|
|
Post by Eru Ubasa on Jun 16, 2014 19:43:54 GMT 1
Det var en blæsende dag da to vagter kom ind i tronsalen med en banket Yuki. Yukis elverøre hang ned da han ikke just var glad men banket, noget han ikke var så van til på den måde som vagterne havde gjort. Yuki så op og rundt i denne store sal. en rigtig tronsal. hvor mon han var henne. han var i hvertfald ikke i grænselandet mere. Vagterne pressede hans hoved ned da de ikke mente at fanger måtte se op.
Yuki blev slebt det meste af vejen så hans føder var røde og med sår. hans hår var uglet efter at været blevet holdt i hovedet i håret. Vagterne gik ned på knæ og pressede derved Yuki ned i gulvet for at han ikke skulle se på dronningen.
"Deres højhed vi har fanget denne knægt i grænselandet. han påstår han har hjulpet Okume men vil ikke fortælle hvor hun er nu."
Vagterne forblev på knæ og havde ikke øjenkontakt med dronningen.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Jun 16, 2014 19:56:01 GMT 1
Det var egentlig en af de dage hvor Zill røv kedede sig så hun sad med bene over det ene armlæn og ryggen imod det andet, mens hun havde en bog i hånden og virkede nærmest bare til at skimte i den, eller det gjorde hun da hun blev forstyrret af nogle vagter, som bragte en eller anden til hende. Hun dovent på dem inden hun lagde hovedet så meget tilbage hun kunne til en som stod bag hende, bare til hvis hun manglede noget. "Okume er den slavetøs som ikke fandt deres venlighed, værdi for hende" fortalte tjeneren som stod nær hende mens ved hendes fødder lå den hvide tiger og så på vagterne og på Yuki.
Zill rettede hovedet op igen og så imod Yuki. "Hende havde jeg helt glemt igen." sagde hun blot som hun lukkede bogen sammen og rettede sig op så hun sad normal på hendes trone. "Du ved godt der er en belønning hvis du fortæller mig hvor hun gemmer sig henne af" sagde hun roligt nærmest venligt som hun henvendte sig til Yuki.
|
|
|
|
Post by Eru Ubasa on Jun 16, 2014 20:09:29 GMT 1
Vagterne var rolige og tog fat i Yukis hår da han ikke svarede med det samme. hans hoved blev trukket tilbage og han så på dronningen Drazilla. han trak vejret hurtigt og hev lidt i armende men forgæves.
"som jeg har sagt til dine vagter, ved jeg ikke længere hvor hun er."
han så på Drazilla og håbede på barmhjertelighed, men han vidste jo ikke hvor han var så han kunne lige så godt være hos den gode dronning som den onde. Yukis lange hvide hår gik ned foran hans øjne og ansigt.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Jun 16, 2014 20:21:59 GMT 1
Zill sad roligt og så på Yuki med bogen i skødet, med en finger på den side hun var kommet til så hun med lethed ville kunne slå op igen hvis det her blev hurtigt overstået, men i det mindste gav det hende noget at lave.
"Lille skat. Du sidder overfor en dronning, man er ikke på lige fod med en dronning derfor siger man de til hende også selvom hun siger du til dig" sagde hun roligt for normalt hadede hun at blive sagt de til men det her var jo for at vise at han ikke var lige mand med hende. "Du er måske villig til at tage hendes plads?" spurgte hun roligt siden han ikke ville komme med en ide om hvor hun kunne være henne af så kunne det jo være det ville hjælpe på hukommelsen at blive truet med at ens frihed blev taget fra en.
|
|
|
|
Post by Eru Ubasa on Jun 17, 2014 13:10:47 GMT 1
Yuki så på Drazilla og anede ikke hvad Okume blev udsatfor her. han så på hende og lagde hovedet på skrå. Yuki sukkede og så på vagterne som ikke havde løftet hovederne endnu. De var vist meget trofaste.
"okey jeg gentager, jeg ved ikke hvor hun er henne nu, og selv vis jeg gjorde ved jeg ikke om jeg ville fortælle det til Dem sådan som Deres vagter behandler folk"
Yuki havde kun sagt dine ved et uheld og havde nu sagt dem til hende. Yuki troede hun var en slave pige og ikke en fange der blev totureret.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Jun 17, 2014 19:45:39 GMT 1
Det var stadig en meget tålmodig og rolig Drazilla som sad på hendes trone og betragtede Yuki som han snakkede til hende, dog kunne hun ikke lade være at rulle med øjnene over det han sagde om hvordan hendes vagter behandlede folk.
"De får deres straf senere, for noget siger mig de har hentet dig ved grænsen. Dog skal du vide de aldrig har gjort Okume noget.." svarede hun blot for det var jo ikke hendes skyld at de indfangede folk på grænsen, selvom hun godt nok havde udlovet en dusør så havde hun jo dusørjæger og lejemordere til sådan noget og ikke ligefrem hendes egne vagter. "I kan gå men drengen bliver" sagde hun roligt med hentydning til vagterne for de kunne bare gå, hun havde ikke brug for dem længere og hvis der blev problemer ville der jo altid være nogen lige uden for døren.
|
|
|
|
Post by Eru Ubasa on Jun 17, 2014 19:59:06 GMT 1
Vagterne var rolige og da de blev bedt om at gå gjorde de det. de var jo også ude på at få penge lige som alle andre. Yuki satte sig på sine knæ og sad som en japaner gør. han tog sig til overarmen da en af vagterne havde holdt meget stramt.
"måske har vagterne ikke gjort Okume noget, men det er der sikkert en anden der har"
sagde han lettere vred. han følte nok denne underlige rolighed over drazilla og det skræmte ham faktisk. dog vidste han ikke hvad der ventede ham. han var jo kun en skovelver. ikke nogle speciel stærk race iforhold til andre.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Jun 17, 2014 20:12:32 GMT 1
Det virkede til at Okume havde fortalt Yuki løgne, og han havde åbenbart troet på den hvilket bare fik Zill til at rulle lidt med øjnene.
"Jeg går ud fra at Okume så har glemt at fortælle dig nogle vigtige detaljer, for det første så forbød jeg alle om at røre hende eller gøre skade på hende og gjorde de det ville de enten miste hånden eller hovedet. Jeg har givet hende tøj så hun ikke behøvede at gå i slidte klæder. Mad ville hun også have fået hvis det var fordi elvere spiste, men det gør de jo heller ikke rigtigt. Hun fik lov til at være det sted på slottet hvor hun helst ville, hvilket var biblioteket og der fik hun lod at læse i alle de bøger hun ville." forklarede hun roligt for der var vidst detaljer som Okume undlod at fortælle, hvilket godt kunne irritere hende en smule at hendes gavmildhed blev gengældt på sådan en måde med bare at stikke af, i stedet for at måske spørge om der var noget hun kunne gøre for at få sin frihed tilbage.
|
|
|
|
Post by Eru Ubasa on Jun 17, 2014 20:20:04 GMT 1
Yuki så lidt skeptisk på hende. han var ikke sikker på han troede på hende. men hvorfor skulle hun lyve for ham. og hvorfor ville okume lyve efter alt han havde gjort for hende da han fandt hende. Yuki undrede sig lidt over da zill sagde elvere ikke spiste. det gjorde de da, men ikke helt samme måde som andre måske. De spiste hvad de kunne dyrke selv, ikke hvad man købte. eller sådan var hans familie ihvert fald.
"ja... det sagde hun ikke. hun fortalte faktisk ikke noget om hvor hun kom fra. hun var bare såret udmattet og udsultet"
Yuki så på zill og rejste sig roligt op fra gulvet og lagde sine arme over kors og så mistænksomt på zill. hvem skulle han dog tro på. en elver som ham selv eller denne fremmede kvinde.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Jun 17, 2014 20:24:44 GMT 1
Det var ikke ligefrem fordi det vrimlede med elvere i dette land, og de der var spiste ikke ligefrem særlig venlige og spiste normalt ikke i Zills nærværd.
"Se det er ikke min skyld, var hun blevet så ville hun ikke være såret, træt eller sulten.. Men du må da give mig ret i at hun kunne da have spurgt hvad hun kunne gøre for at få hendes frihed i stedet for at stikke af og så ende på den måde." sagde hun forsat roligt som lænede sig mere tilbage i tronen for nok var Zill normalt meget ond og nogen slaver blev da også tortureret og sådan noget men Okume havde hun nu ikke rørt på den måde, måske sagt hårde ord men hun måtte jo kende sin plads og Zill ville ikke virke svag overfor nogen.
|
|
|
|
Post by Eru Ubasa on Jun 17, 2014 20:36:41 GMT 1
Yuki forstod hende godt. men så igen. han forstod godt hvorfor hun stak af. en elver levede for skoven og ikke bag mure. han nikkede til at han forstod hende men slaver blev sjældent givet frihed bare sådan.
"men igen. ville De ha givet hende hendes frihed vis hun bad om den?"
Yuki lagde hovedet på skrå og så på Drazilla. han anede stadig ikke om hun var ond eller god. hun virkede god lige nu men det havde han lært at det kunne vende hurtigt. lige som hans far.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Jun 18, 2014 5:08:52 GMT 1
Zill blev træt af at sidde og glo på Yuki så hun rejste sig fra hendes trone og lagde bogen på armlænet, inden hun gik de sidste skridt ned til Yuki før hun satte sig over for ham i samme stilling som ham selv.
"Selvfølgelig giver jeg ikke bare slaver friheden, det skal de gøre sig fortjent til, men der kunne være blevet lavet en aftale om hvad hun skulle gøre for at få friheden. Desuden så hun ud til at have det godt på biblioteket, det er altså ikke alle og en hver som jeg giver lov til at læse i mine bøger" sagde hun roligt bare lige for at vise endnu en gang at hun havde lavet undtagelser overfor Okume, bare fordi hun ville gøre det godt for hende, eftersom hun ikke havde så mange elvere der og de smukke væsner skulle jo helst forblive smukke.
|
|
|
|
Post by Eru Ubasa on Jul 2, 2014 17:59:04 GMT 1
Yuki så på Drazilla og så hvordan hun kom over mod ham. Han sad roligt og følte lidt han var blevet misbrugt af Okume, hun havde ellers virket så sød og venlig. men han var også meget godtroende hvad elvere angik. Yuki lænede sig lidt frem og folede hænderne under sin hage og tænkte sig om.
"Vis hun havde det så godt som De siger, hvorfor skulle hun så stikke af?"
sagde han roligt. han forstod det ikke. vis Okume havde alt hvorfor så stikke af. Måske log der nooget bag det Drazilla sagde eller bag det Okume sagde? Yuki forstod intet lige nu. Vis han virkelig var lige gyldig for Drazilla kunne han vel bare rejse sig og gå? Yuki så op på hende og rettede sig op, han lagde en hånd i jorden og rejste sig op.
"når. men jeg ved som sagt ikke hvor Okume er henne, så jeg kan vel godt gå"
sagde han og gik mod døren helt rolig. han vidste dog ikke hvordan han kom hjem.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Jul 3, 2014 18:00:05 GMT 1
Zill blev roligt siddende overfor Yuki selvom han stillede et spørgsmål som hun måtte trække på skuldrene af for det kunne hun vel ikke svare på, folk havde da deres grunde til de ikke ville leve et liv hvor de kunne få alt. "Hvor skulle jeg vide det fra? Hun havde vel en eller mand hun ikke kunne holde fingrene fra" sagde hun blot for hvor skulle hun vide sådan noget fra? det var ikke ligefrem noget Okume havde snakket om at hun manglede et eller andet for så kunne det jo være hun havde fået det.
Hun så roligt på Yuki som han rejste sig for at gå, selv rejste hun sig selv men nikkede dog imod vagterne ved døren som straks lukkede den store port i så Yuki ikke kunne komme ud af rummet. Derefter lavede hun en ildkugle i hånden som hun tyrede efter Yuki, for at give ham en lærerstreg selvom han kunne blive alvorligt forbrændt af det, selvom det var en lille kugle så kunne den godt gøre ondt.
|
|
|
|
Post by Eru Ubasa on Jul 3, 2014 18:11:32 GMT 1
Det var også mest et spørgsmål han stillede sig selv men at hun svarede gjorde intet. han lyttede til hendes svar og da hun ikke anede det tog han det dog roligt.
da han nåede lidt ved vagterne blev døren smækket i foran næsen på ham. han stod med store øjne og så på døren. hvorfor lukkede de den. hun havde jo ikke brug for ham. han vidste ikke hvor okume var. han snussede ind og kunne lugte røg. lavede nogle ild inden for? han vendte sig om lige som kuglen blev sendt afsted. Yuki havde altid været let på tå og da ildkuglen kom hoppede han op men nåede ikke så langt så han blev ramt lige på det højre skindeben. den tyrede ildkugle der ramte ham fik ham til at lave en halv salto i luften så han landte med ansigtet i jorden. han skreg ikke men bed tænderne meget hårdt sammen og bandede og svovlede over smerterne.
|
|
længe siden 
