frihed?

[Hajime Marol]

han så på hendes medfølende øjne og fik helt ondt af hende at hun ikke kendte til søskende kærlighed. han så ned og overvejede hvordan han skulle sige nej til hendes tilbud.
"jeg er glad for deres tilbud men... når jeg finder han vil vi gerne leve et normalt liv for os selv"
sagde han med et smil og håbede ikke hun blev sur. han vidste jo ikke hvad hun havde af planer for ham og hans bror. men det var virkelig sødt af hende at ville hjælpe ham med at finde hans bror. den eneste overlevende fra slaveriet.

[Deleted]

Selena knugede hånden stille og roligt i som hun spændte lidt op i kroppen, hvilket kunne ses da hendes muskler brød mere markant frem. Hun stirrede på ham med et koldt blik, hun måtte holde vreden i sig, hun hadet når tingene ikke gik efter hendes hoved, normalt var hun jo en tålmodig kvinde og fik det bedste ud af hver eneste situation, men hvad gjorde hun her? Hun rystede på hovedet og begyndte at grine, hun gik lidt væk fra ham og kørte en hånd igennem sit hår og om til ryggen hvor hun trak sin pisk og slog hårdt ned i gulvet for at afreagere kort. Det var ikke nok, så hun svang den mod ham, gerne så den skulle ramme ham på kinden og efterlade et godt mærke hvis ikke også en rift, da der var fart på og kræft. Selena havde godt styr på hendes elskede piske og han skulle være glad for det var den et halede og ikke den med pikkene på. For nu altså, for hvis han absolut skulle fremskynde processen i hendes tortur, jamen så værsegod da! Hun var klar over nogle havde reflekserne til at nå at flytte sig, men det var de færreste og flyttede de sig blev de typisk ramt et andet sted, men nu måtte hun se resultatet i hendes handling. At flygte kunne ikke ske, der var trofaste tjenere alle steder og labyrinten ville slå ham ihjel inden han nåede at komme nogen steder. Dog vidste hun at når hun først gik i gang, var de fleste ting noget han tog i sig, sådan var de fleste slaver da og han virkede ganske trofast.

[Hajime Marol]

af alt der kunne ske havde Hajime ikke forventet dette. han vendte sig ved det første piske slag og så forbavsert på denne kvinde. Hajime så forskrækket på pisken og da det andet slag kom mod hans kind var han ikke hurtig nok til at undgå den da den klaskede lige på og han faldt til jorden. Han tog sig til kinden og så op på Selena med forskrækkede og bange øjne. han tog hånden væk og så på den og så det røde klistrede stas på hans hånd. Blod. hun havde pisket ham så hårdt der nu var blod.
Hajime log på jorden kun med støtte af en hånd mens den anden var ude i luften og rystede. han havde virkelig lyst til at flygte men hvor skulle han flygte hen. han havde haft bind for øjnene i labyranten så der ville han fare vild og han kendte ikke stedet han var end i nu så hvad skulle han dog gøre.

[Deleted]

Der gled et tilfreds smil hen over hendes blodrøde læber, hun lagde hovedet på skrå og lukkede øjnene, hun kunne dufte blodet, hvilket tiltalte hende da blod var som en besættelse for hende. Stille og roligt gik hun over mod ham, med pisken slæbende bag sig, da hun nåede hen til ham, foldede hun den roligt sammen og satte den fast bag ved ryggen igen. Herefter gik hun på hug og lod sin hånd glide kort over hans kind hvor hendes fine mærke var, det tændte hende ufatteligt meget at se sine værker og dette var jo ingenting, men det gjorde jo noget ved hende. Sensuelt suttede hun blodet, selvom der ikke var meget, af sine fingre og så roligt på ham, hun havde fatningen igen.
"Se nu hvad du fik mig til." Sukkede hun stille, Selena brugte nu ikke tiltalte mere, det var spild af tale at bruge på ham og desuden, så var de egentlig blevet dus på hendes måde. Hun var en underlig kvinde, men havde da sine ting på plads, sådan da. Det mente hun selv.

[Hajime Marol]

Hajime så bange på Selena da hun kom over mod ham. han trak sig lidt men kom ikke langt da der var en væg. han så på hende som hun tørte en finger på hans kind. han forstod intet lige nu. hvorfor gjorde hun dette. var hun ikke en sød uskyldig kvinde. da hun suttede sin finger ren forstod han først nu hvad hun var og rystede over hele kroppen. hvad havde han dog rodet sig ud i.
"jeg.... jeg.... det var ikke min mening.... jeg ville ikke fornærme Dem"
sagde han rystede i stemmen og havde stadig sin hånd med blod på lidt ude i luften som om han prøvede at tørre blodet i luften.