Fjerne beviserne?

[Kelvin]

Natten havde sænket sig over hele landet, og dybt inde i skoven kunne lyden af rislende vand høres. Hvis man fulgte lyden, ville man til sidst blive ført til en smuk flod, hvis glinsende overflade reflekterede månens mystiske skær. Hvis man kiggede endnu bedre efter, ville man kunne skimte en skikkelse ved flodbredden. Vedkommende var foroverbøjet, og i færd med at plaske det kolde vand op i ansigtet. Kelvin havde taget sin skjorte af og lagt ved siden af sig. Hvis man havde ligeså skarp et syn som en vampyr, ville man kunne se, at hans skjorte var helt fugtig af blod. Blod, som man derimod sagten ville kunne se på Kelvins blege krop, der nærmest skinnede i månelyset. Kelvin plaskede mere vand op i hovedet og fugtede så sin mørke skjorte, så han kunne bruge den til at tørre resten at blodet af sin overkrop.

[spurv]

liv kom gående mod floden hun elskede at bade i måne lyset . det var den modsatte bred og det var for mørkt for liv til at se langt. hurtigt smed hun den enkle gjule kjole, men spændte så et lille bælte rundt om hendes nøgne liv hvor der hang en lille sølvfløjte i det var godt nok lid mærkeligt at havde et bælte på en fløjte når man var nogen, men det plejede hun at gøre, uden at tænke mere over det hoppede hun på hovedet i søen . hun dykkede længe og kom så op til overfladen hvor hun lod sig flyde på rykken. hun smilede glad mens månen skinede i hendes hår og glimtede i fløjten

[Kelvin]

Kelvin havde godt fornemmet en andens tilstedeværelse, men ventede med at se hvem det var. Det vigtigste var at få blodet væk, inden det størknede, for han brød sig virkelig ikke om at mærke det skalle af. Med et tilfredst suk vred han den krøllede skjorte og tog den atter på, selvom den klæbrede sig en smule til hans krop. Han havde kun nået at lukke én knap på midten af skjorten, da han besluttede sig for at se nærmere på hvem det var, der så sent på natten var taget herud. Ovre på den anden side af floden kunne han med lethed skelne den kvindelige krop fra mørket ved hjælp af sine skarpe øjne. Kelvin smilede skævt for sig selv. Hvis det ikke var fordi at han lige havde fået noget blod, havde han nok kastet sig over hende nu.

[spurv]

liv lod sig glide ned af floden. hun elskede at mærke vandet, hun smilede og kiggede op på månen, den ene hånd hvilede over den lille sølvfløjte. stille begyndte hun at synge en smuk rolig sang, en pris til månen. hendes stemme ringede over stede, det virkede ikke heelt menneskelig. med musikken kom en stæk, men anderledes magi, som liv ikke selv var klar over. den sendte føelserne fra sangen vider til alt og alle der måtte høre den. en ro og trykhed lagde sig over stedet, selv de små dyr virkede rolige og trykke pågrund af den magi der tavng lytteren til at føle sig trykl

[Kelvin]

Kelvin spændte kæbemusklerne, da han bed tænderne hårdt sammen. Den kraftige fornemmelse af tryghed trængte ind i ham så pludseligt, at han øjeblikkeligt var klar over, at der var tale om magi. Og dette så han som en trussel, eftersom han altid var på vagt. For denne følelse af sikkerhed kunne sagtens vende sig mod ham, og gøre ham til et let offer for mulige modstandere. "Stop," sagde han sammenbidt i håb om at kunne afbryde hendes smukke sang. Kelvin rejste sig fra sin siddende stilling og stirrede på hende fra den modsatte side af floden. Han var fast besluttet på at standse denne magi, om han så skulle svømme hele vejen derover.

[spurv]

liv syntes hun hørte noge og så op fra vandet, der var en skikkelse ved flod breden, hun smilte varmt og så over på ham " undskyld sagde de noget" spurgte hun. hendes stemme klag stadig smuk, men der var ikke magi i hendes tale, hun smilede stort og svømmede roligt mod skikkelsen for at se hvem det var. hun smilede hele tiden varm.

[Kelvin]

Ligeså snart sangen var standset, slappede Kelvin straks af i kroppen. Hurtigt genvandt han fatningen og smilede imødekommende for derefter at sætte sig på en stor, fald sten ved siden af. "Godaften, frøken," hilste han venligt og lod sig ikke mærke med, at hun intet tøj havde på. "Deres sang er meget... usædvanlig. Kan jeg spørge, hvad det er den helt præcist gør?" Kelvin lagde hovedet på skrå, og var fuldkommen umulig at gennemskue. For blot et halvt minut siden ville han ikke have tøvet med at slå hende bevidstløseller det der var værre, hvis bare hun stoppede med at synge. De grå, mystiske øjne stirrede uudgrundeligt på hende.

[spurv]

liv kunne ikke se hans øjn farv det var for mørkt og hun var for langt væk, hun var svømmet ind på laver vand da han talte hun så undrende på ham " godaften hr. øhh hvad den gør" hun lagde hovedet på skrå og smilte, men det var tydeligt hun ikke vidste hvad han mente. hun virkede heller ikke selv som om det genere hende at hun var nøgen

[Kelvin]

"De ved ikke hvad den gør?" gentog han overrasket og betragtede hende, efterhånden som hun svømmede tættere på. "Lad mig prøve at forklare. Ser De... Lige så snart De var begyndt med Deres sang, blev jeg pludselig overmandet af denne enorme følelse af tryghed. Jeg kunne ikek andet end at føle mig i sikkerhed... Og De har stadigvæk ingen anelse om, hvad dette kunne handle om?" spurgte han nysgerrigt. Han undlod bevidst at fortælle hende, hvilken virkning hendes magi havde på ham. At han bestemt ikke brød sig om at føle sig udenfor fare, når nu der absolut ingen grund var til det.

[spurv]

hun lagde hovedet på skrå igen og smilede varmt til ham " mage tak, en det er der er meningen med musik" sagde hun blidt og så på ham , hun var tæt nok på nu til at se at hans tøj var vådt, eller det gik hun i hvertfald udfra siden hun kun kunne se at skjorten var våd.

[Kelvin]

Kelvin vidste ikke rigtigt hvordan han skulle forklare hende forskellen mellem den normale musik, og den slags hun skabte. "Der er stadigvæk denne her forskel...," startede han eftertænksomt, men trak til sidst let op i skuldrene og besluttede sig for at lade det være. "Nå, men jeg vil nødigt virke uforskammet, men jeg ville virkelig værdsætte det, hvis De holdt op med at synge på den måde igen. Mine ører er ret følsomme," forklarede han og smilede undskyldende. Det var en direkte løgn, men Kelvin kunne på den anden side heller ikke forklare hende, at han helst foretrak at være på vagt hele tiden, vel? Hans ansigt afslørede dog intet. Istedet betragtede han hende blot med et varmt blik. Hun lod til at være en ganske venligsindet kvinde.

[spurv]

hun smilede " det jeg ked, jeg skal prøve at lade være, men jeg er ikke sikker på hvilken slags du mener" hun så roligt på ham en tanke faldt hende ind " har de ikke lyst til at bade" spurgte glad og så håbefuldt på ham

[Kelvin]

"Hvorfor? Så De kan begære min nøgne krop?" spurgte han med et drilsk grin og vippede hovedet til den anden siden med et næsten uskyldigt blik. "En yndig kvinde som Dem burde passe på med hvad de spørger om. Man ved jo aldrig hvad folk som mig kunne finde på," advarede han, og selvom han lød alvorlig, kunne man godt se at det hele bare var ment som en vittighed. Hun virkede meget naiv, så det skulle ikke undre ham, hvis folk besluttede sig for at udnytte det. Måske hun kunne selvforsvar eller noget lignende, som hun kunne bruge til at beskytte sig selv med? Det vidste Kelvin ikke helt, om han skulle tro på eller ej.

[spurv]

liv blinkkede flere gange med øjende *hvad mener han. finde på? begær??* hun kiggede undrende på ham *måske er han genert. hun havde sange om alle emnerne men kendte ikke selv til hvad det var så det kom bag på hende. " det ved jeg ikke hvordan man gør,,, men hvis de er genert kan de bare lade være " hende stemme var dybt uskyldig, hun anede ikke værke til eller fra han havde overrumplet hende

[Kelvin]

Kelvin brød ud i en oprigtig latter, da det gik op for ham hvor naiv hun virkelig var. "Virker jeg genert?" spurgte han et venligt smil og betragtede hende afventende, mens han lagde benene over kors. Normalt ville det, han havde sagt uden tvivl blive opfattet som noget, han sagde for sjov. Men åbenbart var dette ikke tilfældet. Hendes svar blev atter genindspillet i hans hoved, og kelvin undetrykkede et svagt grin. Bladene fra trækronerne raslede let i den blide vind, men ellers var der totalt stilhed. Det kunne høres tydeligt, hver gang Liv bevægede sig i vandet og dermed udløste en lettere plasken.