kjoler i angmas

[Mark Ash Paolini]

Egentlig vidste han heller ikke selv hvad han ville have når det kom til stykket, det var jo svært når man havde lidt af alt muligt i familien, skrædder, healer, eliksirmager, en med forstand på forretninger. Det eneste de manglede var bare en smed eller en der sådan noget, så det var måske smeden han skulle gå til. "Altså ikke for stor, måske lidt ala din størrelse men måske med lidt større over barmen og med et eller andet fint broderi med sølvtråd" sagde han roligt for han vidste det jo ikke helt men det var men han smilte dog lettere fjoget til hende. "Selvom din barm intet fejler" tilføjede han inden hun helt gik væk for der var jo intet galt med hendes krop, tværtimod hvis det ikke var fordi han var lidt små irriteret over at skulle købe alle de gaver så ville han bruge sin charme.
"Ja det mente min mor også og det forstod jeg ikke selv før for hvad 5-7 år siden" sagde han roligt for han kunne egentlig ikke helt huske hvor længe det var efterhånden men længe nok til at han havde set de små blive store og længe nok til han havde skabt en masse ballade selv. Men han hentydede så også til at han ikke altid havde kendt hans far.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy lyttede og nikkede, da hun nåede baglokalet hørte hun hans kommentar om hendes barm, hun fniste. tybisk mænd at sige sådan noget. hun tog noget stof og lange på arbejdsbordet. hun begyndte at klippe og måle. hun kom ud for at spørger om den størrelse var fin nok da hun hørte hvad han sagde.
"så De har heller ikke kendt Deres far som barn? jeg ved kun min hedder Ash."
hun så ned og kom i tanke om hvad hun skulle ud for.
"er det nogle lunde denne størrelse De mente?"
hun holdte stoffet oppe. det var større over brystet og lidt mindre. hvilket var det han sagde. så var det bare om det var det rigtige hun havde lavet her?

[Mark Ash Paolini]

Mark stod bare og ventede efter hun var forsvundet for han var jo ikke sikker på om det var et tidspunkt hvor han skulle gå og så komme igen eller vente til hun blev færdig for han vidste jo ikke hvor hurtig hun var til sådan noget. Han så dog hun kom tilbage igen og han smilede roligt og venligt til hende.
"Nej, kendte heller ikke til andet end han hed Ash.. Og udseendet kendte jeg heller ikke før jeg så min mor skændes med ham, før jeg blev klar over hvem han var" sagde han roligt for han havde ikke kendt meget til hans far og ærligtalt havde han været ligeglad for han havde aldrig haft brug for ham, men hans mor havde jo virket til gerne ville forene dem eller så ville hun bare gerne være tæt på hans far, noget han ikke forstod men han skulle nu ikke blande sig i det.
Han gik roligt hen til hende. "Prøv at tage den på, jeg har ikke forstand på sådan noget ellers" sagde han roligt med et skævt smil, men igen han var en mand så han behøvede vel ikke have forstand på tøj?

[Kaldy Mali Da Kymin]

så han havde heller ikke kendt andet end hans navn. Kaldy så på ham da han talte om at hans mor havde skændtes med ham. Så heldig havde Kaldy ikke været. Hun havde ikke sin mor mere til at udpege ham. Kaldy tog jakken på og snurrede rundt for at vise den frem for ham. Den var selvfølgelig ikke færdig men det kunne den hurtigt blive hun skulle jo bare vide om det skulle være sådan den skulle se ud.
"Ja min Moder kan ikke udpege ham for mig mere. Det er måske derfor jeg leder efter ham."
Kaldy så på ham og så så ned af jakken for at se om den var fin nok. Hun smilte venligt til ham og sukkede lidt over at mænd altid havde så svært ved at finde ud af tøj, det var da ikke så svært. find ud af kvindens stil og køb efter det. Sådan havde hun det da selv. Men det at købe gave til mænd var nu også ret svært da de ikke var så gode at gøre glade.

[Mark Ash Paolini]

Mark så roligt på hende som hun snurrede rundt for han stod lidt og tænkte sig om det nu kunne passe, men igen han tænkte ikke lige over hans evne til at forvandle sig til et andet menneske.
"Min mor udpegede ham heller ikke, min mor ville ikke have jeg kendte ham. Jeg overhørte bare tilfældigt deres skænderi." sagde han roligt for hans mor havde altså ikke udpeget Ash for ham, men han kunne nu godt gætte sig ud til det for han havde aldrig set hende skælde ud på den måde og så nogle af de ting som hans mor havde nævnt overfor den mand så var han temmelig sikker når det kom til stykket og udseendet kunne han jo heller ikke løbe sig fra.
"Vent.. Jeg kan vise dig hendes størrelse" udbrød han lettere pludseligt for han kom i tanke om hans evne. Han forvandlede sig kort efter til hans stedmor Mimi , for at vise hende hvad han snakkede om. Tøjet var dog hans eget men kroppen under var af hans sted mor som han havde tiltænkt gaven til.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy så på ham. måske havde hans mor ikke udpeget hans far men det vidste hun at hun ville ha gjort. hun sank lidt en klumb og tænkte sig om, var hun nu sikker på hendes mor ville ha gjort det. jo det måtte hun være hendes mor var jo dybt forelsket i ash, hun så på ham da han pludselig udbrød og det gjorde hun fik store øjne. da han så forvandlede sig så hun på kroppen og gik over til ham roigt og tog jakken af og lagde den om ham for at se om den passede. størrelsen så ud til at være fin nok men det kom jo også an på hvad Mark her synes ville passe til hende.
"størrelsen er vist fin nok. Men hvad synes De selv om den, passer den fint?"
hun så på ham og anede ikke om hun skulle spørger ind til ash mere eller måske bare lade det ligge. hun ville jo nok finde ham.... en dag. men nu galt det tøjet.

[Mark Ash Paolini]

Mark stod nu i hans stedmors skikkelse så Kaldy kunne få en bedre ide om hvordan hun så ud, og måske komme med en kommentar til om at en rød jakke ville passe til hans stedmor. Men han tvivlede nu ikke selv, en lyshåret kvinde så smuk som hans stedmor i en rød jakke ville da bare være lettere frækt selvom en rød kjole også ville hjælpe. Nej han kunne ikke lade være med at tænke på hans stedmor som en smuk kvinde, det var han jo ikke blind for så han forstod godt hans fars smag.
Han stod dog ikke længe i denne form og efter hun havde spurgt forvandlede han sig tilbage igen for han havde det nu bedst i hans egen skikkelse, det føltes så sært at være forvandlet til en kvinde. "Tror den vil passe fint nok, hvis du laver de detaljer vi tidligere snakkede om." sagde han roligt da han hentydede til det broderi der skulle være der. "Hvis du virkelig er min fars datter ville det ikke overraske mig, han var vidst temmelig vild i hans unge dage, før han mødte kvinden i hans liv" sagde han roligt for han ville ikke være så overrasket, han var jo selv et af de børn som Ash havde der var ukendte for ham.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy så på Mark da han forvandlede sig tilbage. hun havde taget jakken af igen og stod med den i hånden. hun nikkede til det med broderiet. det havde hun skam ikke glemt. hun så på Mark da han talte om sin far. hun lyttede nøje selv om man ikke kunne se det. hun så mod ham med et smil.
"det har jeg ikke glemt bare rolig. og er mange mænd ikke ret vilde end til de finder kvinden i deres liv?"
sagde hun med et smil. hun ville ikke ha noget mød at finde sin far. og vis det var marks far ville de være halsøskende. creepy at tænke på at han havde brugt et charmerene smil mod hende så. men det var der ikke meget at gøre ved. Kaldy gik ind og lagde stoffet på broderi bordet og begyndte at gøre klar til at lave den færdig. hun gik ud igen og smilte til mark.
"jeg vil gætte på vis De kommer tilbage om en time så er mønsteret klar på stoffet" sagde hun roligt og venligt.

[Mark Ash Paolini]

"Min far var vidst speciel god til det efter de rygter jeg har hørt, så faldt kvinder på stribe.." sagde han roligt som han trak på skuldrene for han kendte jo til hvordan nogle kvinder reagerede på Mark selv, nogle var lidt vrede men når de fandt ud af han kun var sønnen så var de ikke så hårde ved ham mens andre kvinder var villige til at prøve sønnen når de nu havde prøvet faderen, så til tider udnyttede han det jo selv.
"Så smutter jeg hen til smeden imens" sagde han roligt som han igen smilede charmende og venligt, for det var jo bare en han var. Det gjorde han da også overfor hans halvsøskende og kusine, men de vidste nu også han ikke lagde noget bag det, det lå bare i ham at smile på den måde. Han vendte rundt og forlod butikken for at gå over til smeden for at kigge på nogle ideer til smykker til de andre kvinder i familien.

[Kaldy Mali Da Kymin]

hun så på ham. han lød som en værre charmør. hun så på mark da han sagde han gik til smeden. hun smilte og nikkede. hun gik ind på værksedet og begyndte at brodere som hendes mor havde lært hende det. hun var hurtig og dygtig. hun lavede ingen fejl og hun kunne lig det.
der gik en time og broderiet var færdigt. et smukt mønster på den røde jakke. hun gik ud i butiken og ventede roligt på mark. hun stod roligt og designede kjoler imens, og tænkte på vis denne ash var hendes far om det så var derfor han aldrig hade haft kontakt til hendes mor siden dengang han undfangede hende med hendes mor. Kaldy så på sit design og lagde hovedet på skrå. det så da... okey ud. hun krøllede det hurtigt sammen og smed det ud. det var ikke pænt nok. det skulle være sådan at den kvinde der fik det fik andre til at måbe. det var det look hun gik efter.

[Mark Ash Paolini]

Mark gik roligt hen til smeden for han havde nogle ideer som han stod og diskuterede med smeden, tegnede og diskuterede pris med ham indtil de begge kom frem til noget de begge kunne være med til. Der gik dog mere end en time før han blev klar over at han egentlig var for sent på den, så han sagde farvel til smeden og fik besked på hvornår han kunne hente tingene, så han skyndte sig lidt tilbage, men alligevel gik han med rolige skridt tilbage til Kaldy. Han gik roligt ind i butikken med det charmende smil på hans læber for han var godt tilfreds med det han havde fundet ud af i smedjen. "Nå søs har du fundet ud af noget?" sagde han glad og egentlig lidt drillende, for han kunne ikke lade være når han nu måske snakkede med endnu en halssøster, for ham kunne det jo være lige meget hvor mange han havde, det interesserede ham ikke men man måtte jo godt drille dem man havde?

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy ventede roligt og talte med en dame der kom ind for at se åp en kjole til et bryllup. da mark så kom og sagde søs rødmede hun vildt og så forsigtigt ned i jorden. søs. det var hun aldrig blevet kaldt før. men det klingrede nu godt. hun smilte og så på damen.
"undskyld mig et øjeblik."
hun gik over til mark med jakken og smilte venligt. "var det sådan her De havde tænkt Dem det?" spurgte hun roligt med t smil og vidste jakken frem med det smukke mønster i sølv. hun håbede han var tilfreds for hun hadede at skuffe kunder, og vis så det vidste sig at de ar i familie ville hun endnu mere blive trist over at ha skuffet.

[Mark Ash Paolini]

At hun rødmede fik ham bare til at smile noget mere grinende for det var ikke helt den reaktion han havde været ude på, men det morede ham nu alligevel at hun kunne se sådan noget ud i hovedet, selvom han ikke havde planlagt at der var en anden dame herinde, men det var der ikke noget at gøre ved.
"Hvis vi er i familie så skal du altså holde op med at sige de til mig.. Men ja den er meget fin" sagde han roligt for han gad ikke det der fornemme noget, selvom alle børnene var opdraget til at kunne det så gad han ikke, for han fortrak de var nede på jorden, ligesom mange af hans søskende gjorde det. "Tag af din anden kunde så snakker vi bagefter" sagde han roligt for hun skulle lige gøre den anden kunde færdig før de kunne snakke.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy så på ham da han sagde hun ikke skulle sige De til ham. hun var opdraget til at man kun sagde du til folk man var gift med eller skålet dus med. hun bed sig i læben så det blødte lidt. da han så sagde de kunne tale når kunden var gået gik hun over til hende og rigtig pige snak kom igang. hun grinte lidt og gik med kvinde id i baglokalet hvor hun kunne prøve tøjet uden andre så på.
Kaldy havde fundet den rigtige kjole til hende den skulle bare sys lidt ind. hun syede hurtigt og pænt. hun gjorde det godt. da kvinden havde fået kjolen tilpasset tog hun den af. tog det andet på og gik ud og betalte for den. hun ville være en ed en speciel kjole til brylluppet. hvilket var hvad hun ønskede.
Kaldy så mod Mark og gik over til ham og smilte venligt. hun sukkede lidt.
"vis vi er i familie må jeg jo lige møde De... din far for at se om det er ham."
hun var jo nød til at snakke med ash for at se om det var hendes far. og hvad så med søskende. hvor mange var der der? og ville de kunne lig hende?

[Mark Ash Paolini]

Mark stod roligt og ventede på hun blev færdig med den anden kvinde, for han havde jo alligevel god tid eftersom han først kunne hente hans smykker efter en dag eller to så det så ud til at han var tvunget til at være i byen i en dag eller 2 før han ville rejse tilbage til grænsen.
Da hun kom tilbage smilede han bare og nikkede til kvinden som forlod butikken, han havde sendt kvinden et af hans charmende smil før hun var da køn at se på. Derefter vendte han opmærksomheden imod Kaldy. "Så må du hilse på ham når han en gang er færdig med sit arbejde på hospitalet. De må nemlig ikke gå i seng med patienter så ingen vil tale åbent om det der, men fanger vi ham uden for og før han når hjem så tror jeg han er mere åben. Bare ikke se ham når han er hjemme, så vil jeg ikke kunne sige hvad der sker men næppe noget godt.. Mine halvsøskende og resten af familien er ikke vild med hans tidligere vilde liv" sagde han roligt for han kendte da nogle af reglerne på hospitalet og lige den der kendte han godt til og de måtte sådan set heller ikke gå i seng med hinanden der, men han havde da selv charmeret sig ind på en tøs derover og gjort det der, men ikke noget han selv nævnte for nogle.