way do you look so mad?

[Carmilla Mortella Redd]

Natten var lig starte så meget viste carmilla men hun gad enlig ikke stå op, det har være hvad et par dag efter ballet og efter hun sammen med nathan hade planlagt og få selia ud af huset, og hun skulle holde dereck hen i mens. tja den del hade nu lykkes hende, for siden ballet hade hun søger for og prikke ekster meget til dereck. for allered ved ballet hade hun flirte med dorian for og pisse ham af, og samme nat være i seng med en af gæsterne som hun hade søger for dereck så natten efter komme ud af hendes værelse en smule sjusket i tøjet. og samme nat had hun lokket en af han mandlig tjener til og hygge lidt med hende bare for at holde dereck pist og sikker sig han ikke lig opdage med det samme at hans kæledyr var væk. denne nat lå hun også i sengen med en af dereck slaver, dog denne gang en af stuepigerne eller hvad end han nu ville kalde hende, det var nu en af de lidt kønner slaver han hade men ikke så køn som hende selvfølgelig. hun hade rigtig charme den pige, lovet hende guld og grønne skove rigtig manipuler med hende på bedste måde. hun var ved og blive god til det men hun skulle nok øve sig mere vis hun skulle blive lig så god som dereck, uden for kunne man høre regne stå ned og det tordne i det fjerne, men det rørt ikke rigtig carmilla. hun lå på ryggen i sengen mens pigen hun hade sovet sammen med lå og kysse carmillas krop mens hun blev ved med og sig hun elske carmilla, det fik bare carmilla til og smile dumme tøs at tro carmilla ville hoppe på det fis, hun så ned af sig og kigge på kvinden og satte sig lidt op. hun lytte roligt efter dereck som hun hev pigen op til sig og gave sig til og snave med kvinden mens carmilla kæle for den nøgne kvindes krop og nød enlig og prøve kvinder for de hade en så meget bløder hus og hun var bleven helt afhængig af og være sammen med varm blods væsner i steden for vampyrer. hun strøg kvinden ned over kroppen og kæle for kvindens bryst mens kvinden gengældt hendes snav og stønne og sukke og bad carmilla om ikke og pirre hende sådan da det var tydelig kvinden stadig frygte dereck vis han opdage dem, og det more carmilla for det var jo lidt planen af dereck skulle høre hende og finde hende sammen med carmilla, carmilla tysse bare på hende og gav sig til og kysse kvindens hals mens hun lege vider med kvindens krop og nød bare og kysse og kæle den varme hud.

[Deleted]

Ballet havde været en succes, ud af til ikke mindst, men for ham personligt, havde han virkelig haft nogle ting at tænke over, alt dette med Carmilla blev noget rod, virkelig noget rod. Dereck havde hvilet i næsten et døgn efterfølgende, med tre trunter liggende omkring sig, halvudmattet efter at have mistet en hel del blod som han mente tilhørte ham. De havde da også noget så villigt givet ham det, her lå han så, indtil at han vågnede af sin dvale. Tøserne skubbede han til, trak sig fra sin egen store seng, skævede over til dem, de havde set deres bedre dage, han rullede med øjnene. Det her nyttede intet, han vidste hvad hun lavede og han fandt sig ikke i det! Nok var det fair han var sådan, det havde han alle dage været, men at hun sådan rendte rundt som en trøjte og delte sin krop ud på må og få, han kunne ikke have det! Allerede nu vidste han at hun havde leget med en del siden de havde været sammen første gang, og nu?! Han kunne lugte det, i luften. Roligt trak han i et par løssiddende bukser i sort som hang perfekt over hans hofter og afslørede han intet havde på inden under, samtidig tog han en sort langærmet skjorte på som fik lov at være åben. Alt i alt så han alt alt for godt ud! Hvilket fik kvinderne i hans seng som så småt var ved at vågne til at sukke efter ham, dog klappede han hårdt i sine hænder så det måtte give et sæt i dem, de stirrede forvirret mod ham og han lod en pegefinger vise dem ud.
"Ud! NU!" Råbte han, inden han kørte en hånd igennem sit hår, det sad i den der sexede morgenfrisure og han sendte sig selv et smil der kunne få tøser til at dåne. Han ville have fred. Med et knipsede han og en tjener stod med det samme ved hans side.
"Foruden min kære kusine, lad alle andre finde vejen ud af mit hjem. Jeg vil gerne være alene med hende! Og...... Tag jer en fridag bag efter, jeg trænger til ro, fra alle!" Lød det roligt fra ham, men bestemt, tjenere vidste udmærket hvad der var i gære. Ingen vidner..... Han nikkede trofast, inden han forsvandt og sørgede for alting blev gjort som befaldet. Og så, ja så vandrede Dereck med roligt skridt, bare fødder, bukserne, skjorte, håret, smilet, ned mod værelset som han vidste og kunne lugte blev brugt af Carmilla. Den trunte som var der inde, havde lugten af sex, han havde dog et neutralt smil på, et charmerende et faktisk, han virkede ikke vred. Roligt slog han døren op, et simpelt hårdt skub, inden han lukkede den efter sig igen og så mod de to kvinder med et alt for roligt blik. Åh han var en tikkende bombe, hvis hun bare vidste hvor vred han rent faktisk var ville hun have flygtet fra stedet, men det kom ikke på tale, nej, han var stærkere og hurtigere og hun ville få sin straf!

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla lå blot og nusse og kæle med kvinden i sin seng, dog mærke hun snart en duft som hun kendt ramme hendes næse, dereck var på vej og hun hade hørt folk gå rimlig hastig rundt, hvad mund der forgik og hvad hade han dog fået sat i gang, da døren gik op stoppe hun sin kælen og så mod dereck med et ganske roligt blik i de blod røde øjne, kvinden hun lå med så dog straks meget mere skræmt ud og trak sig væk fra carmilla som blot satte sig helt op og kørt hånden gennem håret ”og hvad skylder man så æren fætter? Troede du hade travlt” kom det helt roligt fra hende, hun var ikke bange for dereck det kunne man se. Hun vist dereck kunne være slem og direkte farlig men i hvor høj grad kendt hun så ikke til. Kvinden kravle skræmt ud af sengen og fik fat i sit tøj og tur slet ikke se på dereck hvilke more carmilla en del, carmilla selv hade kun sin trusser på ellers var hun sådan i alt sin herlighed nøgen, carmilla strakt sig blot og svinge bene ud af sengen og kørt hånden gennem det lang hvide hår, inden hun tog sin bh der lå kaste på nat bord, enlig lige glad med dereck stod der og så ud som om alt var i orden, kvinden begyndt og nærmest krybe hen mod døren i håb om og smutte om bag dereck og komme væk, selv om carmilla vist den kvinden med høj sandsynligheden ville være død meget snart, carmilla forsatte bare med og få sin bh spændt på plads. Hun ville godt have tøj på plus hun vist hun provoker dereck lidt ved ikke og giv ham særlig meget opmærksomhed, så hun gik roligt hen til sit skab og hev en af hendes skjorter som hun begyndt og tage på. hun stod roligt og tog skjorten på mens hun tænkt at der måtte være en grund til han sådan bare kom brasenden og hun kunne godt tænke sig til at det hade med hendes ballade og gør hun smile bare for sig selv "skal du stå der hele natten dereck?" spurt hun så mens hun ledt efter et par bukser hun ville have på. 

[Deleted]

Ballade havde hun søgt, ballade ville hun få, åh hun havde ingen ide om hvad der ventede hende, og han var ikke bange for at efterlade hende halvdød, men det ville hun nok før eller siden opleve. Han vidste jo at det halvdøde kun var midlertidigt, hun var trods alt vampyr, men det betød dog ikke ville blive en land, smertefuld proces som ville sætte hende i respekt overfor ham. Frygt og respekt for ham var selv samme ting, han nød det jo til fulde, ærefrygten der gled igennem de fleste som havde set hans temperament løbe af med sig. Nok derfor de fleste tjenestefolk havde travlt med at holde deres fridage. Dereck var mættet godt, han havde det faktisk fantastisk og styrken var høj. Han havde jo fået hvad der svarede til godt ti liter blod for ikke meget mere end et døgn siden. Tjenestepigen havde han slet ikke blikket på på noget tidspunkt, nej blikket lå mod Carmilla, som han studerede lege med ilden, det ville hun fortryde, noget så bittert! Da tjenestepigen var på vej omkring ham, brugte han sin styrke og fart til at sætte hånden i et fast greb om hendes hals, hun sprællede og sparkede løs med benene godt klar over sin skæbne. Eller, det troede hun i hvert fald. Han trak hende ind til sig, hviskede nogle bestemte ord i hendes øre, som fik pigebarnet til at skælve af skræk, hun nikkede og forsvandt ud af lokalet. Der var lidt til en overraskelse senere, noget som udelukket var til hans fordel. Carmilla skulle lide, og han vidste præcis hvordan, da han jo selv var vampyr. Med rolige skridt nærmede han sig hende, havde hun fået fat i et par bukser ville han flå dem ud af hånden på hende, vende hende hårdt og hurtigt rundt og kræve hende i et voldsomt hedt kys op af hendes klædeskab. Uden et ord, bare for at pine hende til at starte med, og så ville han sætte på plads hvem hun egentlig tilhørte! Ham!

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla stod blot med siden til ham og kigge vider, hun kunne dog skimte ud af øjenkrogen at han greb pigen om halsen, hvilke carmilla så regne med betød tøssen ville dø nu men at dereck hviske noget til hende og tøssen fik lov og løbe underne hende, hvad pokker var det dog han lave? Hun kunne slet ikke tyde hans krops sprog lig nu og et sted ringe alarm klokkerne i hendes hoved men hun skubbe det væk og fandt enlig et par bukser, og kigge på dem som hun ville til og tage dem helt ud af skabt. Dog mærke hun dereck rive dem fra hende og inden hun enlig nåd og sige noget eller reager mærk hun han vendt hende hårdt rundt og mærke skabes lågen op af ryggen og hans løber der kræve hendes i et hedt kys, hun forholdt sig roligt men lukke hænderne om hans trøje mens hun gengældt kysset. Selv om det hele virke underligt for han hade intet sagt og han hade ladet tøssen hun hade haft sjov med smutte uden nogle form for skader eller døden for den sags skyld. Nu begyndt hun og frygte hvad det var han planlage? Hun kunne ikke regen det ud men et sted troede hun også hvad det var som snart skulle ske og dog ikke for dereck var farlig som en drage han var uforudselige og utilregnelig på det punkt vis han først begyndt og holde ting hemmelig eller vis han var rigtig vred.

[Deleted]

Første døgn begynder!

Efter at have krævet hende i en noget hedt kys, ja et snav hvor hans tunge grådigt legede med hende, valgte han og lade hænderne glide ned af hendes krop, han hev fat i hendes balder og løftede op for at lade hendes krop mærke at han rent faktisk allerede nu var klar til hende. Den var god nok, han havde erektion, men det var faktisk mere på tanken om hvem der i sidste ende havde magten, dog var han villig til at lade hende tro det var hendes virkning på ham. Dereck tøvede ikke et sekund med at skubbe hende op af skabslågen og lade de løse bukser mødes med hendes trusser. Pirrende gled hans sit underliv i cirkulærer bevægelser op af hendes, han sukkede nydende mod hendes læber som hans mund stadig var udefra, ingen han igen genoptog et hedt kys, mens hans ene hånd gled op i hendes hår, i et fast træk rev han hendes hår nedaf og sørgede for hendes hals ville være fri. Her ville han lade grådige kys glide ned over hendes hals, kraveben og til sidst tage hårdt fat om hendes bryst og sutte grådigt på hendes brystvorte. Dereck var jo som regel en mand der gik efter hvad han ville have, lige nu virkede det jo klart til at være hende, så kunne hun vide sig sikker på noget som helst andet? Han ville behandle hende sådan i lidt tid, lade som om han nød hende. Og efter lidt tid, skubbede han hende hårdt fra sig, som følte han den største afsky ved hende, og ikke bare sådan så hun ville slå sig lidt, nej så hun ville slå sig meget! Måske han skulle gå efter en af møblerne hun kunne ramme på vejen. Og først når hun var i gulvet, ville han stirre direkte på hende med den vrede som lynede i hans øjne, den som kogte helt indeni, der var intet smil at hente nu, kun en lige smal streg. Åh han var vred, han var rassende, han var på grænsen til vanvid og hun skulle mærke det!
"Tror du virkelig, at jeg vil lade min kusine øse ud af sig selv på den måde?! Som en anden lille luder?! Nej! Og ved du hvad kære kusine? Du vil lære af din fejl, men med al den tydelige provokation siden maskeballet, ja så kræver det ikke en dag, eller to. Vi to min kære, skal lege en hel uge." Stemmen var kold, mørk og faretruende, men også sensuel og blid på samme måde. Ingen tvivl om han havde sine planer og hun skulle ikke regne med at slippe uskadt fra dette!

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla gengældt kysset for hun nød det virkelig meget, hun elske jo og være sensuelt sammen med sin ’fætter’ og han var da helt vild i varmen lig nu, hvilke var noget hun nød hun syntes også han var mere intens ind sidste de hade være sammen. Hun nød hans hænder der var ja det føltes som han var over alt, hendes egen hænder kørt rundt på hans bryst mens hun gengældt kysset og blot nød og rør ham. Hun mærke hun blev presset mod lågen på skabet, hans hænder om hendes balder der tydelig vis hade godt fat. At han så gned sig skød mod hendes hvor hun da tydelig kunne mærke han var opstemt fik hende til og komme med støn, hun mærke hendes hoved blive reven tilbage og hans læber på halsen oh det var jo en fryd det her, lige efter hendes kop te dereck var nu den bedste elsker hun hade prøve ja næst efter nathan han hade også levere en ret god indsats den aften. Hun mærke hans mund ved bryste og mærke han sutte til og hade hårdt fat i det og hun nød det. Efter lidt tid mærk hun så han skubbe hende hårdt fra sig uden varsel og carmilla røg lig ind i nat bord hvilke gjord enlig temmelig ondt, hun land så hun sad op af natbord og hørt så dereck snakke. Hun kigge op på ham med de lysen rød øjne der tydelig vis ikke var tilfreds med han hade skubbe hende væk og så gart ind i et møbel ”nååå kan lille dereck ikke lig jeg more mig med andre?” kom hun med en sølle stemme, der var ikke skyggen af frygt for ham i hendes øjne. Hun rejste sig op og så bar koldt på ham, ”du kan brokke dig så meget du vil.. jeg efterliner jo bare den jeg ser op til ikke” sag hun bare og smile koldt og lød bare som den der lille uskyldig kusine der blot efterline sin fætter for at finde ud af tingen her i livet, ”du kedelig dereck.. jo vist kan du da noget i seng men.. varmblodet er så meget beder” kom det frækt fra hende hun var ikke bang for den ballade hun kunne regne ud der ville komme den næste uge men nå ja kunne hun gør det værre hun ville nok overleve ellers ville han få ballade med hendes far.

[Deleted]

Lige nu stod hun da direkte med hovedet helt henne ved ilden og pustede ind i den for at få flammerne til at slikke sig i ansigtet. Han var kogende, han havde næsten lyst til at slå hende ihjel! Det var virkelig ved at tage helt overhånd indeni, men hvis han gav efter blev han svag, så i stedet holdte han sin fatning, dog var han hurtigt henne ved hende og ville presse hende hårdt ind mod nærmeste væg med en hånd ved hendes hals.
"Var din tunge Carmilla, jeg tøver ikke med at skære den af hvis jeg bliver nød til det!" Hviskede han koldt med sammenbidte tænder, han var i den grad ikke i humør til hendes små mundspil, nej han var træt af at skulle høre på noget som helst af det hun havde at sige. Der kom jo kun provokerende ord ud som ville brænde hende så grusomt. Derecks øjne lynede virkelig, han var ude af stand til at skulle se bort fra noget, han ville vise hende hvem der var den store, hvem der rent faktisk bestemte. Han ville trække hende med sig, ned til hans specielle kælder hvor slaver også fik deres straffe, han havde kæder til alle slags væsner, selv vampyrer og de blev jo ret nyttige nu. Selv hvis hun prøvede at flygte ville han fare efter hende og måske tæve hende lidt, og bestemt ikke med blide slag, nej som havde hun været en hver anden! Han var godt gal i hovedet, så der skulle bestemt ikke lægges dæmper på. Når han engang var færdig, ville han nok tilgive hende, men det var bestemt ikke sikkert hun ville så meget som i nærheden af ham igen. Lige her og nu kunne han virkelig godt trænge til at smadre det kønne fjæs, men det måtte vente! Nu ville han ned og have hende spændt fast, men han måtte se hvordan det ville gå, om de overhovedet kom der ned, ud an set hvad ville han have stor chance for at få dette gennemført. Og så ville hun blive lænket op af væggen, med arme i luften spredt, med benene spredt langs væggen, men ikke med fødderne støttende, nej hendes håndled skulle bære alt hendes vægt.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla så blot op på ham som han med et hade fat om hendes hals og presset hende mod væggen, hunk om med en letter utilfreds lyd men så blot køligt på ham, hun var ikke bange for ham det kunne man se for det var tydelig hun enlig ikke gave n skid for det han sag til hende. Hun så blot ind i hans øjne der tydelig lyne i vrede nok hade hun forvente at gør ham vred men ikke lige frem så vred, men sket var sket nu vist hun hendes straf stod for døren men hvad han hade af planer kendt hun uheldigvis ikke til. Hun så bare på ham som han begyndt og trække hende af sted ”slip dereck!” sag hun tydelig vis i en kommando tone men da han ikke slap gav hun modstand og hun var ikke spor slap som hun måske hade være før hen men hun var stadig langt fra så stærk som han var men det var der jo også forklaring på i form af han var en mand og hun kvinde men hun dyrke ikke meget styrke træning eller ligene så det hade også betydning. Hun rev til for at få ham til og slippe og hun bed ham også et par gang for at få ham til og slippe men da det ikke lykkes spor endt hun ned i kælderne, hun så rundt ind til hun mærke en mur i ryggen og hurtig mærke hun blev hændt op i arme der var spædet ud og hendes ben ikke kunne nå jorden, hendes arme begyndt hurtig og mærke hendes vægt og hun spændet op i de muskler hun hade, ”slip mig løs dereck! Inde det her bliver værst for dig selv! Bare vent til far får det her og høre!” sag hun truende mens det hvide hår han ned over hendes ene øje, begyndt og lyne lige som hans mens hun kort forsøgt og komme løs men mærke hurtig at kæderne var lavet til vampyre så hun hang hurtig stille igen og så bare vredt på ham.

[Deleted]

Kamp til stregen gav hun da fra sig, og han endte ikke ligefrem uskadt med både rive og bidemærker i sig, dog grinte han bare af hende, hånligt, ondskabsfuldt. Bare vent til hun fik af se hvad han egentlig havde tænkt sig at gøre ved hende! Hun skulle snart få af se hvad der skete ved dem der ikke gjorde som han sagde, familie eller ej! Dereck fik spændt hende fast, han hørte hendes trussel med rystede leende på hovedet af hende, hvor var hun dog naiv. Roligt kom han trillende med et bord, der var alverdens ting som lå på det, knive i sølv, forskellige slags piske hang på det, syle af sølv, knojern lavet af sølv, selv pikkene i spidsen af den nihalet pisk var af sølv. Han var forberedt på godt gammelsags tortur. Tjenestepigen stod der pludselig, hun var skræmt fra vid og sans, hendes puls var næsten overdøvende. Det var hende som havde gjort dette klart, og ikke med sin gode vilje, men hun var nu sikret sit liv. Troede hun da i det mindste blindt på. Så så stor havde kærligheden til Carmilla heller ikke været, ikke at den havde været livet værd. Dereck viftede hende væk for nu, men hun havde fået besked på at hun som den eneste ikke havde fri. Roligt lod han sin skjorte glide af, han smed den fra sig og tog nogle sorte læderhandsker på.
"Når han høre hvorfor jeg prøvede at disciplinere hans elskede datter, vil han forstå. Faktisk, tror jeg næsten at han vil takke mig." Lød det hånefuldt fra ham, han spillede ikke bare spillet, han ejede det! Og hvis han kunne snog nogen som sin finger, så var det hans elskede onkel, for han havde bestemt ordet i sin magt. Det blev hans ord, mod hendes, og han havde vidner, massere af vidner! Dereck lod sine fingre glide hen over de valg som der var, han studerede dem nøje, inden han valgte en lille fin sølvkniv. Roligt trådte han over mod hende.
"Fortæl mig kære kusine, var deeeeet, HER?!" Han lod kniven glide fra hendes hals og ned af hendes kraveben og kavalergang.
"At deres munde fik lov til at smage grådigt på dig?!" Han hviskede ordene, hårde, vrede, man kunne tydeligt se at han virkelig var vred og at hun havde lagt sig ud med den forkerte.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla så på ham som han blot hade grint af hende og ryste på hovedet af hende, hun hørt så en puls og så på kvinden som hun enlig hade ligge med denne nat, hun så koldt mod kvinden før hun kigge på bord og begyndt og mærke frygt for det der var sølv! Det kunne hun se for hun arbejde selv med det som smed jo. Hun så vredt på ham det ment han vel ikke at han faktisk ville torturer hende! Hans kusine! Hun så på ham der var dog ikke et gram frygt og se i hendes øjne eller på hendes krops sprog. Hun mærke dog nervøsiteten som hun så han stod og overveje om hvad han skulle brug på hende først ”gu vil han røv!” svar hun i en hvæsen som hun så han tog sølvkniven og kom hen mod hende, hvor hun trak hovedet tilbage men mærke kniven der gled ned af hendes hals, ned over kraveben og kavalergang, hun bed tænderne hårdt sammen og så vredt på ham mens hun rev i kæderne godt nok til ingen verdens nytte. Hun spytte blot på dereck og så på ham ”ja! Og det var dejligt at mærke deres læber på sig!” svar hun igen og så bare vredt på ham, og bed igen tænderne sammen for det gjord virkelig nas! Også selv om hendes hud nok skulle heale hurtig så gjord det jo stadig pisse ondt!! "jeg siger det igen.. sæt..mig..ned!" råbt hun og så vredt på ham med samme vred blik som han selv hade, hun var jo ikke hans kusine for ingen ting. 

[Deleted]

Den spydige kommentar skulle hun nok ikke være kommet med, han satte kniven hvor den hvilede direkte ind i kødet på hende og flænsede ned af hendes mave, ikke vildt dyb, da kniven jo var lille, men det måtte da få hende til at reagere. Desuden ville hun miste blod, jo mere blod med dagene hun ville miste, jo mere sulten ville hun også blive. Ved buksekanten trak han først kniven til sig, for så at skære resten af hendes tøj af hende. Det fik hun ikke behov for, nej for han skulle til, alle de rette steder! Alle steder de havde været, blot med hans små stykker legetøj. Dereck tørrede kniven af i et klæde som hang på den modsatte side af de forskellige piske.
"Forsæt du bare med at være stædig, trodsig og provokerende, men jeg advare dig Carmilla, jeg er ikke bleg for at slå ihjel når jeg først er blevet tirret nok. Og tro ikke jeg vil græde over de sørgelige rester, jeg er kold i røven overfor små ludere som ikke kender deres plads! En gang min, altid min! Specielt hvis jeg rent faktisk finder dem værdigfulde, som jeg GJORDE med dig, men satte du pris på det? Nej!" Lød det stille og roligt fra ham, alt for fattet, næsten glædeligt, han var vred ja, men kun kroppen og øjnene vidste det, resten af ham, hans stemme, hans smil, afslørede han nød dette lidt for meget. Det var hans magtundervisning, hun skulle se hvem der havde den, nemlig ham! Dereck tog fat i en ganske almindelig pisk som var belagt med sølv for enden, det gjorde hun healede langsommere, hvilket gjorde hun mistede blod, jo mere blod hun mistede, jo mere sulten og jo mere svag blev hun. Han svag den hårdt mod hende så den ville ramme hende tværs over kinden, det næste sving, var rettet mod hendes bryst, så hendes arme, så hendes mave, så hendes ben og til sidst, men ikke mindst, hendes underliv. Ork, hun kunne sladre så meget hun ville til hendes onkel, for Dereck vidste præcis hvordan han skulle tackle alt dette.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla så på ham som han satte kniven i hende, ført var det lidt som hun ikke reager men da han begyndet og skær ned gennem maven ned mod bukserne måtte hun dog stikke i et smerte fuld skrig og vred sig som hun prøve og komme fri af kæderne, hun mærke blodet sive ud og såret der ikke heale så hurtig som det burte på grund af det skide sølv! Hun ryste i kroppen det gjord virkelig ondt, hun så ned af sig og kunne se det grimme flænse sår hun hade fra maven og ned til bukse kanten, hun gispe svagt i smerte som hun så vredt på ham. Hun kom med en kynisk latter ”haha som om! Som om jeg nogle sinde har være værdigfuld i din øjne.. jeg var bare ind nu en lille trunte du slæbt med dig til værelse og brug for så og blive smidt væk og måske var heldig at blive taget frem igen.. ” kom det bare fra hende som hun så vredt på ham og mærke kroppen give små spjet i smerte ”jeg er ikke dig.. jeg er kun min egen.. og jeg gør hvad jeg vil med min! Krop.. ” hun så på ham som han tog en alminlig pisk og begyndt og piske hende, hun bed tænderne sammen for vær pisk gjord ondt men hun nægte og skrig igen, kun når han ramt såret eller hendes underlig skreg hun gennem de sammen bid tænder mens hun forsøgt og krybe sig sammen på væggen selv om hun ikke kunne trække hverken arme eller ben til sig for og beskytte den blød sarte mave og ansigt for skader, hun hade det skidt bare det blod hun hade mist nu gjord hende sulten og en smule svag og det kunne ses på øjne der meget meget langsomt fik et mere mat udsende ind den skinne de ellers hade.

[Deleted]

Med rolige blide bevægelser tørrede han denne gang pisken af for blod, det havde jo ikke ligefrem været blide smæld som lød i luften. Han rullede den sammen og hang den på plads, derefter, gik han, uden så meget som et ord. Der gik omkring tyve minutter før han igen var at se, denne gang med en chaiselong i rødt læder i hænderne. Roligt bar han den ind i rummet, satte den foran hende, omkring to meter fra hende og lagde sig til rette på den. Han smilede mod hende med et selvtilfreds smil.
"Du kender mig virkelig ikke særlig godt, gør du vel kære? Jeg var bare ham den lækre fætter som du havde små frække fantasier om." Han frydet, åh hvor han frydet sig. Og han ville kræve hende når hun var kommet sig, men dette var jo første det første døgn, døgn for døgn ville jo blive værre, dette var kun en smagsprøve på det som ventede hende og det der ville gøre mest ondt, var sulten! Ork han hyggede sig med at vise hvem der havde magten og hun ville føje sig!
"Ser du, jeg ligger sjældent i med en kvinde mere end en gang. Hvilket i mine øjne gør dem til ligegyldige kneppedukker. Jeg ser en smuk kvinde, jeg vil have hende, jeg får hende, hun keder mig, bliver smidt ud, done." Forklarede han stille, inden han valgte at svinge benene ud af chaiselongen og rejse sig elegant op, stadig kun i bukser og handsker. Roligt tog han den lille kniv op igen, legede med den hen over fingrene, lagde den ned igen. Forsigtigt gik han hen mod hende, såret i hendes mave var begyndt at heale fint, fra ender ikke mindst. Han lod sine fingre stryge ned hans såret da han kom helt hen til hende.
"Men du, Carmilla, min kære kusine med et meget beskidt sind og nu også krop. Var den smukke kvinde som rent faktisk også betød noget, hende jeg både begærede i krop og døde sjæl." Forklarede han så, rolige lod han sine fingre kærtegne ved hendes bryst, som han slikkede hendes blod væk fra. Det gjorde ham liderlig at lege magtlege, men han var en mand som rent faktisk kunne beherske sig, om men ville tro det eller ej. Dereck så op mod hende, inden han hårdt stak tre af sine fingre ind i såret på hendes mave og kørte hårdt frem og tilbage for at sløve healingen. Han var i den grad sadistisk lige nu, men hun skulle lide, lide så meget som hans vrede fik ham til det. Der skulle være respekt og hun skulle lære det. Med den karakter hun besad, vidste han jo også det ikke kun var klaret over et par dage, derfor havde han sat en uge af til det.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla så på ham da han var færdig og rulle pisken sammen, hendes krop dirre svagt men ikke i frygt men i smerte for hun hade virkelig ondt i kroppen lig nu. da han gik puste hun lette ud og brugt tiden på og hvile og tænke på en måde og slippe løs på eller på anden måde slippe væk fra dereck. Da han kom tilbage med en chaiselong og bare lage si i den og begyndt og snakke fnøs hun bare af ham mens hun så hade fuldt hen mod ham, han var en død mand i hendes øjne og en hun ikke længer ville have noget og gøre med heller! Hun ville i vært fald ikke just finde ham spor tiltrækkende mere, han var et møg svin sådan og behandle hende på den måde! Det hade han ikke ret til. Hun så bare på ham som han lå der og frydet sig over hun hang der som et andet billede på væggen. Hun rulle med øjne som han blev ved med og forklar sig omkring hans forhold til kvinder, det var da til og blive syg over at høre på! Hun så han tog kniven igen men vist ingen tegne på frygt i ansigt det var holdt neutralt, tros hendes krop igen dirre svagt. Hun så på ham som han kom nærmer og forklar vider ”åh spar mig.. som om jeg hopper på din ord.. jeg kender dig nok til og vide du en manipulere svin så tro ikke jeg hopper på den åh jeg begære dig både krop og sjæl…det til og brække sig over” hvæse hun mens hun mærke han begyndt og kærtegen hendes bryst som han også slikke, men hvor hun normalt ville give et suk i nydelse over det kom der ikke en lyd fra hende, der var bare et hade fuldt blik i hendes øjne. Men da han jog 3 finger ind i hendes sår måtte hun stikke i skrig som han bare høvle dem frem og tilbage, hun vred sig mens hun lukke øjne hårdt i og kroppen ryste og skreg af smerte, ”stop! Stop!” skreg hun og prøve ihærdig og komme ud af kæderne selv om hun viste det ikke var muligt med minder nogle løsne hende op først.