Håndværk

[Selia Jheduar]

Selia sad enlig bare og stirre på ham, da han sag hånden gjorde ondt bed hun sig lidt i læben. hun endt med at kigge ud og kigge bare på alt de nu kørte forbi, hun vist ikke hvad Kayton tænke eller planlage eller om han fortrød at han hade tage hende med, hun var ikke vel talene nej men hun var også mere ulv ind menneske, men hun kunne godt tale i lidt større sætninger hun skulle bare lige i gang igen med at snakke, at det ville tage lidt timer inden de var der. ja sådan var det vel, hun sad roligt og mærke vognens bevægelser og de hump og huller der nu kom der fik hende til at hoppe i hele kroppen, det fik bryst til at hoppe temmelig meget i den let løst siden Bh vis de endt med at vælte ud ja så ville hun enlig vær lige glad for hun kendt ikke rigtig til det med at dække sig til vis dele af ens krop blev vist, hun var for pokker en ulv og de had pels de behøve ikke at dække sig! hun kløe sig lidt bag øret og så der efter på Kayton igen "hvor skal vi hen?" spurt hun så og kigge på ham, mens hun ellers bare sad så roligt og stille hun kunne tros vognes bevægelser. hun følte sig lidt utilpas, mund hun var ved at blive køre syg? hvad pokker det så en var hun hade bare hørt ordet før en af de gang hun hade vær i en lille by, et barn hade vist sagt han var køre syg eller sådan noget, ikke at hun rigtig hade hørt efter eller tænkt over det lige den dag men hun var ved at fornemme at det var sådan her det føltes at vær køre syg.

[Deleted]

Turen var et par timer lang, meget af den havde gået med stilhed. Kayton havde svaret ganske rolig:
"Hjem til mig." Han var en ærlig mand på nogle punkter, han prøvede da at virke som en troværdig mand. Hestenes hove trampede blidt i jorden, de vrinskede ind imellem og slaven svang tøjlerne så det gav et smæld og de havde reddet hurtigere den sidste vej. Da vognen endelig stoppede, stod de udenfor et stor massion, mørkt og uhyggeligt. Det virkede mindst lige så dødt som slaven. Slaven åbnede døren for lod dem stige ud, først Kayton og derefter hjalp Kayton Selia ud til sig. Stedet virkede forladt, men det var det ikke, folk gemte sig bare og turde ikke gå i vejen før de blev kaldt hen. Kayton lavede de rare øjne og bukkede til hende som han slog armen ud mod sit hjem.
"Velkommen til mit hjem." Brummede han roligt, inden han rejste sig op og ville følge hende med op til den store hoveddør. Slaven kørte vognen væk og tog sig af hestene, hele stalden faktisk. Hver sin slave havde sit sted at være. Dørene blev åbnet da de kun lige nåede op til dem. Der var entreen stor og død, grå i farverne, kedelige og dystre, stedet trængte til en kvindelig hånd, men for hende ville det vel virke som en grotte, hvilket nok var en fint nok miljø for hende. En god ting tænkte han. Da en af de kvindelige slaver så hvor lidt tøj kvinden han medbragte havde på, skyndte hun sig væk, kort efter kom hun tilbage, slog lynhurtigt et stykke silkestof om hende, fik syret det hurtigt sammen bagpå og vupti. Hun stod i en kjole.
"Undskyld mit tjenestefolk, de er ikke van til en kvinde af Deres slags. Sig endelig til hvis stoffet genere Dem." Lød det roligt fra ham, han brummede lidt og så på slavekvinden med et alvorligt og hårdt blik.

[Selia Jheduar]

Selia sad roligt under hele den resterne tur, hun kigge roligt ud som vogne stoppe og Kayton steg ud hun efter lod tæpperne og lod ham hjælpe hende ud, hun så på det stor hus? eller hvad end mennesker kaldt så stor hjem, hun fik gåse hus. ikke fordi hun frøs men fordi der var noget over stedet der fik det til at løbe koldt ned af ryggen på hende. hun så rundt, alt virke dødt som efter en skov brænd.
Selia fuldt roligt med ham mod døren mens hun kigge nysgerrige rundt, som de tråde ind i dette stor bygning så hun rundt, det minde lidt om hulen de sov i om vinterne men stedet her virke mere ugæstfri og kold ind hulen. hun så på slave kvinden som nu løb og kom igen, selia nåde ikke rigtig at gør så meget inden hun stod påklædt. hun så ned af sig, at have så meget tøj på føltes sært, og stoffet var meget glat, hun så i vært fald ikke ud til at vær helt vild med det. "jeg..ikke vand til.. så meget tøj" fik hun frem sagt og lod fingerne rør kjolen ved bryste og ned af maven, hun fortrak altså sin ulve pels når hun var i ulve form, ellers bare i den smule hun hade på ellers. jo vist var hun fascineret af menneskers tøj men hun hade aldrig selv syntes hun var pæn i det.
hun så på kvinden og der efter Kayton for hun vist ikke rigtig om hun skulle behold kjolen på eller flå den af for hun ville heller ikke vær uhøflig men hun brød sig ikke helt vildt om det, selv om kjolen da hjalp med at holde på varmen for hun frøs da en smule hun syntes ikke stedet virke særlig varmt eller venligt, måske hun skulle vær stukket af og bare vær løbene hjem til flokken og ikke set sig tilbage.

[Deleted]

Han viste hende roligt til hans gildesal, hvor et bord stod dækket op til to. Der var råt, men også stegt kød, kartofler, grøntsager som var kogte. Det duftede herligt, men kødet trængte som altid allermest igennem. Han fulgte hende hen til bordet, trak stolen ud og brummede let.
"Som sagt, klæder det ikke et kønt væsen at sulte." Kom det roligt og formelt fra ham. Da hun var kommet ned og sidde, satte han sig selv. Han forventede ikke bordmanere fra hendes side af, så han tog selv med fingrene som tegn på hun bare kunne spise som det passede hende bedst. Slaverne var en smugle nysgerrig på den nyankomne og en ung mand som stirrede upassende meget, ville gerne advare hende, men han vidste ikke helt med sig selv om han turde. Kayton viftede med hånden, han mærkede deres tilstedeværelse og brummede lidt utilfreds. En af de kvindelige slaver var blindt forelsket i Kayto og blev altid jaloux når han havde en ny kvinde med sig. Der var tændt fakler rundt omkring i gildesalen, samt et par lys på deres bord. Han ansigt udviste venlighed lige nu, men også sult, så han holdte sig skam ikke tilbage og spiste blot som en hulemand ville have gjort det. Hvem var en ulv at dømme?

[Selia Jheduar]

Selia så på ham som han før hende ind i gildesalen og med det samme ramt duften at både råt og stegt og ja hvad pokker alt andet nu lig var, men det fik hendes mave til at næsten brøle for hun var altså bleven rat sulten igen efter den tur, hun satte sig på stolen og ane ikke rigtig hvordan hun skulle spise eller hvor hun skulle starte, hun kigge lidt op mod kayton og kunne se han spist lidt lige som...ja en ulv tja vis han selv spist sådan så gjorde hun sandlig også. hun tog fat i noget råt kød og snuse lidt til det før hun eller rev i det og hun spar ikke på krafterne og det var tydelig hun var sulten for hun tog for sig, øjne blev også en smule mere dyrisk og hun hade svært ved at holde sig i sin menneskelig for for hun hade bare lyst til at gå helt vild på maden men hun styr sig dog, hun kunne dog fornemme en vis aura fra slaverne. hun så hen mod dem ført på manden med et lidt underne blik, og der efter kvinden ja hun var enlig nem og aflæse men hun sag intet, men den manden der stod blandt slaverne line en der ville sige noget eller var hun bar lidt for panoide? hun kigge på maden igen og spist vider til hun var helt fuldt og nærmest træt, hun tørt hænderne i sin serviet og der efter munden og lag så pænt hænderne på sin lår, så mæt hade hun ikke vær utrolig længe, "tak.. for mad" sag hun stille men dog så han ville kunne høre det, hvor efter hun så på ham.

[Deleted]

Et nød virkelig at se hende tage for sig og spiste selv en del mens han betragtede hende spise så ivrigt. Tjeneestefolkene begyndte at tage af bordet og rydde op derefter. Kayton rejste sig roligt og viftede tjeneste drengen hen til sig. Den unge mand stoppede op og lyttede som Kayton hviskede til ham. Der kom et nik fra ham og så gik fen unge mand hen til Selia.
"Mit navn er Bowen, til Deres tjeneste. Hvis De vil følge med?" Den unge mand var høflig og virkede rolig lige nu, han rakte armen frem og fulgte hende ovenpå til at rum. Hvis hun da fulgte med. Rummet var i varme brune og røde farver, der var tændt op i brændestedet, så der var godt lunt. Foran ilden lå et stykke pels fra kaniner som var sat sammen, dejlig blødt. En rød sofa og to lænestole stod matchende til rummet foran ildstedet.
"De bør passe på med herren, han virker rar, men er det bestemt ikke." Hviskede han forsigtigt og så sig om for at sikre sig Kayton ikke var der. Bowen viste hende vej hen til sofaen og stolene og gjorde tegn til hun kunne sidde. Kort efter trådte Kayton ind på sit eget værelse for at klæde om, til et par mørkebrune bukser, samt en hvid langærmet skjorte med en mørkerød vest ud over. Håret var bundet i en hestehale bag ham. Nu var han ved at være klar til at gå hen til Selia og prøve at charme sig an, om ikke andet prøve at tæmme hende.

[Selia Jheduar]

Selia så en smule underne på den unge tjener der kom hen og sag sit nave? han præsenter sig vist og rakt hende sin arm. hun tøve lidt og rejst sig så fra sin plads og tog i mandens arm og fuldt med oven på, beder gående på bene nu hvor hun hade fået mere energi. hun så på manden som de gik, han virke meget rolig nu i forhold til før. da de kom ind i rummet var det først der ramt hende duften af kanin skind, hun så hen mod pejsen og syntes der var noget varmt i rummet en behagelig i forhold til kulden uden for, hun slap manden og så rundt og forsigtig prikke til stole og sofaen med finger som for at sikker sig det ikke var noget der var farligt, hun så der efter på manden som sag hun skulle passe på herren, han mente vel kayton "hvad..mener..du?" fik hun frem formuleret og så på ham selv om han gjorde tegne til hun skulle side, blev hun ståenden hun hade en grum fornemmelse i maven og måske det var bedst at hun smutte før der skete noget, hvad en det så var men hun kunne hør fodtrin og snart kunne hun lugt Kayton temmelig hurtig så at smutte var ved at rende und for hende men hun ville vide hvorfor hun skulle passe på? kayton hade jo vær meget rar ved hende og foder hende, hvordan kunne ikke vær andet ind behaglige? var der noget ved ham hun hade over set? noget hun ikke hade lagt mærke til eller gennemskuet ved ham?

[Deleted]

Bowen sank en klump, han gik lidt tæt på hende og lod kort blikket glide ned af hende. Hun var køn og der var ingen tvivl om at Kayton ville forføre hende. Selvom når hun ikke forstod så meget ville det være svært at sige om han blev tilfreds.
"Han vil enten bruge Dem tilnseksuelle fornøjelser eller tæmme dyret i Dem." Hviskede han, inden han rettede sig op med armene bag ryggen og stod roligt afventende. Kort efter ham Kayton ind med sin alvorlige mine, men blide øjne som så mod Selia. Det blev først besluttet hvad han gjorde når han fik brugt noget tid med hende. Tjeneste drengen stod og så roligt ud i luften, han overvejede stærkt at få satven mindre redningsaktion i gang. Selia virkede så sød og uskyldig, dyret i hende forstod ikke dette, det gjorde de fleste billige duller som han tog med sig. De var liderlige og naive, mens hende her blot var i vildrede og sikkert langt hjemme fra. Hun var værd at redde og så havde hendes skønhed vidst fortryllet ham lidt.
"Jeg håber Bowen har været til god tjeneste. Vil De have noget druesaft?"Kom det roligt og brummende fra ham. Kayton havde sin egen alvorlige charme, hans formelle holdning gjorde de fleste kvinder bløde i knæene, men da Selia ikke forstod den slags gav det ikke helt sig selv at skulle drage hende.

[Selia Jheduar]

Selia så på manden Brown som kom tætter på hende, og kigge ned af hende. hvorfor gjorde alle det? var hun da klædt forkert eller så sjov ud? at han sag Kayton ville bruge hende til sensuelle fornøjelser eller tæmme hendes inder dyr gjorde tydelig hun så dybt forvirret ud? for hvad betød det første ? hun vist hvad tæmme betød og hun brød sig ikke om det for hun var ikke nogle tam hund som dem hun mødt i skoven som jægerne hade med, hun så på brown og ville godt vide mere han virke flink tros hun ikke kendt ham, og han så ud til at ville hjælpe men som kayton tråde ind rette hun blikke mod ham i steden for, nu skulle det nok blive lidt svære at komme ud her fra ind hun først troede, hun stod lidt og skulle lige tænke over det han sag for at forstå og nikke så "ja.. sød" sag hun med hensyn til brown hade vær en god tjener for hende, hun mærke uroen ind i vokset og hvorfor hade kayton skifte tøj? hun blev ståenden hun hade ikke rigtig lyst til at sætte sig for det gjorde hun ikke ville kunne komme så hurtig op på bene med minder hun blev en ulv igen, at han spurt om hun ville have noget saft nikke hun bare mens hun kigge rundt mest for at se efter flugt muligheder ind for at studere hvordan et væsen som ham boede, hun så ind i mellem på brown men kun når hun hade ryggen til kayton så kan ikke kunne se hendes øjne, hendes øjne bad til hjælp for hun var ikke sikker på hun hade styrke til at friste fra kayton vis det kom til styrke for at slippe væk, og så ville hun vær på den.

[Deleted]

"Godt." Lød det roligt fra ham, han så mod Bowen og nikkede mod døren. Han havde set de blikke Selia gav ham, hvilket havde sat en del tanker igang om hvordan han nu kunne redde hende ud af kniben. Altid havde Bowen været loyal, men nu ville han ikke mere. Dog var han jo også ny her og Kayton var ikke ligefrem drømmeherren at have. Han forsvandt ud af døren og ned mod køkkenet. Kayton gik hen mod ilden og så ind i ilden.
"De er ikke kun et smukt dyr, men en smuk kvinde. Har De en mage et sted?" Lød det i en varm brummen nfra ham, han gik med armene bag ryggen og så så mod hende med et roligt varmt blik. Bowen kom stille ind af døren, han skænkede to glas druesaft op og gik hen mod Selia. Med vilje snupledd han så saften fløj hen mod hende og gjorde kjolen våd og rødlig. Der lynede det i Kaytons øjne, han hævede hånden som skulle han til at slå ham. I sank han den og tog en dyb indånding.
"Fjols! Få hende i bad og nyt tøj!" Brummede han, klart vred og mindede om en som kunne springe i luften når som helst. Bowen havde hovedet sunket og tog straks fat i Selia, han ville blive straffet hårdt for dette, hvis ikke også myrdet langsomt og lidende. Måske skulle han flygte med Selia.....

[Selia Jheduar]

Selina vente sig mod Kayton som han snakke til hende og hade sent brown ud, at han sag hun var smuk ja hun forstod det et sted og dog ikke, men at han spurt om hun hade en mage gjorde maven slog knuder hun ryste på hovedet, "far..ikke..godkant..en fra.. flokken i nu" fik hun frem en smule beder sprog messig ind før, det komme jo stille og roligt jo længer tid hun var menneske. hun lag armen om maven som brown kom ind igen så lyst selia op et sted ved at se den venlig brown at saften fløj mod hende nåde hun knap at registrere før det sag plask! hun så ned af sig og gøs for saften trængte lige i gennem tøjet og det var koldt, hun så på kayton som han hæve hånden trak hun selv et skridt tilbage, hade hendes ulve øre vær fremme hade de lagt sig. hun så på ham som han sænke den igen og sag hun skulle i bad, var godt for nu kunne hun måske smutte. at brown hev hende med ud var så ikke lig som hun hade tænkt sig men som døren blev lukket hev hun kjolen af for den var altså for meget, så heller stå i sin bikini. hun så på brown hun hade en grim fornemmelse af hvad der ville ske med ham de andre slaver så jo ubeskrivelig ud, hun tog fat i hans arm og så på ham med rigtig hunde øjne og samtidig med taknemlighed "kom med" hviske hun stille og hev i ham for at få ham med, han kunne gemme sig i hendes folk hun skulle nok overtale hendes far til at lade ham blive, bare til han kunne klar sig selv og hun kunne hjælpe ham med at lære jagt vis det var til gengæld, hun lytte skabt efter kayton om han kom mod døren men hun begyndt at trække til for før eller siden ville han måske fatte mistanke, hurtig blev hun til en ulv for hun var hurtigst på 4 ben og løb lidt for and brown og vift så med hovedet for at få ham med, vis han kunne red hende så ville hun prøve at red ham.

[Deleted]

Ilden knitrede foran ham, han så med vrede øjne ind i ilden, pokkers til snotdumme unge. Så klodset plejede han aldrig at være, han var en god slave normalt og havde ufattelig god kontrol over sig selv. Der kom tanken til ham, det var med vilje! Pis, åndssvage knægt, han havde lige skrevet sin egen gravsten og Kayton ville elske at få æren af at gøre hans død langsom og pinefuld.
Bowen så på hende, tog hun nu føring for redningsaktionen? Det undrende udtryk blev fyldt med et lille smil, han fulgte med hende, men tænkte lidt at han kendte alle smutvejene og at flygte ud af hovedet døren ville være dumt. SÅ da de gik forbi et kæmpe maleri, stoppede han op, mærkede bag rammen og åbnede en hemmelig passage. Han trak hende med derind og fik lukket maleriet bag dem.
Et brøl kom fra værelset, Kayton var rassende og Selia's valg ville give konsekvencer for hende! Han styrtede ud af døren og så rassende til begge sider, hvor pokker blev de af? Han var jæger, det måtte de ikke glemme, så at opspore dem blev let for ham.
Der sprang et par hurtige slag i Bowens brystkasse, han så på Selia og trak hende med i de mørke gange, han kendte stedet ud og ind, de passager var lavet til at slaver kunne nå hurtigere frem og at finde vej kunne være besværligt. Bowen tog sin slidte skjorte af, han smed den ind i en af de andre gange i tilfælde af at Kayton valgte at bruge et dyr til at søge efter dem. Han rødmede kort, han var faktisk en veltrænet ung mand og var ret så kløgtig.

[Selia Jheduar]

Selia hade travlt med at komme frem ad, hun kendt ganske vist kun en vej og det var gennem fordøren for der var hun var komme ind så var det i hendes hoved også der hun skulle ud igen, at brown stoppe fatte hun ikke hun trippe en smule på poterne og så rundt i minder panik for hun vist der ikke gik længe så ville kayton nok opdage hvad der var sket, da brown åbne den hemmelig indgang og blev reven ind gav hende et minder chok men da brølet kom fra værelset hoppe hun en smule og så panisk rundt, hun så op på brown hun måtte heller følge ham for her hade hun ingen ide om hvor de var, hun snuse rundt men ingen lugt ud over brown virke bekendt, hun endt med at blive menneske igen og tag fat i browns arm for hun brød sig ikke om at være i denne lille tunnel eller hvad man nu en kaldt det. hun så på brown som han smed trøjen hun vist ikke hvorfor men efter lidt tanke gang vist hun det, så ville hans duft ikke vær så kraftig igen og det ville lede andre dyr på afveje, hun så på ham at han rødme så lidt sjovt ud syntes hun for det hade hun ikke rigtig set før, hun prikke en smule til hans kinder med en finger for det var nu en sjov farve at hav i kinderne, hun endt dog med at hiv lidt for jo længer de var her jo mere panisk blev hun. "vi må skynde os ud.. min flok kan ikke hjælpe.. før vi kommer ud og langt nok hen til dem" hun så på brown og hade som sådan ikke set hvordan han så ud, men hun kunne godt lig brown for han hade jo redt hende eller han var igang med at rede hende. hun håbe de snart var ude, der fra kunne hun skift til ulv igen og så skulle der løbes, de var flere km fra hendes flok og de skulle løbe noget for at nå til en passe afstand hvor hun ville kunne sende en nødråb til sin flok, men det vigtig var jo at få brown med hele vejen hun ville helst ikke tabe ham på vejen, han skulle med hende slut færdig! og vis kayton fik fat i dem fik han ikke lov at rør brown det ville hun ikke have.

[Deleted]

"Jeg vil have alle hundene løse! NU!" Råbte han vredt, der blev tonset rundt mellem slaverne på stedet, de var helt ufattelige bange for Kayton og det var vigtigt for dem at gøre som der blev sagt, gerne hurtigst muligt. Bowen sank en klump og skyndte sig igennem de mange snoede gange, han fik dem ud af en hemmelig dør bag ved fasaden. Da hun snakkede, nikkede han blot til ordene, han begyndte at løbe mod skovteræn og man kunne høre hundene gø og knurre bag dem. Samt Kayton's brøl og råben, allerede nu havde Bowen dårlig samvittighed at lade dem i stikken, men gjort var gjort.
Kayton fik fat i en hest, han flåede sin vest af da den sad for tæt til at det ville være passende at jage i. Bukserne og skjorten gjorde intet. Han svang sig op og satte i galop, på den måde indhentede han dem hurtigst og der var ingen tvivl, han ville indhente dem! Bowen sank en klump og løb alt hvad han kunne, benene under ham kunne knapt nok selv følge med. Der var ingen tvivl om han løb for livet, et liv han havde kært og nu havde lidt håb om kunne ændres. Håbet var dog revet væk i det han mærkede sin krave stramme om halsen som Kayton havde fat i ham og nu blev han slæbt ved siden af den galopperende hest. Kort efter stoppede han dem, strammede grebet om hans krave så han blev småkvalt og måtte hive efter vejret. Kayton hoppede ned og så vred på Bowen, der var ingen tvivl om han var mere end rassende.

[Selia Jheduar]

Selia holdt bare fast i brown mens hun kunne høre brølen bag dem, og kort efter gøende hund. ja det var da bare skønt! hun fuldt med brown til de enlig var ude, hurtig så hun rundt og snuse rundt som hun lod sig blive en ulv igen. da brown begyndt og løbe satte hun efter og hun var hurtig op for and ham, hun var vand til at løbe både for livet og bare for jagt og lige nu var det vigtig at de kom så langt væk de kunne så hun kunne sende et nød signal til sin flok, der burde vær nogle ude og lede efter hende efter som hun ikke var komme hjem som lovet inden for en kort tid, som hun hade sagt. hun spænde af sted alt hvad de 4 ben kunne og hun kunne tydelig høre heste hove bag dem og hun var ikke i tvivle om hvem der var i røven af dem, en hest kunne nemt indhente dem og det var altså skidt! i sær når det var kayton som var på ryggen af den hest, hun forsatte dog med at løbe selv efter brown blev tage, hun nåde enlig langt inden hun opdage lyden af hesten var væk og browns skridt! hun stoppe brat op og så rundt, brown var ikke bag hende! shit! hun snuse til luften en svag duft af en fra hendes flok fange hendes flok ramt hendes næse, hun udstødt et højt tudene hyl som hun lytte efter svar, da der ikke kom noget prøve hun igen af lungers fulde kraft selv om hun måtte gisp efter vejret, enlig! et hyl i det fjerne kunne høres! hvor mange der var med dette ene hyle var ikke sikkert, men hun sendt et nyt hyl af sted for at hidkald deres hjælp, men der ville nok gå et par minutter før hvor end mange der var ville komme til undsætning, i mens vendt hun rundt og løb tilbage. og snart fik hun øje på brown og kayton, hun satte farten op og knurre hissigt som hun sprang ud efter kayton i håb om at skræmme hesten, så den smed ham af, eller få fat i hans ben og riv ham halvt eller helt ned af hesten eller bare såre ham grimt nok til han slap den stakkels brown.