Stilhedens visdom

[Deleted]

Udenfor var det begyndt at regne kraftigt, skyerne var grå og derfor var det også blevet noget mørkt selvom det kun var dag. Sam kiggede roligt på hende, hvordan forklarede man kærlighed? Han havde jo været forelsket før, men ikke en der var vedvarende som sådan. Det var nok mere ideen om hende, men hun viste sig at være langt fra god for ham. Han havde ikke været ret gammel den gang, 14-15 år. Dog huskede han det tydeligt, måden han havde haft det på. Det dejlige ved hende var hun var så uviden og hun kunne ikke kalde ham blødsøden, her kunne han jo være sig selv. Ikke ligesom hvis han fjollede rundt med sine svogre og nevøer.
"Der er forskel på kærlighed og forelskelse. En forelskelse, er meget overfladisk, det er start på kærlighed og derefter vedvarende hvis kærligheden kommer. Når man er forelsket, så bliver man glad ved at snakke, tænke eller høre om personen, endnu gladere når du ser, høre eller snakker med personen. Det kilder i maven at mindes gode stunder med denne person, og tænke sig til nye stunder. Ved kærligheden, bliver du aldrig træt af personen, du elsker personen ubetinget og uanset hvor slemt omgivelserne eller jeres forhold bliver, holder i ud og kæmper. Jeg tror aldrig jeg har fortalt en kvinde jeg har været forelsket i at jeg elskede hende, for jeg har aldrig fundet den kvinde som var værdi til de ord." Sam talte lavmeldt og man kunne se han var eftertænksom, da han jo gerne ville forklare det så godt som overhovedet muligt. Men det var vel forskelligt hvordan væsner så kærlighed, sådan så han et.

[nyaxie]

Hun lagde hovedet let på skrå og tyggede på de ord han sagde det overraskede hende hvordan han valgte sine ord med omhu, og fik hende bare til at tænke mere over dette. Så hendes blik blev lidt fjernt imens hun gemte alt i sin hukommelse han lige havde fortalt hende, det lød rart på en måde hun ikke kendte til og aldrig ville komme til at kende til, for hun var en af de engle der ikke ville lade disse følelser smitte af på hende, eller var det noget hun selv vidste? Hun var ikke sikker, så rettede hun sine blå øjne imod ham og smilede stort, ”Det lyder rart.” Sagde hun så endeligt efter noget tids stilhed, for hun skulle lige have det hele sunket ind før hun kunne give ham et svar, og ærligt talt vidste hun ikke om det svar hun gav ham var godt nok så nippede hun kort til sit glas og lyttede efter regnen udenfor hvilket fik hende til at smile, der var noget magisk over at kunne høre regnen her ind og pejsens knitren fra træet, så rettede hun blikket imod bålet, ”Det lyder til, du gerne vil have dette i dit liv, altså kærlighed, jeg skal nok prøve og se om jeg kan finde en kvinde der er dig værdig og kan leve op til dine forventninger” Sagde hun så endeligt og kiggede på ham med et stort smil og øjnende lukket i og hovedet let på skrå. det var intet under hun ønskede han havde det godt, og det fortjente han, han var en god mand det havde hun set fra føreste dag hun mødte ham selvom han lignede en hulebor på et tidspunkt havde han altid været en god mand, og det var det der gjorde hun var så glad for han var hendes opgave og ikke en andens

[Deleted]

Det kom et varmt smil fra Sam, han nikkede roligt da hun endelig valgte at sige noget til det. At hun havde tænkt længe og lige måtte synke det, forstod han godt, han havde glæden af at sidde og se på hende imens. Da hun kiggede imod pejsen, kiggede han selv derhen og sukkede blidt. Roligt greb han sig glas og nippede til sin vin, denne gang holdte han lidt fast i det og nippede til det i ny og næ. At han ønskede sig dette i livet, det var klart, det var jo en vigtig del af livet her på farmen. Stedet var bygget på stor familie og kærlighed. Og alle vidste at Sam ville blive en kærlig og fantastisk far, for han var skøn sammen med sine nevøer og niecer.
"Mon ikke hun kommer af sig selv en dag? Hun skal godt nok være speciel hvis hun skal kunne erstatte tabet i dig." Ordene fløj ligesom bare ud af ham, han havde sagt hvad han tænkte og følte. Roligt nippede han videre til sin vin og holdte blikket mod ilden som slangede sig op af træet og åd det op med sin varme. Det ville bare ikke være det samme uden hende, hun havde var blevet taget godt ind til familien her og hun var værdsat på alle tænkelige måder. Sam mest, da han jo var hendes mission. Det stak lidt i hjertet at skulle tænke på et liv uden hans vejledende engel ved hånden.

[nyaxie]

Et lille smil gled frem på hendes læber så hun lænede sig hen imod boret og satte glasset fra sig, og rykkede så helt hen til ham og lagde armende om hans hals og nussede ham kort i håret over de søde ord han havde givet hende, ”Hvis det kan glæde dig sam, er du min første mission, og jeg kunne ikke være mere glad for at få en anden end dig til opgave ” Så gav hun ham et venskabeligt kindkys og fjernede sin ene arm og uglede ham drillede i håret en sidste gang, men blev siddende tæt ved hans side så hendes skulder rørte hans, imens hendes blik gled over i pejsen atter engang, hun var ikke i tvivl om han nok skulle finde det han søgte en dag, han var en god mand, og gode væsner fik altid det de havde brug for i deres liv. Man skulle bare tage en dag af gangen, og ikke sidde og vente på det hele kom til en.
”Men du skal ikke sidde og vente på hende, det ikke alle der bliver sendt fra himlen som jeg gjorde” Hun lod sit blik falde på ham igen, og et stort varmt smil bredte sig på hendes læber så han var sikker på, at hun nød at have ham i nærheden,

[Deleted]

At hun kom så tæt på, gjorde ham en smugle åndenød, han havde ikke haft en smuk kvinde op af sig på den måde i meget lang tid og smuk var hun altså! Sam blev rimelig overrasket men lod armen glide om hendes liv kort som han nød at blive nusset og få kindkys. Det fik ham til at savne de kærtegn kun en kvinde kunne give en, han sukkede blidt og blev lettet over hun ikke fjernede sig helt. Selvom at han hellere måtte få nogle af de tanker ud af hovedet, for hun var mere end forbudt område!
"Det glæder mig meget." Sagde han så blidt og lod sin håndryg glide kort ned af hendes kind som han beundrede hende på ny. For pokker da! Åndssvage smukke unikke væsner! Sam fjernede hurtigt sin hånd igen og lod den klø lidt i håret i stedet. Glasset var blevet stilt på bordet i det sekund hun nærmede sig. Der kom et lidt opgivende suk fra ham, han så på hende med et lidt skævt smil og rystede på hovedet.
"Jeg har ikke tid til at tage på damejagt, jeg har jo allerede fået sendt en skøn kvinde fra himlen til at se over mig. Hvad mere kan man ønske dig?" Drillede han, inden han tømte sit glas og stilte det lidt længere væk. Nu måtte han lige tage den med ro, Sam fuld i nærheden af hende ville være en meget dårlig ting og hun ville se sider af ham han ikke ønskede hun skulle se.

[nyaxie]

Et lille fnis undslap hendes læber over det han sagde, ”Jeg er jo sendt fra himlen, men jeg kan ikke overgå disse kvinder der går her nede, alle væsner her er smukke og unikke på hver deres plan, ”Sagde hun så med et stort smil på læberne og puttede sig lidt ind til ham, hun havde ingen bagtanker med det, men det var mere for at vise ham hun nød hans selskab mere end noget andet lige nu. Så lod hun en finger glide hen over sit kraveben imens hun sukkede svagt i fryd, så vente hun sine blå øjne imod pejsen igen imens hendes finger stadig gled impulst hen over hendes kraveben på en sexet måde uden det var planlagt. Imens deres samtale gled igennem hendes hoved så hendes øjne blev lidt fjerne imens hun tænkte alt igennem de havde snakket om især det med hvordan de lavede børn hun kunne stadig ikke helt forstå det, eller det der med at kysse,
”mmm”kom det så kort fra hende imens hendes tunge gled kort hen over hendes underlæbe mest for at få resterne af den søde drinks i sig som han havde givet hende. Hun var stadig mildt påvirket af den mængde alkohold hun fik men det kunne ikke ses så kraftigt på hende mere da hun havde fået noget andet i maven i mellem tiden.

[Deleted]

Nu var hun jo bare ond, han satte sig lidt til rette for at gøre det behageligt for dem begge, selvom han prøvede ikke at nyde hendes nærhed for meget. Det var så forkert på alle måder! Åndssvage uskyldige væsen! Sam himlede lidt med øjnene og kiggede alle andre steder end ned mod hende, eller, han prøvede da. Det mislykkedes en del, da øjnene blev ved med at søge hende ubevidst. Der kom et tungt suk fra ham, hans hjerte bankede lige lidt hurtigere og han prøvede virkelig at samle tankerne et andet sted.
"Ork, jeg ved der er mange dejlige kvinder der ude, det er lidt ligesom druerne. Når de er mixet med noget forskelligt, og alt efter hvordan de er behandlet, så er de jo også dejlige, men på hver sit plan." Sagde han så, for at tænke lidt på vin, men holde sig til deres emne, uden at overbeglo hende for meget. Selvom det var pokkers svært. Han satte sig til at tælle knaster i trægulvets planker, bare for at holde tankerne beskæftiget. Men uden han sådan lige bemærkede det selv, kunne hans fingre ikke dy sig for at mærke hendes hud under sig, så han begyndte at nusse hendes skulder blidt nu hvor den lå op af ham alleigevel.

[nyaxie]

et lille nydelse suk gled over hendes læber da han begyndte at nusse hendes skulder så hun gled lidt mere ned i hans skød som en opfodring til han skulle blive ved hun lagde dog godt mærke til han prøvede på at se alle andre steder hen end på hende og det morede hende et sted meget, så hun valgte ikke at sige noget til det men kiggede forsat ind i ilden, så lagde hun sig på ryggen og lod sit ene ben hvile imod ryglænet af sofaen så hendes kjole gled længere ned så hendes ben var blottet for han syn, "hvis alle var ens ville man kede sig," Fniste hun så ingen af de væsner hun havde mødt havde lignet hinanden, det var det samme med engle, de havde hver deres lille ting der fortalte dem de ikke lignede de andre ved hende var det det grå ved hendes vinger, noget hun var meget stolt over for hun havde ikke mødt andre engle med gråt i deres fjer, så blev hun opmærksom på han stadig havde hendes fjer bag øret så hun satte sig halvt op men stadig så hun støttede sig til ham, og tog nappede fjeren og lagde sig så ned igen og lod sine fingre glide igennem dens dejlige bløde form, og lagde den så fra sig på det bord hun kunne nå uden at rykke for meget på sig for hendes vinger lå lige nu godt og trygt under hende, så fandt hendes blå øjne hans, og hun smilede stort op til ham,

[Deleted]

Det var dumt det her, han nød det alt for meget, hendes fejlfrie hud under hans fingre, den ro hun gav ham, men alligevel også en uro nu hvor hun var så tæt på. Og at hende ben blev blottet på den måde, at hun bare lå der og var en kvinde, lokkende, smuk og uskyldig. Sam burde virkelig flytte sig, men kunne ikke få sig selv til det. Han smilte blidt ned til hende og kunne ikke lade være med at lade blikket glide hele vejen ned af hendes krop. Man måtte jo sige hendes gudinden der gjorde sit job godt med at skabe smukke engle.
"Jeg er nød til at rejse mig." Mumlede han så, da han kunne mærke hendes nærhed blev for intenst på ham. ROligt hjalp han hende op og sidde, så han kunne rejse sig. Han gik mod vinduet og kiggede ud på det grå vejr, han prøvede at tænke på det arbejde som lå foran ham, bare for at gå kroppen til at slappe af, for ærlig talt gjorde hendes nærvær ham mere urolig end problemet med den kommende høst. Sam kørte en hånd igennem håret og ned for at holde sig selv lidt i nakken og stå lidt sådan eftertænksom.
"Hvor er det forfærdeligt at i så smukke væsner ikke må blive kærtegnet som i fortjener." Mumlede han, mest til sig selv. Sam kunne slet slet ikke få hendes former, den bløde hud og hendes smukke ansigt ud af hovedet. Måske noget koldt vand i hovedet kunne hjælpe lidt på det?

[nyaxie]

Forvirret over han måtte rejse satte hun sig bare i lotus stilling igen og kiggede hen på ham som han stod der ved vinduet, et smil gled frem på hendes læber over det han sagde så hun lagde blot hovedet på skrå imens hun tyggede på det han havde sagt, så rejste hun sig endeligt op og lod sine finger glide ned over hendes kjole så den ikke så så forkert som den lige havde gjort, hun vidste ærligt talt ikke hvad hun skulle stille op lige nu, så hun så sit snit til det var hendes stik ord til at tage en flyetur, ”Jeg tror det er mit stikord for at smutte, må de sove godt sam, ”Hun bukkede kort for ham, for lige at holde lidt afstand hun kunne ikke lade vær med at føle noget indeni, et stik af.. måske afvisning? Hun var ikke sikker og hun ville ikke finde ud af det så hun fejede blot tanken væk, som hun gjorde med alt andet når hun gjorde tegn på at komme for tæt på disse følelser væsner udvikslede. Regnen kunne stadig høres udenfor men den ville ikke påvirke hende så slemt, for hun kunne mærke på sam han havde brug for tid alene, så hun begyndte bare at gå imod døren uden at vente på det han måske havde at sige,

[Deleted]

At hun lod til at ville forlade ham for nu, fik ham til at synke hovedet i et opgivende suk. Han ville jo ikke have hun gik, men hun havde fristet ham, ikke med vilje, men det havde hun og det kunne han jo ikke stille noget op imod andet end at beskytte hende for sig selv. Skulle han lade hende gå ud i det vejr? Nej det kunne han altså ikke, han tog nogle lange skridt, ikke mange før han stod bag hende og tog blidt fat i hendes hånd og hev hende blidt ind til sig bare for lige at holde om hende. Det prøvede han i hvert fald at bevise sig selv om som hans arme lå fast om hendes liv.
"Jeg ved godt det er svært at forstå, når du ikke er van til sådan noget. Men...... Dit ydre og din ynde....Det frister mig, til at gøre ting som man slet slet slet ikke bør bare tænke at ville gøre mod så helligt og uskyldigt et væsen som dit. Du må ikke gå, jeg skal nok prøve at tage mig sammen." Hviskede han blidt, han havde svært ved det, men han var da mand nok til at holde løfter og lovede han hende først at han ikke ville gøre hende noget i den retning, jamen så holdte han det. Bare at have hende i sine arme gjorde ham mere rolig igen, han måtte give sig selv et par mentale lussinger for ikke bare at kysse hende dybt. Den nærhed han manglede fra en kvinde, havde manglet længe og nu var hun kommet så pokkers tæt på og Sam så hende i et helt andet lys og han hadet lidt sig selv for det. Det var noget lort.

[nyaxie]

Af ren refleks knugede hun sig lidt ind imod ham og lagde sine arme omkring hans hals så de ikke bare hang og dinglede hun kunne ikke lade vær med at le over han kaldte hende hellig, ”Engel er ikke hellige, vi er ligsom alle andre væsner, vi lader os friste og gør ting vi ikke burde gøre, men ligsom alle andre væsner bliver vi tilgivet, derfor ender vi altid i himlen igen på et tidspunkt” Hun sendte ham et fornøjet smil, hun kunne ikke komme sig over han syns hun var køn, og han tænkte tanker han ikke burde om hende, hun vidste dog ikke hvad disse tanker handlede om og på et eller andet plan ville hun gerne vide det, ”Du vækker min nysgerrighed, hvilke tanker er det du hentyder til ” Spurgte hun så endeligt og fortryd det lidt med det samme hun havde spurgt om det, ens tanker var hemmelige og kom ikke andre ved så hun bed sig lidt i underlæben for han ikke skulle se hun var lidt flov over hun bare sådan havde bedt ham dele sine tanker med hende, men hun var nyssgerrig og ville vide det,

[Deleted]

Der kom et suk fra ham, han kunne ikke bare stå sådan her med hende, han ville automatisk ende med at ville mere end bare at holde om hende. Selvom han nød det for nu.
"I mine øjne er du hellig. Og i den grad forbudt område." Forklarede han stille, han lagde sin pande ned mod hendes hår, han var jo i den grad meget højere end hende. Automatisk indåndede han duften af hende, han havde virkelig lyst til at indlede hende i hvad et kys var og i den grad hvad kærtegn var. Bare at få lov til at lade hænderne glide ned af hendes smukke fejlfrie hud, billedet af hende nøgen i sit hoved. Puha, det var faktisk slemmere end han havde troet, han havde virkelig brug for en eller anden kvinde der var frisk på en tur i høet ganske uforpligtet. Sam havde lyst til at banke hovedet hårdt ind i den nærmeste væg og få tankerne væk, lige indtil hun spurgte om dem. Varmen blussede lidt op til hovedet, han kunne da ikke forklare hende hvad han havde i tankerne! ROligt gled hans hænder op af hendes ryg og lige så stille igen ned af den, til de igen hvilede på hendes lend.
"Jeg kan ikke forklare det. Uanset hvad vil det lyde lige så underligt som alt andet jeg har forklaret dig." Mumlede han så, lidt som en undskyldning, men det gav jo også god nok mening. Et sted skulle det jo ses eller prøves før han kunne vise hende det ordenligt. SÅ hun ville forstå.

[nyaxie]

Et lille pebet suk om fra hende hun forstod virkelig intet af dette, han forvirrede hende grusomt , men hun kunne tydeligt mærke på ham han ikke følte sig tilpas med at snakke om de tanker han havde i hovedet, så hun vente bare ansigtet op imod ham så hun kunne se hans kinder blusse hvilket fik hende til at smile så hun lod sin ene finger glide hen over hans kind, han så temmelig sød ud sådan som hans kinder blussede op, det pirrede hende bare mere for nu ville hun virkelig gerne vide hvad der forgik i hans hoved siden han fik røde kinder af det. Men hun valgte ikke at spøgre ind til det og lod bare kærtegnende sin finger glide hen over hans kind der hvor det røde havde lagt sig ” Det må virkelig være nogle.. slemme tanker siden du får røde kinder af dem,”Fik hun så endeligt frem med et mildt smil på hendes læber, det morede hende kongeligt at hans kinder var røde og det kunne ses på hende, men hun blev lidt mere opmærksom på hans hænder der kørte op og ned af hendes ryg en ting hun faktisk godt kunne lide, det var en behalig sitren i hendes krop der hvor hans finger havde gledet hen over,

[Deleted]

Sam kiggede lidt strengt på hende, nu måtte hun altså stoppe, hun gjorde det ikke let for ham og slet ikke med sin nysgerrighed som fristede ham endnu mere til at vise hende hvad det egentlig handlede om. Han endte med at give slip på hende og trække hende med hen til sofaen igen. Her hældte han mere druesaft op til hende og mere vin til sig selv. Måske den kunne få ham lidt ned igen. Roligt rakte han hende glasset og fik selv tømt sit alt alt for hurtigt. Dog hvilede smagen på hans tunge og han fik lukket øjnene for at få fokus. Med en dyb indånding, kiggede han så op på hende og smilte roligt.
"Har du så intet hjem, ud over her. Når du er på jorden?" Spurgte han så, for at komme helt ud af sin tankegang. Selvom billeder af ham som pressede hende op af væggen mens han kyssede hende intenst ikke lod til at ville glide helt ud af hans sind. Blikket gled hen mod væggen, som han hurtigt kiggede væk fra igen. For pokker da, han måtte snart ud og lede efter noget kvindligt som rent faktisk var ligeglad med at der intet andet skete end sex. FOr det her var da uudholdeligt. Nyaxie var og blev forbudt område! Var det noget af det som lokkede endnu mere? Drengerøven kom op i ham, han savnede teenageår med ballade i.