DE MAGISKE RUNER

[haze]

haze var på vej ned i byen for at købe magise runer da hans Lærer næsten var brugt op på så han tænkte han lige så godt kunde bruge dagen på noget fornuftit han kikket på de mange mennsker som gik forbi ham han smilte stille og rolige og nikked høfliget til dem der sagde goddag hr og så vider der var inge Tilv om at han var en lidt rig person efter som han var vagt på på slotted han tænkte stae over ham han mund brød sig om den nye Doringe men han kunde vel ikke sige så meget ind til vider hadet der kun været 3 dorginer han kunde lide mens han hadet noget med den sidste som døde han sukket rolige oog kikket rolige til sideren han sanvet hinden lidt af og til han holdte rolige om et smukke som hun hadet gidet ham i sin tid han smilte ned på den han ville ikke give spil på den igen for det var stor set hinde der gjord at han kom tilbage til der hvor han nu en gang hørte til stille sukket han og kysset den rolige mens han lage den ned under igen og kikket rundt på folk der kunde ikke være langt igen de varme og i møde kommen øje fulgte vær en sted også kvinder sevølige han sukket atter men rustede det af sig igen mens øjne stille læste på butikeren smed bager syskere kro hmme han var der snart

[Deleted]

Det var noget tid siden hun efterhånden var stukket af, der var så mange spændende ting at undersøge, ikke mindst byen og de forretninger som lå omkring. Hun havde fået nybagt brød, set de middelmådige børn lege rundt, ja det var et helt fantastisk miljø. Ingen forventninger, bare liv. Hun snuste lidt, der duftede af fisk, kød, brød, nyt stof, alt muligt herligt. Nysgerrigheden kom rigtig frem som hun så på et skilt og fandt ud af der var et sted de solgte magiske ting, hun blev helt elektrisk, for det var hende jo forbudt, alt der ikke havde med mennesker af gøre. Der skulle hun bare ind! Hendes røde hår var sat op i en knold, små totter hang hist og her ved hendes ansigt. På den slanke krop, hang en hvid kjole med broderet lyserødeblomster på, hendes støvler sad godt og varmede, samt jakken som begge var af brunt stof, hun havde kun halstørklæde på i dag, huen havde hun i sin taske sammen med hendes tøj hun havde med sig. Amadea stod ved vinduet og kiggede nysgerrigt ind på de ting der kunne ses der, turde hun mon gå derind?

[haze]

haze bar en sort kappe hvor der var konge huset våben skold på op skulderen han smilte da han enlige noget frem der til han så en kvinde der stod og kikket på tingen eh smuk ung kvinde faktis han stod der lidt og Studeret hinden for at bedøme hindens tøj og udsene kom hun fra en ringmands hjem han rysted på hovdet lidt og gik rolige ind i butikken mens de lange øre kom fra og bliv mere tydlige da haze tog hætten af igen en mand kom hen til ham og gav ham hånden " årr jamen hr haze det var en overrskles at se dig her unge ven " haze smilte mens han kikket rundt " jeg skulde have nogle Magiske rune sten jeg er ved at løbe tør " smilte haze mens han viste ham den lille pose " der er reft om dem fortiden haze mange bruger dem men jeg har da lige så du kan få fuld dem op så skal jeg også til at bestille nye hjem vis jeg kan " han sukket lidt haze vente sig om og kikket på rune stne og nogle røg sten der linde krostaler han tog en op " pas på med dem de er skrøblige " sagde mande rolige haze smilte varmt og vente sit ansigte mod person " jeg siger tak tror jeg nummer nolge stykker af dem også så skal jeg heller ikke have mere jeg skal også ned til smeden og få lavet mig nogle nye knive

[Deleted]

AT der gik en en i butikken lagde hun ikke mærke til, ikke før han stod derinde og hun så hans øre. Et fremmed væsen! Hendes øjne blev store, hun var så pokkers nysgerrig. Derfor, endte hun med at gå ind i butikken, hun nejede og nikkede hilsene til ejeren, for ikke at forstyrre. Så gik hun ellers rundt og var lydløs, kiggede kun med øjnene, selvom det kriblede helt i fingrene. Det hele var så spændende og hun anede faktisk ikke hvad over halvdelen af tingene faktisk var. Hun stirrede på forskellige krystaller, de var rå, ikke formet og sådan i smykker. Det var helt utroligt. Amadea gik mod døren igen for at gå ud og se videre, men hun vendte roligt rundt og sendte ejeren et stort varmt smil.
"Deres butik er vidunderlig hr'"Forsikrede hun ham med sit søde smil, inden hun nejede farvel og forsvandt ud igen. Et par unge drenge løb og spillede med en læderbold, hun greb den som den blev skudt mod hende. Først stoppede de og blev lidt bange fordi hun så lettere fin ud, men da hun smilte til dem, grinte de og inviterede hende med til at spille lidt. Hun satte tasken fra sig, og smed jakken, for hun vidste hun ville få det varmt af at løbe rundt og lege med børnene. De grinte og hun grinte af hjertets lyst, hun elskede at hygge sig og være med til at være en del af samfundet, i stedet for at være højrøvet som sine forældre. Så de hende nu, ville de nok falde ned fra deres stol.

[haze]

haze kikekt på kvinden igen og bliv lige vid i hovdet da han så nærmer på hinden linde hun næsten den doringe han lovet sit liv for at beskytte han kikket lidt ned ned mod kro fatteren som sage " Tak " stille og rolige mens haze selv vente sig om " tror du det er " han kikket på manden som også var lige blej i Ansiket og rystede på hovdet " hun liner hinden godt nok men nej " haze kikket på manden der ejet butikken stille og rolige gik han ud af døren og fulte efter hinde hun virkede til at være en stille og rolige person der ikke kunde gøre nolge noget rolige kikket han op og rundt mens han fulgte lyden af legne børn han smilte da han fik synte af Drenge og hinde lege han lente sig op af muren og smilte varmt og i møde kommen til ungeren han holdte sig om sin kappe stille og tænke vad pokker der mund kunde være grunde til at hun linde hinden så meget en clon nej kunde det ikke være eller bare en meget store telfælde stille og rolige satte han sig på en en sten bæk ikke så langt væk der fra og kunde ikke lade være med at smår grine lidt over de spillet boldt med hinaden selv om det efter hånden var ved at være lidt smår koldt

[Deleted]

Der var bare intet bedre end børns grin, hun havde hørt det sjældent og på afstand, dette var helt fantastisk. Hun havde varmen som hun løb rundt, hun endte med at glide i boldet og vælte på numsen, hun hvinede op og holdte sig for munden som hun spruttede af grin sammen med alle børnene. Flere kvinder kaldte og børnene blev spredt til alle vinde, hun kiggede efter dem og lo blidt, hun kom op på benene igen og fik børstet sin numse for jord. Hendes blik gled op mod himlen, hun tog sig tid til at få vejret lidt igen. Så gik hun hen og fik sin jakke på igen, dog lukkede hun den ikke, hun skulle lige dampe helt af. Tasken tog hun over sin skulder og kiggede så lidt rundt, hvad skulle hun opleve nu? Amadea havde pakket sin violin ned i tasken, hun tog tit sin violin af skulderen og ryggen, så nu havde hun blot pakket den ned. Gad vide hvad børnene egentlig havde skulle, siden de blev kaldt hjem, hun havde ingen tidsfornemmelse, men det var mørkt i vejret og det kunne godt tyde på nogle lidt mørke skyer var på vej.

[haze]

haze smilte rolige og kikket mod hinde han vidste det ikke var den person som han trodet det var rolige rejste han sig op og tog om sit svær så han ikke satte sig fast på nogle punkter rolige gik han hen til kvinden og tog sig lidt til hagen " du Sipller rat godt " svaret han rolige mens blikket gled op og ned af hinden hun var fin ørgen vifted frem og tilbage mens han hørte mange ander ting under kappen kunde man se hans hale som gik om hazes ben han smilte varmt og i møde kommen mens han kikket hen mod børne han hørte helle tiden børne grin han vidste også at de kune være nogle larme nogle af og til men haze var kommet i den alder hvor han tænkte på sin fremtid han kikket lidt ned mod jorden og bøjet sig rolige " mit navn er HR haze eller bare haze fordem " han smilte og rejste sig rolige " jeg så dig inde i butikken men du forsvandt næsten lige så hurtit at jeg ikke noget at hilse på dem" han grite og tog sig i nakken stille mens hazes blik vilde i hindens et øje blik det røde hår det virkede så bekendet

[Deleted]

Det kom et lille gisp fra hende, hun havde ikke lige regnet med nogen snakkede til hende. Da han sagde hun spillede godt, grinte hun sødt og bed sig i underlæben.
"Tak, det var min første gang." Sagde hun muntert, hun havde aldrig fået lov til at lege som barn, hun skulle bare lære og lære, der var aldrig tid til sjov, andet end når hun spillede på instrumenter. Specielt hendes elskede violin, den var gammel, men hendes kæreste eje. Hun studerede ham lidt, hov, det var jo ham fra butikken af, det der væsen.
"Amadea." Kom det stille fra hende, som hun nejede fint for ham. De gulige øjne studerede ham nysgerrigt, hun ville vide mere om ham, om hans væsen. Hendes forældre havde holdt hende fra alt sådan noget og hun var pokkers nysgerrig. Desuden var hun vel gammel nok til selv at bestemme. Hun smilte sødt og stod med sin taske foran sig med begge hænder fast i hanken.
"Jeg turde ikke blive derinde for længe, jeg frygtede at ødelægge noget." Lo hun, for det havde været rigtigt, hun var ved at skulle røre ved alt og kæmpede da sin kamp for ikke at skulle pille ved de mange spændende ting.

[haze]

haze grinte stille og rolige og tog sig lidt i nakken " tja sådan hadet jeg den første gang jeg skulde der ind " han smilte og så igen på hidnen han vidste ikke hvad han skulde " Amanda smukt navn " svaret han CHameren til hinden hun virkede til at være sød stilel gik han tætter på " bor du her i nærheden eller ??" haze smilte igen men også med et avolige blik for det så ud til hun bare randte rundt og hukket sig rolige kikket han hen mod nolge ælder drenge der Pifte af hinden og Viknede haze tog sig ikke af dem først vis de lavet balade ville han gøren noget mod det han sukket rolige og tog sig stille til armen man kunde han hadet noget smerte stillde et eller andet sted " øje blik skal lige tag noget for mine smerter " haze bed tærderen i så man næsten kudne se lid blod fra tanden han drak lidt af det og møtte side lidt ned på bækene igen " de her slår mig ihjel " sagde haze og måtte lige side lidt det var nogle magise ar som detsvære ikke ville hele lige så hurtit som alle ander han sukket rolige

[Deleted]

Der kom farve i hendes kinder som vinden skar lidt mod hendes kinder, men også at fyre fløjtede af hende. Hun smilte roligt og trak på skuldrene af det, hun var ikke van til den slags overhovedet. Da han spurgte om hun boede i nærheden, nikkede hun roligt, der var faktisk ikke så langt, en halv time på gåben passede nok meget godt. Lidt ude for byen i en lille landsby hvor kun mennesker boede i et samfund næsten rassistiske mod andre væsner.
"Jeg er ude og opleve byen for første gang i mit liv." Sagde hun, næsten helt stolt. Hendes blik gled hen på ham som hun fik et lidt bekymret udtryk, tiltrak hun folk med smerter eller hvad? Roligt gik hun med ham og lagde en hånd på hans skulder som en kærlig gestus.
"Er De okay Haze?" Spurgte hun forsigtigt, for det med smerter var jo ikke rart og det lød da lidt alvorligt. Og at noget slog ham ihjel lod voldsomt, hun var jo hjælpsom af natur, det kom hverken fra hendes mor eller far, sådan var hun altså bare.

[haze]

Jaa jeg oki jeg det gammel ar der ikke kan hele numal der har været kasted Forheksler på den og det gør af og til ondt men det sjælnde det sker nu " han smilte rolige og viste en tand " du siger mennske " haze kikket lidt ned og rodet efter nogle ting og et stykke stof " jeg husker da i mennsker ikke brød jer så meget sådan nogle som mig " han sukket og kikket op på slotte og smilte så og kikket på hindens hånd han rømdet lidt og smilte igen op til hinden " mmen tingen er blivet meget beder nu " lukke øjne i et smil og kikket rolige på hindens hånd igen " du har møske hørt lidt om mig " haze rømdet lidt igen og tog sig til nakken der gik meget snak om ham da han jo var en kent figur her i byen folk nikket og hislte på ham værgang nogle kom forbi ham han grite lidt og vidste ikke hvordan han skulde takle det helt " vis du ud t se byen har du mødt den regtit mand jeg kender alle de gode steder da jeg har levet her regtit længe " haze grinte lidt og rejste sig igen op og lage stoffet i sin Taske igen " og vis det skulde blive snet har jeg et sted ikke så langt væk her fra

[Deleted]

Der kom et lille klukkende grin fra hende som hun så uforstående på ham.
"Hvem siger menneske?" Spurgte hun så roligt, stadig med et grin på læben og muntre øjne. Hun nussede ham beroligende på skulderen kort og fjernede så sin hånd, da det begyndte at virke lidt akavet. Hendes forældre havde holdt hende fra ALT hvad der hed overnaturlige væsner, hun havde været spærret inde næsten i det lorte hus. Amadea rystede på hovedet.
"Jeg har ikke hørt om andre end mennesker, mine forældre afskyr alt overnaturligt. Ikke jeg..... Jeg har tit dagdrømt om at møde nye og spændende væsner. De ser interessant ud, jeg vil virkelig gerne vide mere om Deres væsen, med forlov?" Amadeas stemme var blid, den var varm og kærlig i natur. Det var tydeligt hun stadig så lidt bekymret på hans arm i ny og næ. En forbandelse..... Magi. Det hele var så uvirkeligt, men hun troede på det og hun ville vide mere! Det var lidt som om hun var en narkoman, hendes fix var bare informationer om andre væsner, magi og alt det hun ikke måtte kende til. Han tilbød nu både rundvisning og et sted at overnatte hvis det blev sent, det var utroligt så søde og rare andre væsner var, i hvert fald dem hun havde mødt indtil videre. HEndes forældre måtte have spist søm.
"Jeg tror jeg har set det meste, men jeg vil gerne vises rundt, her er så smukt." Kom det lystigt fra hende, hun rettede på en forhvilet tot og smilte sødt som hun stod og svang lidt fra side til side. Kjolen dansede lidt med hende.

[haze]

Haze viste ikke sit vise rod lige nu men han rejste sig og lage armen ud så hun kunde komme med hindes ind til ham " når du siger dine forælder ikke kan fordrave nolge raser som mig og ander så det klart " enligre en der ikke hadet hørt om ham det var så irterene at finde en man kunde lide og så vidste man ikke om det var på grund af hans berømt hed eller om det var ægte nok stille sukket han rolige og kikket over mod slotte " tja det enste sted jeg ikke kan vise dig rundt er selve slotte der lukker de ikke fremdet ind detsvær selvo m jeg godt ville " han smilte stille og bliked rolige af hinden som han gik " tja det ikke svært at finde rundt her der er en smed en magis butik bager og så en kro hvor folk har det sjovt og drikker når de altså har lyst til det men der er også meget balade her og her kommer jeg så ind da jeg er vagt for doringe...... lidt i nu da " han sukket mens øren faldt ned over hans hovde " og hvad jeg er for en hmme ...... folk kalder os Halbier da vi er halt dyr og halt mennske det sker tit at mennske føder en natur barn som jeg kalder dem for vi har alle dyrens indstinger bøde de gode og de dårlige " sagde så med det lidt " he " når det kom til stykket syntes haze det ikke var så sjovt som det skulde lyde " hvor gammel jeg er kan jeg ikke huske jeg holdte op med at tæle efter jeg fuldte 20

[Deleted]

Roligt lod hun armen glide ind under hans som hun holdte fast i den, hun vidste jo hvordan man gik som fine folk. Hun fulgte med ham og lod ham snakke, hun lyttede egentlig bare og nikkede spændt på de ting han nævnte. Hvorfor havde hun aldrig hørt om dronningen? At der var nogen som faktisk var over hendes forældre som med garanti var af andet væsen end menneske. Amadea så på ham mens han snakkede, hun var tydeligt interesseret, og der var mange tanker i hendes hoved. Hun tænkte på hvordan det mon var at have dele af dyr som kropsdel, det måtte da være underligt, og gjorde det så hans adfærd anderledes? Mon han kunne finde sammen med et helt andet væsen og få børn, og hvad ville der egentlig så ske? Da han snakkede om alder, blev hun rigtig nysgerrig.
"Hvordan er det at kunne leve længere? Giver det ikke en form for frihed, ikke at skulle tænke på at skynde sig med alting?" Spurgte hun nysgerrigt, hun begyndte at dagdrømme lidt, tænk hvis hun selv var et overnaturligt væsen. Gad vide hvor mange der stadig var der ude som hun intet vidste om. Hvis hun havde frit valg, imellem dem alle, hvad hun ville være. Amadea smilte sødt for sig selv og kiggede lidt rundt mens de gik.

[Deleted]

Ham her var godt nok ikke bleg for at dele sit liv, hun lyttede spændt og intenst, vildt glad for at høre om alt hvad han havde at fortælle. Det kolde efterår gjorde at hun gøs en ekstra gang da han nævnte mørk magi, det lød ikke rart! Amadea smilte skævt og rødmede lidt som han lagde en hånd på hendes kind, det var lidt mere nærkontakt med en fremmed end hvad hun var van til. Tænk at arbejde for dronningen, det måtte være noget helt specielt, dog lød det ikke til at han var så glad for det mere, efter en ny var trådt til. At hun lignede hende, fik hende til at rødme stort, tænk sig igang hun lignede en førhen landsregerende kvinde. Det var dog underligt at tænke på Haze havde haft noget med hende. Amadea selv var ret forelsket i en ung mand hun havde mødt, men hun turde ikke rigtig sige det højt. Kroen så hyggelig ud og hendes mave knurrede lidt og så var hun godt tørstig.
"Skal vi?" Spurgte hun med et glad smil og så mod kroen, der kunne hun også få varmen i de iskolde fingre.