Håndværk

[Deleted]

Hesten blev skræmt, men Kayton var allerede af hesten og han undviede hendes angreb for at slå hårdt ud efter hende i håb om at ramme hende i siden. Bowen gispede stadig efter vejret, han så bedende på Kayton der ikke lod sig mærke af det, faktisk var det blot en ting han holdte af. Han fik ham op og stå, stilte ham ind foran sig og satte en dolk ved hans hals. En forkert bevægelse fra Selia's side af og struben ville gå på knægten.
"I er ikke så let dumme, Bowen, du burde vide bedre end at trodse mig også selvom du ikke har været her længe. Dine pinsler vil blive uendelige, med mindre din lille veninde har noget at bytte din frihed med." Vislede han vredt, han så på Selia med sine nu øjne der var fyldt med den ondskab der lå i hans væsen. Hvordan han havde været som almen elver var der ingen der vidste. Hans mester havde fået fat i ham som helt lille den gang. Bowen så på Selia, han prøvede at fortælle hende hun var skulle stikke af, flygte. Kayton vidste godt hun havde kaldt på hjælp, så han ville ikke lade det trække for meget ud.

[Selia Jheduar]

at hesten var bleven bange, hjalp ikke så meget nu da kayton jo var komme af hesten før hun nåde at skræmme den, at hun misse var ikke noget nyt det kunne jo ske. men at han slog hårdt ud efter hende, og ren faktisk ramt hende i siden gjorde hun ikke lande lige ned som planlagt men blev slynge til siden og lande på de ene side hvor hun gled lidt hen af jorden før hun fik fod fæste igen og rejste sig op igen og ryste det af sig, det gjorde godt nok skide ondt men hun hade prøve være ind det, hun var enlig klar til at for på ham. men da han tog dolken op for and browns hals stod hun stille men hun forsatte med at vise tænder og knurre, at brown forsøgt at få hende til at flygte gjorde hun intet hun agte ikke at flygt ikke uden ham! at kayton spurt om hun hade noget at bytte brown for, kunne hun kun komme i tanke om en ting og hun brød sig ikke om det. men vis brown skulle slippe så måtte hun offer sig og hun hade en grim fornemmelse af hun nok ikke kom hjem igen.. ikke helskindet i vært fald.. vis hun da kom hjem. hun kunne høre lyden af dem hun hade kaldt efter nærme sig hastig, hun vist så et sted godt at tøve hun for længe ville kayton nok ikke vente meget mere og måske tage brown med sig igen, og ja som kayton sag blev det meget smerte fuldt for den stakkels brown. hun ryste på hovedet og så ned, vis hun ikke tog med hjem til flokken ville hendes familie blive ud af sig selv.. og i værst fald lede efter hende og måske ville kayton gør dem ondt vis de fandt hende, hun endt så med at gå hen til kayton i ulve form dog og gik hen til hans ben ganske roligt uden at knurre og uden at bide, hun puffe så til brown som tegn på han skulle gå.. så blev hun.. hun satte sig der efter bare ved kaytons ben med øren lagt ned og blikket i jorden, hun ville ikke lade ham skade brown han hade bare prøve og hjælpe hende. snart kunne man se ulve nærme sig, i en stor hvid bunke line det. men enlig var der nok en 5 stykker men de var stor. selia så mod dem, jo det var dem! det var flokkens stærke jæger. hun tænkt sig ikke lige om men rejst sig, og lytte som de gøe og knurre mens de kom sprintene i mod dem så hurtig de kunne.

[Deleted]

Der kom en tilfreds brummen fra ham i og med han ramte hende, han var en stærk mand og havde god kontrol. Det var dumt af hende at tro han sådan bare ville lade Bowen gå, han havde stadig fat i ham da hendes medlemmer af den flok hun tilhørte dukkede op. Bowen trak vejret hurtigt, han vidste hvad Kayton gjorde når han skulle ud af kniber og det ville højst sansynligt gå ud på han mistede sit liv. Hvorfor ville hun ikke bare flygte? Han skulle nok tage sin straf, han var jo slave og havde gjort sin herre uret.
"Stop lige der! Eller drengen dør, og pigen hvis i er uheldige!" Vrissede han, han lod sin dolk snitte forsigtigt i Bowen som stod helt stille og ikke engang turde trække vejret. Kayton så ned mod ulvene og kneb øjnene sammen. Han satte fingerene op til munden og piftede højt, en masse jagthunde kom stormende, der var 15-20 stykker. Nok ikke nok til at hamle op med hendes store venner, men nok til at han kunne svinge sig selv op på hesteryggen og hive Bowen med sig. Selia havde han intet på længere, han var ligeglad og i stedet for at lokke dem til sit hjem, red han videre ud i skoven og stoppede op ved et velkendt sted for ham. En lysning han lod til at føle sig godt tilfreds i. Bowen rystede af skræk, han vidste hvad Kayton gjorde ved ulydige folk.
"Herre tilgiv mig, jeg var svag, som hver anden mand ville være i hendes selvskab." Pev han som han knælede og lod hovedet hænge med blikket i jorden. Kayton så blot roligt på ham, hvilket ikke var et godt tegn, han var ovre sit raseri, altså fuld kontrol. Pis! Dolken gled op af hans kind og ridsede ham endnu engang, så rent at det faktisk ikke gjorde ondt da det skete, mere sveg efterfølgende.
"Vi venter......" Brummede han bare som han så ud i skovens bryn, han ville se om Selia og hendes flok valgte at følge efter. Kayton rejste sig op og sparkede hårdt til Bowen, som tabte luften helt ved sparket i maven som fik ham til at knække sammen.

[Selia Jheduar]

Selia nåde knap nok at register hvad der skete, men snart var hende venner der. og hun kunne se de var sur på hende og hun vist hvorfor. men de så også truende på kayton som de begyndt at liste sig nærmer forsigtig, ind til han sag han ville dræbe dem begge vis de ikke blev ståenden. de stoppe og knurre og gøe af kayton, da han pift lag de øren ned og selia så rundt og trak sig hen til sin venner, da de 15-20 hund kom begyndt hendes venner og gø, og snart for de i flæsket på dem. og der var en vær tumulten og kæmpen, ganske rigtig ville de små køter ikke vær noget særligt selv selia fik skadet nogle af dem, nogle af hunden flygt andre blev dræbt. selia hade bid sår og rifter i pelsen og hun hade blod om munden og i pelsen, hun så rundt både kayton og brown var væk. hurtig fik hun færten af dem og satte kursen mod dem i rask løb, kun 2 af hendes venner løb med hende resten blev og tog sig af de sidste hunde, de stoppe på god af stand som selia så mod brown ligge på jorden og hun kunne dufte hans blod, hun så på kayton og knurre dybt det samme gjorde hendes venner der var større ind hende men de var også mænd.

[Deleted]

"SÅ hold dog kæft tæve!" Brummede han vredt, han samlede Bowen op som stadig prøvede at få vejret, han var ved at besvime af frygt. Det der med at skulle dø var ikke lige noget han ville, men dum som han var, mente han at han skulle åbne kæften. Han rettede sig lidt op og kiggede bedende på Selia.
"Bare gå, vend ryggen til, jeg er virkelig ikke det her værd!" Det sidste blev næsten slået ud af ham i luft da Kayton satte en albue lige ind i ryggen på ham så han faldt på knæ. Det var dog utroligt som den åndssvage unge skulle spille helt, helt ærligt, han havde kun større og større chance for at skulle lade livet. Kayton trådte ned på hans ankel, lavede et vrid i sin fod som gjorde at Bowens knogle gled fra hinanden. Et smerteskrig lød igennem skoven og en tåre pressede sig godt nok på.
"Stop så med at spille helt din åndssvage unge." Kom det i en hviskende brummen fra ham, han magtede virkelig ikke at lytte til det pladder meget mere.

[Selia Jheduar]

Selia blev ståenden på stedet og knurre bare mere som kayton bad hende holdt kæft og det fik hende kun til at træde nærmer, hun så på stakkels brown og hade det virkelig skidt med at have bragt ham i denne situation, hun tøve kort med at komme nærmer som brown valgt og råb hun skulle gå. de to andre ulve så på hende, knurre og snerre enlig sag de bare til hende hun skulle vende rundt, flokken vente og de kendt jo ikke brown så hvorfor hjælpe? selia ryste dog på hovedet og fnøs og så på dem med et skabt blik før hun så på kayton og så ham træde på browns ben og hun kunne tydelig hør det gjorde ondt, nu var det nok! hun satte af i fuld fire spring og vist tydelig tænder nu ville hun ikke bare såre kayton hun ville direkt dræbe ham vis hun fik chancen, de tor andre var hurtig efter hende, og gøe og knurre som de nærme sig kayton. selia ville gå efter struben nu skulle kayton ned! de andre ville gå efter arme og ben! han skulle hæmmes og der fra ville de andre vudere om han skulle skades mere, men selia var gået til angreb for at dræbe og det var tydeligt.

[Deleted]

Der morede ham tydeligt at en simpel lille slave kunne betyde så meget for Selia, han rystede på hovedet og sprang op i et træ hvor han satte sig på hug på en gren og kiggede ned mod de fine ulve. De kunne ikke klatre, så det var ret godt for ham at have fundet det sted han kendte allerbedst. Bowen lå bare stille, han turde ikke røre sig, at lade livet blev kun en større og større bekymring. Han vidste at Kayton elskede at provokere og når han blev træt af at lege, slog han ham ihjel som finale og med den viden, havde han næsten allerede givet op. Hans ankel var uduelig, han kunne ikke gå og han kunne ikke nå hurtigt nok væk.
"Sig mig engang, hvad ville Deres fader ikke sige til at De sådan sætter livet på spil for en simpel slave som ikke engang er af jeres slags? De udsætter flokken for fare, gør lidt for meget for en simpel knægt til hvad er sundt?" Lød det roligt fra ham, han sad i træet og rensede sine negle med dolken, han slappede ganske af, men var dog forberedt på træk fra ulvene af. Og stadig havde han et øje på Bowen, som nu havde set sit snit til måske at flygte, han måtte da gøre et forsøg som han slæbte sig hen over jorden med de kræfter han nu havde i armene.

[Selia Jheduar]

at kayton hoppe op i et træ fik hende blot til at ænder kurs og løb hen til brown for ja ulve kunne ikke klatre men mennesker kunne, så ænder de form kunne de nemt komme der op. hun så på brown og puffe til ham med næsen, hun pev svagt for hun kunne se han hade ondt. hun så vredt på kayton som han snakke, han hade jo ret men hun ville ikke give ham ret. hun knurre som hun så mod de sidste 3 ulve kom tilbage, hurtig gøe selia og de to af dem blev til mennesker og tros de ikke kunne lig det fik den ene brown op over skulderne, begge mænd var mere klædt og hade ind da våben i form af en dolk i deres bælter, de to mænd så mod kayton og knurre før de så på selia og de 2 sidste ulve "i går.. NU!" hæve han stemmen og så fast på selia der tydelig helst ville blive og myrde kayton men hun fnøs og gik så hen til mændene som begyndt at løbe med brown over skulderne mens selia danne bagtrop og skulle holde øje med om kayton kom efter dem, eller forsøgt at myrdet nogle af dem.

[Deleted]

Bowen blev forvirret, hvad skete der nu? Han så sig lidt om og ømmede sig da han ikke ligefrem blev slynget pænt hen over et par skuldre. Kayton brummede bare, han så mod ulvene, det var fint nok at de fik ham nu. Selia kom til at se ham dø en smertefuld langtrukken død, men han måtte desværre tænke sig til synet og drømme om det. Der kom et par host fra Bowen, en smugle blod viste sig i mundvien, men han tænkte det bare var sparket i maven. Desværre var han helt forkert på den, han havde ret i at have haft givet op. Da Kayton skar i ham, var der gift på kniven, en dødbringende gift, som gav en en langsom død. Alle Bowens organer ville give efter en efter en, over flere uger med smerte og lidelse. Og kendte han dyr ret, ville de intet risikere og sikkert efterlade ham et sted i sidste ende for ikke at blive smittet. En fornøjet brummen kom fra ham som han sendte Selia et triumferende blik. Han hoppede ned og begyndte at finde sin vej hjem, han fandt hesten på vejen og red i sikkerhed, mens han grinte fornøjet. Den dag fortalte han sine slaver hvad der var sket og hvis nogen trodsede ham, ville det gå meget værre til, da dette var ganske let sluppet.

//out

[Selia Jheduar]

Selia tog sig ikke af kaytons smile men gav ham bare den kold skulder, men som de bevæge sig mod hendes flok fornæmme de andre at der var noget helt galt med brown, så de stoppe og lag brown op af et træ, hvor efter en større diskution begyndt for det var sandt de kunne ikke risiker flokkens helbred og sikkerhed bare fordi selia var stædig og ville hjælpe denne fremme mand, selia ville ikke gå med til at bare efterlade ham eller dræbe ham for at ende hans lidelser som de ikke vist ville blive værre og værre med tiden, til sidste forlod de andre selia og brown og tog tilbage til flokken, selia blev hos brown for at hold ham med selvskab i troen på han snart ville få det beder, hun ville hente ting til ham og hold ham varm så godt hun kunne når natten kom. sådan blev det ved i uger inden giften som kayton hade fået i brown slog ham ihjel hun sad med hans hoved i hendes skød ind til han ånde ud, hun snøft og strøg den stille brown over håret inden hun fik lave grav til ham og lagt ham ned i den og dække ham til, og der efter en lille bunke sten oven på hvor hun ellers sad lidt og kigge på kraven og snøft mens hun gned tåre ud af øjne inden hun blev en ulv og luske der efter bare tilbage til flokken for at få sin skide balle af sin far og leder.

Out//