Håndværk

[Deleted]

Nu hvor sne og vinter var væk, var det tid til at handle igen. Kayton havde hele vinteren arbejdet på smukke håndskåret møbler, klædeskabe, skænke, borde, stole, alt i smukt træ og ganske flot håndværk. Der var skåret smukke naturting i, andre kunne man også finde dyr i. Mens nogle blot havde mønstre som faktisk var ufattelige smukke, ikke noget man havde forstillet sig at en som ham kunne fremstille. Efter en god lang ridetur, var han fremme og klar til at stille møblerne op. Ladet var godt fyldt og der havde været 4 heste til at trække det tunge læs. Han var taget afsted lige før solopgang, det havde været en smuk tur og skønt hans kolde personlighed ikke lagde op til det, havde han virkelig nydt det. Kayton havde en tendens til at elske alt der havde en form for skønhed, specielt hvis han kunne tage det i sin magt. Med sig havde han 3 slaver, to til at slæbe fo ham og en til at køre vognen. Selv sad han og beundrede sine omgivelser. Da de var stoppet og møblerne læsset af, stående på tæpper så de ikke blev beskidte, trådte han ned fra vognen og studerede sine værker roligt. Der kom en dyb brummen fra ham ind imelllem, han lagde hovedet på skrå og trak sin daggert for at rette en fejl på en skænk. Han knipsede og resten af hans ting blev hentet af slaverne. De alle havde et dødt udtryk i ansigtet, de virkede næsten som levende døde og det var ikke rart at se på. Selv var han ligeglad, bare de gjorde som der blev sagt. Kayton fik pudset og gnubbet fedt ind i så det lignede resten af træet.
"Stil jer ovre ved vognen, jeg sælger selv i dag." Beordrede han, slaverne nikkede og stilte sig hen ved vognen hvor hans kusk stadig sad og stirrede ud i luften. De møbler som var stilt op, var et bord med to borde tilhørende, et mindre cafésæt faktisk, en skænk og to store klædeskabe. Alt sammen lavet i mørkt specielt behandlet træ. En vind tog blidt fat i hans lange hår, han lignede et sort/hvid maleri, han stod helt stille og det eneste som faktisk bevægede sig var håret som vinden legede med. Tøjet var det som han så ofte gik i, han lignede ikke en som var rig eller velhavende, faktisk mere lidt krigeragtig, en spøjs blanding.

(Tøjet er som på billedet)

[Selia Jheduar]

det var nu dejligt at vejre blev luner og luner, for så begyndt hjorte unger og hare unger at komme til verden hvilke var meget nemmer og jage ind en stor voksen hjort eller hare det syntes Selia i vært fald, vinterne hade vær rigtig hård for flokken og det kunne mærkes at hendes bror hade vær mangle i flokken, hvor katten hade han være hele vinterne? hun hade ledt over alt i skoven når hun kunne komme til det, men hun hade ikke kunne finde ham det hade aldrig lykkes hende at finde ham, og hun savne ham meget. hun lunte lidt i udkanten af en vej der ført til et menneske marked hun hade ikke tænkt sig at gå der inde på marked lige denne dag, for hun vist det kræve det kvinderne bar og det var en kjole og ja det hade hun ikke, vis hun blev menneske nu randt hun bare rundt i en bh og trusser og så ville folk stirre en del på hende, og ja det var hun for sky og genert til som menneske og vis hun vadet ind som ulv så ville det da ende helt galt for så ville folk jag hende og prøve at pelse hende, og det var ikke just noget hun drømt om. hun luske rundt mellem træer og buske i sin sne hvid ulve form, enlig var hun temmelig sulten men der hade ikke vær særlig meget og finde og spise så marked trække meget i hende for at list ind og find et eller andet let måltid eller prøve på det, hun gik lidt frem og tilbage og endt så med at luske mod marked hun ville list ind på det bag fra så hun ikke skulle blive set i utide, hun ville gå efter boden med kød for det frist hende temmelig meget, for hun kunne lugt hjort kød, vild svine kød og meget andet og for en sulten kvinde som hende så var sådan en luns kød da bare lige sagen.

[Deleted]

Der kom flere og flere til markedet og boder blev slået op, boder med møbler som hans egen, men også tøj, smykker, grønt og kød. Der var faktisk mange spændende ting, han blev fristet til selv at kigge lidt rundt. Nogen gange var der bare noget udsøgt kød at finde her, noget som var ufatteligt rart til en god romantisk middag. At skulle få nyt legetøj med hjem var en skøn tanke, han lod faktisk en form for grynt afsløre han måske grinte? Kayton var en meget alvorlig mand, han smilte faktisk aldrig, ikke mere i hvert fald. Han virkede mere mystisk og mange blev fanget af det, noget de fortrød senere hen. Det var den der typiske mand som alle kvinder ville redde agtig type. Nogle rigmands døtre stod og beundrede klædeskabene, de var helt solgt og hentede straks deres fader for at få ham til at købe dem. Noget som behagede Kayton en del, for der blev lagt gode penge til. Efter det salg, valgte han at vifte en tjener hen, han masserede hans kinder lidt, han var en køn ung mand.
"Smil lidt og sælg resten af mine møbler!" Vislede han, inden han forlod stedet og gik lidt rundt med den anden slave som pakæsel. Der var kjoler som han gerne ville se en kvinde i, det fik han købt, de andre var, gået lidt i stykker efter han havde været lidt voldsom ved kvinden der sidst havde boet hos ham. Der blev købt lidt smykker som kunne gøre en kvindes knæ så bløde som smør og så fik han også købt nogle råvare i form af noget vildt kød og gode frugter og bær. Kayton kunne godt lide at forkæle sig selv, både med mad og kvinder. Han stod og kiggede på de forskellige former for kød der ellers var, han skulle jo også sikre sig at det faktisk var pengene værd.

[Selia Jheduar]

Selia list sig nærmer marked jo tætter hun kom på jo mere forsigtig skulle hun også vær for som ulv var hun jo frygt og med god grund hun ture godt dræbe nogle vis de gjord hende ondt eller kom efter hendes flok medlemmer, hun liste hvider til hun var bag boden nu skulle hun blot list rundt om en af siderne og snuppe det kød hun lige kunne få næsen hurtig nok hen til og bid fast i, hun snuse til luften der var en del mennesker og ja det var da bare skønt, for det gjord det her meget svær hun valgt at gå højre om boden hun stak næsen lidt frem og snuse, hun kunne se et stykke det lugt som vild svin hænge lidt ud fra kanten, en vild svine kølle hun ville nok lige kunne løbe med den i munden, hun trak vejre dybt og lage sig lige i lås for når hun så sat af ville hun sprinte frem, dog hørt hun nogle råbe "ulv!" hvilke fik hende til at for frem og lukke kæben om køllen og ellers spæne af sted genne marked hvor kvinder begyndt at skrige og gemme sig, mens alle mulig typer mænd kast ting efter hende og bod ejeren hun hade stjålet fra stod og råbe og skreg men løb ikke efter hende, hun hade stjålet fra ham før så han vist han ikke kunne fange hende. Selia spæne bare af sted med køllen i munden og tænkt kun på at hold i køllen og komme ud af marked hurtiges muligt, så hun kunne spise i fred og ro og tag en lur for det fik hun nok brug for efter sådan en løbe tur, hun var dog flere gang ved at ramme ind i folk og hun endt også med at vælte og stød ind i nogle af kayton's møbler inden hun enlig slap ud af marked og forsatte mod skoven der ville hun kunne finde skjule til at kunne spise i ro og mag.

[Deleted]

Som panikken havde spredt sig over en ulv, som Kayton kun lige med nød og næppe havde fået øje på, brummede han i hans egen lille form for grin. Folk her var ikke ligefrem jægere, nej han forstod skam godt deres måde at reagere på. Han fik tingene han havde købt bragt tilbage til hans lille sted med møblerne, her forklarede hans slave at han havde fået et chok ved en ulv som var stødt ind i møblerne og løbet videre. Fingeren pegede fint i hendes retning, noget som gjorde Kayton gnubbede sin hage lidt, måske skulle man finde denne ulv, den var køn og så var han ikke i tvivl om det havde været en tæve og ikke en almenelig en af slagsen. En rigtig ulv ville aldrig gøre dette, ikke med så mange folk på et sted. Og var hun halvt så køn som hendes ulveform, var han muligvis interesseret. Roligt stoppede nogle andre op for at kigge på resterne af møblerne, der blev solgt resten ret hurtigt og han havde allerede nu en stor sjat penge med hjem.
"Få pakket vognen med disse ting, jeg skal på jagt. Vend tilbage efter mig når i har været hjemme med tingene, det skulle give mig nok tid." Brummede han, inden han valgte at gå i den retning hans slave havde peget. Han duftede sådan set af kødet som han havde haft i favnen, men havde med vilje også gnubbet sig lidt i kødet nu hvor han var taget ud efter en sulten lille tæve. Roligt satte han i løb indtil han nærmede sig og listede herefter, så sulten som ulven havde virket til at være, var nok til at dens sanser var ude af kurs og han sagtens kunne komme rimelig tæt på. Dog ville duften af kød være overdøvende. Skulle hun i værste tilfælde ende med at angribe ham, ville han nok lade hende, de fleste havde faktisk samvittighed, specielt kvinder. Jo, der var mange fine løsninger og fælder at lokke hende i uden at hun selv ville bemærke det før det ville være for sent.

[Selia Jheduar]

Selia hade lade sig løbe et ordenlig stykke væk fra markedet, før hun stoppe op for lige at pust og trække vejre tungen hang ude af munden mens hun så rundt for at finde et ordenlig skjul at stå og spise det lækker stykke kød hun hade stjålet, hun tog køllen i munden og luske lidt hvider til hun kom til en større busk hvor hun krøb ind under og begyndt at gave løs og rive og flå i kødet inden andre rovdyr kom og ville slogs om hendes mad, hun vist flokken der hjemme sulte men kom hun hjem med sådan en kølle ville hun få ballade for de ville kunne se det ikke var fra et frisk slagte kød, hun fik hurtig ædt det hele og var stadig en sulten men nu var bunden lagt i det mindste, hun krøb ud af busken og snuse til luften. var det kød der lugt af? hun snuse lidt rundt jo det lugt af kød! oh denne lækker lugt af kød som fyldt hendes næse bore og tanker med lækkert kød. hun begyndt at list sig af sted mod lugten, måske var det en uheldig persone som var på vej gennem skoven med kød? eller en jæger? hun håbe ikke det var en jæger for så var det med at smutte, for med hendes flotte hvide pels så var det bare med at løbe. hun list nærme som hun kunne tydelig duft dette lækker kød komme nærmer og nærmer. hun kom rundt om et træ og fik øje på kayton, hun kunne lugt kød duften kom fra ham men dum var hun ikke, han var ikke mad! han var blot et sært væsen i hendes øjne, var han en trussel. pelsen rejst sig som hun begyndt at knurre fare truene af ham, i håb om han ville bakke væk eller løbe sin vej, vis ikke det hjalp ville hun enlig bare angribe vis hun så nogle tegne på angreb fra hans side af eller våben så tøve hun ikke, men ellers ville hun flygte men ikke hjem til flokken ikke før hun var sikker på han ikke fuldt efter hende. hun holdt sig på god afstand og vis han kom nærmer gik hun i en stor bue uden om mens øjne blev holdt på ham og hun gøe og snerre voldsomt, ind i mellem sprang hun lidt frem bare for at maker sig ellers ellers trak hun lidt tilbage og holdt øjne med ham.

[Deleted]

Det var klart at hun knurrede af ham, det fik ham blot til at nikke lidt forstående. Så satte han sig roligt på hug, rakte hånden frem og lod det kærlige og rolige blik glide ind i de noget specielle øjne. Selvom han ikke var en mand med smil på læben, det sås faktisk aldrig at han smilte, kun med øjnene meget svagt, så faldt mange kvinder for ham. Det var nok mystikken i en meget alvorlig mand som viste omsorg og romantik på formel og rolig vis. Selfølgelig et spil fra galleriet, men sådan var det jo med ham, han lokkede kvinder i fordærv, nogle forblev endda forelsket og troede det kunne hjælpe ham, eller også var det ganske enkelt spændende med så dominerende en mand i sit liv. Lige nu var han rolig og varm og rar at se på, selvom han stadig virkede alvorlig.
"Jeg gør Dem intet prinsesse, jeg er bekymret for Deres helbred. Sult klæder ikke så smuk en skabning." Hviskede han charmerende og ømt, dog med sin dybe grove stemme. Den store hånd som rakte mod hende, var til for at hun kunne snuse til ham, på den måde blive lidt mere tryg ved ham. Det hjælp ham en del at kende godt til naturen og dens dyr, samt vide meget om de forskellige racer og i sin tid havde han været god til at læse folk. Det mente han nu stadig han var, selvom hans sanser og begær kunne sløre ham en gang imellem. Hun var yderst smuk som ulv og han kunne kun forstille sig en kvinde derefter, faktisk regnede han med noget platinblondt hår, lyse blå øjne, det som man så hos mange kvinder. Dog håbede han da på en afveksling, de blonde typer var begyndt at kede ham.

[Selia Jheduar]

Selia holdt sig forsat i forsvars posituene, for hun stole ikke på dette væsen der nu rakt hånden mod hende. hun snuse ikke til, næ nej for hun var ikke et tamt dyr og han skulle alle deles heller ikke tro det. hun bed lyn hurtig ud efter hånden og bed fast, hun knurre forsat som en gal mens hun lukke kæben fast, hun kunne smag ham nu hvilke fik hende til og slippe for føj det han smagt ikke godt, hun ryste på hovedet og trak sig på afstand igen, og forsatte igen med at knurre og vis tænderne mens hun holdt øje med ham. i starten kigge hun ikke på hans øjne, mens hans arme og hænder for at sikker sig der ikke var tegne på angreb eller han pluslig trak noget frem. hun begyndt dog og kigge lidt mere på andre dele af ham uden enlig at flytte hovedet særlig meget, for så 'uheldig' som hun nu var så var hun jo utrolig nysgerrig omkring andre væsner uden for skoven og uden for hendes flok også selv om utallig gang hade fået og vide fra hendes forælder at man skulle hold sig fra dem og blive i flokken, hun vist hun først kom i problemer vis hun lave noget der kunne vanær hendes far eller som kunne bringe fare til flokken, det værst ville nok vær hun fik unger med en ikke ulve animagus men sådan noget tænkt hun ikke vider over, for hende som mor nææ nej det ville nok ikke lige vær hende, hun ville ud og opleve ting og se ting men hun ville altid søge tilbage til flokken for der hørt hun hjemme, hun så til sidst på denne fremme mands for han var vel en mand? det var så sjælden hun så de andre i flokken blive til deres rigtig menneske form så hun glemt tit hvordan mænd så ud, hun så på hans øjne de så sjov ud. det blik minde lidt om det nogle af hannerne sendt efter deres mager når de kom hjem fra jagt, hun lage ikke mærke til hun stoppe med at vis tænder og lag hovedet en smule underne på skrå for hvorfor så han på hende med den slags øjne, det var ikke en behalig følelse hun fik i maven af det, og det fik hende enlig bare til at tage et par skridt tilbage og enlig bare sætte sig på røven og ellers stirre på ham med de mørke øjne stadig med mest fokus på hans hænder for prøve han noget så sad hun altså fast i hans ben eller arm og det var helt sikkert.

[Deleted]

Han kunne sagtens have valgt at fjerne hånden, men han lod være, sådanne ting gjorde han en gang imellem. På en måde for at vise han var ganske ufarlig og ikke havde ventet det, som troede han på det bedste i alle væsner. Det gjorde ondt og det gav han også utryg for, dog som den sadist han var, nød han faktisk smerte et skjult sted. Kayton kom med et smertefuldt støn og trak hånden til sig da hun gav slip og ømmede sig. Øjnene viste nu forvirring og sorg.
"Jeg vil Dem virkelig intet ondt, det er vidst ikke helt gensidigt." Kom det stille fra ham, han rejste sig og gik lidt væk fra hende og satte sig ned. Roligt rev han et stykke af sit tøj for at forbinde sin hånd, sådan et ulvebid var ikke ligefrem noget som blot var små bisser. Nej lange sylespidse tænder var boret ned i hans hånd, blodet dryppede ned i græsset foran ham. Da han strammede stoffet om sin hånd, kom endnu et smertefuldt støn fra ham.
"Hvis De ville have jeg skulle lade Dem være, kunne De blot have sagt det." Lød hans stemme ganske svagt, stadig i hans egen charmerende dybe brummen, dog ganske trist. Nu lignede han en som ville sunde sig lidt, inden han gik derfra. Han lukkede roligt øjnene og klemte dem lidt sammen for at udholde den dunken som fandt sted i hånden der gjorde pisse ondt.

[Selia Jheduar]

Selia sad ganske roligt og kigge enlig bare på ham, som hans blik nu ender sig hvilke ikke under hende for hun hade lige bidt ham, men hun brød sig dog stadig ikke omme ham. hun blev siden på enden og lod enlig bare blikke hvile ganske roligt på ham. at han forsat holdt ved han ikke ville hende ondt var hun altså stadig ikke helt sikker på, og at hun bare skulle have sagt han skulle forsvinde ja hallo hvorfor troede han ellers hun knurre, hun kunne jo ikke rigtig tale hendes menneske sprog var temmelig rusten og hun leve jo som en ulv stort set hele tiden så at tale var ikke noget hun rigtig behøve. hun ryste sig lidt og kløe lidt bag øret for hun hade ikke rigtig noget og sige, hun sad dog bare og kigge på ham som han tydelig sad og ømme sig. hun fik det enlig lidt skidt med at have bidt ham for han hade jo ikke rigtig gjord hende noget, men hun hade bidt ham. hun endt med at rejse sig og bevæge sig roligt hen til ham hvor hun snuse først til hånden, hun kunne både se og lugte blodt hvilke ikke lugte så godt i hendes følsomme næse. hun ryste på hovedet og kørt poten over næsen bare for at indikere at lugten ikke just var behagelig for hende. hun så på hånden hun kunne ikke rigtig gør så meget, men hun kunne da sig undskyld eller prøve. roligt skift hun udsende, det sort hår hang i en løs knold. hun hade kun en lilla bh og trusse på, huden var gylden brun som hade hun vær i solen i flere dagen, hun så roligt på hånden med de mørke brune øjne og forsigtig tog hånden der var forbundt, med temmelig hæs stemme efter som det var ja umenlig tider siden hun bare hade brugt den til på nogle måde at snakke, "u..undskyld" sag hun stille, mens hun kigge på hånden før hun så op på ham hendes øjne var stor og vedmodig som en stor trist hund, hun begyndt dog og fryse for ja varmt var der ikke. så hurtig skift hun igen til ulve form og ryste sig for lige at få den værste kulde af sig.

[Deleted]

En af de mange ting som Kayton mestrede, var at skjule sine tanker og reaktioner, de fandt sted bag hans fasade af alvorlighed. Naturen om dem havde han godt lagt mærke til, han nød at se smukke sunde træer som kunne blive fine møbler. Den hobby havde ingen set en mand som han være glad for, men det fik ham til at slappe af og holdte ham rig, da han tydeligt havde et talent dertil. Det gik efter hans hoved at hun nu blev fyldt med skyldfølelse. Han så på hende med et roligt blik som hun kom tættere på, og da hun sagde undskyldt, blev hans øjne fyldt med varme igen.
"Det er okay, jeg blev blot så fasineret af Dem. Deres skønhed er uden lige, både i ulveform, men da sandelig også som kvinde." Lød det roligt og formelt fra ham, som han nikkede enig med sig selv. Så tog han lidt fat i hånd som gik lidt i krampe, hendes bid var noget af det mest betændte og chancen for infektion var ret stor. Kayton rejste sig og holdte fast om sit håndled hårdt for at stoppe blodet i at føre rundt, nogen gange tænke han ikke lige langt. MEn heldigvis havde han en medicinkyndig på Olunuro mansion til at hjælpe sig.
"Ville det være forkert at byde Dem på middag? Jeg bryder mig virkelig ikke om en smuk skabning mangler føde." Spurgte han med sin dybe stemme, dog så forsigtigt som han kunne og holdte hænderne til sig denne gang, som var han stadig lidt forsigtig.

[Selia Jheduar]

Selia begyndt enlig at få varmen igen i den stor pels, hun så roligt på ham som hans blik ender sig igen. og det var altså noget underligt noget som det hele tiden ænder sig, hun forstod ikke helt alt det der hans sag om skønhed eller hvad var det for et ord, hun lag hovedet uforstående på skrå, for så mange komplicere menneske ord kunne hun alt så ikke, hun kun mere de simple ord som sult, glad, undskyld, væk og sådan nogle ord små børn enlig starte med at lære når de skulle lære og snakke, hun tråde en smule væk væk bare sådan han hade plads til at komme op og stå vis han gerne ville op og stå, for jorden var ikke just varm og side på. at han igen begyndt og snakke forstod hun orden, mangle føde og middag. hvilke fik hendes øre til at rette sig op og halen lover for sag han lige mad! hun var jo enlig stadig sulten, men.. hvad så med flokken hun buret komme af sted og få jagte noget mere så flokken kunne få mad, hun kigge lidt tilbage mod den dybere del af skoven for hun vist de andre var lige så sulten som hende vis ikke mere, det her var ikke behaglige for vis hun gik med skulle alle de andre jæger bare knokle mere og hun ville bliv foder hun trippe en smule på stedet og kunne ikke lig at hun endt med at sætte sig på røven med ryggen til ham og prøve at regen et eller andet ud, hun kunne jo bare gå med få noget mad og så skynde sig hjem igen, ja den plan kunne godt gå! hun lover lidt med halen uden at tænke over det og endt med at rejse sig igen og så på Kayton og holdt ellers øje for stadig kunne han jo finde på mange ting.

[Deleted]

Hvad der sådan lige foregik op i hovedet på hende, vidste han sådan set ikke, men hun var lidt begyndt at miste hans interesse. I jorden kunne han mærke hovene fra heste, det måtte være hans vogn der kom for at hente ham igen. Der var gået et godt stykke tid med det her, og med en del tavshed. Kayton gik ud hvor man kunne se en vej, her kom vognen ridende, hans slave stoppede op og hoppede ned for at åbne den vogn de havde skiftet til i stedet for ladet. Indeni var der puder og tæpper, der var forberedt på hvis vejret skulle skifte til noget koldere. Og så vidste han at kvinder elskede at hygge med sådan noget stads. Han så afventende på hende, slaven stod ved den åbne dør til vognen og stirrede blot lige ud i luften.
"Skulle De med?" Spurgte han så, som han slog armen mod vognen. Han var høflig og rolig, formel og alvorlig, hans blik var dog blidt og varmt. Kay var en meget skiftende forvirrende og sjov type, senere fandt man også ud af han var lettere psykotisk og ond. Derhjemme var slaverne allerede igang med hans aftens måltid, som ville blive lidt af en middag, der blev altid lavet rigeligt, så havde han til hvis han mente nogle slaver havde opført sig pænere end andre. Nogen gange sultede han dem, bare for at se dem kæmpe om resterne, vældi god underholdning.

[Selia Jheduar]

Selia så på ham som hun selv kunne høre og fornemme heste hove mod jorden, på vej i deres retning. hun spidse øre og så mod lyden, hun lidt roligt efter Kayton og så på slaven noget over dette væsen gjorde hende utryg de så.. så.. så liv løse ud nærmest døde, hun så på vogne og meget forsigtig snuse lidt til den, bare for lige og tjekke lugten ud og bare for sikker sig at den tingest var sikker. da hun syntes at den virke okay kigge hun op i den, puder og tæpper var ikke rigtig noget hun sådan var bekendt med, hun lod sig dog igen blive menneske og hurtig frøs hun igen, og det kunne tydelig ses på den lækker brun hud der var dække af mini knupper, en ordenlig gang gåse hud, hun hade heller ikke sko på. hun kom lidt usikker op i vogne og måtte bukke sig lidt for ikke at dunke hovedet op i vogne, hun satte sig lidt forsigtig mellem nogle af puderne. hun så nysgerrig rundt, og hade armen under bryst for at holde varmen, hun endt dog med at kaste et blik på puderne og tog en og studere med underne øjne den var blød, og behalige mellem fingerne. hun hev en smule i den men ikke sådan den gik i stykker, hun kom med et lille pige fnis hun var jo ikke andet ind et for vokset pige barn uden ret meget sprog, hun så der efter på et af tæpperne hurtig fik hun vikle sig ind i et og kunne gætte det skulle bruges til at holde folk varm med, hvilke lykkes for hun hade det nu dejlig varmt lige nu. hun smile for sig selv som hun hade pakke hele over kroppen ind og det meste af hovedet, kun bene var ikke dække og de var krøbet op under hende. hun sad sådan lidt også efter vogne var sat i bevægelse før hun pakke sig selv lidt mere ud og dække bene og sad med over kroppen fri, hun sad lidt og virke mere afslappe ind før. hun var stille men det var fordi hun jo ikke hade så meget tale gave men hun så dog på kayton og så på hånden "ondt?" spurt hun og pege på hals hånd, hun ville enlig bare vide om det stadig gjorde meget ondt efter hende rimlig grimme bid, hun hade ikke sparet på kræfterne.

[Deleted]

Det var tydeligt hun frøs, så det var heldigt nok at han havde tæpperne med. Da hun gik op, brummede han lidt tilfreds, og fulgte med hende op i hestevognen. Den var tagdækket, skåret i flot træ og mønstrene på den havde han selv lavet, givet den lidt hans eget præg. Slaven lukkede døren efter dem, satte sig op som kusk og satte hestene igang, han vendte vognen rundt og red mod Olunuro mansion. Han sad og så roligt på hende med det blide og varme blik, dog stadig intet smil på læberne, det var kun øjnene som lod til at kunne smile, resten var alvorligt. Da hun spurgte ind til hans hånd, sad han stadig med den anden hånd rundt om håndledet stramt.
"Meget...." Kom det roligt fra ham, han så ud af vinduet og nød at se naturen derude glide forbi. Det ville tage et par timer at komme til hans hjem. Der ville aftenen nærme dem, så det passede perfekt. At han havde fundet et væsen som ikke engang kunne tale ordenligt, gik ham lidt på, han var begyndt at fortryde sit valg, men så kunne han vel opdrage på dyret i hende i stedet. Kayton kunne godt siges at være doven, men det var nok nærmere fordi han havde bestemte ting han hellere ville end andre. Det skulle være passion for det han lavede og var den der ikke, ja så fandt han på noget andet af lave. Kayton kedet sig hurtigt.