kjoler i angmas

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy så på kvinden og nikkede da hun forlod butikken. KAldy så på Mark da han begyndte at nævne samme regl hun hade fået at vide på hospitalet. hendes mor havde mødt hendes far på hospitalet, så noget måtte jo ske ved at reglerne brydes. hun så på ham og smilte roligt.
"nogle mænd er jo bare vilde af natur"
sagde hun og hentyede lidt til mark selv da han virkede lidt af en charmør. men han var jo ret køn så det udnyttede han sikkert Kaldy tænkte lidt over hvad han sagde og tænkte på de halvsøskende han nævnte. hvorfor mon de ikke skulle møde hende. så kunne hun jo ikke møde ham ordenligt og se hvordan han boede og se hvem han var hjemme. det gjorde hende lidt trist. for hun ville jo gerne lærer ham at kende ordenligt og ikke bare når han gik hjem.

[Mark Ash Paolini]

Efter hun havde sagt med mænd var vilde af natur så han lettere mistroisk på hende før han lagde armene over kors. "Det er ikke ligefrem en god ting at sige om sin mulige far.. Det kunne jo være lige så godt være din mor som lokkede min far til at bryde reglerne.." sagde han lettere bestemt som smilet famlede for til sidst at være væk for han vidste da godt hans far var lettere vild da han var yngre, men derfor behøvede han jo ikke få skylden for det. Hvis hans far var lige som han var nu, så var det generelt bare meget svært at modstå en kvinde når hun gjorde sig til overfor en og lokkede med alt muligt. Han mente ihvertfald at kvinderne bar lige så meget skyld som mændene, de kunne være lige så vilde og lige så charmende. "Hvad skal du have for jakken?" spurgte han roligt for han tog den beskyldning som en afslutning på deres samtale, så nu ville han bare betale og så ville han gå igen. Nok var Mark ikke særlig stolt af sin far til tider men han elskede og var loyal overfor sin far.

[Kaldy Mali Da Kymin]

hun så smilet falmede og så trist ned. "undskyld" sagde hun og så på ham med triste øjne. hun var bare skeptisk over for mænd. sådan var hun af natur og det kunne hun ikke gøre for. hun så på jakken og så på den. det måtte vel blive omkring 150 sølvmønter. det var jo sølvtråd og speciel lavet så var det altid lidt dyre.
"skal vi sige... 150 sølvmønter?"
hun var jo ikke sikker på om han var med på den men det var jo en okey pris synes Kaldy. hun så på ham og tænkte lidt. *ham ser jeg nok aldrig igen. han er nok sur på mig nu* hun trak vejret dybt og sukkede let. hun var ikke sikker på hvad hun skulle sige hun havde sagt undskyld så kunne hun vel ikke sige mere.

[Mark Ash Paolini]

"Det går nok, bare du husker det ikke altid er manden der skal have skylden, kvinder kan være lige så vilde" sagde han roligt for det andet var jo nærmest fornærmende bare fordi han var en mand selv.
Mark så lettere mistorisk på hende da hun nævnte prisen. "Hurtig spørgsmål.. Ligner jeg en rig mand eller en der er lavet af sølv? " spurgte han roligt for det der var lige lovligt i overpris, hvis priserne var sådan her i Nirelia så kunne han virkelig ikke forstå hvorfor familier ikke sultede mere. Alle de mønter hun forlagte var jo adskillige månedslønninger for ham. "Jeg tror jeg smutter tilbage til grænsen og finder noget tøj til hende. Der fik jeg lavet en jakke sidste vinter til 10 sølvmønter." sagde han med et stille suk for den pris kunne han ihvertfald ikke betale. Ikke en gang smeden havde forlangt så meget betaling for de 3 ting han havde købt derover, der havde det været 5 sølvmønter på forskud og 10 efterfølgende. Hvor de her gaver dog var irriterende, for det kostede ham lidt over en månedsløn at få penge til det, ellers måtte han tage flere ekstra vagter for at kunne overholde det fordi drikke penge ikke altid gav så meget men dem gemte han normalt altid fordi han jo gik med tanker om at flytte væk fra familien.