Hide and Seek

[Callisto Sepra Fireocean]

Det ville jo være en skam at dræbe nogle man lige havde mødt, specielt i denne kro for lige nu var han det mest underholdende og interessante i denne kro, men igen det var nok fordi han ikke virkede til at være en som var her fra egnen eller bare havde været længe væk fra stedet han ikke rigtigt faldt ind i det mere.
Hun smilede bare lidt mere lusket som han sagde at han ville være med til hendes lille udfordrings leg men de kunne jo begge trænge til noget at grine af, og hvad sjovere var der end folk der gjorde sig selv til grin eller gjorde andre til grin uden at vide det? måske nogle der kom til skade men nu måtte de jo se hvor langt de ville gå hen af vejen for hun kunne jo strække sig langt så længe hun ikke skulle i seng med folk.
"Helt i orden. Så skal vi da starte let ud før udfordringerne bliver svære" sagde hun roligt for de kunne jo lige så godt starte lige så stille ud. Hun vendte sig rundt og så udover folkene i kroen for at få sig en mindre ide af hvad hun kunne starte med, indtil hun fik øje på manden før som stadig stod nær luderen, hvilket frembragte et lille lusket smil på hendes læber. "Lad os se hvor trængende han er" sagde hun med et nik imod manden "få ham til at smide bukserne uden at bruge magi til at løs bæltet" forsatte hun for ligesom også at lave en begrænsning med at han ikke måtte løsne mandens bælte men skulle finde på et eller sjovt som ville gøre de kunne se hvor trænge han i virkeligheden var.

[Arwel Eirian]

Arwel fulgte hendes blik rundt i kroen, og betragtede manden som stadig snakkede med luderen. Han måtte løfte et øjenbryn da han vendte blikket tilbage mod Callisto, og betragtede hende tankefuldt. Hvordan vidste hun at han var magiker? Han rystede tanken fra sig – hun havde ikke gjort noget som fik ham til at føle sig truet, så indtil videre måtte han bare gå ud fra at hun enten var god til at gætte, eller at hun kunne fornemme den slags. Ikke desto mindre gjorde det udfordringen lidt mere besværlig for ham.
”Uden at bruge magi, siger du…” mumlede han tankefuldt. Normalt ville han bare have brugt magi til at løsne bæltet, men den mulighed fik han ikke nu. Arwel havde ikke meget lyst til selv at løsne bæltet på manden, og han havde i hvert fald ikke lyst til at nægte den allerførste udfordring. Han så til sidst ud til at få en idé, og han rejste sig fra sin stol, for at begive sig over til manden og luderen. Han trådte ind mellem dem, og hviskede noget i mandens øre, som fik ham til at spærre øjnene op. Manden rejste sig fra sin stol og begyndte at fumle med bæltet, for derefter at smide bukserne. Synet lod dog ikke til at behage luderen, som kun brød ud i latter, og hun forlod manden ved hans bord, ligesom Arwel selv gjorde, da han begav sig tilbage til Callisto. Tydeligt rød i hovedet skyndte manden sig at tage bukserne på igen og forlod krostuen. ”Ingen magi.” sagde Arwel selvtilfreds, da han igen sad på sin stol og betragtede Callisto med et smil. Men hvad skulle hendes udfordring være? Hans blik gled endnu en gang rundt i krostuen, og hans blik faldt på et par der sad ved et bord for sig selv, og han fik et lusket smil om læberne. ”Se hvor hurtigt du kan sørge for at hende der slår ham.” udfordrede han med et forventningsfuldt smil.

[Callisto Sepra Fireocean]

Det med han var en magiker havde nu mest været et gæt eftersom han ikke helt havde sådan et grimt blåt øje som han ellers kunne have haft, det så jo ganske pænt ud der var ihvertfald ikke et mindre sår eller noget i den stil.
"Uden at løsne hans bukser med magi, der findes jo andre ting man vel kan gøre" sagde hun roligt med et skævt lumsk smil for han kunne jo bare skære bukserne op med magi, lige under bæltet selvfølgelig eller finde andre måder, der måtte jo være ubegrænset muligheder når man kunne magi. Men at han valgte ikke helt at bruge magi gjorde bare hun morede sig mere for så var de jo mere på lige fod, selvom hun nok ville have vundet denne udfordring også men igen hun var jo en kvinde så det ville have været meget let. Dog kunne hun ikke lade være med at bryde ud i latter da han fumlede med bukserne og endelig fik dem af, så hun stor smilede til Arwel for det var jo ganske morsomt det her, selvom de havde startet let.
"Det er også fint, det så da meget sjovt ud" sagde hun med latter i stemmen for det var ham selv som havde tolket at han ikke måtte bruge det, så det skulle hun jo nok huske i de andre udfordringer. Hun så forventningsfuld på ham som hun ventede på hans næste udfordring, selvom den ikke virkede svær da han kom med den. "Sikke flink du er, den er jo hurtigt klaret" sagde hun bare med et smil som hun rejste sig fra sin plads og gik over imod parret, vrikkende med røven for at give Arwel lidt at kigge på og for at få en lidt mere forførende gang hen imod parret. Hvor hun stillede sig bag manden med armene om ham og kyssede ham kort på kinden. "Tak for i går. Må sige du var virkelig god i sengen, så din dame for i nat er sørme heldig" sagde hun indsmigrende til manden som hun så på kvinden med et frækt smil inden hun rettede sig op og gik lidt væk men så dog lidt over skulderen, blot for at se kvinden blive fornærmet og først smide hendes drink i hovedet på ham før hun rejste sig og svang ham en lussing. Til trods for Calli ikke vidste om de havde været sammen længe eller hvad men han kunne jo altid have sneget sig ud efter kvinden havde faldet i søvn.
Hun gik tilbage til Arwel og satte sig på hendes plads. "Der er intet som en kvindes jalousi" sagde hun roligt med et skævt smil som hun fulgte kvinden med øjnene som hun forlod kroen med manden lige i hælene. Efter kvinden var gået så hun rundt på de andre i kroen for at se hvad hun kunne finde på at give ham af udfordringer. "Lad mig nu se" sagde hun tænkende fordi hun skulle komme på en ide som hun så rundt på folkene. Hun vendte sig imod bartenderen igen "Må jeg få et glas vand?" spurgte hun roligt til bartenderen som nikkede kort før han fandt vandet frem til hende og stillede det foran hende før hun skubbede det over til Arwel. "Ser du bordet med de meget store mænd? Nogle af Darklias krigere.. Tag den største du kan finde og hæld vand ned i trøjen på ham" sagde hun bare med et drillende smil før hun vendte sig tilbage imod de andre i kroen og så på folkene derinde.

[Arwel Eirian]

Om udfordringen var svær eller ej havde sådan set ikke den største betydning her i starten af legen. Arwel havde brug for noget at more sig over, og hans form for humor indebar som regel at det gik ud over nogen andre end ham selv. Desuden ville det kun blive sværere og sværere, så det virkede logisk at starte med en nem udfordring. Hans blik fulgte Callisto da hun gik, og han kunne ikke helt lade være med at lade blikket glide lidt ned over hende, og betragte hendes forførende gange. Et smil bredte sig lidt over hans læber – nok havde han nok at tænke på med Maka, men han kunne vel ikke lade være med at lade blikket vandre alligevel. Og det var bestemt ikke fordi Callisto ikke var en tiltrækkende kvinde.
Hans smil bredte sig kun, da han så hendes fremgang med manden, og selv om han ikke kunne høre hvad Callisto sagde, var han sikker på at han forstod gejsten af det, både ud fra hendes væremåde, og både mandens og kvindens reaktion. Da manden fik en drink i ansigtet og en lussing på kinden, var det kun med nød og næppe at Arwel kunne holde et højlydt grin tilbage. Han lo dæmpet da Callisto satte sig ved ham igen, og han måtte nikke anerkendende.
”Og du ved tydeligvis hvordan du får den frem hos andre kvinder.” svarede han med et smil, før han fulgte hendes blik mod gruppen af soldater, som han så overvejende på. ”Vand ned i trøjen på ham? Intet problem.” svarede han med et lusket smil, hvorefter han tog glasset og bevægede sig over til et af bordene i nærheden af soldaterne. Callisto havde trods alt ikke sagt noget om at han måtte undvære magien i denne runde. Han sad ved bordet i nogle sekunder for ikke at skille sig for meget ud, før han trak tryllestaven frem fra sin lomme og rettede den mod glasset, som langsomt begyndte at svæve over til soldaternes bord, som var travlt optaget med deres snak. Han lod glasset svæve om bag den største af dem, og lod den vende bunden i vejret i nakken på ham. Soldaten gav en lyd fra sig, og så på sidemanden med et anklagende blik. Arwel havde forudset dette, og havde hurtigt ladt det tomme glas finde vej til sidemandens tallerken, og snart fløj anklagerne mellem de to. Arwel skulle lige til at gå tilbage til Callisto, da anklagerne udviklede sig til fulde skænderier og slåskampe, og da Arwel igen sad ved siden af Callisto var de to soldater allerede i gang med at dele slag ud, og deres slåskamp blev hurtigt flyttet fra bordet og ud af døren, hvor Arwel tydeligt kunne høre at de stadig sloges. Han måtte grine lidt for sig selv, og sendte Callisto et veltilfreds smil. ”Jeg vidste ikke at min anden udfordring skulle være nemmere end den første.” sagde han drilsk. Han gned sin hage tankefuldt, mens han funderede på sin næste udfordring til hende. Han smilede bredt, og nikkede i retning af luderen som havde fundet et nyt offer, som så ud til at være lidt mere værd at have med at gøre. ”Se hvor desperat du kan gøre hende efter at finde en kunde.” sagde han lusket. ”Prøv at stjæl fyren fra hende, og se om du kan få hende til at blive helt desperat. Du behøver selvfølgelig ikke gøre noget med mændene,” uddybede han roligt. Han var ganske sikker på at Callisto ingen intentioner havde om at gå i seng med nogen af mændene, så han forventede det ikke af hende.

[Callisto Sepra Fireocean]

"Selvfølgelig, jeg er da kønnere end hende han var sammen med" sagde hun med et lidt grinende smil for hun mente jo selv hun var temmelig køn så det kunne hun jo sagtens spille på når det kom til stykket men ikke ligefrem fordi hun selv gjorde meget ud af det, men det var jo lidt nemmere at få informationer når man var en køn tøs der ikke var bange for at bruge det.
Hun smilede bare som han gik hen og satte sig ved et andet bord for at bruge magi til at udføre udfordringen, men uanset hvad fik det hende til at grine som mændene gik amok på hinanden, dog tog de i det mindste uden for så der ikke kom så mange til skade inden for og deres legeplads her ikke blev forstyrret for meget, men igen de ville blive smidt ud på et eller andet tidspunkt. Da han kom tilbage til hende smilede hun bare til ham for det var jo sjovt det her. "Det beklager jeg, næste gang skal jeg nok være mere specifik" sagde hun med et smil for hun skulle da nok være lidt mere krævende med hendes udfordringer og sige præcist hvad han måtte og han ikke måtte gøre.
Hun nikkede dog blot til Arwel da han bad hende om at stjæle manden fra kvinden, eller rettere bare sagt gøre kvinden mere desperat. "Jeg tror jeg har nogle ideer" sagde hun blot roligt med et skævt smil for hun havde da nogle ideer til hvordan hun skulle gøre. Hun rejste sig fra hendes plads, selvom hun ellers sad temmelig godt der så hun regnede jo med at Arwel passede på den mens hun udførte udfordringen. Hun gik hen til kvinden og manden som hun lænede sig op af manden og hviskede ham i øret, en masse forskellige ting om kvinden som fik ham til at rejse sig temmelig hurtig op og gå hen til hans venner igen som skulede efter kvinden, der kort så ondt på Calli som bare grinede kort inden hun gik tilbage til Arwel og satte sig på hendes plads igen. "Tror ikke hun får meget held i aften, medmindre hun går uden for eller folk er meget fulde" sagde hun roligt for hun havde fortalt en masse løgne til manden som tydeligvis ikke havde gjort ham særlig glad og nu fortalte han dem videre til hans venner som nu nægtede kvinden lige så meget. "Men nu skal du gå hen og kysse hende, og ikke noget hurtigt kys jeg mener sådan et virkelig dybt kys hvor du også holder om hende, mens mændene ser på jer. Og du må selvfølgelig ikke bruge magi selvom jeg ikke kan se hvordan du skulle det" sagde hun roligt for nu kunne hun lige så godt have det sjovt for han anede jo ikke hvad han havde hvisket til manden men det havde jo været flere små løgne hun havde hvisket til ham. Så det her kunne godt blive sjovt at se mændenes reaktion.

[Arwel Eirian]

Det var måske ikke noget Arwel ville sige højt, men at Callisto var køn var desværre et faktum han var nødt til at sige sig enig i. Han kunne sikkert nævne kvinder som havde træk som var kønnere end hendes, men hun var helt bestemt blandt de kønneste han havde set, og specielt af de kvinder han havde haft samtaler med.
Han betragtede hende tavst da hun hviskede i mandens øre, og han lagde hovedet en anelse på sned. Han kunne ikke høre hvad der blev sagt, men at dømme efter hvor travlt manden fik med at komme væk fra luderen, kunne han komme med nogle gæt på hvad Callistos hvisken havde involveret. At se ham trække sig ind i en gruppe af mænd, der derefter selv så på luderen mens de hviskede sig imellem, gjorde ham kun mere sikker på at Callisto havde sagt noget der kunne gå på hvor helsemæssigt trygt det ville være at tilbringe tid sammen med hende. Det var måske ikke det Arwel havde forventet – eller håbet – på at se, men underholdende var det nu alligevel, specielt med blikket luderen havde sendt Callisto, da hun kom tilbage til bardisken.
”Ikke dårligt, ikke dårligt.” måtte han give hende med et rosende nik. Smilet svandt dog hurtigt ind, da hun gav ham sin udfordring, og hans blik vekslede mellem hende, luderen, mændene ved bordet, og tilbage på Callisto. ”Kysse hende? Er det alt?” Hans ord havde været selvsikre, men om han var så sikker som hans ord kunne antyde, vidste han ikke selv. Han kunne ikke huske hvornår han sidst havde mærket en kvindes læber mod sine, så om han overhovedet kunne huske ’teknikken’ var ham en gåde. Og så var der tanken på om der mon havde været nogen sandhed i hvad hun end havde hvisket i mandens øre. Men Arwel havde ikke lyst til at bakke ud, og være den første der nægtede at udføre udfordringen. Han nikkede roligt, før han rejste sig og begav sig over mod luderen, der så småt havde været på vej ud af døren. Arwel nåede at gribe fat i hendes skulder, og brugte snakketøjet så godt som muligt overfor hende – nok var hun en luder, men han var ikke meget for bare at kaste sig ind i et kys og risikere endnu et slag. Det ville måske være mere underholdende for Callisto, men han ville ikke underholde hende på sin egen bekostning.
Arwels samtale med luderen var meget kortvarig, men det lod til at have gjort underværker. Hun slappede lidt mere af, og var mere end åben for hans tilnærmelser, da han lagde hænderne på hendes hofte og trak hende tættere på sig. Callistos specifikationer gav Arwel det indtryk at hun ville se et hedt kys, og det havde han i sinde at give hende. Med en hånd lagt på kvindens hofte, lagde han den anden om hendes nakke, og trak hende til sig i et dybt kys, som han lod vare i flere sekunder. Han kunne høre mændenes hvisken tage til, ligesom han kunne mærke luderens reaktioner på kysset – forhøjet åndedræt og en skælven – og han slap hende roligt da han mente det havde varet længe nok. Luderen havde en rødmen over kinderne, og hun mumlede en afsked inden hun forsvandt ud af døren, hvorefter Arwel begav sig tilbage gennem krostuen, og satte sig ved Callisto igen, pinligt bevidst på hvor højlydt mændene nu snakkede om ham. ”Hvis jeg får en eller anden sygdom på grund af det her, skal jeg nok sørge for at videreføre den til dig på den ene eller den anden måde.” sagde han med et drilsk smil i Callistos retning da han satte sig på stolen igen, og tørrede sig lidt om munden. Han ville ikke tænke på hvor luderens mund sidst havde været. ”Måske skal vi flytte vores leg ud af krostuen. Jeg tror efterhånden folk er begyndt at holde øje med os.” mumlede han eftertænksomt. Med begge deres behandling af luderne og deres kunder, soldaterne og parret som stadig var i et skænderi over hvorvidt eller ej han havde haft Callisto i sin seng natten forinden, havde de fået lidt for meget opmærksomhed rettet mod dem til at de kunne fortsætte med at udfordre hinanden uforstyrret. ”Hvad siger du? Skal vi gå udenfor?”

[Callisto Sepra Fireocean]

Calli smilede for sig selv for det var nu egentlig sjovt det her, og så det hun elskede at skabe ballade for andre uden hun selv blev følelsemæssigt indvolveret i det, for det her var jo fremmede mennesker som hun skabte problemer for enten på den ene eller anden måde.
Så da hun kom tilbage og havde sat sig igen smilede hun bare lettere lusket for sig selv for Arwel havde jo ingen ide om hvad hun havde sagt til manden og hvad han nu hviskede med sine venner om, så det her skulle nok blive morsomt selvom udfordringen lød meget simpel så var det jo ikke helt sikkert at den var ganske uskyldig, så derfor morede det hende at se ham kysse på luderen men det var nu sjovere at se på den gruppe mænd som tidligere havde haft med hende at gøre, hvilket fik et mindre grin over Callis læber og hun stor smilede bare da han kom tilbage for han troede åbenbart at det var sygdom hun havde nævnt for manden, men det var jo kun halvdelen af det hun havde sagt. "Tillykke du har lige kysset din første syge mand" sagde hun bare drillende til ham selvom at luderen nok var en almindelig kvinde så kunne man jo ikke se hvad der var under kjolen på hende og det var jo noget af det hun havde sagt videre og det var derfor de andre snakkede så højt om det Arwel lige havde gjort, for det måtte de jo finde temmelig ulækkert.
"Det kan vi da godt. Der er sikkert også flere at lege med" sagde hun blot roligt med et skævt smil for det her var da meget sjovt indtil videre, selvom hun nu ikke mente at Arwel havde været helt glad for hendes sidste udfordring, så vidste hun jo godt hvor hun skulle hen af for at gøre tingene ubehageligt for ham. Hun vendte sig rundt imod bartenderen "Kan vi få en flaske brændevin med os?" spurgte hun roligt som hun lagde pengene på bordet med det samme, bartenderen nikkede og gav dem en uåbnet flaske med så de kunne forsætte deres leg uden for og så kunne den der nægtede stadig drikke en slurk eller 2 af flasken, for hun regnede jo ikke ligefrem med at Arwel var syg på nogen måde, jo måske lidt i hovedet men ellers ikke mere end hun selv var. Hun rejste sig fra hendes plads og gik med rolige faste skridt og vrikkende røv igennem kroen mens hun mærkede mændenes blik som bare fik hende til at smile for det kunne de godt glemme alt om. Hun åbnede døren og trådte ud på gaden hvor det første der mødte hende var en fuld mand som sad ved siden af døren, hvilket bare fik hende til at rulle med øjnene som hun forsatte længere ud på gaden for hun regnede da med at Arwel ville følge med hende, eftersom det var hans forslag. Hun gik hen til den modsatte mur og stillede sig op af den med flasken i hånden og et blik der sagde hun ventede på hans næste udfordring for det var jo hendes tur til at gøre noget, for hun ville være parat til hvad end det måtte være. Folk gik rundt derude og ingen vidste hvad der ventede i gyderne, men lige hvor hun stod kunne hun ikke høre nogle i gyden ved siden af sig. Blikket fjernede sig kort fra Arwel for at se hen på en gruppe unge der tydeligvis plagede et par eller noget for de unge virkede til at distrahere parret med et eller andet mens andre sneg sig om dem for at stjæle hvad de lige kunne se i et forsøg på at være ubemærket, hvilket de nu også var fordi de andre jo distraherede dem, dog gad Calli ikke gøre noget ved dem for det virkede til at være en af de bander som fandtes i denne by, så det var bare dumt at blande sig, dog uden at vide at det var de unge fra Arwel og Makas tidligere bande for den ældre leder stod længere tilbage på den anden side af Calli, lænet op af en mur lige som Calli og virkede ikke til at være interesseret i hvad der skete. Callis blik vendte tilbage imod Arwel for de kunne jo lige så godt passe deres udfordringer i stedet for at ligge sig ud med nogle som de nok ikke kunne hamle op med alligevel.

[Arwel Eirian]

Arwel havde først set forvirret på Callisto, indtil det gik op for ham hvad det var hun fortalte ham. Hans blik drejede straks tilbage til mændene, som stadig snakkede ivrigt sig imellem, og som i tide og utide kastede blikke mod ham. Arwel måtte skære en grimasse, før han vendte blikket tilbage mod Callisto, og igen fik fremtrukket et smil.
”Du er en udspekuleret en, det må jeg give dig.” svarede han med en nikken. Han var nu ganske sikker på at kvinden faktisk var en kvinde, men om hun nu var frisk var en helt anden sag. Prostituerede var ikke ligefrem kendt for at have den bedste hygiejne - og han ville slet ikke tænke på hvor kvinden sidst havde haft munden henne. Han tørrede sig instinktivt om munden, mens Callisto skaffede flasken med brændevin, hvorefter han fulgte med hende ud af kroen. På vejen kunne han ikke helt undgå at lægge mærke til hendes vuggende hofte og bagdel – ligesom det lod til at resten af de mandlige kunder i kroen ikke kunne – og han fangede sig selv i at smile skævt for sig selv, inden han fulgte efter hende ud af døren.
Vel ude af kroen begyndte Arwel allerede straks at tænke på sin næste udfordring til hende. Det måtte være noget af samme kaliber som det hun havde fået ham til, og som måske kunne give hende den samme ydmygelse som hun havde udsat ham for. Han nåede dog aldrig så langt. Der han stod ved Callistos side for enden af en gyde, skulle han lige til at sige sin udfordring der han lagde mærke til sine omgivelser. Han hørte støjen af en bande der plagede et par på markedspladsen, men det var ikke dét, der bekymrede ham. Hvad der bekymrede ham, var mandeskikkelsen der stod lidt længere nede af den samme gyde de nu stod i. Han genkendte skikkelsen, og han mærkede øjeblikkeligt hjertet fæste sig i halsen på ham. ”Satans,” mumlede han gennem sammenbidte tænder, før han greb fat i Callistos hånd og trak hende med sig ud af gyden og rundt om et hjørne. Hvorfor han havde trukket hende med, var han ikke engang sikker på. Et sted kunne han jo bare have stukket af og reddet sit eget skind, men han vidste hvad banden var i stand til. Og hvis de først havde set ham komme ud af kroen sammen med hende, ville de gå efter hende, hvis de ikke kunne finde ham – så meget var han sikker på. "Satans, satans, satans!” bandede han igen, da han var sikker på at de stod et sted hvor hverken banden eller bandelederen kunne se dem. Men om de allerede havde set ham, kunne han ikke svare for. ”Den her kro er ikke tryg så længe de er her.” tilføjede han, mest af alt til sig selv. Det var som om han et kort øjeblik glemte at Callisto faktisk var der. Hans blik faldt alligevel tilbage på hende. ”Callisto, du kender området her bedre end jeg gør. Ved du om der er et andet sted at opholde sig for natten?” At han allerede havde betalt for et værelse på kroen, måtte han næsten bare leve med. Så længe banden var i nærheden, ville han ikke kunne sove trygt derinde.

[Callisto Sepra Fireocean]

Calli kunne ikke lade være med at smile til ham som han kom tættere på mens hun ventede på hans næste udfordring som han virkede til at skulle til at sige, men hans næste reaktion havde hun ikke ligefrem forventet så hun kom med et mindre gisp som hun blev trukket med ham ind i gyden og rundt om et hjørne, for hun kunne ikke gøre andet end at følge med for hun var temmelig forvirret over hvad der skete, men at dømme ud fra hans ord var det nogle som han tidligere havde problemer med som han nu stak af fra. Da han stoppede igen trak hun hendes hånd lettere irriteret til sig som hun så irriteret på ham. "Kroen er måske ikke tryg for dig men det er for mig. Dine problemer er nu ikke en gang mine" sagde hun en anelse irriteret over at blive trukket med på den måde uden advarsel, så han var egentlig heldig hun ikke forsøgte at smadre flasken i hovedet på ham i ren og skær vrede eller overraskelse som hun tidligere havde givet ham en på hovedet.
"Og hvem siger jeg kender området bedre eller at jeg vil hjælpe dig?" spurgte hun lettere irriteret for hun var ikke helt sikker på at hun gad hjælpe ham og blive slæbt mere ind i hans problemer end den kvinde hun allerede havde hørt om, selvom hun jo ikke var hevet meget ind i det problem. Hun skulle lige til at vende rundt og gå tilbage til kroen for den her aften virkede til at være ødelagt, ihvertfald virkede det sjove til at være gået af den.

[Arwel Eirian]

Arwel måtte skære en grimasse ved Callistos respons, selv om at han vidste at hun havde ret. Det var ham, banden var ude efter, og i teorien kunne hun være ligeglad med hvad de gjorde ved ham. Men han var ikke selv så ivrig efter at skulle møde sin død endnu, og han ville ikke tage chancen på at stikke af fra dem. Der var nye ansigter i banden, ansigter som Arwel ikke vidste hvad var i stand til. Måske var der nogen der kunne følge efter ham hvis han skiftede til sin ugleform, eller en bueskytte erfaren nok til at kunne skyde ham ned. Han ville ikke tage den chance.
”Vent!” udbrød han, da det lod til at Callisto var i færd med at forlade ham der. Hun havde været ivrig efter at vise sit værd i deres udfordringsleg – det kunne han udnytte. ”Den gruppe som er derude… Jeg har en dårlig baggrund med dem. De vil ikke blive glade for at se mig, og jeg vil helst undgå at støde ind i dem. Men det behøver ikke betyde slutningen på vores leg.” Et smil voksede frem på hans læber. ”Jeg udfordrer dig til at distrahere dem længe nok til at jeg kan komme til et sikkert sted, hvor vi kan fortsætte vores leg.” Han gik et par skridt tættere på hende. ”Hvis du da tror du er i stand til at distrahere en gruppe mænd.” tilføjede han. Han håbede han havde læst Callistos personlighed ret, og at han havde formuleret sin opgave på en rigtig måde. ”Jeg tror sagtens du kan finde på flere udfordringer at udsætte mig for, men det kræver at vi har et sted vi kan fortsætte med det.” tilføjede han som et sidste puf i den rigtige retning.

[Callisto Sepra Fireocean]

Da han råbte at hun skulle vente standsede hun op og vendte sig imod ham med korslagte arme mens hun havde flasken i den ene hånd, for han var da irriterende når han sådan bad hende om at stoppe, men han skulle da lige have en chance for at sige noget inden hun helt ville skride fra det her sted. "Hvor er du dog irriterende" kommenterede hun kort for sig selv for hun begyndte egentlig at se hvorfor den anden kvinde var skredet tidligere, for han var da en plage som han nu virkede til at ville udfordre hende selvom hun egentlig var klar til at sige legen allerede var slut, og nu satte han hende jo i mere eller mindre et dilemma da han afslørede gruppen ville se ham død, så det kunne jo være de ville betale gode penge for at få ham men nu udfordrede hun ham jo så kunne hun ikke rigtigt få noget ud af det.
Hun sagde ikke mere før hun vendte sig rundt og begyndte at gå ud af gyden igen, uden rigtigt at sige om hun var med på hans udfordring eller ikke, men i stedet for at gå over imod kroen drejede hun rundt og gik ned imod den mand hun mindes Arwel havde fået øje på før hans Satans udbrud og hun havde jo selv lagt godt mærke til ham selvom hun ikke havde taget det store notis af ham. Men lige så snart hun kom ud på gaden tog hun mere rolige forførende skridt bare for at drille de mænd hun nu fik øje på før hun kom hen til personen som hun stillede på den modsatte side, så Arwel ville kunne komme ud af gyden uden at han ville se det for han ville have øjnene i den anden retning. Først tilbød hun ham flasken men han rystede bare på hovedet, hvilket fik hende til at smile skævt til ham før hun hev proppen af som hun selv tog nogle slurke af flasken før hun rakte ham flasken igen mens hun lænede sig imod væggen med den ene skulder så hun havde fronten imod ham. Nærmest som om de var venner eller bare kendte hinanden, så stod hun og snakkede med ham mens de andre medlemmer var løbet forbi ham og ned af en anden gade for at komme til et muligt skjulested sikkert. Hun smilede og virkede til at flirte med manden, dog havde hun opdaget noget ild over på den anden side så hun forsøgte inden i at blive mere og mere vred, hvilket hjalp lidt fordi Arwel havde gjort hende lettere sur og nu gravede hun i sindet videre efter andre ting der pissede hende af så flammen i huset overfor dem begynde at blive større og større indtil den fik fat i et eller andet så det bredte sig i hele huset og fangede både Callis og mandens opmærksom som de så over imod huset, det fangede også fleres opmærksomhed fordi folk var begyndt at hente flere forskellige spande med vand og 2 personer flygtede ud af huset fordi de havde lagt og sovet før de var blevet vækket af røgen og ilden. Så måtte hun jo bare se om dette var godt nok for Arwel til at han kunne komme væk.

[Arwel Eirian]

Ved første øjekast kunne det godt se ud som om Callisto havde valgt at efterlade Arwel der, og han var så småt begyndt at planlægge sin flugt, da han bemærkede hendes målrettede skridt, som ikke førte hende mod kroen, men tvært imod mod gruppelederens placering inde i gyden. Nok en gang måtte han skamfuldt indrømme at han ikke kunne lade være med at lade blikket glide over hende da hun gik i sin forførende gang, men han rystede det denne gang meget hurtigt af sig, og fokuserede på det vigtige. Han kiggede rundt om hjørnet, så han kunne følge med på hvordan det gik mellem de to, og umiddelbart så det ud til at lederen var distraheret – i hvert fald nok til at han selv kunne komme væk og i sikkerhed. Hans blik faldt tilbage på gruppemedlemmerne, som så ud til at være på vej væk derfra, og mod hvad Arwel var sikker på var et af gruppens flere skjulesteder. Gruppen havde flere skjulesteder fordelt rundt omkring i landet så de altid ville have et sted at trække sig tilbage til, uanset hvor de befandt sig. Men disse blev skiftet ud regelmæssigt, så Arwel var sikker på at han ikke selv ville være i stand til at finde dem længere. I hvert fald ikke i brug.
Hans opmærksomhed blev ført mod lugten af røg og brand som begyndte at sprede sig i luften, og han vendte blikket mod bygningen som snart stod i et fuldt flammehav. Han stod et sekund, måbende, før hans blik faldt på Callisto. Hun virkede næsten helt rolig ved synet; selv gruppelederen virkede i det mindste chokeret over det, men Callisto fortrak ikke en mine. Som om det var hende der havde noget med det at gøre. Han smilede et stille smil for sig selv, overbevist om at han havde fundet ud af hvad hun var, før han skyndte sig ned af gyden og ned af en af de krogede veje, som førte til et af de mere faldefærdige bygninger i området. Det var kun lige trygt nok til at det kunne stå oprejst, men ikke nok til at der var nogen som ville flytte derind – men det var et godt nok sted at opholde sig, indtil han var sikker på at banden var væk igen. Han kunne nu kun håbe at Callisto havde set hans flugt, så hun ville kunne finde frem til ham – hvis hun da havde nogen planer om det. Hun havde set meget frustreret ud da han havde grebet fat i hende, men hun havde da alligevel gjort noget for at hjælpe ham. Han havde med andre ord fået meget blandede signaler fra hende.

[Callisto Sepra Fireocean]

Panikken bredte sig blandt folket som ilden tog mere fat, og folk løb forskellige steder hen for at hente spande med vand og hvad de ellers kunne skaffe til at slukke ilden. Noget som Callisto valgte at udnytte da lederen også virkede til at gå lidt i panik for hvis den ild spredte sig til kroen så ville der ske meget slemme ting. Callisto begyndte at løbe rundt selvom hun kort havde holdt øje med Arwel men havde nu ikke fulgt hans flugt udover hun kort havde set hvor han drejede hen. Hun lignede selv en der løb efter spande med hvad til at slukke ilden men hun valgte da også at finde en spand og fylde den som hun sendte videre med en anden person, før hun lige så stille forsvandt fra mængden, hvor nogle magiker havde sluttet sig til for at hjælpe med at slutte ilden med deres magi, noget der bare fik Calli til at smile lidt for sig selv som hun forsvandt ned af det sted hun havde set Arwel forsvinde hen, men derefter gik hun bare rundt for hun havde jo ikke set den vej han gik, så hun tøvede hun bare rundt, drejede forskellige steder for hun regnede med at Arwel ville vise sig eller give hende et tegn til hvilken bygning hun skulle gå ind i. Specielt fordi hun ikke kendte stedet så meget, da hun nu holdt sig mest til grænsen men hendes jagt havde jo ledt hende her. Der var da også sket en del her så hun måtte sige der var gang i byen, der skete da flere ting som egentlig morede hende, og så det hun egentlig havde fundet en temmelig underholdende person.
Hun så på de forskellige bygninger som alle vidst godt kunne trænge til en kærlig hånd, tydeligt dronningen ikke gik meget op i at holde byen smuk, men igen folkene virkede heller ikke som de mest arbejdsglade personer der fandtes, de var dovne og nogle værre drukken bolte, så var det egentlig meget bedre på grænsen, der virkede de da til at gide at lave noget for at holde byen smuk eller bare nogenlunde godt i stand.
"Kom nu Arwel din lømmel, hvor pokker er du henne?" sagde hun lettere irriteret for sig selv, som hun så rundt for hun følte sig ikke videre tryg her, hun havde det som om nogle stod og nedstirrede hende til trods for hun ikke kunne se nogle skikkelser i hendes nærhed.

[Arwel Eirian]

I tiden der gik mens han ventede på at se noget til Callisto, lyttede han opmærksomt til hvad der skete derude. Han kunne høre råbene om hjælp og panikken fra folkene der ledte efter vand at slukke branden med. Hvis det virkelig havde været Callisto der startede branden, måtte Arwel virkelig vurdere hvorvidt han skulle teste hendes grænser eller ej. Hun havde tydeligvis ingen skrupler i at sætte andres liv i fare, og det havde han ikke meget lyst til at blive udsat for.
Han ventede et par minutters tid, før det lod til at panikken døde en smule hen, i takt med at dem der slukkede branden havde fået lavet et system for at hente vand, og Arwel vovede sig ud fra den faldefærdige bygning. Han gik lidt ned af gaden, indtil han så Callisto gå rundt, tilsyneladende i en søgen efter ham. Hendes irriterede ord bekræftede det, og Arwel vinkede mod hende.
”Herovre!” kaldte han. Han forsøgte at forholde sig så lydløs som det kunne lade sig gøre, og samtidig lade Callisto høre ham. Da han var sikker på at han havde hendes opmærksomhed, vinkede han hende efter sig tilbage gennem gyden, og tilbage til den faldefærdige bygning. Det var ikke meget mere end tag placeret på nogle søjler på nuværende tidspunkt; halvt nedrevne vægge og rådne trapper gjorde det ret tydeligt at der ikke ville gå lang tid før den ville falde sammen. Men Arwel bedømte den som stabil nok til at de kunne opholde sig der uden at være i fare. ”Jeg sætter pris på din hjælp, Callisto. Og du bestod min udfordring, det er der ingen tvivl om.” Han sendte hende et skævt smil. Han valgte ikke at kommentere på branden hun havde startet, mest af alt for at undgå selv at blive et offer for hendes flammer. Normale flammer ville han med lethed kunne slukke med sin magi, men det var anderledes når det var tale om ilddæmoner. Deres flammer havde det med at være mere modstandsdygtige. ”Jeg spenderer en drink på dig før vores veje skilles.” tilføjede han. Han skulle trods alt tilbage til kroen ved mørkets frembrud, før han ville fortsætte sin søgen efter Maka den næste morgen. Han regnede ikke med at banden ville blive værende i området, ikke efter den brand. De havde det med at forsvinde når der opstod den slags tumulter.

[Callisto Sepra Fireocean]

Det her sted brød hun sig virkelig ikke om, så hvis hun ikke snart fandt Arwel ville hun vende tilbage til kroen for det lød da til at de havde fået kontrol over ilden så hendes ting var i sikkerhed, for hun ville hade sig selv hvis hun mistede dem, hendes fars sværd som var noget af det eneste hun havde tilbage fra familien af.
Da hun endelig så ham, sendte hun ham et lettere irriteret blik for hun havde skam ikke glemt hvordan han bare havde hevet hende med sig ind i gyden, noget han burde vide han skulle passe meget på med at gøre for man kunne jo komme til skade når man overraskede hende på den måde. "Det var på tide" mumlede hun for sig selv som hun gik over til ham så han kunne føre hende hen til hans skjule sted, så hun fulgte med ham og så et ikke ligefrem imponerende sted og hun var temmelig sikker på at hvis det begyndte at regne så var hun helt sikkert skredet for hun hadede vand noget så grusomt, men det lå vidst nok til hendes race. Huset så dog ikke ud til at være helt vandtæt så hun måtte jo nok søg i læ et andet sted og hun ville nok føle sig temmelig klam når fugten rigtigt fik sit tag i natten.
"Jeg gjorde da ikke noget udover at snakke med ham manden" sagde hun roligt med et skævt smil for hun havde da ikke gjort andet. "Ilden kom bare temmelig belejligt må jeg sige" forsatte hun for den kom da temmelig belejligt selvom hun havde skabt den på grund af den ild der allerede var der, og det havde hun jo bare udnyttet men det ville hun da ikke fortælle ham.
"Det tror jeg også du bliver nødt til, det har lige kostet mig en helt flaske" sagde hun lidt mere irriteret for hun havde jo lige mistet flasken hun ellers havde stået og delt med lederen men mistet da branden brød lidt mere ud. "Og du kunne ikke have valgt et bedre sted, det er ikke ligefrem måden at imponere en kvinde" sagde hun mere drillende for han kunne da have valgt et meget bedre sted, end et hus der truede med at falde ned over en bare ved den mindste vind.