Starten, på en farlig fremtid

[Cathrine Summer]

Cathrine vågnede tidligt på den kolde forårs morgen. Hun gik hen til vinduet og så ud, det tegnede godt. Solen var ikke helt kommet op endnu, men det var begyndt at blive en smule lyst. Hun tog fat i en rød organge lang nogenlunde pæn kjole, efter fem minutter sad den på og hun havde fået redt sit hår med sine fingre. Derefter gik Cathrine ud i stalden og gjorde Blackie klar, igen i dag skulle de på udkig efter hendes fader. Hun forsøgt skoven uden held, han måtte være i bjergene det var hun helt sikker på! De red afsted mens tankerne fløg afsted. Før hun vidste af det var det blevet aften og de var kun lige nået til bjergene. Cathrine var ikke helt glad for stedet, dog frygtede hun det ikke.
De var dog heldige at finde en lille hule hvor de kunne søge ly for natten. Cathrine fik hurtigt tændt et bål og følte sig allerede mere glad. Cathrine havde forberedet på at det kunne tage nogle dage at lede efter hendes far, så derfor havde hun medbragt sten, for at lave gnister, brande, mad, vand, og tæpper. Det mest nødvendige for at de begge kunne overleve. Cathrine blev fasineret af ilden og så blot ind i den.

[Deleted]

Bjergene virkede så tomme og ensomme i dette vejr, ikke mange kunne klare tanken om at bevæge sig derop, noget som irriterede Selena og samtidig gjorde hun havde frit spil til at titte frem fra sit skjul. Natten klædte som sædvanligt bjergene i et blegt skær dannet af månen, en fryd for øjet og det var noget hun måtte betragte som hun var gået længere og længere væk fra det som lå skjult for det blotte øje. Det var sjældent Selena gik alene, men denne nat gjorde hun, det var nødvendigt for hende at holde en pause fra alle tilbederne, slaverne, de trofaste krigere. Dem alle. Denne nat gik ud på at tænkte, spekulere, planlægge, hun havde brug for at udvide sin horisont og specielt ind i grænselandet så hun kunne holde øje med Ethan. Her i Darklia havde hun virkelig mange spioner over alt, hun havde fuldt Rai's liv længe og hans forbedringer, noget som gjorde hun glædet sig uhyggeligt meget til at planerne blev sat i gang, men det krævede jo de to brødre tog sig lidt sammen. Iklædt en lang kjole i mørk satin, men blåt spild over sig, lignede hun noget himlen selv havde smidt fra sig og prydet jorden med, hun havde et par høje støvler på og sin hat med sløret der dækkede hendes ansigt. Hendes gang var rolig og sensuel, betagende i virkeligheden og hun lignede nærmere en som svævede over jorden. De knaldrøde læber og den blege hud passede som altid hinanden perfekt, og hun bar det som ingen anden kvinde kunne, hvilket hun vidste tydeligvis. Det havde været en lang rejse til grænselandet, men det havde været noget hun måtte gøre, for ellers fandt hun aldrig nogen til at spionere for sig og reportere tilbage til sig.

[Cathrine Summer]

Cathrine da endnu stigende ind sin ild, og Blackie ved hendes side. Dog pludeseligt begyndte han at hvrinske, Cathrine kiggede op på og sagde blidt " Er du nu blevet bange for mørket? " I mens hun snakkede fik hun rejst sig op og aede ham beroligende på siden. Blackie virkede ikke altid lige glad for at være ude når det mørkt, dog havde de altid ild med sig, så der blev helt rigtigt mørk. Da Cathrine aldrig ville lade ilden dø, selv hvis hun sov skulle hun nok formå at holde den i live. Cathrine gik hen på siden af Blackie og fandt hans tæppe frem og lage det over ham " Så ven, det skal nok gå det hele " sagde hun blidt, før hun atter vendte mod tasken og fandt sit eget tæppe frem og sin madepakke. Der bestod af to brød.

[Deleted]

Folk i bjergene virkede faktisk som nogle af de mest fornuftige, hun fandt tit jorddæmoner her oppe, som havde en del at rykke rundt på og hun mente altid at de havde en god plads i hendes tjeneste. Dog virkede her meget åndsforladt, eller det ville sige, hun mærkede tydeligt et sted varmere end noget andet sted og dette tiltrak hende selvfølgelig. De rolige skridt bar hende til stedet hvor varmen kom fra, hun lagde hovedet på skrå, det måtte jo næsten være skabt af et væsen, hvilket betød hun ikke længere var alene og at der måske var nogen som hun kunne få til at hjælpe sig. Med langsomme og forsigtige skridt, trådte hun ind i hulen og her fandt hun bålet, en hest og en kvinde, hun tog en dyb indånding og vidste straks på lugt, hvilket væsen hun havde med af gøre og hun var tilfreds.
"Vær hilset min gode kvinde." Kom det blidt fra Selena, hun nikkede høfligt og havde hænderne foran sig. Alt i alt virkede hun som en høflig ung kvinde, ikke synderlig skræmt af sig eller forsigtig, blot rolig i sind og måske en smule kølig.

[Cathrine Summer]

Cathrine vendte sig om da hun hørte nogle snakke, hun opfangede dog hvad kvinden sagde selvom hun noget af tiden stod med rygggen til. Cathrine smilede kort imens hun atter beroligede Blackie han var ikke hesten som normalt var begjerset for nye personer.
"Vær hilset " svarede Cathrine roligt med overfladisk smil. Hun kendte jo ikke kvinden, og havde aldrig set det ansigt før, heller ikke på hendes kro. Cathrine var til tider god til huske folk, dog kun hvis de havde gjort sig minde værdige. For der var trods alt en del ansigter igennem årene.
Cathrine ventede med at sætte sig til at spise, hun ville gerne se hvad kvinden ville først, for normalt holdt man til sig selv i skumringen.

[Deleted]

Som hun stod lidt og vurderede hvad det var som fik hende til at være så tilfreds, gik det op for hende, hun havde da set denne kvinde før, men hvor var så lige spørgsmålet. Selena havde tit været på grænsekroen, hun var jo typen før han som rejste meget, men det var et par år siden nu hun sidst havde været der. Når man var eftersøgt, var det ikke ligefrem godt at strejfe omkring, men en del var trukket tilbage på grund af vejret, så hun havde en chance for at bevæge sig lidt rundt nu. Det var bare om at tage fat i den.
"Jeg genkender Dem et sted fra, jeg ved blot ikke hvor." Kom det så roligt fra hende, hun lagde hovedet på skrå og rettede sig så brat op, hun lod hænderne glide ned af sin kjole, som skulle den glattes, hvilket ikke var nødvendigt overhovedet, nærmere blot en vane.
"Så uhøflig jeg er. Mit navn er Katrina Cassdel." Præsenterede hun sig så, blidt og høfligt.

[Cathrine Summer]

Cathrine så på hende, med et let undrende blik. Hun havde set hende før, hun havde måske set hende på kroen. Cathrine trak på skulderne og tænkte, at sådan noget kunne ske, der var til tider mange fulde menneker og slet ikke til at holde styr på hvem, hvad eller hvor. " Tja, det kunne være fra min kro, The Phoenix " smilede Cathrine blidt, utrolig nok var Cat faktisk i et godt humør. Selvom om hun oftets bare ville være sig selv, da der ofte var så mange omkring hende til hver dag. Dog i dag var hun rolig og meget heldigt for kvinden, da det aldrig er rart at være i nærheden af en sur dæmon.
Cat smilede, som en tilgivelse og sin egen undskylding hun havde ikke selv sagt hvad hun hed " Jeg hedder Cathrine Summer, og dette er min hest Blackie " [/font] hun klappede Blackie, hvorefter hun satte sig ved sit bål, og begyndte roligt at spise lidt. Hun så op på Selena og spurgte så " Kunne du tænke dig noget? " hun rakte det ene brød mod hende og vendte roligt på svar.

[Deleted]

Det var altså derfra, vent lige lidt, det var derfor, det var helt perfekt, det ville være den bedste i hele grænselandet til at holde øje med området der, med folk derfra. Hun smilte roligt, hun havde altid det med at fortrylle folk med sit rolige ydre, de svage smil og blikkene fyldt med mystisk og sensualitet. Selena satte sig roligt ned med benene til siden, hun havde intet imod at blive beskidt, tværdigmod og hun nød godt af det tit. Tiltalen var der ikke, så hvorfor tiltale kvinden yderligere. Da hun blev budt noget af spise, rystede hun blidt på hovedet.
"Ikke just min kop the kære, men tak for tilbudet." Kom det blidt fra hende, som hun blottede sine hjørnetænder, Selena lagde aldrig skjul på sit væsen, da hun var helt igennem stolt af det og faktisk mente sig overlegen, men det behøvede folk til gengæld ikke at vide. Hun var stadig helt rolig, for mange væsner havde lært at leve med vampyrer kom og gik, men ikke alle kunne lide dem og det mærkede man da til i ny og næ. Dog var de fleste for nysgerrige eller betaget af Selena til at hade hende for hendes væsen.

[Cathrine Summer]

Cathrine betragtede hende med rolige øjne, og så hende sætte sig ved bålet. Cathrine nikkede blot og forstod først da hun så Selenas hugtænder, hvorfor brødet ikke tiltræk til hende. Hun ville have blod. Selena virkede ikke til være sulten, så forhåbeligt ville hun ikke spørge om en bid blod. Cathrine smilede kort for sig, igennem årene kom der mange vampyre på kroen, dog ikke umiddelbart nogle hun lige kunne huske.
Uden Cathrine tænkte videre over det spurgte hun " Hvad får en ung kvinde til at komme her ud til bjergene?" Hun var ganske klar over det måske var en anelse næsvis, men Cathrine kunne ikke lade vær med at være lidt spydig en gang imellem.

[Deleted]

Der gled et smil over hendes læber, svagt og elegant betrak det hendes ansigt. Hun lukkede kort øjnene, indåndede igen duftene omkring sig og åbnede så øjnene for at se roligt på Cathrine.
"Jeg leder efter folk som vil tjene en ekstra skilling og hjælpe en kvinde med en mission." FOrklarede hun ærligt, for dette passede jo, hun var klar til at belønne folk, og så var det jo en del af hendes mission. Øjne på kroen ville være så perfekt, da Ethan tit var der. Hun kiggede roligt mod udgangen, der var bare noget over luften i bjergene, men hun elskede nu også luften under, i Darklia, i hendes rige. Den var fyldt med død og ødelæggelse, pine, sorg og smerte. Helt vidunderligt. Tanken fik det til at krible i hendes fingre, hun havde ikke slået ihjel længe, eller haft en af hendes morsomme sindssyge flip på nogen. Dog havde hun spist, men fra flaske, for ikke at tiltrække sig opmærksomhed, hun måtte stadig være forsigtig.

[Cathrine Summer]

Cathrine blev lidt mistrorisk, hun syntes dog det var utroligt at kvinden allerede åbnede så meget op, forhold til at hun kun havde set hende på en kro. Cathrine havde altid passet på sig og det tællede også her. Man skulle passe på hvem man indgik aftaler med, eller det lød som en slags aftale, nu når Selena havde mission. Måske kendte hun, Cathrines far, men endnu ville hun vente til at bringe det på banen. Cathrine måtte vide mere før hun ville indgå nogen former for aftaler. "Hvad er det for en mission?" svarede hun lettere interesseret. Måske var det genet fra hendes far der satte ind, hun havde aldrig gjort noget farligt som sådan, hendes mor havde altid forbudt det, og for snart 100 år havde hun fulgt dette råd, det måtte høre op på et eller andet tidspunkt.

[Deleted]

Et mystisk blik gled hen mod Cathrine, hun trak svagt på smilebåndet og lod sin ranke holdning forblive skønt hun sad på jorden. Hun sad afslappet, men på en fornem måde, hvis man kunne beskrive det sådan, der var noget over hende som bare forblev på den måde, stoltheden var ikke til at feje af hende. Selena studerede roligt kvinden, hun havde sin ret i at være mistroisk, men at hun også var interesseret var til hendes fordel.
"Min mission, jeg har behov for nogen kan være mine øjne over overfladen, mens jeg selv er i skyggerne. Ser du, jeg er herskerinde over mit eget rige, men det er et skjult rige og det skal forblive skjult. Og jeg må beskytte mine børn, for alt som vil skade dem. Derfor må jeg vide hvor mine venner, så vidt som fjender står." Hendes stemme beviste hun var fattet og rolig, ganske alvorlig og lagde ikke skjul på noget som helst. Andet end at hun rent faktisk var efterlyst og dronningen ønskede hende levende bragt til sig. Men med hendes mindre hær under jorden, skulle der nok blive problemer hvis nogen rent faktisk formåede at få fat på Selena.

[Cathrine Summer]

Cathrine så ind i ilden, hun nærmest smagte på hendes ord. Måske skulle nævne nu at hun ønskede noget igen. Blackie var faldet lidt hen og stolede på at intet ville ske. Det betryggede Cat, for så længe han var tryg, følte hun også hun kunne være. For hvis kvinden ønskede hjælp, ville det være dumdisdrit af hende at forsøge at spise af nogen af dem. Hvis hun gjorde ville det hele blive til ingenting.
" Hvis jeg skal hjælpe dem, vil jeg have mere end et par mønter " hun så i ilden imens Cat snakkede. Hun holdt en kort pause og forsatte så " Ser du, min far forsvandt for 180 år siden, og jeg tro han er live. Jeg vil have du skal se efter ham. Jeg tro nemlig forsøger at holde sig skjult. " Cathrines stemme var rolig, hun så slet ikke hen på Selena lidt i frygt for hendes reaktion, til hvad hendes svar ville være. Dog kunne det vel ikke blive mere akavet end det allerede var.

[Deleted]

Roligt nikkede hun blot, det lød jo ganske fair, og Selena havde øjne alle steder, så hun kunne vel lige så godt lade dem se efter en person yderligere, desuden kunne det jo være manden faktisk befandt sig i hendes rige, det var jo ikke til at sige. Der var så mange væsner der nede, men alle havde en effekt plads i hendes systemer. Med alting, var der bagtanker, hun elskede at planlægge, ødelægge og nedlægge.
"Jeg kan få mine folk jeg har i Darklia til at se efter ham, men det kræver en beskrivelse af ham. Race, navn, højde, udseende, hvad der nu kan gives videre. Men jeg tænker det ikke er en mand du har set før. Så det bliver vel svært og dog." Roligt rejste hun sig, gik hen til hende og duftede nu åbenlyst til hende. Så nikkede hun roligt for sig selv, gik lidt frem og tilbage, så eftertænksom ud og stoppede så op.
"Har du noget af hans? Vi vampyrer kan bruges godt som sporhunde, nogle af os har rimelig gode evner for den slags." Kom det så fra hende.

[Cathrine Summer]

Cathrine ånede lettet op da Selena sagde at det var muligt, hun lyste lidt op. Hun havde end til videre gjort hele eftersøgningen selv, men nu med flere øjne kunne det måske lykkes. Hvis han altså ikke var død.Cathrine blev lidt forbløffet da Selena duftede til hende, det var ikke helt noget hun var vant til skete. Selenas spørgsmål var svært, for Cathrine havde aldrig rigtig knyttet sig til objekter. Hun så i ilden og prøvede at mindes de gange hendes mor græd over ham. Cathrine var nemlig ikke typen der viste kærlighed eller omsorg udover for Blackie. Cathrine havde svært ved at komme i tanke om noget. Især når man tænkte på at dagen hun blev født brændte deres hus ned. Men så slog det Cathrines hendes mor havde altid siddet med sit bånd, et bånd hun havde fået af ham, deres måde at vise deres kærlighed på. " Min mor havde et bånd, som hun altid græd over, jeg vil tro at det tilhørte ham. Jeg har det dog ikke på mig. " svarede Cathrine. Hun vidste ikke engang om det ville være nok. Det bånd havde ikke rørt manden i 180 år, det var ikke til at sige om duften stadig var der. Cathrine så op på kvinden " Jeg ved ikke meget om ham, men jeg ved han er en ilddæmon, han har grønne øjne, hans arbejde bestod af at tage på missioner. Meget mere har jeg ikke fået af vide, desværre." Cat sukkede kort, det ville ikke blive let opgave. Det havde det aldrig været. Måske skulle hun snart give op og se det i øjne at han nok var død.