frihed?

[Hajime Marol]

Hvad var det lige der var sket?

Pludselig var man fri, ens herre var død. Hajime forstod ikke noget som helst, han var fri men hvad var frihed uden sin bror. Og hvad var frihed? Hajime havde aldrig været fri i lang tid. Han huskede kun slaveri, han havde været slave så længe at han ikke huskede hvordan man var normal. Han gik med sin tryllestav tæt ind til kroppen og så rundt på den skumle natur. Han forstod ikke hvor han var eller hvad der var at gøre. Hvor skulle han gå hen? Og hvordan skulle han komme ud i almindeligt job uden at man kunne se han havde været slave? Alt var så forvirrende og fustrerende.

[Deleted]

Natten havde lokket mørkets væsner til sig, Selena gik sammen med nogle af hendes såkaldte børn, dem som hun havde forvandlet. De forgudet hende og passede på hende som bier passer på deres dronning, det var fantastisk med alt den magt hun egentlig havde. Hendes smukke former var beklædt i en lang sort nederdel med et mørkerødt corsage til at holde hendes bryst og skubbe det godt op. På armene havde hun en sort jakke, samt sin hat med sort slør der skjulte hendes ansigt til omkring næsen hvor de røde læber brød frem. I et stykke tid havde Selena kedet sig som bare pokker, det resulterede i hun var blevet hidsig eller, det skulle ikke så meget til og så endte det med hun havde slagtet en del slaver igen. Men sådan noget skete jo, desuden skulle de jo også spise og hun selv kunne ikke rigtig forsvinde nogen steder hen så tit. Selvom det var fristende at opsøge Ethan og Rai, men hun måtte vente til tidspunktet var rigtigt.

[Hajime Marol]

Hajime gik med sin hvide t-shirt og sorte bukser som stramte men han havde fået dem af sin tidliger hersker og han havde ikke andet. hans blondte hår var blevt redt inden de var døde så han så pæn ud. men han følte sig beskidt stadig. slavebeskidt.
Hajime kom til en lysning og så op på himlen. det var svært at se himlen for skyer. det var nok aften men det var stadig lyst. hans havblå øjne så rundt på skoven. den var alsår rigtig uhyggelig. Hajime gik over til et træ der så levene ud og ikke dødt ud og satte sig ned og lukkede øjnene og hvilede sig. han var træt efter at ha gået så længe. han var så træt, det var første gang han kunne slappe af uden at nogle brokkede sig.

[Deleted]

Som de gik rundt, nåede duften af en fremmed hende, hun holdte en hånd oppe så hendes børn stoppede op, så gik hun ellers videre selv og da hun roligt gik forbi Hajime, lod hun som om hun ikke så ham først. Dog stoppede hun roligt op og kiggede så lidt søgende rundt, hun så uskyldig ud og søgende. Hun lagde hovedet på skrå som hun fik øje på ham, roligt gik hun hen til ham og smilte varmt.
"Undskyld hr. ved De hvor jeg befinder mig?" Spurgte hun så blidt, hendes blik under sløret var roligt og varmt, men man skulle konsentrere sig om at se dem igennem. Det krævede en del i hvert fald. Hun lod fingre fingre glide ned over sit tøj og rettede lidt på det. Så sukkede hun lidt opgivende og så rundt igen.

[Hajime Marol]

Hr,De, sådan var der ikke blevet talt til ham før. han kunne i hvert fald ikke huske det. han åbnede øjnene over stemmen og så på denne kvinde som stod foran ham og så rundt. han havde altid fået at vide han ikke måtte side ned når der blev talt til ham så automatisk satte han en arm i jorden og rejste sig op og så på hende.
"Desværre, jeg ved ikke engang hvor jeg selv er."
Han så ned af hende til han nåede hendes fødder og så ikke op igen. tydeligt slave opførsel. hun måtte være rig siden hun gik i korset. hun lignede i hvert fald en rig en. Hajime legede lidt ed sin tryllestav med sine finger og så ned på tryllestavens hoved. den smukke hvide tryllestav.

[Deleted]

Opførslen fortalte hende alt, hvilket fik hende til at smile lidt mere, men hun ville lege lidt med ham, lade ham mærke hvordan det var ikke at være slave, for så måske at gøre ham til sin slave i sidste ende. Give ham frihed for at stjæle den igen. Hendes blide smil forblev på de røde læber.
"Ville De have noget imod at gå med mig til mine håndlangere finder mig?" Spurgte hun blidt, med en næsten ungdomspige stemme, hun virkede uskyldig og rolig, men også lidt nervøs. Som regel spillede Selena altid sin ønskede rolle perfekt, hun kunne opfører sig kærligt og elskværdigt, selvom hun fik kvalme af det indeni. Dog var det en del af hendes leg og gjorde jo tingene sjovere i sidste ende, så det var det hele værd.

[Hajime Marol]

Hajime så lidt op og så nervøst på hende. hvad var de håndlængere til for. var hun mon slavejæger? han så på hende og trak nogle få skridt.
"De er vel ikke slave jæger?"
han så på hendes røde læber og bed sig i sine læber. Hans blonde hår faldt ned over hans ansigt da han sank hovedet igen. han kom til at tænke på sin søster. han ville så gerne være fri men hvordan var man fri, og vis han blev fanget igen så ville friheden jo bare være forgæves. Hajime kunne ikke finde ud af sit hoved mere.

[Deleted]

Der kom et gisp fra hende, hun så forskrækket på ham og rystede på hovedet.
"Ligner jeg sådan en?" Spurgte hun overrasket og lagde en hånd ved sit bryst nær hjertet, dybt foraget over spørgsmålet. Selvom hun grinte lidt indeni, man kunne ikke sige hun ligefrem jagtede dem, hun fandt dem bare eller købte dem, eller lavede sine egne. Det behøvede han dog ikke vide endnu. Hendes smil var forsvundet, hun så lidt væk fra ham og vendte lidt rundt. To unge mænd kom roligt gående, de så mod Selena som lavede tegn til de skulle opfører sig pænt. De kom hen til hende og der blev bukket roligt for hende, de så hende jo som en dronning, deres hersker. Nøj hvor hun nød at have manipulerende evner i sig, det gjorde så meget når hun først fik forvandlet sine små børn. Roligt stod de på afstand og afventede ordre. Selena vendte rundt og så mod den blonde unge mand.

[Hajime Marol]

Hajime så på hende med et lettet suk. han smilte lidt og så på hende. han rystede på hovedet og så mod hende. han hørte skridt og så mod to mænd der kom mod dem. han gik væk fra dem og så dem dukke for selena. smilet forsvandt fra Hajimes læber. nu havde hun jo fundet sine håndlænger så havde hun jo ikke brug for hans selvskab. men hvem havde det? Hajime var jo bare en herreløs slave. selv om mange nok ville tro at det var en god ting men hajime kunne bare ikke gøre for at dræbet på hans søster havde fået en slave frem i ham, en lang varig slave.
"når men... så farvel frøken"
Sagde hajime og gik over til et træ og stilte sig op af det og legede lidt med sin tryllestav uden at lave nogle besværgelser. det eneste han rigtigt havde lært var løfte besværgelse og tørre besværelse. gode for en slave.

[Deleted]

At han sagde farvel fik hende til at løfte sine øjenbryn, hun så lidt rundt og rystede så på hovedet.
"De kan ikke blive her ude, det er for farligt. Tag med mig til mit hjem, lad mig give Dem husly til De ved hvad De skal." Kom det blidt og kærligt fra hende, hun klemte øjnene sammen som hun smilte sort og lod hånden glide ud til siden som tegn på hvilket vej de skulle. Hendes håndlangere afventede jo og ville følge hende hjem. Det ville hjælpe på det hvis hun kunne få ham til at føle sig lidt hjemme, manipulere lidt med ham også. Nok måtte hun fortælle ham sit væsen, men det blev først når de var kommet igennem labyrinten til hendes underjordiske rige.

[Hajime Marol]

Hajime stod roligt og legede da han hørte hvad hun sagde. han så op på hende med store øjne. hvad skulle han sige. det havde ingen nogle sinde tilbudt ham før. han så på håndlængerne og gik roligt over til hende og så på hende og smilte lidt.
"tak... det er virkelig venligt af Dem, det er ikke nogle der har tilbudt mig før"
Han smilte det lille smil til hende og selv om han måske så lidt slejset ud var han faktisk rimelig stærk. han så mod den vej hun vidste og sank en klumb. hvor mon de skulle hen. Hajime vendte sig mod hende for at se hvor de skulle gå hen da han gerne ville med når hun nu var så sød.

[Deleted]

Smilet på de røde læber voksede, at han takkede gjorde hende godt, og desuden var det ikke et nej og han gik mod hende, det måtte være et ja. Hun lod sin arm glide stille ind under hans, hun var forsigtig, da hun kendte slaver, de farede tit op fordi de var bange for at blive straffet. Men lige nu var hendes rolle at være blid i natur.
"Det forstår jeg ikke, De virker som en rar ung mand." Lød det så fra hende, hun nikkede til sine håndlangere som begyndte at gå i den retning hendes rige var. Og roligt begyndte hun også at gå, i håb om at han ville følge med. Selena var god til at spille sød og kærlig, skræmmende god, men hun havde også studeret andre folks væremåde i mange år for at opnå de forskellige personligheder der spillede i hendes små spil.

[Hajime Marol]

Hajime var ikke som andre slaver. han var ikke bange for straf, han forventede det på det rette tidspunkt. da hun tog sig hånd ind under hans arm så han ned på den lidt underne. han var jo kun et barn da han blev slave så han forstod det ikke men tænkte ikke meget mere over det da håndlængerne begyndte at gå. han mærkede hun begyndte at gå og gik roligt med. han så roligt rundt for at se verden som han sjældent havde set.
"folk i denne del er ikke så tit så søde som De"
Sagde han roligt og så mod hende og håbede at det ville gå stille og roligt denne dag. han havde ikke brug for nogle overraskelser lige nu. han var for træt og for udmattet til noget af noget som helst.

[Deleted]

Åh han skulle bare vide, han var stødt på en af de værste, men det skulle han nok finde ud af, dog først når hun tillod det. Roligt gik hun i sin sensuelle gang og holdte roligt ved ham, hun glædet sig nu til at se hans reaktion på hendes hjem. Selv var hun ganske imponeret over hvor langt hun var nået, ellers hendes slaver var nået. Lige nu var der ikke rigtig nogen tilbage, kun håndlangere, men dem var der også rigeligt af.
"Sandt, derfor kan jeg ikke lade Dem gå her ude med god samvittighed. Det ville være det samme som at stemple Dem til døden og det er De alligevel for køn til." Hun lød alvorlig i starten, men et drillende smil gled hen over hendes læber efter hun havde sagt han var for køn til at lade i døden. Det var sandt nok, med mindre han pissede hende nok af eller hun kedet sig.

[Hajime Marol]

de gik roligt fremad. Hajime lyttede til hende og nikkede til det hun sagde og smilte til det sidste. køn og køn. det ville han nu ikke sige han var. han så mod håndlængerne som de gik. de kom længere og længere frem. Hajime så på Selena.
"døden har været tæt på mig så den frygter jeg ikke."
sagde han stille og så på hende og håbede snart de var der. han havde gået hele dagen og var ganske træt.