way do you look so mad?

[Deleted]

Ord som hun lod sige, gjorde ham kun mere og mere pist! Dereck ville ikke vise tegn på svaghed hvis den ikke havde været der, han trak sine fingre til sig og slikkede dem rene, skønt handskerne gjorde det svære at nyde ordenligt. Han rystede på hovedet svagt, inden han tørrede resten af sin handske af for blod. Roligt samlede han nogle andre forme for snive om, den bølgede i bladet på en bestemt måde. Han holdte dem op for sig, smilte bag dem, som var det en vifte og så til hun var i smerte. Med hårde, faste, vrede, ord, kastede han dem hver gang et ord lød, som skulle hun forstå dem.
"FORSTÅR....
DU....
IKKE....
DINE....
HANDLINGER...
GJORDE....
ONDT...
PÅ....
MIG?!" 8 knive sad nu forskellige steder på hende, de var kastet hurtigt, hårdt, i vrede. Den kvinde pissede ham af! Dereck viste sin svaghed nu, ingen anden kvinde ville kunne pisse ham så meget af, INGEN! Der sad en kniv ved hendes skulder, to i modsatte af, en i hvert fyldige lår, en i foden og til sidst to i hendes mave, tæt ved underlivet. Og havde hun ikke været vampyr, havde hun lige nu, ikke været i stand til at få børn mere. Dereck gik med målrettet skridt mod hende, trak hver kniv ud mens han vrikkede dem i kødet på hende og smed dem fra sig.
"TØS RYD OP!" Hans råben var nervepirrende, tjenerinden kom farende med en høj fristende puls, hun tog alle otte knive og skyndte sig hen for at gøre dem rene. Tårerne væltede ned over hendes kinder, hun så hvordan Carmilla så ud og det gjorde ondt, hun gjorde alt for ikke at hulke, hun vidste Dereck var pirrelig lige nu.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla gispe som han trak fingeren til sig og ryste blot i kroppen, var han rigtig klog! Han var jo fuldt stædig sindssyge! Hun kigge mod bord og så han samle nye knive op.. en del faktisk. Hun så mod ham som han vifte med en knive og mærke maven snog sig sammen og tænderne bed sig sammen som hun så han hæve arme og en knive kom flyvene og satte sig i hendes blød kød, hun stak i et inderligt smerte skrig. Mens hun kunne høre han snakke til hende eller ud tale et ord for være kniv som han kast i hende, hele hendes krop var i smerte vær en kniv dræne hende for mere blod og sad tydelig godt fast i hende. Da den sidste knive sad i hende, og der blev stille. Carmillas hoved hang ned for and hende mens hun kunne lugt sit eget blod flyde ud, noget af det flød ud i hendes hår og gjord det hvide hår rød og tungt, hun hoste en smule ved de knive der sad tæt på hendes underliv, hans ord runge i hendes øre men hun ville ikke tro dem han kunne da umuligt ren faktisk have følt sådan… han var en manipulere svin, som om han ville lade sig bliv såret af hun hade haft det lidt sjovt. Hun så dereck stod tæt på hende nu og mærke han trak knivene ud mens han vred dem, hun skreg igen og ryste voldsomt mens hun lukke øjne hårdt i og trylle dereck om og stoppe, tanken om en uge med tortur var faktisk begyndt og skræmme hende, hun var faktisk ved og opdage at det her ikke var for sjov men ramme alvor. Hun gispe som alle knivene enlig kom ud, hun gispe i lettelse. Hans råb fik hendes krop til og give et svagt spjæt mens hendes hoved hang tungt ned, hun var træt og hun hade det virkelig dårligt og så var hun sulten.. meget sulten efter hånden. Hun kunne høre pigens hjerte slag, det var torture og vide hun var der den lille lækker sag som carmilla virkelig godt kunne suge tør lig nu, hun kigge dog ikke på hende den lede tøs hjalp dereck med hans tortur af hende, og vis dereck ikke dræbt hende gjord hun det.

[Deleted]

Det gjorde ondt, det gjorde meget ondt, han elskede hende jo, havde elsket hende i mange år, som kusine, som familie, den lille irriterende tøs som han drillede og elskede at drille. Nu var de voksne, han havde fundet ud af hun ikke var den han troede, han var rent faktisk gået hen og blevet blød, havde lukket hende ind. Hun betød virkelig meget for ham, og så behandlede hun ham med så lidt respekt. Den slags slap man bare ikke godt fra! Han knugede sine hænder.
"Vi ses når solen går ned!" Hvislede han bare, hårdt og koldt, inden han vendte rundt på sine hæle. Han trak pigen med sig på halvejen og lod hende klynge op i et andet rum, så Carmilla kunne høre hendes hjerteslag heeeeeleee dagen. Imens, ville han gå op og hvile sig, samle sig, få kontrol, for han havde mistet den. Det var ved at ende helt galt i ham og lysten til at slå hende ihjel var virkelig stor, men han ville jo nok ende med at fortryde det grænseløst. Dereck tog sig til hovedet som han masserede mens han gik ned af gangene, han vendte ind på sit kammer og tog sig et koldt bad, det var jo lige gyldigt for ham hvordan eller hvor ledes, bare han blev ren. Og så lagde han sig, i sin store dejlige seng, nøgen og så op mod loftet. Det her ville blive en lang dag, men han ville forsøge at få hvile. Natten som kom, ville kun blive værre for hende, specielt hvis hun forsatte med de spydige kommentarer, for hans reaktion, hvis hun tænkte over det, var jo fordi det gjorde ondt på ham, hun ramte ham.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla hang bare træt og ødelagt på væggen, at dereck hade disse følelser eller hvad man nu kaldt dem kendt hun ikke til. Hun kendt kun sin egen følelser, hun hade altid set op til dereck hun hade forgudet ham drille ham som lille, randt ham i hælene når hun kunne og gjort alt for at han skulle se på hende, den lille søde kusinen. Meget hade virkelig ænder sig, de var voksenden begge to og carmilla hade opdage hun var forelsket i dereck, hendes egen fætter som vist sig slet ikke og være hendes biologiske fætter, og hun hade fået det hun ville mest hun hade være i seng med dereck hun hade oplevet det alle andre piger sukke efter eller hade prøve af dem han kasser igen. Hans ord runge stadig i hendes øre langsomt bore de sig ind i hendes forstand og hun begyndt og forstå, at der faktisk var mere til det her tortur ind bare han var sur over hun hade haft sjov med andre, hun hørt godt hans hvisken og rette det meget mere matte øjne mod ham, hun gispe blot og lod hovedet hænge igen, hun var træt og ryste i hele kroppen. Lyden af pigens hjerteslag pint hende, hade carmilla kunne græde hade hun nok gjort det, i steden for kom der gisp fra hende mens hun kunne mærke hvor langsomt hendes sår heale op igen og smerten der kom ved være eneste gang hendes krop ryste eller zitere, hun faldt ikke i søvn som dereck gjorde smerten holde hende vågen men hun hade lukke øjne og prøve og hvile men armen gjord ondt af og holde hendes vægt og lugten af hendes eget blod forstyrre hende helt vildt.

[Deleted]

Andet døgn!

Det var ikke blevet til mange timers hvile, og da solen var gået ned, slog han fast øjnene op. Han var dog langt mere afslappet nu, havde ro over sig igen, klar på at forsætte sine handlinger nede i kælderen. Roligt gled han ned i et par mørkegrå løse bukser, redte sit hår med sine fingre, vaskede sit ansigt kort og gik derefter ned mod kælderen. Han kunne høre pigen var faldt i søvn og stadig sov, hendes hjerteslag afslørede hende, men stakkels pigebarn var jo også udmattet og skræmt fra vid og sans. Dog i det han trådte ind, vågnede hun, jamrende, øm i kroppen. Han slap hende ned, bad hende om at få ordentlig hvile til når han endnu engang skulle bruge hende, hun nejede så godt hun kunne uden at vælte og forlod stedet. Med solide sikre skridt, gik han ind til hende, direkte mod hende og løftede hendes ansigt så hun kunne se ind i hans viljefaste øjne.

"I går fastslog vi dine luderhandlingerne, dine provokationer, samt ord der spydigt blev kastet i mit ansigt fra i går, gjorde og gør ondt på mig. Godt.... Forstår du bedre din straf nu? Jeg acceptere ikke at en kvinde kommer tæt på mig, deler seng med mig, uden at respektere mig! Og du har gjort alt for ikke at respektere mig, spyttet på mig, provokeret mig. Ærligt.... Hvad havde du forventet af de barnlige handlinger Carmilla? Du er ikke et barn længere, men en voksen kvinde, og sådan her, straffer jeg voksne kvinder." Hans stemme var blidt, sensuel og hviskende, øjnene gennemtrængende, han ville have tingene slået fast, han ville have hende til at lytte, til at forstå. Det værste var nok, at han gerne ville kunne omfavne hende, kysse hende, stryge hendes hår og sige alting nok skulle få, men det kunne han ikke før hun accepterede alt dette. Ja hun havde rodet sig ud i noget hvor hun ikke kunne bunde, hun havde set mere af den rigtige Dereck, ikke mange kunne prale af det, for de fleste var endt i døden. En blid hånd gled dog ned af hendes kind, dernæst hendes sår rundt omkring som lod til at være healet fint, ikke hundred procent indeni, men huden havde samlet sig og man kunne næsten høre hvordan hendes krop kæmpede for at regenerere sig selv efter blodtab og manglende føde.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla hang stadig på væggen, hun var slap i hele kroppen der dog stadig gav små ryk ind i mellem. Hun var virkelig træt, sulten.. men i det mindste gjord sårene ikke så ondt igen, dagen hade være kort syntes hun for hun følt hun kun lig hade lukke de trætte øjne for og hvile inde hun hørt fodtrin igen og lugten af dereck ramte hendes næse før han selv kom ned i kældrene, hendes krop begyndt og ryste da hun kunne lugt ham. Hendes krop var bange, nu stod det på ind nu en nats tortur og lidelse og det ville hendes krop tydelig vis ikke. Selv var carmillas sinde i vildred hun føle hendes krop og hoved vær hade sit eget liv og hun hade ikke længer styr på nogle af delene. Hun mærke han løft op i hendes ansigt så hun skulle se ham i øjne, men der gik lidt før hendes øjne træt åbne sig og de matte øjne kigge ind i hans, hun line efter hånden en dukke i øjne.. død og livløs. Hun var så træt og sulten lige nu, hun følt sig beskidt og ulækker med alt det ind tørre blod på hendes hud og hår. Hun lytte til hvad han sag selv om det ikke så sådan ud, hun overveje om hun skulle stikke nathan fortælle grunden til hvorfor hun hade pisse ham så godt af, men ville det gør hendes straf værre ville han måske direkte dræbe hende? Hun kunne slet ikke finde ud af det, det hun hade set af dereck gjord blot hun var mere forvirre og usikker på hvem hendes fætter enlig var, hun vist ikke om hun tur svar på det han sag. Men hun kunne jo høre han spurt hun så bare på ham, ”hvad jeg forvente..” kom det hæst fra hende for efter den skrigen i går var hendes stemme bånd en smule øm og brugt og hun skulle lige varme det op igen, ”i vært fald ikke tortur fra den mand jeg en gang så op til…” sag hun så og lukke øjne træt og mærke hovedet enlig bare hade lyst til og dumpe ned igen, hun trak vejre tungt og skulle lig brug lidt for og samle tankerne og den energi hun hade tilbage i sig før hun ville kunne svar ham yderligere på det han hade spurt om, "jeg forvente vel..ja.. opmærksomhed.. hvad ellers" hun fik øjnene tvunget op igen hvor hun så på ham, "du ved.. jeg altid har nydt din opmærksomhed.. fætter" hun lukke øjne og måtte hos lidt da hendes hals krible en smule.

[Deleted]

Nuvel, hellere dårlig opmærksomhed, end ingen, det forstod han, men hun havde gjort for meget til at han ville lade dette være en undskyldning. Han gik hen og trak en spand frem fra under den rullende vogn, han vred en klud og begyndte nænsomt at vaske hendes krop.
"Jeg forstår, ligeså vel at du må forstå at handlinger har konsekvenser min kære. Jeg er nød til at være sikker på du forstår at du er min, helt alene min. Du har ikke særeje på mit krop, men du har særplads i mit væsen Carmilla. Der kan du være stolt, ingen anden kvinde har kunne sætte mit pis i kog som dig, du er noget unik og specielt. Og selvom du nok ikke værdsætter det lige nu, vil du gøre det med tiden." Lød det roligt fra ham, som han vaskede hende med blide strøg, virkede omsorgsfuld og ja næsten, kærlig! Dette var dog kun fordi han vidste hvad der ventede hende, han ville klargøre hende til det, men også huske hende på at han ikke udelukket var ond og vanvittig, men rent faktisk ville tage sig af hende, han gjorde det bare med en lidt fast hånd. Man måtte vel opdrage på kvinderne? Lidt manchovanist var man vel, eller, meget, men i den tid de levede i, var dette meget normalt. Hvad hun ikke vidste var, at tredje døgn ville overraske hende, meget endda! Men alt godt kom til dem som ventede, han smilede svagt, inden han til sidst vaskede hendes ansigt og det værste ud af hendes hår. Nu var hun jo ligefrem til at kende igen.
"Jeg skal nok vise dig at en varmblod aldrig kan komme op ved siden af hvad jeg kan præstere Carmilla." Hviskede han så forførende mod hendes øre, inden han sendte små kys ned af hals, kraveben, kavalergang, maven, underlivet, hvor han let lod sin tunge glide hen over hendes klit. Der var jo god tilgang nu hvor hun var lænket sådan op.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla hang bare med hovedet, og hørt godt han fandt noget frem og det fik hendes krop til og spænde op i panik. Hun mærke dog noget der slet ikke gjord ond, en klud? Hun åbne svagt øjne og kunne se han var ved og vaske hende, hun lytte bare til det han sag som han dog blev ved med og ævle om hun var noget særligt, og hade en sær plads selv om hun hade svært ved og tro det. Lige frem stolt af? Lig nu var hun ikke stolt af noget der hade med ham og gøre mere, hun nød dog at blive vasket tros hendes krop ryste i angst for han ville gøre noget smerte fuldt ved hende vært øjeblik det skulle være. At han næsten lød kærligt skræmt hende faktisk mere ind han var kold og hård ved hende, for sådan var han aldrig og det var skræmmende, hun mærke han vakse hendes rystende krop og mærke så han vaske hendes ansigt og det væresete blod ud af hendes hår ”må jeg så snart komme ned?” kom det hæst fra hende, uden hun så på ham hun orke virkelig ikke at løft hovedet lig nu. hun hørt godt hvad han sag og kunne godt regne ud hvad det var han mente, men ærlig talt hade hun ingen lyster over hovedet lig nu og slet ikke til ham efter hvad han hade gjort, at han begyndt og kysse hendes hals og bare bevæge sig ned fik hendes krop til og ryste voldsomt men ikke i nydene men i angst for hvem vist han kunne finde på og gør ved hende, hun mærke hans tunge glide over hendes klit men hun stønne ikke hun gav et mere skræmt utilfreds gisp fra sig mens hun bøje den smule hun kunne i knæene og holdt øjnene lukke og ture ikke kigge retter hun ville ikke kigge hun vil bare ned, og hjem langt væk fra huset, og langt væk fra dereck lig nu hun var faktisk bange for ham nu, ingen respekt bare så skide bange ”jeg vil ned dereck… jeg vil ikke mere..” kom et terylene fra hende som hun åbne øjne en smule og kigge ned på ham efter som han jo var ned ved hendes skød så hun behøve enlig ikke rigtig flytte hovedet.

[Deleted]

Her måtte han fryde sig, de var ikke engang begyndt på døgn to endnu og hun ville gerne ned, hun tiggede om det, han nød det, magt..... Han slap hende roligt og så op mod hende med et lille skævt smil.
"Det går ikke, en dags smerte, for hver mand eller kvinde som jeg er sikker på du har været med." Sagde han blot, roligt rejste han sig igen, lod to fingre glide langs hendes lår. Han var skam også stadig vred, men det hjalp lidt på det at se hende sådan. Dereck var meget magtliderlig, og hvis han mente noget var hans, forblev det hans, indtil han lod det gå. Man kunne vel godt kalde ham sindssyg, det var han vel egentlig. Igen tvang han hendes hoved op for at se på ham.
"I går, var for manden du havde kneppet da du vendte tilbage til ballet. I dag, er for at have tirret mig med din dansepartner, jeg ved ikke om i endte nogen steder, men jeg kunne se det i dine øjne, du gjorde det for at ramme mig! I morgen, er det hviledag, et langt døgn hvor du er alene, med din lille truntes dejlige hjerteslag, pulsende puls der får blodet til at strømme igennem hendes vidunderlige blodåre. Dag nummer fire, er for manden du lå med efterfølgende jeg var forsvundet, jeg får ting afvide kære, jeg har øjne og øre de fleste stedet. Dag fem, er for udnyttelsen af min tjenerinde. Dag seks, hviledag. Og den syvende dag, tager jeg det som tilhøre mig, lære dig at jeg er hundred gange bedre end nogen som helst varmblod og at du altid vil være min kære." Nu vidste hun hvad ventede hende, nogenlunde, torturen vidste hun intet om, ikke endnu, det ville hun. Tids nok. Roligt slap han hendes hage igen, før han tog spanden væk med det nu meget røde vand. Han stilte den ved udgangen, inden han vendte tilbage og lagde sig hen af chaiselongen, nogen gange, var blot ventetiden den værste. Og hvad hun ikke havde set, var at han faktisk havde taget en lille overraskelse fra bordet.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla så blot ned på ham som han sag en dags smerte ikke var nok, det var lidt det hun hade frygt han ville sige. Og for være mand/kvinde han hade være sikker på hun hade være sammen med, ja så holdt hun mund omkring nathan for hun skulle ikke risiker mere smerte selv om hun heller ikke ville have de næste dag, hun så han rejste og mærke hans finger ved hendes lår. Hun mærke han tvang hendes hoved op igen og lytte til hvem det var han hade hørt hun hade være sammen med, hun sag ikke noget men hun brød sig ikke om de mange dag der lød til og være dem der ville komme til og gøre rigtig ondt, hun snak en klump tros hendes hals føltes tør og hun var virkelig sulten lige nu. hun så mest frem til hvile dagne, hun måtte være ved og blive tosset vis hun lige frem så frem til hvile dagene men igen hun var så smadder allerede hun var ikke just så fysisk stærk som dereck det var mere mentalt hun måske var stærkest, hun så bare på ham til han slap hendes hag og hoved igen røg ned og hænge, og han bare placere sig i den chaiselongen som han hade slæbt der ned. ”bare rolig.. ham jeg danse med sket der intet.. jeg bad ham bare lege med på og pisse dig af.. hvilke han gjorde en smule for godt” kom det hæst fra hende, som hun host igen og svagt kørt tungen over læberne som var ved og følelse tørre syntes hun, men hun regne ikke just med dereck ville lade hende spise de næste stykke tid, og hun ture enlig slet ikke tænke på hvad det var han ville gøre ved hende denne nat.

[Deleted]

Et sted var det rart at høre manden egentlig godt vidste at han ikke havde haft mulighed for noget med Carmilla, han gjorde det garanteret i bedste mening, men nuvel lidt for godt som hun selv havde fremført. Han sad, eller lå nærmest, lidt en blanding, den ene arm over ryglænet, et ben oppe, det andet svingende ude med fæste mod stengulvet. I hånden bag ryglænet var hans lille overraskelse.
"Hvis jeg da blot kunne være rolig, men indeni er alting stadig i oprør. Du aner ikke hvor meget du rent faktisk betyder og det gør mig jo ondt at se og høre. Et sted, ønsker jeg vi kunne gå tilbage, bare være fætter og kusine, at jeg ikke anede noget som helst om dine små hemmeligheder. Men jeg ville nok stadig være vred over at se dig med så mange, straffen havde nok blot været at sladre til din far." Kom det roligt fra ham, han sukkede opgivende og hev sit legetøj frem, den nihalet pisk med sølvpikkene for enderne. Med elegance gled han op fra chaiselongen, han lod pisken lyde i et smæld ned mod gulvet. Ikke endnu, nej ikke lige helt endnu ville han slå hende med den. Tjenerinden kom løbende, hun stirrede forfærdet, tog spanden og forsvandt igen. Dog kom hun med en ny spand, med rent vand, en ren klud. Hun blev stående, indtil Dereck med en pegefinger fra den modsatte hånd end hvad pisken hvilede i, lokkede hende til. Roligt satte han hende i chaiselongen, tog en af knivene, samt et glas og prikkede hul på pigen som pev svagt. Blodet dryppede langsomt ned i glasset, det kunne høres, som var det i slowmotion, pigen fik glasset og sad blot og så på sit eget blod glide i små dryp ned i glassets kolde glas. Efter en kvarter, var der nok til en mundfuld, Dereck lod pigen sidde, men gav hende noget til at ligge på sit sår. Han lod glasset møde sine læber kort, men tog det væk igen, gav glasset til pigen.
"Få glasset fyldt, find en karaffel og fyld den med dit blod ligeså, stil det her ned igen om en halv time. Gå nu. Afsted kære." Kom det roligt fra ham, inden han så mod Carmilla. Han smilede svagt, bare at mindes de ting han havde gennemgået før havde fået hans pis i kog igen, han var stadig vred og hun fortjente det her, det blev han ved med at gentage i sine tanker. Og med et hårdt kræftigt ryk i håndledet, svang han pisken afsted, hen mod hendes krop hvor pikkene satte sig fast, med deres små kroge i sig, han trak dem hårdt til sig og flænsede hendes hud op. Sølvet gjorde jo hvad det skulle, forhindre hende i at heale så meget, selvom sulten nok gjorde sit bedste også nu. Det nye blod piblede ned af hendes smukke former, han betragtede hende som et mesterværk.
"Jeg vil have du husker at du aldrig nogensinde lader andre røre dig, for det bliver erstattet af dette her i sidste ende! Forstår du det?! Det er kun mig Carmilla, kun mig som må røre dig sådan!" Råbte han hidsigt, åh det bruste frem igen, han ville have hende til at forstå. Flere og flere gange svag han pisken, lige til den halve time næsten var gået. Hendes hud var flænset, men kunne stort set ikke genkende hende, det var et frygteligt syn og blodtabet var næsten for stort, hvilket han udmærket godt var klar over.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla holdt blikke nede hun var så træt så i fattelig træt, hun lytte til hans snakken om han ville ønske de kunne gå tilbage til hvad de var før blot fætter og kusine, og lig nu var hun enlig enig hun hade slet ikke lyst til og være hans mere. Hun hade enlig ikke lyst til og kende ham mere, hun kunne høre pigens puls som hun kom ind i rummet, hun kigge ikke på hende men kunne høre hun gik for så og komme igen. Hun kigge ikke på hvad der forgik men hun høre pigen komme med et svagt piv og så lugt hun blod, maven rumle helt ved lyden og hun mærke tørsten blive bare større ved lugten af blod, der var sult i hendes øjne og hun ville frygtelig gerne have det blod der kom ud. Og at skulle hænge der og lugt til det i et kvanter var næsten være ind slag. At dereck ville have tøssen fyldt en helt karaffel med blod fik bare maven til og rumle en del mere ind før. Hun hade hørt ham piske før pigen var komme og det hade fået hendes krop til og give et spjæt, og det hade hun regne ud hvad betød, men da hun mærke den nihale pisk ramme hende. Krogen der fik fat i hendes hud, og så dereck rev dem til sig fik hende til og skrig på ny, mens hun kigge på den flået hud og igen begyndt og prøve og strække arme og ben til sig for og prøve og beskytte sig men det hjalp ikke. Været slag fik hende til og skrig, mere og mere ind til hun hade mist så meget blod efter den næsten halv time med pisk, hun hang liv løst der kom ikke et piv fra hende, hun rørt sig heller ikke hun hang bare som en død dukke på væggen. Øjne var åbne men så mere eller minder helt død ud, hun var sulten og blod fattig og hun tænkt enlig på at det her ikke hade være det være og hjælpe nathan for.. men hun ville ikke sladder hun ville ikke have mere smerte, hun trak vejre svagt meget svagt, så hade han da vist tænkt sig og dræb hende nuvel.. så hade svinet fået hvad han ville have, de næsten død øjne kigge bare ned i gulve det hele var sløret og utydelig hun kunne slet ikke se klart lig nu og helle kroppen var et smerte helve.. gid smerten ville forsvinde.

[Deleted]

Blodet havde sprøjtet, han så farlig ud, hans blik var lettere vildt, og da han så på hende, gik det egentlig op for ham hvad hans vrede havde drevet ham til. Dog kun kort, for gav han efter ville han bryde sammen, så i stedet afventede han blot tjenerinden som kom godt og vel et par minutter efter, lige til tiden naturligvis, hun håbede stadig på at overleve ved at dele ud af sit blod. Roligt tog han glasset og drak det meste af det, den sidste slurk, lod han blive i sin mund, for så at hæve Carmilla's ansigt og presse sine læber mod hendes, give hende en chance for at få blodet han havde i munden. Desuden ville han mærke hende, den kvinde han mente var hans, udelukket hans. Der var naturligvis ikke meget for hende at sige i en stund som denne, hun var for afkræftet, det var klart. Men hun skulle egentlig også bare lytte og forstå, det var det vigtigste for ham nu. Hvis hun tog imod blodet, ville han skænke mere op, og kys på kys, ville han lade hendes drikke af hans mund, en ganske intenst oplevelse faktisk. Det tændte ham i den grad, hvilket hun ville kunne mærke mod sig da de jo ville stå rimelig tæt. Han gjorde det for at hun kunne heale nok til at overleve, til at kunne tænke klart, for hun havde brug for at tænke det efterfølgende døgn. Tjenestepigen fik kvalme af at stå og se til, men hun var ikke blevet bedt om at gå, så hun stod trofast og blev, frygten var stadig faretruende i hende, og nu hvor hun havde mistet en del blod, var hun ganske svimmel. Dereck var jo ikke ude på at slå Carmilla ihjel, et virkeligt fjernt og meget mærkeligt sted, elskede han hende, og det var grunden til han reagerede som han gjorde.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla kunne høre nogle komme, hun gætte på tjeneste pigen hvem ellers skulle det være. Hun kunne lugt blod men det ænder ikke meget hun var for svag til og rigtig reager på blodet var der, ud over tøssens hjerte banken begyndt og gener hende og give hende hoved pine, hun kunne høre dereck drak af blodet men hun orke ikke at blive sur, hun mærke godt han løft op i hendes tunge trætte hoved, og mærke svagt hans læber mod sin, sikke et dumt tidspunkt og kysse på syntes hun, men efter lidt fornemme hun der var blod i hans mund, det var meget svagt hun fik suge det til sig og drak det. Da hun hade drukket det mærke hun han fjerne sin læber et øjeblik før de kom igen og der var mere blod, som hun sug til sig. Og jo mere han gav hende jo mere kunne hun sug dog ville det han gav hende være langt fra nok til hun kunne suge ordentlig til eller heale det vilde men hun fik det da beder, og det gjord hendes krop og sinde så forvirret at han først ville gør hende ondt og næsten dræbe hende for så og hjælpe hende lig på stregen, hun kunne godt mærke at det tændt ham det han lave men det var slet ikke noget der interesseret hende lig nu, hun var sulten! Og hun ville have blod og intet andet, hun begynde også komme med lyde smerte fuld støn når han nu stod så tæt på hendes krop gjord virkelig ondt og alt sveg og åben, tros nogle af sårene var ved og heale gik det for langsomt! På grund af det skide sølv, carmilla forsatte med og drikke fra derecks læber til han ikke gav hende mere, hun ryste i kroppen og lave tydelig smerte fulde hiv lyd mens hendes hoved hang igen og der var lidt mere liv i de matte øjne men kun nok til at man var sikker på hun var i live.

[Deleted]

Da han var færdig med at give hende blodet, nussede han forsigtigt hendes kind med sin tommelfinger.
"Jeg vil vaske dig nu kære, og så ses vi om et døgns tid." Hviskede han, næsten kærligt, inden han gav hendes læber et blidt kys. Så lod han hendes hoved sænke igen, hun skulle stadig mærke sulten, det var en del af torturen, hun skulle lide som han gjorde. Hævnrig? Bare en smule! Dereck så mod tjenestepigen og gjorde tegn til hun skulle ligge sig på chaiselongen, her puttede han hende næsten med den skjorte som stadig lå på gulvet fra dagen før.
"Bliv her, spis når du får brug det, drik ligeså, tag et bad, gør hvad du vil, men vend altid tilbage her til." Bad han hende, inden han forlod dem begge. 

                                                             Tredje og fjerde døgn!    

I hviledøgnet var Dereck ude og passe sine forretninger, lade folk se han ikke helt var forsvundet, tog en arbejdsvagt i baren. Han besøgte endda sin kære onkel og fortalte at Carmilla havde mere end rigeligt at se til i deres samarbejde, og at det gik forrygende. Efterfølgende kom han hjem, fik ordnet papirarbejde, hvilet og så gik solen ned til døgn fire. Med rolige skridt gik han igen, nyvasket, i nye bukser, med handsker på, ned til Carmilla. Hun havde haft tid til at heale, vågne lidt mere op trods hendes sult måtte drive hende til vanvid. Dereck gik hen og så til tjenerinden, hun var vågen og sad bare og stirrede ned mod stengulvet, nærmest godt klar over at hvis Carmilla blev sluppet løs nu, så var hun dødsens!
"Nogle ord du vil dele med mig Carmilla, eller skal vi blot begynde?" Sagde han så roligt, næsten køligt, han havde fået styr på sig selv endnu engang, skubbet følelser til siden. Han havde haft vasket hende, så hun var ren i det døgn hun havde hængt der. Eller, næsten halvandet døgn havde det jo egentlig været.