville give mening at de stadig var der hjemme.