Hide and Seek

[Arwel Eirian]

Infierno havde altid været et af de steder i Darklia Arwel havde forsøgt at tage afstand til. Det var mørkt, beskidt og farligt. Foruden det utal af luddere som vandrede over de snavsede gader og lokkede enhver mand de passerede med sig ind i en eller anden gyde – hvorfra det ikke var alle mænd der kom ud igen – og lommetyvene som sneg sig gennem de mange folkemængder, var det ikke et sted han brød sig om at være.
Ikke desto mindre havde hans søgen efter Maka bragt ham dertil.
Arwel betragtede gaden fra oven, placeret på et af hustagene i form af den brune pygmæugle, og spejdede over menneskemængden, men han kunne ikke se nogen som mindede om Maka på nogen måder. Men om igen var det svært at bedømme hvordan folk i denne del af byen så ud, så snavsede og tildækkede som de var – igen, med undtagelse af ludderne som gjorde sit bedste for at se så tiltalende ud som muligt. Han kvalte et suk, og nappede sit lidt under sin ene vinge.
Jeg finder aldrig Maka på den her måde, indså han vemodigt. Han havde ledt efter hende i flere dage nu, og manglen af søvn og hvile var så småt ved at sætte sit mærke på ham. Jeg kan ikke hvile. Hvert sekund jeg hviler fører hende længere væk, fortalte han sig selv, for derefter at sprede vingerne og gentage sin søgen over Infiero. Denne gang standsede han da han nåede sig en kro, hvis navn efter det gamle skilt at dømme måtte være Black Bird. Han satte kursen mod jorden, og skiftede form til sit menneskelige jeg lige før han landede, og betragtede døren tankefuldt.
”Ikke et sted Maka normalt ville befinde sig.” fastslog han for sig selv. Hvilket betød det ville være det perfekte gemmested for hende. Han skubbede døren op, og vendte blikket rundt i krostuen, og standsede op, da han så en kvindeskikkelse som så kendt ud. Hun stod med ryggen til, men hans opmærksomhed var blevet fanget af det røde hår, og han greb omgående fat i hendes skulder og vendte hende mod sig. ”Endelig fandt jeg dig!” sagde han skarpt, før det gik op for ham, at det ikke var Maka.

[Callisto Sepra Fireocean]

Efter have fulgt nogle rygter i nogle dage var Calli havnet på Black Bird, hvorfor hun var havnet her var hun ikke helt sikker på men hun søgte efter en eller flere personer hun kunne genkende fra de eftersøgnings tegninger som var hængt på sladdertræet og mange ville sikkert være her i Darklia og hvor ville være et bedre sted at finde dem end på en af kroerne? Alle skulle jo spise og drikke på et tidspunkt eller så ville de nok søge i favnet på en af de lidt finere kvinder end dem som rendte rundt ude på gaden.
Calli havde sat det røde hår op i en knold på hendes hoved og havde fundet en sort lårkort nederdel på og en sort top fordi hun regnede det ville fange nogle af mændenes opmærksomhed så hun ville kunne lokke flere forskellige informationer ud af dem, så hun stod da også og drak med en mand som tidligere havde snakket over sig fordi han var godt fuld, men det var just ikke denne mand hun ledte efter men mere en der kunne fortælle hende mere om hvor hun ville finde en anden person. Pludselig mærkede hun en hånd på hendes skulder som kort fik hende til at stivne inden hun vendte rundt og svang en knytnæve i hovedet på personen bag hende af ren og skær reaktion for det kunne nemlig ikke betyde noget godt når hun tog fat i hende, men det var først efter hun havde svunget hånden at hun hørte at han nok havde forventet en anden, men hun havde ikke ligefrem nået at stoppe sig selv.

[Arwel Eirian]

Arwel havde kun nået at se kvindens ansigt, og bedømt at det ikke var Maka, før han mærkede kvindens næve møde hans ansigt. Sekundet efter lå han på kroens gulv med en hånd placeret mod sit øje, hvor hendes slag havde ramt. Han var sikker på at han ville få et blåt øje i den nærmeste fremtid.
”For fanden...” bandede han sammenbidt, inden han skubbede sig selv op at stå igen, og betragtede kvinden med et frustreret blik. ”Et simpelt ’du har fat i den forkerte’ ville have været nok.” lagde han til, før hans blik gled lidt over hende. Selv med en hånd placeret over sit ene øje, fejlede hans friske øje intet, og han kunne ikke rigtig undgå at lægge mærke til hendes antræk som tydeligt fremhævede hendes krop. Han rystede det af sig og børstede sin kappe af med sin frie hånd, før han gik forbi kvinden og satte sig på en af de tomme stole ved baren. Kvinden havde været den eneste i krostuen som havde mindet om Maka, så han måtte fastslå at hans søgen nok en gang havde endt i en blindvej. Jeg kan lige så godt skaffe noget mad og et værelse for natten mens jeg er her, blev han enig med sig selv om. Hans udmattelse var begyndt at sætte sine spor, og han vidste at han havde brug for sine kræfter hvis han skulle finde Maka før hun kom for langt væk. ”Giv mig en øl og et værelse for natten.” bad han krofatter, og smed en håndfuld mønter på disken. På dette tidspunkt var Arwel ligeglad med hvor beskidt hans værelse måtte være – så længe han kunne sove i en seng, var han tilfreds.

[Callisto Sepra Fireocean]

I samme sekund som slaget havde ramt havde Calli trukket hendes slag tilbage og set overrasket nærmest undskyldende på ham for det havde jo ikke været meningen at slå ham når han bare havde søgt efter en anden end hende. Hun skulle lige til at sige undskyld men bed det i sig igen for det var jo bare en svaghed at sige undskyld til nogen, ihvertfald på disse egne det havde hun da lært så hun valgte bare at se lettere irriteret på efter ham efter hun havde stået og betragtet ham lidt, men hun valgte dog at følge efter ham op til baren hvor hun satte sig ved siden af ham. "Du kunne også bare lade være med at snige dig ind på folk og røre ved deres skulder.. Det giver jo bare blå øjne eller en brækket næse" sagde hun lettere irriteret for han burde egentlig have set det komme, man sneg sig da bare ikke ind på ham og hun var jo bare blevet overrasket så hendes normale reaktion var at slå fra sig. Hun vendte dog blikket imod krofatter "Jeg betaler hans øl og så kan du jo give mig en brændevin i mens" sagde hun roligt for det var ligesom hendes måde at sige undskyld på uden at virke for svag i andres øjne, ellers vidste de jo bare at de kunne koste rundt med hende og det gad hun altså bare ikke. "Vær du egentlig bare glad for jeg ikke nåede at række efter min dolk for så havde du mistet noget andet inden du kunne nå at sige noget" sagde hun roligt som hun vendte opmærksomheden imod ham igen for han måtte jo lede efter en som lignede hende, men igen han virkede jo også bekendt så det kunne være hun skulle holde lidt øje med ham indtil hun fandt ud af hvor det var fra.

[Arwel Eirian]

Arwel havde ikke været i humør til at diskutere hvad han kunne eller ikke kunne have gjort for at undgå hendes slag, men han havde heller ikke tænkt sig at afvise hendes tilbud om at betale for hans øl. Krofatteren gav ham nogle af hans mønter tilbage, og fyldte et krus øl op til ham, og et krus brændevin op til hende, for derefter at række Arwel en nøgle, og forlod dem derefter.
”Tak,” mumlede Arwel tørt, inden han tog en tår af øllen, for derefter igen at lægge en hånd over sit blå øje. Lidt magi ville måske fremskynde helingsprocessen, men det ville stadig være blåt resten af aftnen. ”Jeg var sikker på at du var en jeg ledte efter.” indskød han, selv om at det burde være rimelig oplagt. Det måtte vel have været netop fordi det var så oplagt at hun havde ladt ham gå med et enkelt slag, og at det ikke var gået så vidt som hun antydede at det kunne have gået. ”Nu skal du ikke sælge skindet før bjørnen er skudt, lille frøken. Hvis jeg havde været forberedt på at du ville slå ud efter mig, ville du ikke have nået så langt, og slet ikke hvis du også skulle gribe fat i en dolk.” Han lagde igen en hånd mod sit øje og bed tænderne sammen med en mumlen, som fik hans fingerspidser til at gløde svagt. Det var nok til at dæmpe dunkingen omkring hans øje, men den mørke ring var stadig mere end nok bevis på hvad der var sket. Han blinkede et par gange med øjet for at fastslå at hans magi havde haft effekt, før han igen betragtede kvinden ved siden af sig. ”Men det var ikke min mening at forstyrre din samtale med ham der.” sagde han med et nik mod manden, som tilsyneladende var faldet i søvn der han sad. ”Jeg har næsten ingen søvn fået i tre dage… Da jeg troede du var hende jeg ledte efter, ville jeg bare have dig ud herfra så hurtigt som muligt.” Hans læber formede et skævt smil. ”Men hvis det er sådan du undskylder for at slå nogen, må du gerne slå mig igen.” tilføjede han, før han tog nok en slurk af sin øl.

[Callisto Sepra Fireocean]

Calli tog brændevinen og tog en slurk af det, selvom hun normalt drak særlig meget så kunne hun alligevel godt holde til en del, men i aften havde hun ikke fået andet end et krus mjød som det meste var blevet spildt af på grund hendes hurtige reaktion med at slå Arwel så hun måtte jo få noget nyt og hun kunne da også godt trænge til noget der var stærkere.
"Så gætter jeg på du søger efter en rødhåret. Men det skal du passe på med vi kan godt være nogle værre hidsig propper" sagde hun med et skævt smil og en smule drillende men det vidste han jo sikkert godt når han søgte efter denne kvinde, så hun måtte jo betyde en del for ham ud fra hans forklaringer. "Men det var du ikke" kommenterede hun bare til den del med hvis han havde været forbedret, men det kunne de jo hurtigt sige at det havde han ikke været men det var jo nok fordi de fleste kvinder godt kunne have været ludere, det var Calli dog ikke, det ville være en meget stor skam at sige.
Da han hentydede til den mand hun havde snakket med så hun kort hen til den mand men trak bare på skulderne for han var jo ikke særlig interessant når det var kommet til stykket. "Jeg havde fået hvad jeg skulle bruge af ham" sagde hun med et skævt smil som hun vendte opmærksomheden tilbage til Arwel igen for hun havde jo fået hvad hun kunne bruge, hvilket ikke havde været meget men lidt havde der jo været. "Hun må være noget ganske specielt siden du har ledt så længe efter hende og forsøger at redde hende, men hvis jeg må spørge hvorfor er hun forsvundet?" spurgte hun roligt selvom det nok ikke var noget hun skulle blande sig i men nu sad de alligevel og snakkede og han kunne jo godt være en som havde noget på hjerte han ellers ikke kunne få ud. Hun grinede dog kort over hans kommentar med hun godt måtte slå igen "Tror nu du har fået slag nok for nu. Desuden så skal jeg nok ramme et andet sted en anden gang så det ikke går udover dit kønne ansigt" forsatte hun lettere drillende for han havde vidst nok fået slog nok for nu, og det ville jo bare være en skam at ødelægge sådan et kønt ansigt, men gjorde han hende vred nok så skulle hun da med glæde gøre det.

[Arwel Eirian]

Arwel måtte grine en anelse ved kvindens kommentar om rødhårede kvinder. Han havde godt hørt den samme kommentar før – og han mente endda at huske at han havde givet den samme kommentar til Maka da han så hende for første gang – og han kunne roligt fastslå at der var noget sandhed i det.
”I er nogle hidsigpropper, den må jeg give jer.” måtte han medgive med et skævt smil. Hans blik faldt tilbage på den sovende mand, og han måtte modstå fristelsen til at kaste en besværgelse mod ham, bare for at få ham til at falde ned fra stolen. Det ville ikke være meget, men det kunne måske være nok til at muntre ham op efter de sidste par dages fiaskoer. Hver gang han havde troet at han havde fundet Maka, havde det vist sig at han havde taget fejl – men hende her var den første som havde reageret med et slag. Hans ansigt fortrak sig i en bitter mine ved hendes spørgsmål, og han tyggede lidt på sit svar i nogle sekunder. ”Fordi jeg løj for hende.” svarede han kort for hovedet, og tog en dyb tår af sin øl. Han kunne stadig ikke fatte at Maka reagerede som hun gjorde. Han mente stadig at han havde gjort hvad han havde været nødt til at gøre, om hun så indså det eller ej. Hans fokus vendte sig mod kvinden igen, og han kunne ikke holde et svagt smil tilbage ved hendes drillende ord, men det løftede øjenbryn i hans pande talte sit tydelige sprog om at han ikke var sikker på hvordan han skulle forholde sig overfor hende. ”Kønne ansigt?” spurgte han sigende. ”Du har allerede betalt for min øl, du behøver ikke blive ved med at smøre hjulene. Jeg bærer ikke nag for at du slog mig.” Denne gang var det hans ord som havde haft et drillende toneleje, og efter at have taget nok en slurk af øllen der tømte kruset, lænede han sig lidt tilbage i stolen, men uden at hans blik forlod hende. Maka havde været hans fokus over flere år, og det eneste egentlige selskab han havde haft. Han kunne ikke huske hvornår han sidst havde haft en ordentlig samtale i sin menneskelige form. ”Men jeg vil foretrække at du ikke slår mig andre steder, så jeg skal nok undgå at gribe fat i dig igen.” lovede han hende, før han lagde sit blik på sned. ”Jeg er Arwel. Hvem er du?” spurgte han roligt. Normalt ville han måske have haft tanker om at give sit navn, i tilfælde hun havde forbindelser til gruppen, men så kunne han jo altid bruge sin magi, eller stikke af i sin ugleform – hvem ville efterlyse en ugle?

[Callisto Sepra Fireocean]

"Men så bliver livet jo heller ikke kedeligt, med os i livet" kommenterede hun med et skævt smil, for livet var da aldrig kedeligt med en rødhåret for man vidste aldrig hvad der ville ske, det var ihvertfald hendes holdning, men folk havde sikkert en anden og det måtte de jo selv om, så længe de ikke kom op og diskuterede med hende for så ville det ikke ende særlig godt, Arwel havde jo allerede oplevet hende når hun bare farede op, selvom hun ikke ligefrem havde været særlig vredt på det tidspunkt men så ville kroen jo muligvis bare brænde ned og det var nu ikke derfor hun var kommet.
"Synes du selv at det har virket som en god ide nu? At lyve for en kvinde er en dum ide eftersom hun kan bærer nag meget længe" forsatte hun i den rolige tone, for det var jo noget af det dummeste man kunne gøre og alligevel havde mænd den tendens til at gøre det, så de måtte jo egentlig ikke være særlig kloge men de måtte jo selv om det hvis de havde lyst til at mærke en kvindes vrede i længere tid. Hun tog en tør af hendes brændevin og nærmest tømte glasset hun havde fået det i, en dejlig følelse af ro kom over hende men hun havde nærmest også nået det punkt hvor hun ikke skulle have mere at drikke fordi hun ikke ville udsætte folk for noget.
"Jeg smøre ikke hjulene, jeg siger sandheden for det behøver jo ikke fører til noget." svarede hun med et smil for hun havde jo ikke i sinde på at indlede noget med ham bare fordi han havde et kønt ansigt, der skulle nu meget mere til for at få hende med i seng. "Nu er du bare kedelig" drillede hun som hun sendte ham et blink med øjet for nu var han da bare kedelig når hun ikke måtte slå andre steder, men det måtte han jo også selv om for han havde selv startet og lært af hendes slag imod ham. "Jeg er Callisto, men mine venner kaldte mig Calli, det ville de altså hvis jeg havde nogle" sagde hun med et skævt smil og et let skuldertrak som om det ikke gjorde hende noget at hun ikke rigtigt havde nogle venner, for de ville jo også bare være i vejen for hende når det kom til stykket, så var det meget bedre ikke føle noget overfor folk for så ville hun jo ikke sørge over nogen og hun ville ikke have noget imod at dræbe folk for penge eller indlevere dem til de steder som de blev eftersøgt henne.

[Arwel Eirian]

Arwel trak en smule på skuldrene, men måtte alligevel trække en smule på smilebåndet. Maka havde trods alt været kilde til meget sjov, både når han havde holdt øje med hende som uglen, og da de stadig havde været i gruppen. Hun havde måske ikke synes om hans nærvær, men ofte havde hendes reaktioner på noget han havde sagt eller gjort ikke været mere end underholdende. Om det havde noget at gøre med hendes hårfarve var en helt anden sag.
”Det kommer vel an på hvad man lyver om, vil jeg påstå.” indskød han, inden han vendte sin opmærksomhed mod krofatteren, og gav signal til at han kunne fylde hans krus op igen – denne gang mens han selv lagde en mønt på disken. Callisto behøvede ikke betale for ham endnu en gang. Da hans krus var fyldt op igen tog han endnu en dyb slurk af dens indhold, før han igen vendte sig mod hende, nu med et løftet øjenbryn. ”Jeg påstod heller ikke at det skulle føre til noget. Det kom du frem til helt selv.” Nok en gang dukkede et drilsk glimt op i hans øjne. Han måtte nu alligevel indrømme at han ikke kunne bebrejde hende for at komme til dén konklusion; når man så ud som hun gjorde, måtte man vel være vant til opmærksomhed fra det modsatte køn. Men Arwel kunne ikke tænke sådan for tiden. Alt han kunne tænke på var hvilke problemer Maka kunne udsætte sig selv for, jo længere tid han brugte på at finde hende. Jeg ender med at finde hende i en grøft i det her tempo, tænkte han for sig selv, før han druknede den tanke med nok en slurk af øllen. Måske skulle han bestille noget stærkere når han havde tømt dette krus. Hvis han skulle sove ud, kunne han lige så godt tømme sin tørst og glemme sine sorger på samme tid først. ”Du må da have nogen, hvis du ved at de kalder dig Calli.” tilføjede han med et skævt smil. ”Jeg er måske ingen ven, men jeg tror jeg kan regnes som godt selskab, hvis du mangler det. Jeg er måske lidt rusten, men det burde komme tilbage til mig ret hurtigt.” tilføjede han. Det var trods alt længe siden hans første rigtige samtale, så det krævede nok lidt genoptræning.

[Callisto Sepra Fireocean]

Hvad der skete i hans fortid vidste hun ikke meget om, men igen hun kom jo sjældent til Darklia fordi hun foretrak grænsen, både fordi folket var mere forskellige og fordi det var lettere at tjene penge fordi de ikke alle sammen var mordere som de var her i Darklia, eller langt de fleste var vel gik hun ud fra.
Hun så lidt tænksom på ham da han sagde det kom an på hvad man løj om for den skulle hun lige tænke over lidt. "Er det når du siger en kvinde er køn når hun ikke er det, så gør det ikke meget.. Men alt andet du kan lyve om er bare en dum ide vil jeg tro" sagde hun roligt men en smule tænksomt for det var jo meget variere hvad en kvinde ville finde sig i, men hun kunne gætte at den kvinde han søgte ikke ligefrem havde taget tingene særlig pænt så det måtte jo være noget alvorligt, men det ville hun nu ikke rodes ind i. Hun drak det sidste i hendes glas og skubbede det fra sig som hun lagde nogle mønter på disken til bartenderen for hendes brændevin og for Arwels første øl, for så havde hun betalt hendes gæld indtil videre.
"Tja det er sjovere hvis du drømmer om det, for det kommer ikke til at ske, for så køn er du heller ikke og så fuld er jeg ikke endnu" sagde hun drillende nærmest for at sige det ikke ville komme til at ske selvom hun forsøgte at sådan tanker i hovedet på ham, men jo han var køn bare ikke køn nok endnu til at hun ville gøre noget som helst, selvom hun normalt ikke var bange for at bruge til at få hvad hun ville have, så havde han jo ikke ligefrem noget hun længtes efter. "Jeg havde en gang nogen der gjorde det, men det mange år siden." sagde hun roligt for det var jo mest hendes familie der havde kaldt hende det og nogle få bekendte som hun ikke havde set siden den dag huset var brændt ned og hun rejste for at finde morderen. Et skævt smil kom over hendes læber som han sagde han altid kunne være et godt selskab hvis hun manglede det. "Det kan jeg altid bruge, men vi får jo at se om du er et godt selskab, natten er jo stadig ung" forsatte hun for det kunne stadig nå at udvikle sig til det dårligere men lige nu fungerede det meget godt, så indtil videre var han et godt selskab så længe han ikke pissede hende af.

[Arwel Eirian]

Arwel skar ansigt af Callistos svar. Han vidste selv at han ikke havde været den der havde begået en fejl; hvis hans løgn havde sørget for at holde Maka i live så længe som det havde, hvordan kunne det så være ham der havde begået en fejl? Han sendte Callisto et sideblik, mens han tog endnu en dyb slurk af sin øl. Hun kunne jo ikke vide hvorfor han havde løjet, eller hvad han havde løjet om. Og han foretrak ikke at dele det med hende. Han skulle ikke blive en af de mænd der drak sine sorger ud, mens han fortalte gud og hvermand om hvad der plagede ham. Han havde flere gange set den slags mænd, fra sin placering på Makas skulder når hun havde valgt at tage til en kro for natten, og hver gang han havde set dem, havde han ikke kunnet tænke på andet end hvor patetiske de så ud. Han havde intet imod tanken på at drikke sine sorger væk, men at dele sine problemer med hende, kom ikke på tale.
Men jo mere Callisto fortalte om sig selv, jo mere mindede hun ham om Maka. Maka havde også drukket sig selv i gulvet, eller i hvert fald nok til at tage den første den bedste mand med sig op til et værelse. Var det alle kvinder der var sådan, eller bare dem han befandt sig i nærheden af? Han rystede tanken fra sig, og vendte igen blikket mod hende, og sendte hende et skævt smil.
”Hvem ved, måske bliver jeg en ny ven. Jeg kunne selv bruge nogen.” tilføjede han med et skuldertræk. Maka havde været hans eneste selskab gennem mange år, og selv om at Jamie havde støttet ham og på mange måder været en ven, kunne man måske ikke kalde dem ’nære’. ”Men du har ret, natten er ung, så jeg håber ikke du har planer for den.” Han holdt sit krus frem mod hendes som for at skåle, og lod sit smil vokse en anelse. ”Så, Callisto… Du kender min grund til at være her. Hvad laver du her? Du slår mig ikke som typen der opholder sig på et sted som det her.” Han kastede et blik omkring sig, og næsten som på kommando var der en mand i baggrunden af kroen som var i højlydt snak med en kvinder der med stor sandsynlighed var en ludder, at dømme efter hendes antræk og adfærd. Arwel rystede lidt på hovedet, før han så tilbage på Callisto med et afventende smil.

[Callisto Sepra Fireocean]

At han ikke ville tale om alle hans problemer passede hende sådan set fint nok for hun gad egentlig ikke høre på det når det kom til stykket, det var jo hans problemer og dem ville hun ikke have på hendes skuldre også bare fordi han ikke kunne opføre sig ordentlig overfor en kvinde han tydeligvis var meget glad for. Det var jo ikke ligefrem fordi han var den første mand som oplevede det, men de måtte jo bare lærer det på den hårde måde når det kom til stykket.
Det forhindrede hende dog ikke i at smile drillende til ham for han kunne vel godt trænge til en lidt sjov nat og når kvinden ville findes så fandt han hende jo nok, men i aften virkede det vidst ikke til at hun ville findes. "Jeg tror næppe vi bliver venner, folk kan ikke holde mig ud i længden, men jeg er vidst sjov selskab i starten" sagde hun drillende for hun regnede ihvertfald ikke med et længere varende selskab, men i aften og i nat så kunne hun godt underholde ham, måske udfordre ham på nogle måder bare for at få ham til at tænke på noget andet end den kvinde. "Det er jo det den er, og jeg har lavet hvad jeg skulle" sagde hun roligt som hun bare så på ham med et drillende smil som hun hævede det tomme glas for hun havde jo ikke ligefrem tænkt sig at drikke mere, så nu havde hun fået hvad hun skulle have selvom hun kunne tåle mere så ville hun ikke have mere.
"Jeg leder bare efter arbejde eller rettere sagt informationer om nogle personer" svarede hun blot for det var jo ikke nogen hemmelighed selvom det godt kunne virke til at hun var her som luder der søgte efter en mand, men mænd snakkede jo mest når de var fulde og de skulle imponere en kvinde og det ville hun jo gerne udnytte til trods for hun nægtede at gå i seng med nogen. Hun fulgte Arwels blik men da hun så tilbage på ham rullede hun bare med øjnene som om det der var tåbeligt. "Hvordan er du med udfordringer? Tror godt du kunne trænge til noget sjovt" sagde hun med et lidt lusket smil for hun kunne da godt finde på nogle lidt sjove ideer til hvad de kunne bruge, for de kunne sikkert godt trænge til noget at grine af.

[Arwel Eirian]

Arwel trak en smule på skuldrene, men han måtte vel et sted sige sig enig med hende. At de ligefrem fik et varigt venskab var måske ikke noget han burde forvente – han regnede faktisk ikke med at han ville se hende igen efter denne nat. Hun havde sikkert sine egne ærinder, og han ville selv videre så snart han havde fået hvilet ud. Han kunne ikke opgive sin søgen efter Maka, også selv om den ikke havde båret frugter endnu. Han havde investeret alt for mange år og alt for mange af sine kræfter på hendes overlevelse til at give op så hurtigt.
”Jamen så må jeg begynde hvordan du er her ’i starten’. Forhåbentligvis varer det indtil vi igen skiller veje.” svarede han med et skævt smil. Han tømte sit eget krus og satte det fra sig, før han løftede et øjenbryn ved hendes svar. Informationer om personer? Det kunne betyde så meget, men han var nu alligevel sikker på at hvad Callisto end gjorde, var hun ingen luder. For det første havde han aldrig set en luder åbent ud afvise en mand – specielt i dette område plejede de at tage imod enhver mand der havde pengene til det. For det andet opførte hun sig slet ikke som en. Hun virkede alt for selvsikker, og hun havde ikke engang benyttet sig af sit udseende for at få hans opmærksomhed. Men nysgerrig blev han da alligevel. ”Hvad slags informationer?” spurgte han. Det var mere sandsynligt at han ville få svare på dét spørgsmål, end hvis han spurgte til hvilke personer hun så efter. Den slags spørgsmål plejede at være dem man ikke svarede på.
”Udfordringer?” Et forventningsfuldt smil bredte sig over hans læber, og han rettede sig en smule mere mod hende i stolen, med sine arme lagt over kors. ”Jeg er åben for forslag. Jeg kan lide en udfordring i ny og næ, og hvis det inkluderer at jeg morer mig, er jeg mere end klar til at være med.”

[Callisto Sepra Fireocean]

"Det får vi jo at se, hvis du kan holde til en kvinde med temperament så kan vi godt få det sjovt, men det er jo vidst du bliver på min gode side" sagde hun drillende for hun var godt klar over at hun havde temperament men det var jo ikke ligefrem noget hun kunne ændre på for det lå til hendes personlighed for ikke at tale om hendes race, men så længe hun ikke endte med at brænde stedet ned fordi hun var vred på ham så skulle de jo nok få det fint ud af det med hinanden.
"Informationer om at finde folk og så lidt andet men det behøver du ikke at vide. Kan jo ikke risikere du tager mit arbejde fra mig eller at jeg må til at dræbe dig for så ville jeg jo ikke få noget sjov i aften" sagde hun roligt med et drillende smil for hun ville jo ikke risikere at den mand tog hendes arbejde fra hende, det var jo hende som ville tjene de penge ved at dræbe eller bringe de folk de steder hen hvor de nu skulle hen, enten hvor det kun var hovedet eller om det var en helt levende personer. Så hun gad ikke skulle til at slås om at få lov til at ordne de jobs.
"Ja du ved, bare så vi kan få lidt sjov i aften.. Så en af os udfordre den anden og så omvendt bag efter. Det kan være lige fra alt noget man skal gøre eller noget man skal sige.. Nægter man så skal man tømme et glas af noget som bliver stærkere med tiden" sagde hun roligt for der skulle jo være nogle konsekvenser hvis man nægtede den andens udfordring og siden det ville blive en temmelig stor straf i længden og at man blev fuld så var det jo ikke til at sige hvad der ville ske.

[Arwel Eirian]

Arwel måtte holde et skævt smil tilbage ved hendes svar. Han forstod hendes bekymring, men hun behøvede den nu ikke. Han vidste ikke hvad hun havde brug for informationerne til, eller hvilke personer hun var efter, men han regnede ikke med at det ville være en arbejdsopgave han ville forsøge at tage fra hende. Han havde mere end nok at se til med at finde Maka. Men det var ikke en diskussion der var grund til at tage op. Arwel havde brug for lidt sjov i disse tider, og Callistos forslag lød lige som det han havde brug for. Han så tankefuldt på hende, mens han vurderede det. Det var få ting Arwel ikke var villig til at gøre for at få et grin, så han regnede ikke med at denne leg ville byde på store problemer for ham. Men Callisto var alligevel en kvinde han ikke helt kunne gøre sig klog på. Han kunne ikke vide hvad hun ville udfordre ham til – og hvis han blev ved med at nægte for at gøre det, og drak mere og mere, kunne han ikke være sikker på hvad hun ville få ud af ham. Han vejede fordelene og ulemperne i nogle sekunder, før smilet voksede frem på hans læber, og han nikkede.
”Ved du hvad, det lyder meget underholdende. Jeg er med.” erklærede han med et forventningsfuldt glimt i øjet. Han havde alligevel allerede betalt for et værelse, så selv hvis legen skulle tvinge ham til at drikke endnu mere, burde det ikke være en katastrofe. ”Men siden du fandt på idéen, synes jeg du skal finde på den første udfordring. Så kan du få lov til at sætte standarden for udfordringerne.” tilføjede han med et smil. Det var altid rart at have en vis oversigt over hvor langt det skulle gå, men Callisto virkede som en kvinde som kunne strække den langt. Jeg må bare være forsigtig med at jeg ikke afslører for meget om mig eller Maka, tænkte han for sig selv.