kjoler i angmas

[Kaldy Mali Da Kymin]

det var en stille dag i skrædderiet. Kaldy sad i baglokalet og syede en smuk blå kjole med blomster på og rød underkjole, og rødt bælte. Kaldy syede den i hånden med forsigtighed for den skulle blive perfekt. det var dog også meget svær da kunden selv havde tegnet kjolen til en galafest. så Kaldy gjorde sit bedste for det lignede. 
inde i butikken var en masse forskellige kjoler. fra korte til lange, fra fyldige til tynde. alle slags man kunne ønske sig. i vinduet var der 5 forskellige kjoler. en lang lilla kjole med et brunt bælte. en guld galakjole med perle halskæden. osv. man kunne bestille noget særligt eller købe noget hun selv havde tegnet og lavet flere gange.
Kaldy havde en hjemme lavet kjole på. den var mørkerød der gik til anklerne så hun ikke behøvede de fordymte højhælede sko på men kunne gå i bare føder.

[Mark Ash Paolini]

Nu var det jo snart vinter og det betød at hans "søster" Emma snart havde fødselsdag og så måtte man jo hellere finde en gave, selvom hun ikke var hans rigtige halvsøster men mere en som han var vokset op sammen med og så som søster. Og hvis det endelig var så havde hans far også snart fødselsdag, faktisk før Emma og til februar havde han 4 andre som havde fødselsdag så kunne han jo lige så godt være foran med de andre gaver.
Han var taget til Nirelia efter han ikke havde fundet noget interessant i Frontiera så han havde sagt at han rejste en uges tid for at få lidt tid for sig selv, men igen han søgte jo også efter et sted at bo for sig selv men dette skulle være i Frontiera men det vidste de jo ikke.
Han gik i Lumiere inde på en af de travle gader selvom der nok ikke var så mange som der ville være om sommeren, men det kunne være lige meget for han gik rundt og kiggede på butikker og boder. Han kom forbi en skrædder hvor han stoppede lidt op og en tanke slog ned i ham... *Hvorfor ikke?* tænkte han før han roligt gik ind i butikken og kiggede på de forskellige ting, selvom det just ikke var kjoler han var på jagt efter, fordi de ville veje for meget når han kun havde hans hest som stod i en stald ved en af kroerne. Så det skulle nok være noget mindre, men derfor kunne han jo godt lige gå og kigge.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy hørte døren åbne sig og valgte at sy det sidste færdig før hun gik ud for at se. hun gik ind selve butikken og smilte venligt til manden. "goddag Hr, kan jeg hjælpe dem med noget særligt? måske noget særligt til en bestemt person?" hun talte jo mere om en kæreste eller kone end hun talte om en søster. hun gik over til disken og stilte sig bag den med hænderne foran sine lår. hun vidste ikke hvem han var men han virkede ikke som en fra byen. hun havde ihvert fald aldrig set ham her før. måske var han på gennemrejse, og var kommet forbi Nirelia ved et tilfælde.
"De virker ny her i byen. er det sandt?" spurgte hun stille for nysgeridet var mange jo. og lidt var kaldy da også for nye kunder kunne jo være indbringene.

[Mark Ash Paolini]

Mark var allerede gået i gang med at kigge på de forskellige kjoler selvom de ikke var særlig spændende for ham, men det var jo rart at være på udsigt når man skulle forkæle kvinderne ik? De som altså ikke var i familien ligesom hvis man kunne finde smykker eller andre nipsgenstande så blev de jo til tider vilde i varmen.
"Jeg skal bruge nogle små ting til kvinder. Ikke kjoler eller noget, men noget som jeg kan have med i en taske og skal bruge 1 til 4 stykker" sagde han bare roligt uden rigtigt at kigge på hende selvom han så på kjolerne så vakte de ikke ligefrem interesse hos ham. Han tog fat i en kjole og hev den lidt ud inden han lod den falde på plads igen uden videre interesse. Han vendte opmærksomheden imod hende med de brune øjne han havde arvet fra hans far, ligesom resten af hans far da han lignede en yngre udgave af ham. "Det er ikke første gang jeg er her og kommer her normalt heller ikke, jeg foretrækker andre steder" sagde han roligt for den del behøvede han ikke ligge skjul på. Udover han ikke sagde hvilke steder han foretrak i stedet men alle andre steder end det her alt for blødsødne sted.

[Kaldy Mali Da Kymin]

hun så på ham og lyttede. hun lagde hånden på hagen og tænkte. hvad skulle han mon så bruge vis ikke kjoler. måske nogle bælter, små sjaler, eller overtræks jakker så man ikke frøs til festerne og stadig skulle vise sin kjole. hun så på ham med rolige øjne og fik et lettere chok da hun så på en ung udgave af lægen fra hospitalet. hun rystede på hovedet. det kunne ikke passe. hun gik over til ham og smilte venligt.
"vis det skal være småt, hvad så med bælter, eller sjal? de er ikke store og det er brugbart"
sagde hun roligt som hun så på ham med meget nysgerie øjne. var han ash? havde hun set forkert første gang? hun da han sagde det ikke var første gang så hun ned i gulvet. hun havde været lukket inde for længe for hun havde ikke set ham før men hun så sjældent folk. hun var mere venner med dyr end mennesker. hun gik over til en væg fyldt med bælter og sjal. der var nok flere sjal end bælter.

[Mark Ash Paolini]

Et charmende smil spillede over hans læber da han endelig vendte opmærksomheden imod hende, men det var jo også et hunkøn og så lige nu var det temmelig uskyldigt og nærmest for at være venlig, med en hvis charme selvfølgelig, noget han desværre også havde arvet fra hans far, nogle gange tvivlede han selv på hvad han havde arvet fra sin mor.
"Må det hellere være, hvad har du af sjaler?, selvom de vidst også er for store" spurgte han roligt selvom han egentlig regnede med det var for stort også, men det kunne jo være de der fine halstørklæder eller servietter som havde broderet deres initialer i det ene hjørne, det var jo vidst meget fint på det men igen han havde heller ikke så mange penge og der var en del gaver som skulle købes.

[Kaldy Mali Da Kymin]

hun så det charmerene smil og smilte varmt igen. dog tænkte hun, tybisk mænd, men nok fordi hun var van til at se mænd prøve at charmere. da han talte om sjalerne var for store trak hun vejret og tog et ned der var meget lille. den kunne lige ligge over skuldrene og varme. hun tog den over sine skuldre og vidste den frem på sig selv.
"der er noget som denne. den er ikke stor og den er i mange farver og jeg kan lave små detaljer på vis De vil ha noget på den som et mønster eller initialer."
sagde hun til ham med et smil og snurrede rundt for at vise sjalet helt. mon det var noget han ville ha. for de var ret populære i denne butik så dem lavede hun mange af.

[Mark Ash Paolini]

Mark lod øjnene vandre rundt i butikken og tilbage på hende som hun viste sjalet frem, men det fik ham bare til at ryste på hovedet. "Det er ikke lige det jeg er ude efter, det er for kedeligt" sagde han roligt for han mente ikke der var noget spændende i det så hans familie ville nok finde det lidt kedeligt, de ville blive glade ja, men han ville også kunne se skuffelsen i deres øjne og det ville han ikke udsættes for. "Hvis du ikke har noget andet som er mere spændende, mere farverig eller unik så tror jeg hellere jeg vil prøve smeden" sagde han roligt stadig med et venligt smil for han kunne jo prøve at se om smeden ville lave specielle halskæder eller ringe til hans familie, det var jo nemt at rende rundt med og han kunne selv bestemme designet.

[Kaldy Mali Da Kymin]

det var kedeligt? den havde hun aldrig hørt før. hun så på ham og tænkte lidt. hvad mon han søgte? "hvad med at fortælle lidt om den der skal ha gaven så kunne jeg måske udtænke noget?" hun så rundt i butiken og gik over til sine halsklæder og så på dem for at tænke om der måske var noget der. de var alle mulige farver, men, det ville jo ikke kunne bruges hele året. og hvad vis det var for kedeligt også. hun så på hendes sevietter og tænkte de var små og kunne bruges men ville det indtrassere køberen og den der skulle ha den. hun så rundt og så på bælterne. dem var der jo mange af men ikke i mange farver. måske hun skulle lave noget specielt til ham? hun så på ham og smilte venligt. det var jo kunden der bestemte så vis han hellere ville gå til smeden var det jo hans ønske

[Mark Ash Paolini]

"Det har jeg allerede gjort. Farverig og unik.. Sådan er kvinderne i min familie og det er dem jeg skal finde gave til, både de unge og de ældre" sagde han roligt for han mente ellers han havde beskrevet dem, for de var jo farverige de tøser, måske var de ældre i mere blide farver mens de unge var livlige og sådan noget. Hvad de skulle have vidste han ikke, men han regnede med at han lige præcist vidste det når han fandt det, men de sjaler havde ikke været specielt kønne og hvad lavede han egentlig også her? Han var en mand, det var jo ikke hans job at gå op i sådan noget. "Kjoler og sjaler og sådan noget går vidst ikke.. Min stedmors søster er vidst selv skrædder" sagde han og sukkede kort for de kvinder havde jo de kjoler de skulle bruge, de kunne jo få det fra familien selv. Det var dog først nu han kom i tanke om det så et opgivende suk undslap hans læber. "Pokkers til kvinder" mumlede han meget lavmælt for sig selv så det faktisk nærmest kun var ham som kunne høre det.

[Kaldy Mali Da Kymin]

farverige og unikke. hun så på bælterne igen og tog en ned og kiggede på den. den var unik men ikke særlig farverig. hun hængte den på plads og vendte sig mod ham med et venligt men skuffet smil.
"jeg er ked af det men jeg tror ikke jeg har noget andet end vis nogle lommetørklæder med initialer kan bruges... forresten De skulle vel ikke kende Ash fra hospitalet ved grænsen, De ligner ham meget"
hun måtte spørger. han lignede ham uden ældnings tegnene. han så meget yngre og pænere ud.

[Mark Ash Paolini]

Mark var lidt i tvivl om hvad han skulle give de kvinder, for de var familie så det mente han var langt mere besværligt fordi han forsøgte jo ikke at score dem, så han behøvede ikke bare købe noget der var pænt, nej det skulle være mere specielt og når de ikke havde givet ham en ønske liste eller så havde han ikke lyttet efter.
"De bliver sjældent syge, så det går ikke og de mangler sjældent et." sagde han med et opgivende suk for det duede heller ikke. "Tror min sted mor kan bruge en kort jakke, sådan en lille en nogle render rundt med.. Rød og med sølv broderi langs siderne" sagde han efter lidt tænke tid for hun var nu egentlig ikke den sværeste. Det var mere den han troede var hans mor og de mindre pigebørn som jo var unge kvinder nu. Han så dog roligt på hende som hun begyndte at spørge inden til hans far hvilket bare fik ham til at rulle med øjnene. "Du mener vel min far Ash Demonheart?" spurgte han roligt selvom hans far var den eneste Ash han lige kendte.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kort jakke. ja det kunne hun nok klare. hun så rundt og gik over til sine bøjler og tog en jakke som gik lige ned til under brysterne, "ved godt denne ikke er rød men er det nogle lunde sådan en størelse De leder efter?" spurgte hun og vidste jakken frem. hun kunne nemt lave sådan en med sølv mønster. da han rullede med øjnene så hun undrene på ham og da han sagde det var hans far nikkede hun. hun synes nok de lignede hinanden. hun lignede dog sin mor så hun havde intet at gå efter med angående sin far. "ved De tilfældigvis om der er flere der hedder Ash?" spurgte hun da hun jo stadig ledte efter sin far.

[Mark Ash Paolini]

Mark stod roligt og skimtede igen kjolerne, de var nu ikke så specielle men det var nok bare fordi han var vant til at kvinderne i hans familie rendte rundt i specielt tøj fordi de kunne jo få det lavet lige som de ønskede det. Han så igen på hende og på den korte jakke hun havde fundet frem. "Jeg er ikke sikker, du må hellere lave den en smule større, så kan hun altid selv sy den ind" sagde han roligt med et venligt smil for han var ikke helt sikker på størrelsen, udover hun vidst var meget almindelig i det men stadig en lettere fin slank skikkelse.
"Han er den eneste Ash på hospitalet, det har han været i over 20 år, så vidt jeg ved, men jeg mødte ham også først sent i mit liv" sagde han roligt for han var temmelig sikker på delen med at hans far den eneste der hed Ash og han havde vidst været der i mange år.

[Kaldy Mali Da Kymin]

hun så på jakken og så på ham. større. hvor meget større mon. og vis hun kunne sy den ind kunne hans mor vil bare selv lave en så? eller hvad? hun smilte og nikkede. hun var dog lidt trist over hun ikke kunne finde ud af hvad han ville ha, eller hvad han ledte efter.
"det vil jeg gøre"
sagde hun og gik ind i sit lille område hvor hun syede og lagde jakken roligt på bordet hvor efter hun hørte hvad han sagde og gik ud til ham.
"kunne jo være der var andre. men det er mest fordi De ligner ham."
det var tydeligt at hun manglede et svar på et spørgsmål. hendes øjne søgte noget vigtigt, men når hun ikke vidste om den ash var ham hun ledte efter ville hun ikke spørger nu.