a hard chose

[Eru Ubasa]

Han var måske bare lidt flov over situationen. Hun var jo næsten uden tøj på, og de kendte ikke rigtigt hinanden. Yuki smilte roligt til hende og så på hende da hun gav ham ret i at man bare skulle være en ulv. Han sukkede lidt og så på hende. Da hun spurgte hvorfor han undskyldte og forklarede hvorfor han ikke behøvede trak han på smile båndet.
"jeg følte det var lidt akavet. Du står der næsten... øhm... uden tøj på og er en smuk kvinde og jeg er en ung knægt som tager dig om livet."
Han så ind i hendes øjne og smilte. Hun var alsår køn. en rigtig smuk kvinde. Hun havde sikkert haft utrolig smukke forældre. ellers var hun bare heldig.

[Deleted]

Det gav vel egentlig meget god mening, hun fik en svag rosa farve hen over kinderne, så så hun lidt forlegent væk og holdte klædet godt op sig. Måske skulle hun få lavet sig noget tøj, den slidte kjole eller denne del var næsten det samme, ud over kjolen gav hende kvalme og mindede hende om fangeskabet. Okume's brune øjne undersøgte ham så lidt, han syntes hun var smuk, det var sødt og hun havde ikke let ved at få den fine røde farve væk fra sit ansigt.
"Ville det være okay at spørger om lidt af drikke?" Spurgte hun så stille, som hun valgte at gå mod sengen igen og sætte sig ned, hun var lidt svimmel og ør i hovedet. Måske var det også derfor hun havde så let til at falde, eller, nej det kunne godt bare være fordi hun var klodset. Okume kiggede rundt, hun savnede sine bøger, de fleste var blevet flyttet til Mathayus's hjem. Sammen med hendes fine kjoler, hendes sko, alle hendes ting. Hun sukkede lidt, hun måtte finde en vogn og få dem bragt til et sted, men det krævede jo hun havde et hjem først, et hjem skulle købes eller bygges. Og uanset hvad, krævede det altså penge, nogle hun ikke ligefrem havde mere. Nu hvor hun var uden sine forældre. Og hun var ikke rigtig god til noget som sådan, så hvordan i al verden skulle hun få et job? Altså hun kunne da mestre alle instrumenter, måske kunne hun spille på en kro et sted. Åh hun anede virkelig ikke sit levende råd.