way do you look so mad?

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla så på ham da han nusse hendes kind med sin tommel finger, hun hørt godt hans hvisken og han læber mod sinde men hendes fokus var ikke længer på ham men på kvinden der stadig var i kælderen og ikke tur se på hende, nu hvor hun var lidt mere klar i hovedet mærke hun bare sulten mere, nu hvor hun hade fået noget og spise og at han placer tjeneste pigen for and sig og sag hun altid skulle komme tilbage der til vis hun skulle noget, det drev hendes til vanvid for hun kunne lugt hende, og høre hendes blod bruse og det fik maven til og rumle og munden til og løb i vand, så hun stirre bare på pigen da dereck gik og hade virkelig lyst til og bide hende.

Hvile dagen gik for carmilla langsomt og pinefulde, tøsen der var placeret for and hende var ren tortur når hun var så sulten, hun hade et par gang forsøgt og rive sig løs for og at komme hen og bide pigen men ja det lykkes jo ikke. Hendes sår var heale langsomt og smerte fuldt, hun hang dog stadig bare svagt på væggen mens tøssens hjerte banken hade give hende en massiv hoved pine, hun kunne lugt dereck kom ned i klæderne og snart hørt hun ham også, hun kigge blot ned i gulvet ned mod sin fødder. Hun var træt, sulten og hunderæd for hvad han ville gør nu, hun svar kun ganske stille ”begynde.. jeg har ikke noget og sig til dig..” sag hun for det hade hun ikke, der var jo intet der ville ænder den mands handlinger, og få ham til og stoppe før tid hun mærke kroppen begyndt og ryste i angst for hvad han ville gør denne gang af grusomme ting, og hun hade ikke lyst til og vide det hun så frem til det var over og han ville gå igen..
 

[Deleted]

"Nuvel." Lød det roligt fra ham, han havde fået tjenestepigen til at gå igen, han ville være alene med Carmilla, som var det en intim stund. Dereck gik hen og tog en større sølvkniven fra bordet, den var omkring 14 centimeter lang i bladet. Med bevægelser som var pinefulde langsomme, rolige, beherskede, gik han mod hende. Først lod han kniven glide mod hendes kolde hud, uden at skulle bryde den, derfor var det fladen der blev brugt. Kniven var nemlig ret skarp. Roligt lod han kniven flytte og så glide hen ved hendes hage og hals, for at tvinge hende til at bruge egne kræfter på at løfte hovedet og se ham i øjnene.
"Fortryder du dine handlinger med de andre mænd og min tjenestepige?" Spurgte han så koldt, han ville høre hende sige hun fortrød, at det havde været forkert, ja han ville måske endda have en undskyldning. Forskruet kunne man godt kalde ham, men sådan havde han altid været og han havde ikke haft nogen til at sige det var ikke var acceptabelt at behandle andre sådan, at man ikke altid kunne få sin vilje.
"Sig du er min Carmilla, baby jeg vil høre dig sige du er min, min alene." Hviskede han så bedende, med lukkede øjne, han stod tæt op af hende igen. Var det ikke det hun ville have, gengældte følelser? Det fik hun nu, massere af dem, fuldstændig ude af kontrol.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla hang blot med hovedet og kunne høre dereck å rundt og enlig slap lyden af tjenestepigens hjerte banken hendes øre, åh en fryd for hendes stakkels hoved. Hun hørt han rumster lidt inden hun hørt han kom langsomt nærmer, hendes krop begyndt og ryste og fik hende til og trække vejre hurtigere ind hun normalt gjord, i mens var hendes sind i panik den ville ikke have mere smerte.. ikke mere! Han måtte ikke gør mere ved hende hun kunne ikke holde til det, hun mærke den kolde sølv kniv lægge sig mod hendes hud, og mærke den kørt hen over den uden at skær, men hun kunne godt regne ud den ville være sindssyg skarp. Hun mærke den så gled op af halsen og ud på hendes hage hvilke tvang hende til og brug den styrke hun hade på og holde sit eget hoved oppe selv om hendes hovedet føltes tungt. Da han spurt om hun fortrød hendes handlinger, at hun skulle sig hun kun var hans og hans alene, kom enlig ikke bag på hende. Hun rette de helt matte og tydelig udsulte øjne mod ham, hun skulle lig finde stemmen igen inden hun ville sig noget. Efter ja for hende føltes om en evighed åbne hun munde mens hovedet ryste for hun hade virkelig svært ved og holde det oppe efterhånden. ”j-jeg fortryder min handlinger… jeg fortryder vær og en..” kom det hæst og i en skælvenden stemme fra hende, hendes hoved ryste hun ville risiker ikke og kunne holde det mere men så ville hun skære sig på kniven og det hade man heller ikke lyst til. Der gik lidt igen inden hun åbne munden igen ”jeg..er kun din dereck.. kun din.. for altid.. undskyld..” kom det igen med en rysten stemme mens det var tydelig hun ryste i angst lig nu og i udmattelse og hendes hoved nærme sig knivens skarpe blad hun kunne virkelig ikke holde hovedet meget mere, hun lukke øjne og vente enlig bare på om han ville skære hende eller gøre noget der var være ved hende.

[Deleted]

Det var præcis den her form for magt som han elskede, som han begærede og hun ville ikke have set det sidste til den hvis hun valgte endnu engang at såre ham. Dette var ulempen ved at have vundet vejen ind til hans døde kolde hjerte der aldrig havde banket i hans bryst. Dereck fjernede kniven, han smilede svagt ved hendes ord, lettet, meget lettet. Roligt lagde han kniven fra sig, lagde den hen på bordet, på sin plads. Så gik han endnu engang over mod hende, lod sin hånd glide blidt hen over hendes kind.
"Du må ikke hade mig Carmilla." Hviskede han, næsten med en form for desperation i sin stemme, han valgte at løsne hendes lænker og tage hende i sine arme. Det manglende blod ville gøre hende for afkræftet og lænkerne som endelig havde sluppet sit tag ville gøre hendes krop kun føltes mere tung og udmattet. Roligt bevægede han sig op mod sit kammer, han skubbede døren op med foden, holdte den nøgne kvinde godt og kærligt ind til sig, inden han lukkede den i igen efter. Karet på badeværelset var fyldt med halvvarmt vand, det var for at rense ordenligt, og give hendes krop lidt ro. Han lod hende glide i, inden han valgte at fjerne sine handsker igen og smide dem fra sig. Her satte han sig så ved siden af karet og så mod hende, nussede hende i det lange hvide hår og så på hende med et undskyldende, bedende og beundrende blik.
"Min vrede løber tit af med mig, aldrig havde jeg nogensinde troet jeg ville kunne gøre dig ondt på denne måde. Det gjorde bare så ondt på mig. Forstår du, ingen kvinde har formået at sætte spor af sig i mig. Før dig....." Hviskede han stille, man kunne høre han var bange for at hun ville gå og aldrig se ham igen, ja det var lige før at han havde hundehvalpeøjne kørende i kraniet. Det var tydeligt, han ville ikke miste hende, og han vidste også selv han var gået over stregen.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla så på ham som hun mærke kniven forsvinde under hendes hag og hendes hoved med det samme hang igen, hun hørt han lage kniven fra sig en fryd for hendes øre lig nu, hun kunne høre han kom igen og mærke så hans handske beklæde hånd glide over hendes kind ganske blidt, hvilke fik hendes krop til og ryste i angst igen. Hun hørt godt hans ord, hvordan i alverden skulle hun nogle sinde ture hade ham! I sær vis han ville gør det her ved hende vær gang hun kom ham på tværs eller på anden måde gjord noget der ville pisse ham af. Hun hørt lyden af kæderne der rasle og mærke hurtig armen ryge tunge som bly ned af hendes svag krop, og derecks arme der kom rundt om hende og hendes krop der vælte ind over hans som den eneste støtte. Hendes ben var følelse løse og tunge, armen gjord ondt og føltes som bly og hun hade sådan en hoved pine. Hun mærke han bevæge sig med hende, hun orke enlig ikke gør en skid og lod ham enlig bare gør som han nu en gang ville. Hun hade kun øjne svagt åben hun var virkelig bare halv død lige nu, hun kunne duft de var i hans rum til sidste det rum hade altid den tydelig duft af ham i sig, og så lidt af andre alt efter hvem han slæbt med hjem. Hun så de kom ud på badeværelset og snart mærke hun det halv varme vand der var i karet slutte om hendes krop og håret der hang ned over hendes krop, hun sukke ganske svagt som hun hade svært ved og holde sig oven vande og sank enlig bare ned i vandet så kun lig hovedet var over, hun mærke deres stryg hende over håret med sin nu bar hånd og vende langsomt blikke mod ham, det blik han sendt hende var noget nydt for hende for det hade hun ikke set før, og om hun ville se det igen ja det ture hun ikke tro eller håbe på. Hun lod ham bare snakke eller nærmer hviske til hende, som han nærmest lød overrasket over hans egen handlinger når han ellers hade virke så sikker i han ville gør hende ond, men hans stemme bar preg af frygt og det fik hende til og sætte spørgsmåls tegne ved alt hun hade troet om ham i forhold til deres forhold til hinanden. Hun lukke øjne og sukke svagt og brugt lidt tid før hun fik kæmpe sig op og side dog tydelig på hendes krop det ikke var noget den brød sig om. Hun puste en smule og så på ham og lod rystene en våd hånd lægge sig på hans kind, og svagt stryg den med en tommelefinger hun burt enlig svar på det han hade bedt hende om i klæderne og der gik lidt før hun fik munden åbnet ” det okay… hader dig ikke dereck..jeg..” hun nåde enlig ikke mere ind det før hun så det sorte for hendes øjne og hun blot kollapse i bade karet nu kunne hendes krop altså ikke mere den hade brug for blod og det skulle være snart vis ikke hendes tilstand skulle blive meget være. hendes ansigt var helt neutralt det var ikke til og se når hun lå der helt kollapse enlig stadig lå mentalt i smerte og var skide sulten selv om man kunne høre maven knurre.

[Deleted]

Mange ting kunne man sige om ham, mange rygter kunne gå, men ingen kendte ham, og Carmilla var kun ved det. Alle troede at de vidste hvem han var, hvilken type han var, at der aldrig ville kunne være en kvinde til at vælte ham. Men her i karet sad den eneste kvinde som nogensinde havde formået det, måske fordi han havde kendt hende så længe, elskede hende som familie og så fundet ud af hun slet ikke var det. Det kunne også være at alt dette egentlig bare havde forvirret ham grænseløst og han intet anede om hvad han egentlig følte, men det kom vel frem på et tidspunkt. Alt han vidste var at hun var kommet for tæt på til at det var sundt for nogen af dem. Han blev overrasket over hendes hånd på hans kind, det fik ham til at gippe i overraskelse, det var svært at tro hun kunne kærtegne ham efter det han havde gjort ved hende. Ordene var skønne, lige indtil de stoppede brat. Han stivnede kort, inden han råbte kraftigt efter tjenerinden. Hun kom styrtende, undrede sig over at de rent faktisk var her og da hun så Carmilla bevidstløs, var hun godt klar over grunden. Og lige her, tænkte hun igen på sig selv og ville stikke af. Dereck var dog hurtigere og han trak hendes nådesløst med sig hen til karet. Han bed for ved hendes hals, lige ved pulsåren så blodet ville pible i en rimelig fart og fik så sat såret til Carmilla's mund.
"Det er min skyld, undskyld Carmilla. Det skulle slet ikke gå så vidt." Hviskede han desperat imens han hjalp med at holde ofres stille, han nægtede at slippe hende eller dræbe hende, nej det skulle komme pumpende, levende, flydende, sådan var det bedst. Og lige nu, fortjente hun intet mindre end det bedste, og hun skulle hvile her i hans kammer og han ville våge over hende til hun var rask igen, give hende nye ofre, spise med hende, kærtegne hende. Bevise at han havde afreageret nu, han var færdig..... Størstedelen af grunden til han havde været så vred, var faktisk hendes ord i det hele, så provokerende og respektløst, ingen havde behandlet ham sådan før og ingen skulle nogensinde komme til det igen. Og det havde han vidst også fået frem i lyset nu.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla lå blot helt slapt i badekaret, et sted kunne hun godt høre dereck råbe og det satte små spjet gennem hendes krop. Hun var virkelig bare udkørt lige nu, men fik hun nok blod skulle hun nok vågne og have det lidt beder, men der ville nok gå en dag eller to måske længer inden hun ville være komme sig mentalt efter derecks tortur af hende, hvad tanker og følelser der løb gennem dereck kendt hun ikke til, hun selv hade en ny følelse for dereck, og det var angst. Angst for han pluslig ville tage hende tilbage til kældrene for og torture hende på ny, hvilke hun ikke ville have sket igen over hovedet, hun burt stoppe med og bo hos dereck i længer tid. Det ville være for risikabelt at være hos ham for længe af gangen for så kunne hun minimere chancen for og være til stede vis han pluslig blev vred på hende igen eller opdage noget han ikke brød sig om hun hade lavet vis det var. Hun kunne i sin bevidstløshed nu fornemme en duft der trak hende mere til overfalden. Blod.. ja det var blod og nu kunne hun også mærke det i halsen, hvad dereck sag lød blot som ekko i hendes øre. Hun mærke kræfterne komme tilbage og hendes mund begyndt mere og mere selv og sug og hun begyndt og rør mere på sig, efter lidt åbne hun øjnene lidt igen og kigge direkte ned på det hun hade munden nemlig kvindens hals. Den søde smag af frisk kvinde blod, mh det var nu bare beder ind mandeblod så meget sødet. Hun sug til for hun var også vred på den tøs sådan og være med til og torturere hende og enlig tro hun kunne slippe afsted med og stikke hende åååh nej. Carmillas øjne skreg direkte på blod og mord lyst lige nu, dog mærke hun til sidste dereck trak hende væk til stor ærgrelse, hun slikke langsomt blodet der sad op hendes læber af og sukke svagt. Og læne sig tilbage igen for selv om hun hade fået lidt mere styrke var hun stadig ikke i nærheden af sin fulde styrke i nu. hun lod sin hånd glid op til panden hun hade stadig hoved pine og det gjord hende bare pirrelige lige nu. hun lod de lidt mere livlig øjne rette sig mod dereck, hendes øjne skinne dog ikke så smukt som de pleje fordi hun stadig var død sulten men de lyst da lidt nu hvor hun hade fået noget mad, ”jeg er sulten dereck.. og træt” kom det stille fra hende som hun lod hånden løft sig op af vandet på nu og lod fingeren stryg ham over kinden ganske langsomt mens de gled fra kinden og over hans læber til ned af halsen før hun lod hånden hænge ud over badekaret mens hun bare så på ham og mærke vandet ikke var varmt mere men var bleven koldere dog ikke så kold som hendes krop men det var stadig koldt vel og mærke, hun lukke øjne tøssens hjerte slag larme i hendes øre og hun kunne næsten dufte adrenalinen pumpe i tøssen, hun tog den anden hånd til panden det var tydelig hun hade hoved pine og hun hade mest lyst til og dræbe tøssen så hun kunne få stilhed for den puls larme sådan!

[Deleted]

Med stille bevægelser nikkede han, han fik tjenestepigen hen mod hende igen.
"Tøm hende min skat, og få det bedre, jeg hjælper dig med at blive tør bagefter og få dig ind i sengen. Hvis du ønsker det, sover jeg et andet sted... Jeg forstår godt hvis du ikke ønsker mig ved din side." Hviskede han stille og blidt, han strøg hendes kind blidt. Kvinden hvinede og prøvede at stikke af, hun bad Carmilla om nåde, græd og prøvede virkelig at komme væk fra karet, pressede sig væk derfra. Dereck smilede ondt, det var fantastisk at se, han nød det faktisk, mere end noget andet, for det drejede sig om blod og tilfredsstillelse. Hvilken vampyr ville ikke være i godt humør ved det? Da hun var færdig med at spise og kvinden var lige til udsmidning, valgte han først og fremmest og fjerne hende, hun blev smidt for porten hvor vilde dyr kunne æde resterne af hende. Så vendte han tilbage for at hjælpe med at vaske Carmilla ordenligt, få hende tørret og båret ind i seng, hvor han ville putte hende nænsomt, men først spørger om hun ville sove i noget og derefter alt efter hendes ønske, skænke hende de ting hun skulle bruge. Hvis hun ville have ham der, ville han ligge sig ved hende, hvis ikke, ville han tage gæsteværelset ved siden af. Dereck var ked af han havde reageret så kraftigt, men sådan var det blevet og han kunne intet ændre nu.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla så på dereck og der efter på tjeneste pigen der trygle hende om nåde og græd, det rørt ikke carmilla det mindste hun bad blot fat på ny i kvinden og sug til, hun sut være en dråbe hun kunne ud af hende ind til tøssen ikke rørt sig mere, hun slap til sidste og pust svagt men tilfreds. Hun hade det beder meget beder ind før men stadig smadder, hun så efter dereck der forlod rummet med den død krop og lå bare og slappe af eller forsøgt på det. Hun måtte finde på noget, skulle hun blive eller skynde sig hjem så snart hun kunne nå? Hun tænkt lidt til dereck kom ind til hende. Hun så på ham mens han begyndt og hjælpe hende med og vaske sig selv. Hun ryste en smule i kroppen af at han vaske hende stadig angst for han ville gør hende noget, hun lod ham tørre hende og bære hende i seng, hun bad ham bare hente hende et par trusser som hun tog på og lå bare tung og træt i sengen, det hvide hår lå ud over sengen og ud over kanten, hun var virkelig bare så forbandet smadder. Hun bad ikke dereck blive, hun tur ikke tænk nu vis han smed hende i kælderne mens hun som det ville ikke være særligt rart, og der gik heller ikke længe før hun var helt væk og sove utrolig tungt, men tros den tunge søvne plage oplevelserne dereck hade udsatte hende for hende og hun lå meget uroligt, hun mumle i søvne mumle han skulle lade hende vær, han skulle stoppe, at det gjord ondt. Hun vågne med et sæt den næste nat, hun hade hænderne lukke stramt om dyne og øjne kørt panisk rundt mens hun ånde lette op, hun kunne se hun ikke var i kælderen mere, gudskelov! Men hvor var dereck så? Hun kom forsigtig ud af sengen, mund hun skulle tage chancen og skynde sig væk? Hvem vist hvad planer han mund hade for hende hun vist hun var i hans rum hun kunne lugt det så hun måtte hen til sit eget rum først. Hun begyndt stadig en smule usikker på bene at gå mod døren og håbe ikke dereck ville komme ind og finde hende for så ville han nok regne ud hvor hun skulle hen kun i sin trusser.

[Deleted]

Det var sørgeligt at se hende sådan, men han havde knækket hende som han så brændende havde ønsket, men nu så inderligt fortrød. Han fik hjulpet hende, hentet trusserne til hende og endte så med at forlade hende, dog lod han et kys mod hendes pande være en form for godnat, han sagde ikke et ord mere til hende, han havde gjort nok. Roligt forlod han værelset, han låste ikke døren, den lod han være åben, på klem. Hun havde al ret til at løbe skrigende derfra, men han ville et sted ikke lade hende, det ville være ham et nederlag. Med en hånd kørende frustreret gennem håret, nåede han til gæsteværelset lige ved siden af, men han lagde sig ikke i sengen, han satte sig på sengekanten og stirrede ud i luften, tiden føltes som stod den stille, det var slemt, han kunne virkelig ikke fatte hvad han havde gjort. Vreden havde taget alt for meget overhånd, hun havde pustet til en værre ild end hun lige var klar over og den havde brændt hende grusomt. Og her var de så, begge ødelagte på hver sin måde. Efter flere timer, endte natten med at tone frem igen, han sad stadig og stirrede ud i luften, men i det han mærkede hendes uro, rejste han sig og gik roligt mod sit soveværelse. Dereck stillede sig udenfor døren, han kunne høre hun var på vej mod den, han sukkede dybt, hun ville kunne høre ham og så ville hun kunne høre at han gik igen. Ned mod gildesalen for at tage plads i sin ynglingsstol og sidde og stirre der lidt i stedet. Hun skulle igennem den for at stikke af, med mindre hun tog tjenernes udveje naturligvis. Han slog hovedet hårdt tilbage mod stolen og lukkede øjnene hårdt sammen. Her kunne han heller ikke sidde, så han forsvandt ud i haven, mod den pavillion de første gang havde haft sex ved. Roligt satte han sig ned på den store sofalignende ting der var derude, så kastede han sig bagover og lod hænderne glide op foran sit ansigt. Velvidende om han var alene, tog han en pude og skreg et smertefuldt højt skrig ind i den, vred over sig selv og sine handling, ked af det, frustreret, det hele ramlede, han følte sig svag og uduelig. Nej han måtte rejse sig igen! Men hvordan?

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla tog I håndtaget og ville enlig til og åbne døren da hun tydelig lugt dereck ude på den anden side af døren, hendes krop begyndt og ryste i ren og skær angst mens hendes hoved prøve og få styr på hende igen. Hun knuge hårdt om håndtage som hun hørt han begyndt og bevæge sig væk fra døren, han gik? Hun stod bum stille og vente til hun var hel sikker på at dereck var væk inden hun åbne døren i et ryk og skyndt sig bare mod sit værelse. Her begyndt hun og lede i sit skab efter tøj, men alt tøj hun enlig hade i sit skabe var kjoler han hade købt eller givet hende og lig nu ville hun bare ikke have noget på der hade med ham og gør samtlige kjoler røg ud af skabet, hun kigge efter en kjole hun følt hun godt kunne tage på uden og føle sig utilpas. Hun fandt til sidste en kjole helt mørke rød med halv bred stropper og som gik ned til under knægene den var så simpel og kedelig.. perfekt. Hun tog den på uden under tøj, hun skulle bare væk lig nu! Hun skulle bare tilbage til bjergene og nok være der et godt stykke tid. Hun tog ingen af smykkerne på som hun hade i rummet heller, hun børste kun håret kort og tog heller ikke parykken på, alt var lige meget hun skulle bare hjem! Hun skyndt sig ud af rummet, og løbe enlig bare i bar fødder ned af gangen sko hade hun heller ikke tænkt over, hun kom til gildesalen, dog stoppe hun halv vejs ved gildesalen. Selv om dereck skreg i en pude så hørt hun det, hendes krop ryste i angst men hun tvang sig selv hen til døren der ført ud i haven. Her kigge hun ud på dereck der lå i den sofaline ting som de hade haft sex om bag ved første gang, faktiske et dejlig minde.. men minderne om det der skete i kælderen og det hun hade set det hun hade mærket. Hun sank en klump skrige hade lydt smertefuldt.. var han virkelig ked af det han hade gjort? Eller prøve han og snyde hende for hun ikke skulle stikke af eller sladder? Hun tøv men åbne så døren og kigge hen mod dereck, hun nød vindene i det lang hvid hår der næsten slæbt sig hen af jorden, hun gik forsigtig og tydelig i mods sin fornuft og frygts vilje, hun kom helt hen til ham og med en rystende hånd tog fat i puden og trak den af hans ansigt. Hun så ned på ham, hendes hænder knuge om puden temmelig hårdt kunne man se og de ryste også en pæn del hendes rød øjne var tydelig vis fuldt med mange følelser men mest angst men også forvirring og sorg, hun fik med en anstrangelse sig ned og side lig på kanten af den sofa line ting. Hun sad bare i den mest simple mørke rød kjole og med det hvide hår der bevæge sig i vinden. Hun fik en hånd af puden og forsigtig og stadig rystendene hånd lagt op på derecks kind som hun strøg meget forsigtig og blidt tros den ryste som en gal, hun strøg ham bare over kinden lig som hun ledet efter noget, som hun ville sikker sig han ikke bed hende eller gjord hende fortræd for som han lå der, line han bare den fætter hun så brændene hade elsket og stadig elskede men nu også frygte mere ind nogle sinde før.

[Deleted]

Smertefuldt? Ja! Som blev han mentalt pisket af sig selv gentagende gange, han var virkelig ved at gå helt fra forstanden. Dereck lagde godt mærke til hun nærmede sig, men han slap ikke puden af den grund, han blev liggende. Da hun så tog den, tvang han sig selv til at se på hende, men fortrød, han kunne mærke hendes frygt, se den og han hadet det virkelig. Det var ikke sådan hun skulle se på ham, han kunne ikke klare det! Dereck mærkede trangen til at skrige ind i puden dukke frem igen, en gang havde bestemt ikke været nok. Følelsen af hendes hånd mod hans kind fik ham til at klemme øjnene sammen, han dirrede, han begyndte at... hulke? Han hulkede rent faktisk! Han satte sig op og trak hende ind i sine arme som han knugede hende ind til sig og indsnuste hendes duft, holdte sin hånd om hendes liv og den anden fast op mod hendes skulderblad hvor han trykkede hende ind til sig. Og så forsatte det, hulk...... Han havde aldrig følt sig så svag, så bange, så.... levende? Var det det var? Følelsen af at have følelser og være levende, han hadet det allerede! Følelsen af vrede var meget lettere at håndtere, men det her! Det var et mareridt.
"Undskyld!" Hviskede han ind i hendes hår som hans ene hånd nu kørte op i for at ae blidt, han havde gjort hende så frygtelig ondt, det fortjente hun ikke. Han ville på dette tidspunkt gøre alt for hende, give hende alverdens smykker, give hende fri resten af hendes liv og forsøger hende. Han ville gå så vidt at han ville give hende et barn hvis hun ønskede det. Alt, alt hvad hun ville have, han ville give det til hende.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla sad helt stille og så på ham, hun så meget chokere på ham som han hulke? Lå hendes fætter og hulke! Hvad fanden var det nu for noget! Hun så bare på ham som han trak hende ind til sig. Hun mærke kroppen stivne og hun faktisk gik letter i panik, hun følt sig fanget hun følt sig skræmt fra vid og sans. Hun ryste bare som han hulke og knuge sådan om hende og hun kunne høre han snuse til hende. At han hviske undskylde fik med et alt bare til og falde til ro i hende, det undskylde gav hende en vis ro. Nok ro til hun lag armen om ham og strøg ham ganske nærsomt gennem håret som var hun bange for han skulle gå i stykker, denne side af dereck virke så forkert men også tilfreds stillenden at se ham så ødelagt efter hvad han hade gjort ved hende, det var beder ind nogle hævn hun ville kunne gøre mod ham, hun holdt blot om ham og lod ham holde om sig. Carmilla holdt blot om ham i hvad der føltes som en evighed, og i den tid følt hun at hun fik styr på sig selv nok til og tænke beder og til og mærke efter sig selv, hun lokke øjne og lod læberne kysse dereck på halsen mens hun nusse ham i håret og begyndt langsomt og gnide sig lidt op af ham. Hun var enlig lysten efter ham et sted fordi hun ja var selv lysten men et sted også for lige som og få ham til og stoppe med den pyller! Det virke ikke rigtig for en som dereck i vært fald ikke af det hun kendt. ”tag mig dereck.. lig her.. som den dag du tog min mødom” hviske hun til ham som hun nappe ham på halsen lige så stille inden hun bed ham i skulderne, hun hade brug for og smag hans blod bare mærke den dejlig metaliske smage i munden og den smag der skreg på det var hans blod, hun bed dog ikke hårdt tros hendes vrede til ham stadig lå i hende, og hun tog kun lidt inden hun slap og slikke hans skulder for lod og rette sig en smule op og lå bare hen over ham og lod hånden glide fra hans kind, og ned over hals og bryst mens de rød øjne kigge lig ind i hans. De lyste efter den smule blod af hans hun hade snuppe og de lyste af lyste til og lade ham tage hende, hun kendt ikke til derecks ønske om han ville give hende mere eller minder alt bare for hun skulle stoppe med og frygt ham og glemme det der var sket, hun hade lig nu brug for sex og hun ville have ham hun tur ikke tage andre ind ham.

[Deleted]

Fuldstændig ødelagt sad han der i hendes arme, han forstod ikke helt hvordan det var kommet så vidt, han hadet det rent faktisk og ville ønske alle følelser bare ville skride langt væk. Dereck følte suget gå igennem maven som hun holdte om ham og nussede ham i håret, han mærkede hvordan han næsten var sikker på alting nok skulle blive godt, og så efter lang tid hvor de sad sådan i stilhed, hørte han hendes ord, som var rimelig fjerne. Med det samme stoppede hans hulken, han blev forvirret og trak hende først lidt væk fra sig for at se ordenligt på hende, studere hende, var det nu også hende som rent faktisk sad der? Drømte han? Var der nogen som fuckede med hans hoved? Alting virkede så underligt og fjernt, men han mærkede bestemt sine ædlere dele vokse ivrigt af den nærhed de delte. Han kunne godt, han kunne faktisk rigtig godt. Og når nu hun bad ham om det på den måde, så var der virkelig intet at sige til hvordan det egentlig dunkede mere og mere i ham. Tænderne som gled ned i hans skulder fik ham til at spærre øjnene op og han måtte give et støn fra sig, okay det var virkelig nok det her! Han tøvede ikke et sekund med at fjerne sine bukser som stadig var det eneste han rendte rundt i. I bar røv og dolk, ude på pavilionen, han vendte dem hurtigt rundt og pressede hende ned i puderne, hvis nogen kom lige nu, ville han var så bedøvende ligeglad. Han små prustede, det var jo længe siden han havde haft en kvinde, lige siden han begyndte at torturere hende faktisk og det havde været helt hårdt for ham at undvære det! Med en grådig bevægelse hev han op i hendes kjole og lagde sig ned på knæ ved den sofalignende ting.
"Jeg lover aldrig nogensinde at gøre dig ondt igen." Kom det roligt fra ham, selvom liderligheden strålede ud af hans stemme, hans læber mødte hendes lår som han kyssede op af, som han spredte hendes ben langsomt mere og mere og hev hendes krop ned til sig. Lige indtil hans læber hvilede mod hendes trusser, lige udenfor hendes skede.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla hade blot holdt sig ind til ham ind til han hade heven hende ud, han så helt forvirre ud gud hvor det more hende for det frydet hende enlig en del men igen alt det der var sket var bare em ren og skær forvirrende kaose. Så hun så bare på ham til hun hade bidt ham, hun hade mærke hans ædlerdele vokse under hende og hun mærke hvor meget mere lysten hun selv blev af det og mærke hvor meget hun selv hade mangle at føle nogle helt ind til sig. Hun så han fik fjerne bukserne og nød da synet der mødet hende, og lod ham vende hende om så hun lå der mellem puderne, og så bare på ham som han hev op i kjolen og lage sig på knæ ned mellem hendes ben hans ord gjord hende et sted tryg for nu love han jo og ikke gør hende ondt men kunne han så også holde det? Hvad vis hun tråde ved siden af? Eller hendes far valgt og finde en der ville gavne ham og deres forretning? Hun så på ham og skubbe det til side og kunne høre hans lyst nærmest lyse ud af ham, hun sukke som han kysse hendes lår og hun spredt villig bene for ham og krumme helt tæerne og sukke bare nydene til han var helt oppe ved hendes skød, der lod hun hænderne hive ned i trusserne for ham så der var frit tilgang til hende, ”tag mig dereck… jeg din” sag hun stille og så ned på ham med de lystene øjne og vente bare på hans magi skulle starte og hun hade virkelig også bare brug for det lig nu! hun hade brug for at mærke ham og huske på hvad hun hade følt for ham inden hans flip bare mærke han virkelig stadig var den dereck hun huske en mand der virkelig bare kunne noget med en kvinde! og som hun hade set sådan op til i utrolig mange år.