Okumes hjælper

[Eru Ubasa]

Yuki så på sengen og sank en klumb. han satte sig roligt og så på hende som hun vred kluden. han så mod døren og så på Zill. han nikkede blot til hvad hun sagde og så på vandet. han ville dog ikke stikke af. vis han farede vild ville han dø af sult og tørst eller blive slået ned. han så på kluden og bed sig allerede i underlæben inden vendigt da han var sikker på det ville gøre ondt. sådan slaverne havde beskrevet hende lød hun noget ond. men vis hun var det hvorfor ville hun så rense hans sår og ikke få en slave til det?

[Drazilla Dragoens]

Zill dyppede kluden i vandet endnu en gang og vred den så igen. "Burde havde sagt det inden du satte dig, men bukser, sko og trøje af for ellers river jeg det af så jeg kan komme ind til de sår" sagde hun roligt som hun betragtede ham for han havde jo ikke ligefrem noget hun ikke havde set før hen, ihvertfald ikke hvis man kendte hendes baggrund og når hun nu havde 3 børn så var hun da slet ikke ukendt på det område. "Eller jeg kunne smide dig i et kar men ville gøre mere ondt på dig end på mig" forsatte hun med et skævt smil for det kunne også være lidt sjovt at smide ham i et kar men det ville også bare friste hende på så mange forskellige måder og det var ikke ligefrem meningen.

[Eru Ubasa]

Yuki så på hende da hun talte. ville hun rive hans tøj af vis han ikke tog det af. han fik store øjne og rejste sig op og tog roligt sin trøje af først og lagde den roligt på gulvet. han tog skoende af og lagde til siden og så bukserne. han satte sig ned i sine underbukser. han så på hende og grinte lidt ved synet af hun smed ham i et kar. det kunne se meget sjovt ud i hans fantasy. Yuki så rundt på sin krop og alle de sår han havde under tøjet. han havde flere end han havde troet.
"hvorfor endelig?"
han så på hende og så på sine sår for at sige han ville vide hvorfor hun ordnede hans sår. han var jo nu bare en slave.

[Drazilla Dragoens]

Zill betragtede ham roligt som han klædte sig af, for hun lagde ikke skjul på at undersøgte hans krop med øjnene bare for at se om der var noget som interesserede med det samme men det var ikke ligefrem fordi hun havde set kroppe som den før. Så da han satte sig ned rejste hun sig for at sætte sig på hug foran ham som hun begyndte at vaske sårene på hans ben. "Hvorfor ikke?" spurgte hun bare tilbage med let skuldertrak som hun forsatte med at rense hans sår, måske ikke helt blidt men hvis hun var for blid ville hun ikke kunne få alt skidtet væk men urterne i vandet skulle jo gerne være noget, som var beroligende og smertestillende, det var ihvertfald den kombination hun havde gået efter og sidst havde det jo virket meget godt.
Hun så bare op på ham med et skævt smil for hun havde jo alligevel heller ikke så meget andet at lave end at rense hans sår, sår som hun vidst nok selv havde påført ham, selvom hun var sikker på at nogle af dem var på grund af vagterne, men de var jo ikke vigtige lige nu.

[Eru Ubasa]

ja hvorfor ik. det kunne Yuki faktisk ikke selv finde ud af. han så på kluden og til at starte med sved det og gjorde ondt. men som tiden gik bliv det mindre og mindre. Yuki så på vandet der blev mørkere og mørkere af snavs som hun skyllede kluden op. Han så på Zill og sukkede lidt. han ønskede faktisk lidt lige nu at han havde valgt døden. for han vidste intet om noget og kunne ikke gøre det samme som nogle andre. men det kom jo an på en prøve nu.

[Drazilla Dragoens]

Zill smilede bare lidt som hun ordnede sårene på hans ben men hun kunne godt se hun måtte skifte vandet. "Det ville måske være nemmere med karet" sagde hun lidt tænksom for det ville måske være meget lettere og gå en del hurtigere end det her, for med det her skulle hun hente vand flere gange. Hun rejste sig igen efter hun havde lagt kluden ned i vandet. "Vi må gå lidt mere drastisk til værks. Du må hellere følge med for det her kunne jo tage hele dagen, så beskidt som du er" sagde hun roligt dog med hænderne i siden som hun betragtede ham med en tænksom mine for det her skulle nok gå hen og blive interessant, om hun ville kunne holde fingrene for sig selv og lade være med at gøre mere ondt på ham end hun allerede havde. Hun gik hen til døren som hun ventede på ham derhenne "Hvis du er genert så tag tæppet omkring dig" forsatte hun roligt som hun gik ud af døren og stod foran vagterne derude som trolig havde stået og ventet på hende, dog ventede hun ikke længe på han før hun gik mod hendes eget værelse, men vagterne stod og ventede på ham så de kunne følge ham hen til hvor hun ville det.