Okumes hjælper

[Drazilla Dragoens]

Zill stod ganske roligt dog med et drillende smil på hendes læber, for nu kunne da der da sket lidt, og han skulle jo straffes for hans uforskammethed når hun nu ikke havde sagt han måtte gå nogen steder, for det var jo ikke sikkert at hun var færdig med ham. "Som jeg sagde før, enten så bliver du til slave eller så angiver du Okumes bosted.. En tredje mulighed er jo selvfølgelig at jeg får noget at lave for en dag eller 2 og det ender med du dør" sagde hun roligt for han kunne da godt få lov at få et valg, ikke at han kunne bruge til så meget men hun fik da lidt sjov ud af det og det var jo ikke sikkert hun ville tage hensyn til det. Hun lavede endnu en ildkugle i hånden, klar til at fyre den efter ham endnu en gang, bare for at vise hun havde tænkt sig at lege hvis han ikke ville vælge en af tingene så blev det den sidste ting.

[Eru Ubasa]

Yuki smertede sig meget og så op på Drazilla da hun talte. vælge mellem de ting? men vis han vidste hvor Okume var ville han da sige det for at komme væk men han vidste det jo ikke.
"jeg har jo sagt jeg ikke ved hvor Okume er! og jeg vil selvfølgelig ikke dø eller bleve til slave"
Yuki fik vendt sig og så på ildkuglen og fik store øjne. de gjorde jo sindsygt ondt. han humpede sig op at stå og så bange på hende
"hvorfor vil De ha jeg bliver. jeg er jo ikke til nogle nytte for Dem"

[Drazilla Dragoens]

Zill så stadig roligt på ham, selvom det virkede til at hun morede sig over dette lille nummer hun havde udsat ham for.
"Hvis du ikke ved hvor hun er så har du kun mulighed for at blive slave i hendes sted, selvfølgelig uden hendes fordele eller at dø" sagde hun roligt selvom hun godt vidste mange hellere ville dø end at blive slave, så det var alligevel ikke alle hun godkendte deres ønske og gjorde dem til slaver, den slags som hun lænkede til forskellige steder så de ikke kunne gå særlig langt.
"Se der tager du fejl.. Alle er gode og nyttige punkt, nogen i sengen, nogen til druk, nogen til kamp og nogen til at være mine slaver og trælle.. Og så den del med at jeg sådan går og keder mig for tiden" sagde hun roligt med et lettere lumsk smil for hun havde jo ikke tænkt sig at lade ham slippe så let, så var han da virkelig naiv. Hun sendte den næste ildkugle afsted, bare for at vise hun virkelig mente hvad hun sagde.

[Eru Ubasa]

Yuki vidste han ikke ville dø men slave kunne han ikke. han var for forkælet til at vide noget som helst om tingene i det virkelige liv.
"jeg vil ikke dø.. og jeg vil ikke du som slave."
Yuki var lige komet op da hun fyrede den næste ildkugle af. den ramte ham lige i mellemgulvet og sendt eham ind i den lkkede port/dør. han faldt sammen og kunne næsten ikke trakke vejret da slaget mod døren tog pusten fra ham. Yuki faldt ned på knæ og trak vejret hurtigt for at få vejret. han så på hende og sagde roligt.
"Jeg... vil ikke... du som... slave, har intet lært... i livet"
Yuki så på hende nede fra gulvet af og tog fat i døren med en hånd for at hive sig op. ikke for at åbne den. det havde han ikke tænkt sig at gøre når der nu blev skudt med varme ildkugler mod ham.

[Drazilla Dragoens]

"Visse vasse.. Der er visse ting man lærer når det gælder ens liv i bytte" sagde hun roligt for alle kunne jo lærer noget når det virkelig galte, så det med han ikke ville du som slave var noget værre vrøvl, selvom der var nogen som altid var klodset men det gav da også visse fordele hvis Zill endelig fandt ud af noget godt de kunne bruges til. Den sidste havde jo været Rai som nu var en fri mand og hendes elsker når han da gad komme til hende.
"Desuden er du en elver, så du har en evighed til at lærer de ting, medmindre jeg selvfølgelig gør det kortere" forsatte hun roligt med et lumsk smil på hendes læber som hun blot gik tættere på ham men stoppede 2 meter fra ham, for hun frygtede ham ikke, dette var hendes hjemmebane og hun frygtede jo ikke ligefrem han skulle flygte når dette slot var magisk og når døren blev lukket så kunne den først låses op med hendes tilladelse og hendes magi, ihvertfald lige i situationer som denne når hun ville være alene.

[Eru Ubasa]

Yuki så på Zill og rystede voldsomt over hele kroppen. hun kunne da ikke mere at hun ville tage hans liv? kunne hun? Yuki bøjede hovedet og sukkede. han ville ikke men han havde jo intet valg.
"fint så bliver jeg Deres slave."
sagde han trist og faldt ned på knæ og følte sig helt magtesløs. hun ville forkorte hans liv, hans evige liv vis hun ville. så han måtte til at lærer at være en slave. selv om det ikke just var hans drømme job. han ville helere forblive den skørtejæger han nu engang var. men han knne ikke komme ud, han kunne ikke bruge magi mod hende som hun brugte mod ham. han var teknisk set fanget og måtte overgive sig.

[Drazilla Dragoens]

Svaret han kom med fik hende bare til at smile lettere skummel for der var så meget hun kunne gøre med hendes slaver, så meget sjov.
"Det skal jeg nok få dig til at fortryde" sagde hun bare roligt for det skulle han nok komme til at fortryde en dag men først ville hun forsøge at nedbryde ham både psykisk og fysik indtil hun ikke længere fandt det sjovt. Hun gik helt hen til ham og satte sig på hug foran ham som hun tog hårdt fat i hans hals. "Og tag det roligt, gode slaver får fordele" sagde hun med indsmigrende stemme for at forsøge at gøre ham lidt mere rolig for han kunne få hans frihed igen hvis hun var tilfreds med ham men først skulle hun se hvad han kunne bruges til.

[Eru Ubasa]

Yuki så på hende da hun sagde han ville fortryde det. det kunne hun ikke mene Yuki ville jo bare ikke dø. han så på hende da hun kom over til ham og tog om hans hals. fordele? lige som Okume havde? han sank en klumb og nikkede roligt til hende og ville se hvad han kunne gøre for at få de fordele. dog skulle han lige lærer hvordan man var en slave. hvordan man klarede livet.

[Drazilla Dragoens]

Et lumsk smil hvilede på hendes læber som hun betragtede Yuki "Selvfølgelig kan du få fordele på andre måder end hun kunne, for hun var temmelig kedelig" sagde hun bare som hun rejste sig stadig med hånden rundt om hans hals for at tvinge ham op og stå. "Men først skal vi lige have fikset dig igen" forsatte hun som hun slap ham og gjorde tegn til nogle af de andre slaver at de skulle komme hen til dem med hendes frie hånd, det var først da de var der at hun slap Yuki med hendes hånd. "Bær ham hen til den nærmeste gæsteværelse så kommer jeg lige om lidt. Og prøv nu ikke at flygte, jeres venner kommer bare til at skulle tørre jeres blod op og smide kroppen hen til et af mine mange bæster som vil elske at få noget kød, også selvom i ikke er døde endnu" sagde hun køligt for de skulle passe på, siden det indbrud Anno havde lavet var vagterne blevet for dobbelt og de måtte slå ihjel hvis nogen prøvede at flygte.

[Eru Ubasa]

Yuki sank en klumb og da hun rejste sig med ham også fulgte han bare med op og da hun endelig slap tog han sig til halsen og hostede lidt hun var jo syg stærk. mere end han regnede med af sådan en tynd fin kvinde. da slaverne kom og Zill talte fik Yuki store øjne og begyndte at ryste. han fulgte med slaverne og kom op til et gæste værelse.
"er... er hun en strid herskerinde?"
Yuki var ikke sikker på at dette havde været klogt. men de vagter ville åbenbart gerne ha nogle penge. alsår siden de havde fanget Yuki. han vidste dog ikke hvad han skulle gøre af sig selv.

[Drazilla Dragoens]

Zill så kort efter dem inden vagterne fra tidligere kom hen til hende igen og ville have penge, så hun stod i kort tid og diskuterede med dem for de fik ikke meget ud af det eftersom hun mente at det var et værre skvat de var kommet med og han ikke var mere værd.
Slaverne der gik sammen med Yuki var tavs til de nåede værelset og han talte til dem. "Ikke så strid som man egentlig burde tro.. Hun lader os være meget af tiden medmindre der er pligter som skal udføre, så gør hellere som der bliver sagt, ellers kan du risikere at miste hovedet når hun drikker for så kan hun blive temmelig ond.." svarede den ene vokse kvinde og sendte den lidt yngre mand et blik der viste en smule frygt. "Eller hvis hun keder sig, så prøv ind i mellem at give hende ideer til hvad hun kan lave.. Hun lytter gerne men man skal sige det på den rigtige måde, så tal ikke ned til hende eller som om hun er helt din lige mand for det kan også gøre du får et lag tæsk" forsatte den yngre mand for det var jo ikke løgn, det galt bare om at underholde for at holde sig i live ved enten at være pligtopfyldende og nærmest vide hvad hun tænkte inden hun åbnede munden..

[Eru Ubasa]

Yuki var ved at være skrækslagene han så på de to slaver og følte at man skulle være lidt på liste føder her han så på dem og nikkede roligt.
"vær stille. gør som der bliver sagt og underhold. det er alsår grundreglerne?"
han så på dem med nysgerige øjne og vidste ikke hvordan han skulle underholde en kvinde som hende. hun virkede jo til at havde alt hun skulle måske prøve at leve i de fattiges sted i stedet for.

[Drazilla Dragoens]

Slaverne så på hinanden og udvekslede et blik, der virkede til at de spurgte hinanden om der var mere før den unge mand trak på skuldrene. "Ja stort set. Ellers passer vi blot vores pligter medmindre vi bliver sat til at gøre andet.. Og når hun begynder at blive fuld så er det med ikke at blive set for så.." mere nåede han ikke at sige før Zill stod bag ham med en skål med vand blandet urter i den ene hånd og noget bandage og klud i det anden hånd. "For så kan man risikeret at blive tortureret eller dræbt" sagde hun blot køligt som hun sendte et blik til slaverne der tydeligvis sagde at de skulle tage at forsvinde, hvilket de også temmelig hurtigt gjorde og lukkede døren efter sig så de var alene i rummet med en dobbelt seng med tilhørende natborde samt et bord med tilhørende spejl og en stol, desuden var der et klædeskab. Det var dog lidt prangende med gardiner med det kongelige segl og et tæppe på gulvet. Et sted der var beregnet til gæster, dog ikke ligefrem de højtstående for så storslåede var det ikke.
"Hen i sengen med dig så vi kan få ordnet dine skrammer" sagde hun mere roligt som hun selv gik derhen og satte sig på den ene kant efter hun havde stillet skålen og bandagen og kluden fra sig. "Det nytter ikke noget at flygte for der står vagter lige uden for din dør" forsatte hun for det nyttede ikke, eftersom han ville blive slagtet hvis han forsøgte at stikke af.

[Eru Ubasa]

Yuki farede nærmest op i luftet i chok da Zill pludselig stod der og forsatte sætningen. han så på hende med undrene øjne og fik det hele til at stå sammen. hun kunne alsår ikke tåle at drikke for meget. så blev hun bare voldlig. så forstod han bedre de advarede ham om hende når hun var fuld. Yuki så på zill da de var alene. han gjorde dog som hun sagde og gik over til sengen og satte sig ned. han havde slet ikke tænkt ig at stikke af. for han anede ikke hvilken vej han skulle for at komme hjem. så han håbede bare på at blive sat fri en dag.
"jeg kunne ikke drømme om at stikke af."
*mest fordi jeg så ville blive dræbt sikkert af hende*
tænkte han roligt og så mod hende. han burde næsten ikke sætte sig på sengen da den var så fin og han var lettere beskidt da vagterne havde slæbt ham meget af vejen.

[Drazilla Dragoens]

Zill tog det hele meget køligt selv det at slaverne fik et chok eller at Yuki farede op fik hende ikke til at ændre mine, for det var nu ikke første gang hun havde listet sig ind på nogen som var meget overrasket over hun pludselig dukkede op.
Hun gik med ham over til sengen og satte skålen og kluden fra sig før hun dyppede kluden ned i vandet. "Så sæt dig dog mand, jeg bider altså ikke selvom det nok kan komme til at gøre ondt" sagde hun roligt dog med et skævt smil for hun ville da ikke bide, ikke lige nu men når hun skulle vaske hans sår så kunne det jo godt gå hen og gøre ondt, men de skulle jo renses. "Og det siger de alle sammen og alligevel når de fleste at dø efter en uge" forsatte hun roligt selvom hun nu normalt var temmelig ligeglad med slaverne så gik det jo stadig udover dem og det ville hun ikke stoppe på nogen måde, for hun benyttede jo også ind i mellem at bruge dem til at slå på eller hvad hun lige kunne finde på at gøre med dem. Hun tog kluden op af vandet og vred den en smule som hun ventede på at han ville sætte sig.