Lock up

[Deleted]

Som han vandrede igennem gangene, gled mange tanker igennem hans hoved, han sukkede dybt og fik tørret sine øjne helt og adelens. Nu tog han sig sammen, rev sig selv i nakken og måtte tage sig sammen, han gemte følelserne væk, prøvede at lade sin datters død glide i baggrunden og så bare være til. Det var den eneste løsning han kendte til lige nu. Desuden skulle han også tage afsked med at drikke sig i hegnet, for det var der fristelsen blev stor, alt for stor. Shade endte i tronsalen, hvor mødet af et bord mødte ham, samt et styks dronning på hovedet. Han lod blikket vandre fra hendes fødder, og ned af benene, han huskede jo tydeligt deres nat selvom han havde været påvirket. Roligt rystede han på hovedet, tossede og vanvittige kvinde. Med faste skridt gik han mod bordet, han havde ikke ladet blikket glide færdig, han havde stoppet det rimelig brat allerede ved hendes knæ, så man havde knapt ænset at han var på vej til at tjekke hendes bare hud ud. Da han nåede derhen, så han mod bordet og derefter direkte ind i Drazilla's øjne.
"Jeg forstår virkelig ikke at du hjælper mig, Regina har været igennem nok, og jeg føler mig på ingen måde værdig til hendes kærlighed. Jeg kunne vælge at være egoist og være totalt ligeglad, men det er jeg ikke, for jeg elsker hende virkelig og det med os..... Der troede jeg sådan set at jeg havde mistet hende." Lød det køligt og høfligt fra ham, som var det et møde om arbejde. Han var nød til at sætte afstand til det, så det blev uden en eneste følelse i ordene.

[Drazilla Dragoens]

Zill lå bare der og hang med hovedet da han kom ind i tronsalen, dog trak hun lidt på smilebåndet ved synet af ham for det her morede hende egentlig lidt, men hun havde også en sær form for humor. Da han begyndte at snakke til hende på den måde valgte hun dog at rette sig op så hun kort sad med ryggen til ham inden hun vendte rundt og havde fødderne mod jorden, hænderne på armlænet og ryggen rank. "Du er skam heller ikke værdig til hendes kærlighed." startede hun roligt ud med at sige inden hun gjorde et lettere ligegyldigt skuldertrak før hun rejste sig. "Men igen det er jeg jo heller ikke, så på det punkt kan jeg just ikke dømme nogen" forsatte hun som hun trådte ned af de få trin ned til bordet med tingene. "Dog skal det siges at selvom jeg er hjerteløs så betyder det ikke at jeg ikke tror på kærligheden, for det gør jeg nu en gang og hvis det er meningen i skal være sammen så skal i det, selvom jeg måske er lidt i vejen men det er jo bare mig" sagde hun roligt med et lidt grinende smil som hun stillede sig ved bordet med hænderne på kanten mens hun lænede sig over den.
"Disse redskaber kan hjælpe Regina med at genvinde tilliden til dig. Du behøver dog kun vælge en af dem, de har hver deres unikke egenskaber.. Flasken er en du skal drikke for evigt bare et par dråber hver anden dag, den gør at du kun føler kærlighed for hende og alle andre kvinder er uden interessen. Ulempen er dog også at alle væsner bliver uinteressante, kvinder som mænd." startede hun roligt med ud og forklare for han kunne lige så godt få nogle fordele og nogle ulemper ved dem. Så bare den med flasken ville gøre han helt kunne glemme sine døtre, så den var nok ikke god. "De 2 ringe er så tvillinge ringe som kræver en dråbe blod fra hver af jer. Begge ringe gør at ingen af jer kan blive ophidset af andre end den anden person som har tvillinge ringen. Det er jo så en ulempe hvis i bliver trætte af hinanden og for Reginas vedkommen så ved jeg at hun mener at kysse andre kvinder også er utroskab og det kan ringene ikke stoppe dig i at gøre" forklarede hun roligt omkring de 2 sølvringe som lå på bordet, begge med en indtil videre hvid sten i hver, en gange lille en som ville blive rød når blodet blandes. "Guld halskæderne med hver deres halve hjerte er dog lidt mere lumske, for de gør at hvis en af jer bliver bare den mindste smule ophidset af en anden person får den anden så stærke smerter i hjertet, som om det er blevet knust endnu en gang og hvis personen ønsker det skal denne bare sige et bestemt ord for at dukke op ved siden af den anden og dermed kunne straffe personen" forsatte hun med et mindre grin som om billedet hun dannede i hovedet var temmelig morsomt for hende. Det havde dog også været lidt af hendes interesse at kunne binde 2 personer til hinanden med magi bare for at holde den anden tro til en, hun kendte jo selv problemet temmelig godt. "Bogen er dog en værste tror jeg, den indeholder en besværgelse der gør i afgiver et løfte til hinanden om troskab, som ikke kan hæves på nogen måde også selvom i bliver trætte af hinanden. Siden i begge er udødelige så tror jeg at i vil blive så syge at i har svært ved at gå, kaster op eller sådan noget indtil i går til bekendelse og får tilgivelse.. Havde i været dødelige ville den have dræbt jer" sluttede hun roligt sin præsentation af genstandene hun havde fundet frem, ikke ligefrem de mest rareste måder at bevise sin uskyld på. "Jeg kan muligvis finde noget der er mere rart hvis det er." sagde hun med et mere eller mindre afventende smil for hun kunne nu godt finde på andre ting, der var da Geralts ring som han havde lavet til hende som hun kunne tage inspiration fra.

[Deleted]

En tungt suk forlod ham, han tog sig til hovedet, han var virkelig træt, det havde været en meget hård tid for ham og den blev kun en smule bedre ved følelsen af Regina's læber. Shade måtte lige samle sig lidt, det var jo verbale slag at få et sted, at blive bekræftet i det han selv følte, men han fortjente det. Roligt fulgte han hende, lyttede til hendes ord og lod blikket undersøge de forskellige ting, han kom med overvejende lyde. Da hun sluttede af med ord om at finde noget mere rart, rystede han på hovedet.
"Jeg fortjener ikke noget som helst rart." Lød det bestemt fra ham, han gik lidt frem og tilbage, så på tingene og vurderede at det egentlig burde være Regina's valg og ikke hans. Shade havde dog to foretrukne.
"Jeg ville vælge ringene eller besværgelsen. Men jeg vil lade valget være Regina's, da det skal være det hun vil have det bedst med. Mine ønsker er ligegyldige, det skal være på hendes betingelser udelukkende." Han var bestemt og han var ærlig, han sukkede igen og tog sig til panden, masserede den let og måtte tage sig sammen for ikke at knække igen. Det ville han nok så snart han tog herfra igen, han måtte give Regina tid, det vidste han og døden et sted var næsten ved at være for let en udvej, en han ikke fortjente. Og det kunne han heller ikke byde sine døtre. Han så op mod Drazilla.
"Skal vi vente på hende, eller skal jeg rejse indtil der er nået klarhed over det? Jeg ønsker at give hende tid, hvis hun har behov for det Drazilla." Lød det så roligt fra ham, han lod hånden klø i det utæmmede skæg som blot havde vokset og vokset, håret ligeså var blevet frygteligt langt. I bund og grund trængte han til en kærlig hånd.

[Drazilla Dragoens]

Efter Zill havde sagt det hun ville betragtede hun ham afventende selvom hun dog trak lidt på skuldrene. "Det er der vidst ingen af os der gør" sagde hun roligt nærmest ligegyldigt, men igen hvad folk ikke fandt rart var noget som hun faktisk fandt sjovt så hun ville ikke have så meget imod det, udover selvfølgelig at miste nogle lemmer men det var nu også når hun fik lov til at gøre det imod folk så var det sjovt.
"Så kan vi jo være her til evigtid. Hun er meget imod sådan noget her" sagde hun roligt før hun vendte rundt og gik tilbage til hendes trone som hun satte sig op på for hun kunne lige så godt gøre sig det behageligt mens det ville tage en evighed for Regina. "Hvis jeg skulle vælge for hende så ville jeg tage ringene, ikke at jeg selv har haft meget succes med at binde mine mænd så kan det være i er mere heldige. Men hvis du vil rejste så skal jeg bruge nogle forskellige ting fra dig alt efter hvad hun beslutter sig for, hvis hun endelig beslutter sig." sagde hun kort inden hun forsatte "Hvis det er så findes der en ring, hvor det kun er kvinden som skal have den. Hvis manden er utro så vil ringen knække og hun vil på den måde vide det.. Det gælder så selvfølgelig kun ved fuldbyrdet utroskab" sluttede hun ud med at sige for det var jo sådan en ring Geralt havde givet hende, og sådan en ring som havde knækket et par gange, dog den første gang var hendes egen skyld, hun havde lokket ham til at gøre det. Men det gav stadig mændene en form for frihed så de ikke helt lagde bånd på sig selv men så snart de begyndte på hor med en anden kvinde så vidste deres kone det.

[Deleted]

Regina fortjente alt godt i denne verden, og han havde ikke været i stand til at give hende det, han havde fejlet noget så grusomt, og for dette, fortjente han straffen værre end døden. Hvordan skulle han kunne se sine døtre i øjnene? Nu hvor han vidste at en af dem havde valgt livet fra, på grund af ham. Det var en tung byrde at bære, oveni det, havde han knust en kvinde som Odette faktisk virkede glad for. De alle fortjente så meget bedre end ham. Uanset hvad, burde han få snakket ud med Odette, undskylde for alt hun havde måtte være gået igennem som datter af ham og give hende titlen som grevinde, fraskrive sig alt og rejse væk hvis hun ønskede det. Shade kunne ikke se hvordan han skulle kunne forsætte med at være den han var, for alt stolthed var pillet ned, han var en ødelagt mand. Hvor ville han ønske hjertet kunne være så koldt og grusomt som kvinden overfor ham, men det kunne han ikke, ikke uden alkohol i blodet og han var pinligt ædru.
"Giv hende valgene, sig at jeg i mit hjerte ønsker at hun vælger det hun vil finde tryghed og trøst i, jeg er villig til at dø for hende..... Hvad end du behøver Drazilla, tag det og jeg vil tage afsted." Lød det rolig fra ham, bestemt dog, hvis Regina kom ned og hørte ham, ville han jo ikke tage et eneste ord tilbage, for han mente hver og et af dem.

[Drazilla Dragoens]

Zill forholdt sig stadig roligt mens hun betragtede den tydeligt tvivlende mand, der virkede til at være parat til at kaste sig ud over afgrunden hvis der altså havde været en, selvom der var vidst noget der holdt ham tilbage alligevel. Disse tanker i folk kunne godt få Zill til at undre sig en del eftersom hun ikke selv havde dem, hun var bestemt ikke parat til at dø for andre eller opgive den hun var for en anden.
Zill rejste sig fra hendes trone igen og gik kort om bag tronen for at finde en kurv frem med forskellige ting, for det var jo forskelligt hvad der skulle bruges. Hun gik hen til bordet igen og stillede et sølvbæger op og lagde en kniv ved siden af. "Jeg skal bruge noget af dit blod. Du kan selv bestemme fra hvor og så lad det glide ned i bægeret så holder det frisk" sagde hun roligt før hun tro en gullig krystal op, krystallen var på størrelse med en knyttet hånd. "Krystallen kan indfange noget af din magi ved at du holder den i hånden oppe til munden og fremaner en simpel besværgelse i den, ligegyldig hvilken bare du ønsker at afgive magien." forsatte hun roligt før hun lagde en lille skål op. "Til sidst skal jeg bruge noget hår fra hvor er ligegyldig bare noget hvor det er blevet revet ud" sluttede hun af med at sige for det var de ting hun skulle bruge hvis hun skulle begynde at lege med de forskellige ting, selvom hun nok havde brug for at snakke med Regina først.
"Når du har givet mig de ting så kan du rejse, men husk du har stadig lovet mig din datter Odette.. Bare fordi dig og Regina er uvenner så har vi 2 stadig en aftale" sagde hun køligt for hun ville stadig have hvad der var hendes også selvom aftalen var lavet i fuldskab så galt den stadig. Men igen Zill skulle bare bruge hende til at lærer noget om at drive landbrug.

[Deleted]

Han ville i bund og grund bare væk derfra, sørge over sin datter, holde sig ædru og rette op på en ting eller to, der var papirer som skulle skrives, flere tårer som skulle grædes. Derfra, måtte han se hvad der skete. Som hun forklarede og tog frem, stod han blot roligt og rankt, nikkede forstående, inden han tog kniven. Hen over håndfladen skar han en dyb revne, blodet piplede derfra, men af smerten, fortrak han ej en mine. Snart var blod rødt og tykt, fyldt i bæret. Han tog efterfølgende krystallen, hvorpå den mødte hans læber hvor han måtte mumle besværgelsen som efterlod magi i stenen, inden han lagde den fra sig. Bestemt, greb han fat i sit hår, og trak til, inden en tot kom fra, stadig intet tegn på at det smertede ham. Smerten i hans bryst var langt større end nogen fysisk smerte. Håret lagde han fra sig, inden han på ny måtte rette sig op.
"Jeg overhoveder naturligvis min aftale, jeg tror Odette vil finde det spændende og lærerigt. Og så kommer hun på afstand af mig, det er kun godt. Jeg vil sende hende hertil snarest Drazilla." Roligt måtte han bukke, som han trådte et par skridt tilbage, sørgmodigheden lå i hans blik, men resten holdte sig på rette køl. Det var tid til afsked, han måtte væk og sørger for det han nu engang ønskede.
"Giv besked så snart hun ved noget, jeg vil trække mig til da." Han bukkede igen, inden han vendte rundt og forlod stedet. Han havde ikke mere af gøre der, men en masse at se til ved hans hjem.

//out