frihed?

[Deleted]

Der var faktisk ikke forfærdelig langt, men der var nok en 20 minutters gågang endnu, altså ca. en to kilometer. At han havde været tæt på døden før, gjorde hun blev lidt interesseret i at høre mere, men da det ikke var passende at snakke om, måtte hun lade nysgerrigheden stå.
"Det er jeg ked af at høre." Kom det stille fra hende, hun så mod ham med et lille smil og så så mod sine håndlængere som gik foran dem. De snakkede ikke, men gik bare i stilhed som de skulle, hun var tilfreds med dem, men de fleste af dem havde også stor ærefrygt og ingen turde danne gruppe mod hende. Der var nok af væsner i hendes rige til de ville kunne vende sig mod hende og besejre hende, men ingen havde nosser nok til det. Det var sådan det skulle være, magt kom med ærefrygten. De kyssede hende på hænder og fødder hvis de fik lov.

[Hajime Marol]

Hajime sagde ikke rigtigt mere han vidste ikke hvad han skulle sige. han var vand til at sige ja fru og ja hr til alle sine hesker. ikke at snakke med dem som sådan. de 20 min gik hurtigt og Hajime så på håndlængerne længere fremme da de stoppede.
"Deres håndlængere er stoppet? er der noget galt?"
han så undrene ud og så mod hende og lagde forsigtigt en hånd på hendes. han vidste jo ikke om han måtte. men han var nervøs for om de var ude på at vende sig om og gøre noget mod ham. han klemte sin hånd om hendes lidt og så mod hende. var der noget galt mon?

[Deleted]

Ganske rigtigt stoppede de da de var fremme og afventede blot ordre fra Selena, hun smilte blidt mod Hajime og rystede på hovedet. Foran dem var et bjerg, godt beplantet.
"Vi er fremme." Lød det stolt fra hende, hun holdte hans hånd blidt og trak et rødt stykke stof frem fra hendes barm. Det duftede langt væk af hende, hun så på sine håndlangere og smilte svagt lusket inden hun valgte at træde frem foran ham med et beroligende smil.
"Jeg er nød til at give Dem bind for øjnene kære, jeg er en kvinde truet på livet og kan ingen chancer tage. Jeg håber De forstår jeg er nød til at give Dem bind for øjnene." Hviskede hun stille, inden hun lagde en hånd blidt på hans kind og et intenst blik gled mod ham. Selena var en kvinde mange var beæret af at blive set på på den måde og hendes håndlangere havde da jalousi i blodet selvom de vidste dette blot var et stykke legetøj. Roligt lænede hun sig ind mod ham, hendes barm blev blidt presset mod ham som hun valgte at gøre det på den besværlige måde og give ham bind for øjnene forfra. Det var en undskyldning for at være tæt på ham, det morede hende. Roligt trak hendes mænd klatreplanter til siden, hvorpå hun trak Hajime ind til sig og gik med ham ind i bjerget. Hun kunne lugte sig frem og da hun fandt labyrinten som gik ned af, begyndte hun at føre ham igennem den.
"Jeg håber De stoler på mig, tag det roligt og hold Dem tæt ind til mig." Hviskede hun blidt i hans øre, hendes læber strejfede hans øre kort, ganske med vilje fra hende side, men lod til at være et uheld. Hendes folk for enden af labyrinten havde slået fælderne fra da de kunne dufte hendes ankomst, samt tændte hendes magiker lys i gangene. Efter en kvarters vandring, var de fremme, hun kendte jo vejen og skulle ikke tænke over hvilken vej hun nu skulle gå. Derfor gik det stærkt. Hun smilte frydefuldt, hun glædet sig til at se hans reaktion, der var ingen vej tilbage nu. Porten som der var udhugget i bjerget var stor og lettere uhyggelig. Roligt tog hun bindet for hans øjne af, lod det glide blidt ned af hans ansigt så han kunne få lov til at indånde hendes duft godt og grundigt, inden hun kastede det til siden. Vagterne som stod der bukkede som var hun selveste dronningen, hvilket hun sjovt nok var hernede.
"Velkommen til mit rige." Kom det stolt fra hende som hun slog armen præsenterende ud. Der var en helt by hernede, hvor hendes mindre slot var for enden og tårnede højt til loftet som var gravet ud. Man skulle næsten tro at bjerget var blevet udhulet, men det var nu langt fra tilfældet. Dog virkede det stort. Her var alt! Købmand, smed, skrædder, m.m. Dog var der mere dystert og man kunne mærke hvordan Selena var tilbedt og Hajime lige nu var hadet for at få hendes opmærksomhed, men sådan var det altid. Nogen blev så desperate for hendes opmærksomhed de gik lige i døden for den, udmærket klar over det var konsekvensen for at modsige hendes ordre. Hun førte ham gennem byen og direkte mod hendes tronsal, blikkene som blev sendt fik hende til at stirre faretruende på nogen og fnyse lidt.
"Tag Dem ikke af mit folk, De har en ser kærlighed til deres herskerinde. Ganske usundt hvis De spørger mig. Det er som om de fleste er besat." Kom det stille fra hende, hun holdte rank ryg og gik med sine vrikkende hofter med ham ved sin side. Det var en lodret løgn med hun fandt det usundt, hun elskede den sindssyge hun bragte i de fleste.

[Hajime Marol]

DE var alsår fremme. det var dejligt. Hajime stod lidt og så på vagterne eller håndlangerne, hvad end de nu var, da Selena talte om et bind for øjnene. han trak sig lidt først men tænkte lidt. han vidste jo ikke helt om han stolede på hende eller ej men valgte at følge da de nu var gået så langt. han mærkede hvordan hun pressede sin barm mod ham og han blev helt rød i hovede. han skulle til at skubbe hende væk som han havde gjort med sin tidliger ejer da hun tog armende bag hans hoved med bindet. så det var bare derfor hun gjorde det.
"jeg forstår som udemærket"
sagde han og mærkede kun det kolde gys fra blikkene håndlangerne sendte ham. men han var van til kolde onde hadefulde blikke. han mærkede hendes arm om hans og a han blev først afsted. stolede på hende. det vidste han ikke rigtigt men han havde vel intet valgt mere. han mærkede hendes læbr mod hans øre og rystede på hovedet. det kildede raktisk lidt.
et kvarters vandring og pludselig stoppede de op. bindet blev fjernet og alt om ham var tåget i starten da hans øjne lige skulle vænne sig til den dyster belysning. han så rundt og mærkede de hadefulde blikke og kløede sig derefter lidt på armen. han så på selena da hun sagde velkommen. han så rundt. han burde være blevet i skoven. da Selena førte ham afsted mod det store slot agtige udhugning de var på vej mod så Hajime at hele stedet var som en lille by. alt var der, på nær lys fra solen. det sidste hun sagde til ham forstod han ikke. han troede bare han var hadet fordi han var fri. han troede at alle her nede var fanget. men det var så ikke derfor han var hadet. han så på Selena og nikkede roligt.
"sådan er det vel når man er kvinde?"
spurgte han lidt forvirret da han jo ikke var kvinde.

[Deleted]

Der kom en mild latter fra hende som hun rystede på hovedet, han havde virkelig ikke det store syn på livet, ikke et som gav mening. Men det havde han vel heller ikke været i stand til som slave, gad vide hvor længe han havde været det? Hans forrige ejere havde da formet ham ganske godt, da han jo lod til at opfører sig eksemplarisk. Tronsalen var ganske åben med søjler rundt i buer hugget ud af bjergets sollide sten, selve hendes fine trone var dækket af røde silkebetrukket hynder, en mørk vinrød. Den så ganske behaglig ud når man så bort fra sat den også var lavet af sten. En ung kvinde kom roligt gående, hun så ned i gulvet og undlod al øjenkontakt. Roligt stoppede hun foran Selena og knælede kort, inden hun igen rejste sig.
"Ønsker vor moder noget bestemt efter sin rejse?" Lød det køligt og roligt, dette var en af hendes børn. En af dem som så allermest op til hende, som fulgte hvert eneste vink. Der kom et frydefuldt smil på hendes læber, hun kiggede så op og ned af Hajime, ganske overvejende.
"Noget anstændigt tøj til den unge mand, tag hans mål og bring dem til vores skrædder. Og noget mad og drikke. Du kan finde os i mit kammer." Lød det roligt fra hende, hun så til at den unge kvinde begyndte at tage Hajime's mål og så forsvandt hun ellers. Selena gjorde tegn til at han godt måtte følge med, hun var på vej mod sit kammer hvor han kunne sidde og synke de nye indtryk.

[Hajime Marol]

Hajime så på den unge kvinde og følte sit slave instint med at kigge ned tage over og han kunne ikke lade vær. han hørte hvad der blev sagt og så op på kvinden da hun kom mod ham. han så hvordan hun tog hans mål og forsvandt. Hajime så på selena og fulgte hurtigt efter hende og så tilbage på den store tronsal.
"er hun Deres slave?"
spurgte han roligt som han så på selenas ryg og forestilte sig at det var slave handleren han igen var hos og så ned i jorden. aldrig ha øjenkontant havde han sagt. ellers ender i på pinebænken eller ender samme sted som jeres søster.

[Deleted]

Roligt rystede hun på hovedet mens hun lo blidt, hun stoppede på og lod en flinger glide under hans hage for at han kunne se på hende.
"Hun er en af mine mange børn, forvandlet." Hviskede hun stille, hun lagde hovedet på skrå og bed sig lidt i underlæben, alle de ting hun kunne finde på bare lige ved at tænke i få minutter her. Det fik hende til at smile stort, den rædsel som ventede ham var stor og hun glædet sig ved tanken, ja frydet sig. Faktisk trak det i hele hendes krop.
"Hvordan lyder det med et bad?" Spurgte hun så roligt, inden hun slap hans hage og kig videre mod sit kammer, der løb kilder inde i bjerget, kilder som havde skåret huler som kun små dyr ville kunne kravle igennem, ja eller nærmere svømme. Det gik som en mindre å bag nogle bygninger i hendes underjordiske rige, der blev hentet vand fra når et bad bød sig. Personligt var hun jo mest til blodbad, men det var ikke noget som var på tale endnu, selvom tanken om denne unge mand badet i blod var temmelig tiltalende.

[Hajime Marol]

forvandlet? så hun var en nyblods vampyr. han mærkede hånden under hagen og havde svært ved at se hende i øjnene men gjorde det på en måde. han så op og ned hele tiden. han så mod der pigen var gået ud. han så på selena da hun spurgte om et bad. han sank en klumb. sidst han fik bag havde hans hersker inde gået med ham og prøvede at få ham til at nyde hende. han så ned på jorden og sukkede.
"jeg var i bad hos min tidliger herskerinde og det var ikke en god oplevelse. men vis jeg er alene der inde kunne det være en god ide måske"
han så op på hendes fyldige læber og så på hendes øjne. han håbede ikke hun ville tvinge ham til det samme som hans tidligere herskerinde.

[Deleted]

Der kom et undrende blik i hendes øjne, hun stoppede roligt op og så på ham med et dybt blik, så undslap et opgivende suk hendes læber.
"Kære, husk på jeg er altså ikke Deres herskerinde, jeg er deres. Men ikke Dem, De er gæst, husk det." Selena var gået helt tæt på ham, hun pegede ud mod folk som kiggede på dem, men straks lod som ingenting da hun pegede. Dog forlod hendes blik ham ikke, nej hun så ham dybt i øjnene og kom helt tæt på. "Husk det" blev sagt i en forførende hvisken, inden hun brat rettede sig op og endelig tog de sidste skridt til hendes kammer, hvor hun bød ham ind. Alt var i kirsebærtræ, smukt mørkebrunt med rødlige nuancer, og stofbeklædte puder, hynder, tæpper og gardiner som hang i drapes, blot for udsmykning, var i sort, mørkerød og en mere blodrød, samt lidt mørkegrønne ting her og der. Der var en dør ind til hendes såkaldte badeværelse, det var indrettet nogenlunde på samme måde, karet stod midt i rummet og var ganske stort. Der ville faktisk kunne være tre mennesker med lethed. Folk kom ind fra en anden indgang med vand, styrtende frem og tilbage. Derude stod også en rumdeler til at klæde sig af bag, eller til pynt. Selena var jo ikke ligefrem generet af at skulle vise hud, men nogen var havde hun erfaret. Lige nu var det om at få knægten til at kunne lide hende og genvinde en respekt og tryghed uden at bruge vold.

[Hajime Marol]

Hajime så roligt mod hvor hun pegede og så ud på alle de folk der gik rundt. han blinkede lidt og kunne fornemme hadet der kom fra dem der nede mod ham. han så på Selena da hun rejste sig og fuglte roligt med hende ind i det smukke mørke rum. han så rundt og nød de smukke udsmykninger i form af puder osv. han gik med hende ud på badeværelset og så folk styrte frem og tilbage med vand og så mod selena med spørgerne øjne om det var til ham det bad. han tog hånden mod hvor han havde sin stav og turde ikke ligge den fra sig. han tog hånden til sig igen og kiggede på en af dem der kom med vand. en pige. hun så smuk og sød ud synes Hajime.

[Deleted]

De fleste hernede var nyfødte eller andre væsner i slaveri, dog ingen af høj trussel, skønt hun egentlig ville have godt af lidt udfordring, det kedet hende lidt at alle var så bange. Der manglede lidt oprør, bare lidt en gang imellem. Selena nikkede mod karet og smilede beroligende til ham, hun ville give ham fred og ro.
"Et varmt bad vil gøre godt efter turen. Der vil blive gjort et værelse klar til Dem, hvis De synes." Kom det stille fra hende, døren til hendes kammer blev åbnet, det kunne hun høre. Roligt løftede hun en hånd, som gjorde tegn til den unge kvinde bag hende der stod med tøj i favnen som ville passe nogenlunde indtil det speciallavet var færdige. Da karet var fyldt, stod en troldmand og mumlede, vandet begyndte at dampe og derefter forsvandt han. Så viftede hun kvinden hen, hun kom med et lille smil på læben og det var tydeligt hun så op til Selena, en af hendes døtre. Hun gik forbi dem og lagde tøjet på en skænk, her tog hun et klæde han kunne tørre sig med når han var færdig og hang over rumdeleren som hun trak hen til karet så der ville være mere privatliv.
"Jeg er i mit kammer, kom bare ind når De er færdig." Hviskede hun roligt, inden hun trak sig tilbage og forlod ham der alene i det egentlig alt for store rum.

[Hajime Marol]

Hajime stod nu tilbage i badeværelset og så på vandet. han sukkede og trak roligt tøjet af. han lagde sin tryllestav ved badekaret og gik roligt i. han var slet ikke van til det. han trak vejret dybt ind og lod hovedet glide ned i vandet så han blev helt våd. han kom op efter et halvt min og gned vandet væk fra hovedet. han så rundt og følte sig forladt. han skyndte sig at vaske sig ren og gik op af badet og så på sit tøj og tog det roligt op i hænderne og så mod det nye tøj. han anede ikke hvad han skulle gøre. han var van til kun at ha et sæt tøj at ha på.
Hajime gik over til det nye tøj og lagde det gamle tøj ned på skænken og tog det nye op og ville ikke fornærme værten ved ikke at tage det på. han tog det roligt på og mærkede hvor tæt det sad til hans overkrop og smilte lidt over at piger kunne lig sådan noget. han gik stille og roligt over mod døren da han kom i tanke om sin tryllestav. han skyndte sig at hente den og så så på vandet. hvordan mon troldmanden havde gjort vandet varmt? han så på tryllestaven og rystede et nej til sig selv for at prøve og lagde den i bukserne og gik ind i Selenas kammer.

[Deleted]

Det der med at forkæle sine ofre var fantastisk, det gjorde de fik en smag for hvad der var rart og godt, for så at få alting revet væk, dog kunne hun ikke kun se Hajime som en blodpose som bare skulle leges med, måske skulle hun beholde ham, som sin private slave, en af dem som kun var i hendes nærhed. Selena gik lidt rundt og legede med tankerne om hvad han kunne bruges til, dog ville hun gerne smage på ham, hun var jo glad for at smage på alle der krydsede hende. Da han var færdig og kom ind til hende, vendte hun roligt og elegant rundt og lod blikket glide fast ned af ham som hun kom med en anderkendende lyd, hun var ganske tilfreds.
"Jeg kunne godt tænke mig De blev her hos mig, hvordan lyder det?" Kom det roligt fra hende, hun gik hen til ham med svajende hofter og stoppede op ved hans side, hun indåndede hans rene duft og lagde hovedet på skrå som hun så mod ham med et smil der var svært at beskrive. Der lå meget bag det, sensualitet, tryghed, drillende facader spillede også sin del, øjne var mindst lige så mystiske, der gik så mange geniale tanker igennem hendes hoved og hun vidste næsten ikke hvad hun skulle begynde med.

[Hajime Marol]

Hajime kom roligt ind og da hun drejede rundt spredte han armende for nærmest at spørger om det var okey. hendes anderkendene lyd gjorde et lille smil kom frem. hun kunne lig det. han gik lidt væk fra døren og så hun kom mod ham. Hajime så på hende med rolige øjne. hendes spørgsmål kom bag på ham og han så undrene på hende.
"øhm jeg ville nu gerne ud og finde min bror. han er også slave og måske jeg kunne få befriet ham"
Hajime vidste ikke om han var død eller i live men håbede da på han var i live. han så på hende og så mod vinduet. hvordan mon han kom hjem. han kunne ikke telepoteere sig selv om det ville ha været rart nu. men vis hun førte ham ud ville det hjælpe en hel del.

[Deleted]

Brødre, hun smilte ved tanken, Ethan og Rai gled ind i hendes tanker og hun lagde mærke til hvor meget hun savnede at skulle lege med dem og de store planer hun havde for dem alle tre. Ville et nyt sæt brødre som allerede var tæmmet være en sjov ide? Hun bed sig i læben som hun tænkte videre over mulighederne. Så kom der et medfølende blik fra hende, hun rettede lidt på hans tøj og så ham så direkte ind i øjnene.
"Jeg vil gerne hjælpe med at finde ham, jeg er selv enebarn, men kan forstille mig hvor tæt søskendebåndet kan være." Hun lød medfølende og oprigtig, hun var god til den slags og to var jo bedre end en, jo flere jo bedre. Og det gjorde hende intet at sende nogen med ham ud og hjælpe, selvom hun gerne ville med selv, så var det dog for dumdristigt af hende og ville nok ende med at blive hendes død. Selena brugte hellere dagene i det farlige forsigtigt end at tage på tur ud for at finde en eller anden tilfældig slave.
"Jeg kan dog ikke selv tage med, men nogle af mine børn ville elske at eskortere på vejen og sørger for der intet sker med hverken Dem eller deres broder hvis i finder ham." Sagde hun så med sin blide sødmefulde stemme, hun lod sine fingre rette lidt på hans hår og stryge ned af hans kind som hun lagde hovedet på skrå. Sådan betragtede hun ham stille, gad vide om hans bror var lige så fin en knægt som ham her, der kunne ske så meget sjov med brødre og hvor hun dog elskede at lege med familier.