I need your help!

[Draknie Dragoens]

Draknie lå roligt på jorden og så bare på ham, mens hun vente på og se hvad han ville gøre. Hans smile skreg jo trussetyv men at han bare satte af og kom op og stå overraske hende selv om det ikke kunne ses på hende. Hun satte sig op som han satte sig på jorden, hun smile skulle hun presse ham? Teste ham hvor meget der skulle til før han ville rør hende? Ja.. åh ja det kunne vær sjovt og se om han var en der kunne holde sig tro til selia, hun smile bare ”som du vil” kom det roligt men med en forføren undertone hun kom op på knæ og satte sig bag ham, hun lag hænderne på hans skulder og presse så bryste mod hans nakke, mens hun begyndt og masser hans skulder. Hun kunne sagtens masser folk vis hun gade det hade hun lært i sin tid som slave men normalt gjord hun skade eller masser for hårdt fordi hun ville gør sin tidligere herre fortræd, men her masser hun fast men roligt mens hun i sin masser bevægelser fik bryste til og køre lidt op og ned af hans snakke, ”rammer jeg rigtig nok?” hviske hun ved hans øre med en stemme der skreg kom og tag mig, hun lod hænderne masser ned af skulderne og ned langs hans arme, hun tænkt lidt før hun kort stoppe og trak sin skjorte af og sin bh og forsatte så på ny dog nu med det nøgne bryst presse mod hans ryg/nakke mens hun masser ham ned over armen, og op igen til nakken før hun begyndt at masser ryggen med en hånden og skulderne med den anden, hun mærke hun blev selv lidt opstemt men hun holdt det skjult og forsatte bare med og pirre og masser ham for at se hvad der ville ske.

[Deleted]

Den forførende undertone fik det til at vippe lidt i hans lem, han mærkede trangen stige i takt med hendes hænder rørte ved ham, selvom det blot var massage, eller var det brysterne i nakken som gjorde det? Hun var ude på at forføre ham, det kunne jo tydeligt mærkes, men han var stædig, stædig som bare pokker! Det rev og flåede i hans dyr for at få lov til at fortærer hende, men han måtte styrer sig, det gik jo virkelig ikke dette her! Små smertefulde støn gled over hans læber, det var dejligt, men gjorde naturligvis ondt fordi hans krop spændte så meget op som den nu engang gjorde. Hendes stemme som spurgte om hun gjorde det rigtigt, fik ham til at måtte bide tænderne sammen og knuge hænderne, det var virkelig stygt af hende dette her!
"Det er fantastisk." Mumlede han bare, inden han måtte tage en dyb indånding og få lidt styr på sig selv, det her var virkelig ikke sødt gjort af hende, hvad ville Selia ikke sige til dette? Da det nu nøgne bryst mødte ham, kom der en direkte knurren fra ham, ud igennem sammenbidte tænder måtte han protestere.
"Hvad tror du egentlig du har gang i kvinde?" Stemmen var hård og vred, men liderligheden lød også under dette, han knurrede igen og blev troligt siddende, han turde ikke overfalde hende igen, for det ville udvikle sig i en forkert retning, det kunne han virkelig mærke!

[Draknie Dragoens]

Draknie masser roligt nathan ganske roligt men hårdt, hun skulle jo gerne til bunds i de spændinger han hade, hun kunne fornemme hans lyst det stråle næsten ud af ham og det more hende noget så meget, hun så på ham som han mumle o smile bare ”det jeg da glad for og høre.. ” hviske hun ved hans øre som hun forsatte og bare presse bryst mod hans nakken, hun smile som han knurre i hende og lød vred på hende. Men den liderlighed der var i hans stemme uuuh den var så tydelig. ”jeg masser dig var det ikke det du bad om” hun smile drillenden og lod hænderne glide ned af hans ryg og bryst med mens hun trykke mere af overkroppe mod hans ryg. ”har du brug for mere? En lille happy ending måske?” hviske hun ved hans øre og lod armen glide under hans arme og om hans bryst hvor hun lag hænderne, hun lod næsen glide over hans skulder inden hun ganske forsigtig nappe ham i øret med de spidse tænder, ”din krop skriger jo på det pelsboldt… bare rolig.. det bliver mellem os to.. det lover jeg” hviske hun ved hans øre, åh hun nød og presse til ham! Pirre ham hun ville sikker sig han kunne holde sig i skindet, være en god mand for selia og det betød jo han skulle kunne modstå andre kvinder og nok var hun stadig ny i og forføre mænd men hun syntes da selv hun gjord et godt forsøg. Hun lod hænderne glide ned af hans mave helt ned til mellem hans ben, mens hun lod læberne nappe ham i skulder og hals bare for og prikke mere til ham.

[Deleted]

Så splittet som han var lige nu, det kunne på ingen måde være sundt, nej ikke tale om. Han knurrede forsat, det gik alt for vidst dette her, han strammede virkelig i alle sine muskler og blev kun mere spændt i kroppen af det hun havde gang i! Nathan bed tænderne hårdt sammen, det ville måske være lettere at forvandle sig til ulv? Han knugede sine hænder og prøvede at få styr på den tunge vejrtrækning som afslørede han nød det hun gjorde og mellem hans ben hvor hendes hånd endte ville hun kort kunne mærke han stod stærkt og stort. Dog nåede hun ikke at være der længe, inden han greb ud efter hende for at presse hende hårdt ned mod græsset igen.
"Jeg har allerede en kvinde!" Knurrede han vredt, her prøvede han virkelig ikke at give efter dyret, men der lå jo noget i dette og det menneskelige behov og dyrets vildskab blandede en farlig cocktail. Sådan noget pis! Det her magtede han virkelig ikke, desuden havde hun ikke krævet det af ham, så han behøvede ikke gøre noget som helst, hvilket gjorde han ikke kunne gøre det med bare nogenlunde god samvittighed. Møgkælling, hun gjorde virkelig et godt forsøg, og han bemærkede hvordan hans underliv pressede mod bukserne for at komme ud og møde hendes. Han forsøgte at slippe hende, komme væk fra hende, hun var jo farlig!

[Draknie Dragoens]

Draknie more sig du godste hvor var det her sjovt og han kæmpe virke meget med og ikke og gør noget ved hende og det var dejligt og se for så vist hun at selia var i god hænder. hun mærke godt kort noget dejlig stort mellem hans ben, men hurtig mærke hun også hun blev nærmest klaske ned i græsset. hun så roligt på ham og smile bare og lå helt stille, mens hun studer ham og nød og se hvordan han reager, se sådan en mand ville hun også gerne have en der ville kæmpe så meget for og holde sig fra andre og så måtte han også godt se lige så godt ud som nathan, hun fik hænderne på hans bryst og med sin dragonian styrk skubbe ham væk "nydeligt pelsboldt selia er sandelig heldig og have dig" hun smile og så på nathan, og kom op og side og så bare roligt på ham "troede du helt seriøst jeg ville gør noget med dig? det vil jeg ikke byde selia det hun for sød til" hun børst sig en smule af og så bare på ham "nå skal vi få sove lidt? der lang vej i nu og vi skal gerne nå hen til stedet i tide" hun så på ham og fik ellers lagt sig til rette ved bålet og kigge bare på nathan for at se hvad han sag til det, for ellers ville hun gerne have lidt søvn.

4 uger sener

der var gået lig omkring 3 uger, det hade være en lang tur til den lidt breder grus vej der var gennem en mørk del af skoven, draknie og nathan var ankomme bare en dag for inden og sad nu og vente, det skulle være idag slave vogne kom i følge hendes kilder. de sad på lur, nathan skulle springe på dem fra den anden side af vejen og hun fra den anden. draknie var klar med et lille dame svær der var i hendes højre hånd, turen hade være lidt besværlig men eller ganske fin og hun hade da nyt og brug tid med nathan og lære ham bare lidt og kende. snart hørt man en tung vogne komme kørene, en stor sort træk hest trak en gammel tyk træ vogn der hade et stort metal bur bag på fyldt med slaver i sær kvinder og enkle børn ikke så mange mænd i denne vogn, der var i alt 5 slave jæger, en kørt vogne og der gik en på vær side af vogne og de to sidste bag ved. de to sidste gik og små snakke højt nok til de kunne høre dem. "kæft jeg glad for jeg ikke er med den anden vogn" kom det fra den ældste af de to der gik bagerst. den ynger der gik ved siden af ham grine lidt "nå du ville ikke have døje med hende den flotte tøs?" han lo bare, den ælder mand ryste på hovedet "ellers tak du.. nok har hun et flot bryst pati men det temperament du godeste hun var som et vildt dyr.. hvad laver sådan en kvinde enlig alene i bjergene? det sært? " den unge grine bare "fuck det! hun har halsbånd på hendes ejer vil sikker betal godt for at få hende igen! sådan en lækker sag har sikkert kost dyrt og få så vi kan nemt tjene det dobbelte på og sælge hende tilbage" de grine begge to mens de gik vider. draknie bed sig i læben, de snakke vel ikke om selia? og en anden vogne hade de delt fangsten op i to? så fik de travl! hun lave sin hyle lyde som var signal til nathan, "hørt du det?" kom det fra en den af mændene der gik i den side af vejen nathan skulle være, "ja det lød som en hund? " kom det fra ham der kørt vogne, han stanse vogne og det var tydelig alle 5 nu var på vagt.

[Deleted]

Den styrke hun fik ham skubbet af sig med fik ham til at miste pusten kort som han landede igen, han så undrende mod hende, testede hun ham bare?! Han kunne flå hende i småstykker lige nu! Kroppen var tydeligt mærket af det hun havde gjort og han havde inderligt lyst og den lyst kunne han ikke komme af med før han kom hjem til Selia igen. Det var på ingen måder fair, han valte ikke at sige noget som helst mere til hende den aften, han ville blot ende med at sige noget han fortrød. Så i stedet forvandlede han sig til ulv, og luntede mod bålet hvor han lagde sig til rette, med hovedet mod poten og lukkede øjnene. Et fnys kom fra ham, han var ikke tilfreds, men han kunne intet gøre ved det, for Selia og han skulle have det hjem og han ville gøre alt for hende.

Tiden var gået, han havde gået og sukket efter Selia, måtte styrer sig for ikke at give efter til Draknie, men nydt hendes selskab og fået snakket lidt med hende. Et sted stolede han kun mere og mere på hende, hun var en retfærdig kvinde og overraskede en på mange punkter. Et sted fortrød han der var gået så lang tid, stakkels Selia, bare hun havde det godt. Han så mod vognen som kunne ses i det fjerne, han så over mod den side Draknie var, hun skulle få slaverne fri mens han tog sig af slavehandlerne. Lige nu var han i sin ulveform, han lurede som de ventede. Endelig kom den tæt nok på og han hørte tegnet fra Draknie, men ventede kort til de rent faktisk reagerede. Han sprang ud fra buskadset og bed sig fast i struben på den ene, gjorde et hårdt vrid og fik brækket nakken på ham på den måde. Der blev råbt op, de gjorde sig klar til at bekæmpe en ulv, men der forvandlede han sig til menneske og tog kampen op med de bare næver. Han kæmpede bragt og hårdt, sveden begyndte at vise sig og et sværd blev svunget lige mod hans side hvor det ramte og han skreg op i smerte. Vreden boblede, han havde godt regnet ud det var Selia der blev snakket om, så at give op var ikke noget der ville ske. Han knurrede som han tog fat i sværdet og rev det ud af hånden på manden som i en kort stund havde været så stolt. Sværdet kastede han op og greb ved skaftet for at hugge hovedet af ham, han var vred, meget vred! Prustende som et vildt dyr stod han med sværdet, to døde og resten tævet godt på. Han tog sig til siden og så hvordan hånden blev farvet rød. Pis!

[Draknie Dragoens]

Draknie holdt godt øje med nathan da han sprang ud, da hun så sit snit kom hun frem og løb hen til en af dem der var banke godt i gennem hun fandt nøglen til buret og de lænker folk hade på. hun åbne op og kravle ind og gav nøglen til en mand "lås dem alle op skynd jer" hun kravle ud og hjalp børn og kvinder ned af vogne mens hun lod nathan klar mændene. da alle var komme fri så hun på dem "dem der kan tag børn og få dem hjem! skynd jer der er en skjult sti tilbage til nerila gennem bjergene" hun fiske et lille kort ud fra bukselommen og gav en af de få mænd der var der den "få dem hjem" manden nikke og de kvinder der kunne samle de mindste børn op og afsted løb de. der efter skyndet draknie sig hen til nathan, "shit.. her lad mig" hun fjerne hans hånd og lage hånden over der han var bleven hugget hun lukke øjne og koncentrere sig virkelig hun mumle svagt heal og hendes hånd lyst orange, da hun fjerne den igen var såret lukket "sådan.. nå lade os finde den anden vong og det skal gå hurtig" hun gik hen og fik fat en af de mænd der virke mest ved bevisthed "hvor er den anden vogne!" kom det i en skræmmende morderisk tone fra hende, manden skælve og så på hende som hun samle ham op i krage og presse ham mod vognen. "et par km tilbage af en minder sti.. pleas skån mig!" draknie fnøs "hvor mange bevogter den" spurt hun manden skælve "kun 3" pev han, draknie smile og tog svært hun hade samle op igen efter og have hjulpet fangerne "dygtig dreng... dø så" hun skar halsen over på ham og blev godt nok sprøjte til med blod men hun var ligglad hun gik hen og skar halsen over på de resterne der var i live "sådan ingen vidner" hun så på nathan og tørt svære af i n af de død slavehandlers tøj "kom så vi har ikke meget tid" hun så på ham "løb i forvejen jeg er lig over dig" hun lod sin krop blive til sin halv drage forme, hvilke bare hun hade skæld og en hale, skrape tænder og drage øjne og hendes vinger på ryggen hun satte af og fløj i den retning manden hade beskreven.

[Deleted]

Det måtte han give hende, hun lod til at have gjort dette et par gange før, han så mod sin hånd og derefter mod hende, for så at se efter slaverne som flygtede. Godt tilfreds var han, da han mærkede varmen fra hende, så han ned og såret der gik i sig selv. Perfekt! Han følte allerede hvordan styrken kun vendte bedre tilbage. At se hende arbejde var dog skræmmende, han mindedes ikke at have set en kvinde være på den måde før, han bed tænderne sammen og skar en kort grimasse, nådesløs var hun alligevel. Lige der lyste Darklianeren ud af hende da! Men de fortjente det vel, så det passede ham fint. Han nikkede, inden han forvandlede sig, ulven løb til i retningen og snart var de fremme. Nathan var klar til at kæmpe mere, han var mere end klar, for havde de Selia, ville han nok gå amok og så var det ellers ham som var nådesløs. Mere end han havde virket indtil nu. At vente gjorde han ikke, han gik direkte til angreb og fik flået den første mere eller mindre i småstykker, han havde så meget had.

[Selia Jheduar]

vogne bumle og det fik kæderne til og rasle og larme, hvordan pokker kunne hun hade ladet sig fange så let? hun var virkelig falde af på den, hun burt virkelig træne mere vis hun da slap væk fra det her. Selia sad i vogne sammen med 3 andre piger også ganske kønne og dem slavejægerne satse på og få mest for. hun hade en kæde omkring begge sin fødder, og om hendes hals. hendes hænder var dog kun bundet fast for and hende, hendes hænder lå på maven. hvad skulle der dog ske med hende, med dem. hun kunne jo fornemme det selv om det kun var omkring en månenden siden hun sidste hade være sammen med nathan, tros det var tidelig så kunne hun fornemme det nærmest duft det på hende. hun vente nathans baby, deres først unge vis alt gik godt. hun håbe alt var vel tros hun hade nogle blå mærker og enkle hud afskrabninger efter hun hade kæmpe i mod og forsøgt og komme fri. hun snøft lydløst hun var så bange, hvor var nathan dog henne? han hade vel ikke glemt hende? eller efterlad hende. hun kigge op, de 3 kvinder sad alle tydelig vis bange en sad og bad og de to andre små græd. manden der kørt vogne sag intet men de to der gik bag ved vogne så næsten sulten på dem, selia trak svagt bene op under sig, hendes tøj var en smule ødelagt ved bryste så det ene bryst var ved og fald ud gennem et hul, og bukserne hade en flænge men den kunne syes, de to mænd grine sjoffelt lige ind til nathan kom faren frem, de tre andre piger begyndet og skrive hvilke fik manden der styre vogne til og bremse op og springe af for at hjælpe den sidste mand der forsøgt og sparke nathan væk fra den skrigene mand, "forband møg dyr!" sag kusken og trak en pisk og slog efter nathan. selia hade dog hurtig være oppe, hun hade hurtig genkendt ulven og tros kæder om føder som var forbundet til hendes hals, hade hun nærmest slyng sig ud af vogne da hun sad yderst og med med hænderne der var bundet greb pisken dog ramt spidsen hendes ansigt og det sveg skrækkelig. manden så vredt på selia og rev pisken til sig og slog hende væk med en flad hånd så hun vælte på langs og røg på jorden, hun krøb lidt sammen "lede kællig! du kan vente dig" han gik hen til selia og begyndt og tramp på hendes side, selia skreg op og krøb beskyttene sammen om hendes mave mens hun skreg stop og tryle ham om at stoppe.

((draknie svar gennem selia resten af tråden ))

over dem svæve draknie hun ville først blande sig vis det virkelig blev slemt, hun land dog i vogne og begyndt og få de 3 andre piger fri mens hun holdt øje med kampen, da manden trampe på selia hoppe hun af vogne og tog den mande nathan var i færre med og slog ham i gulvet "hjælp selia!" sag hun fast inden hun gik i flæske på manden og med sin lange klo ligene negle begyndt og flå manden der lå og skreg i smerte mens hun flænse ham op.

[Deleted]

Alt gik så stærkt, han havde kun lige været færdig med manden da han fik øje på Selia, de mange dufte gjorde han blev forvirret, men han var ikke i tvivl om det var hende. Der var noget nyt ved duften af hende, men ikke en han havde tid til at tænke over, han mærkede dog hvordan han så rødt da manden gik amok på hende, han forvandlede sig tilbage og tog våbnet fra den anden han havde flået og slog ud efter ham. Draknie var dog hurtigt over ham og hjalp, han nikkede bekræftende og tog om Selia, han holdte hende ind i sin favn og kyssede hendes pande.
"Jeg er lige her skat, det slut nu, jeg forlader aldrig din side igen, aldrig!" Hviskede han betryggende, han fandt hurtigt nøglerne og fik skåret de reb op som var bundet om dem, inden han låste alle fri. Hurtigt gjorde han tegn til at de skulle flygte, bad dem om at tage vognen og komme hurtigt væk. Da Selia var fri, tog han hende ind i sin favn og knugede hende ind til sig, han mærkede hvordan hjertet ophidset farede afsted, dette her skulle aldrig ske for hende igen! Hun havde været igennem nok.
"Undskyld, undskyld det har taget så lang tid. Draknie ville have min hjælp til at befrie slaver, herefter vil hun hjælpe os med materialer til vores hjem." Lød det betynget fra ham, han havde virkelig dårlig samvittighed. Nu med mændene døde, og de andre slaver væk, kunne han tydeligere dufte hende, han snuste godt ind og nød duften. Og efter lidt tid, så gik det op for ham, han kendte den duft, han havde været far før. Øjnene spærrede sig op og han så ned mod hende med næsten blanke øjne.
"Er det....." Han fuldførte ikke sætningen, men lagde en hånd mod hendes mave.

[Selia Jheduar]

Selia lå sammen krøben på jorden, hun måtte beskytte maven for en vær pris! deres ufødt unge måtte ikke komme til skade for alt i verden, hun trylle mens hun mærke smerten fra mandens trampen på hende. dog mærke hun med et de forsvandt og noget mere velkendt tog om hende, hun åbne øjne forsigtig og kigge på nathan hun så skræmt men også lette på ham "nathan" sag hun stille som han kysse hendes panden for så og befrie dem alle sammen, hun ømme sin håndled og fødder kort inden hun mærke nathan igen hade om hende, hun trykke sig ind til ham og snuse til ham. godt nok lugt han af blod og sved men det rage hende! hun nød og duft til ham igen og mærke hans arm om sig. "jeg troede du hade efterlad mig" kom det stille fra hende mens hun nusse hovedet mod hans hals til han så lag hånden på hendes mave, hun så på ham og så de blanke øjne. hun nikke en smule og uden og tænke over det selv fik blanke øjne "mhm.. vores første unge" sag hun stille og lage panden mod hans, mens hun bare var så lette over nathan igen var hos hende, og de nu bare skulle tilbage i sikkerhed og gør klar til der unge kom ud til dem.

draknie fik enlig løs revent sig fra hendes flåene og så ned af sig, godt dække af blod og kød hun tænkt kort og klædt en af mænde af som hade mindste flod på sig og tog hans tøj på, og fandt en dunk med vand og skylde kort hænderne mens hun blev normal igen, hun så der efter hen mod nathan og selia "er hun okay?" hun kom hen til dem "vis de fandt selia i bjerge er de heller ikke sikker.. jeg må have jer helt over til nerilia.. men hvad vil i?" spurt hun og så på dem før hun så ned på deres hænder der var på selias mave "åh..åh!" sag hun da hun lage to og to sammen "jeg..lader lig jer for lidt alene tid så tjekker jeg om der noget på de svin vi kan brug" hun rejste sig og smile bare stort mens hun begyndt og gennemrod vogne og ligene.

[Deleted]

"Aldrig!" FOrsikrede han hende, aldrig nogensinde ville han efterlade hende, han elskede hende, ja han elskede hende rent faktisk og det var virkelig gået op for ham nu. De skulle være sammen, og nu, nu ventede de også en unge. Han kunne slet ikke stoppe med at smile, dog tog han sig sammen, de lykketåre som havde gjort hans øjne blanke fik ikke lov til at falde, han mandede sig op! Nathan smilede lykkeligt, han kyssede hende dybt på læberne, inden han holdte hende godt ind til sig, da Draknie kom hen, kunne han slet ikke stoppe med at smile. Det gik op for hende, og det fik ham kun til at smile mere, han så mod Selia igen, den smukke smukke kvinde bar deres første unge. Han ville have ti! En hel flok! Han smilede ved tanken, inden han løftede hende op i sine arme og holdte om hende.
"Jeg vil have et sikkert hjem for min familie Draknie, led vej og vi slår os ned hvor du ved vi kan være i sikkerhed." Lød det roligt fra ham, som han gik over mod hende. Selia skulle ikke røre en finger lige nu, hun skulle have ro og han ville ikke slippe hende lige nu, han ville holde om hende og have hende hos sig, tæt ind til ham. Næsen rodet han roligt rundt i hendes hår.

[Selia Jheduar]

Selia så på ham som han sag han aldrig ville forlade hende, det var betryggenden og hun troede på ham, af hele sit hjerte troede hun på ham. hun så på ham som han kysse hende og hun var ikke sen til og gengælde det til fulde og lage armen om ham, det her ville være starte på mange børn hun ville have så mange det var hende fysisk muligt og føde hun ville op foster vær og en til og blive stor sunde voksen og se dem finde deres lykke og inden i slaveri. hun så på draknie da hun kom der hen og smile og måtte små le da hun kunne se draknie regne ud de vente en baby, hun så på nathan som han løft hende op, og trykke sig bare inde til ham og mærke hans næse rode i hendes hår. "elsker dig nathan" hviske hun stille og nusse hovedet under hans hage kort inden hun bare hvile det mod hans skylder.

draknie fandt noget reb og nogle penge også, plus lidt mad hvilke var godt. hun tog det hele og så på nathan og nikke "så lad os gå vi skal hele vejen tilbage og gennem bjergene, det kommer til og tage 3 uger tilbage og hvor længe det en tager og komme over bjerge.. jeg vil føre jer så langt ind i nerlia jeg kan.. når jeg ikke kan mere uden og risiker og blive opdage.. søg til byen og find et hjem der.. for der vil i vær omgive af andre der også kan holde øje med fare.. men jeg vil lade det være op til jer" hun begyndt roligt og gå mens hun holdt øje med deres omgivelser mens de gik. hun ville ønske hun bare kunne flyve dem i sin fulde drage form men det risiker de bare og vække for meget opsigt ved og så ville der først blive ballade.

[Deleted]

Der var mange ting som glædet ham lige nu, han følte alting løse sig, han smilede stort og stolt, det her var i den grad perfekt! Han begyndte at tænke, han måtte have et arbejde, noget som kunne gøre de kunne få sig et hjem og få styr på et liv sammen. Roligt endte han med at danne fremtidsplaner i sit hoved, en by virkede som en god ting, måske en af de små landsbyer? Der skulle stadig være massere af natur at give af. Måske lidt væk derfra, men tæt nok til at kunne hente hjælp. De ville ikke blive landfolk som sådan, han var van til at jage og spise kød, ikke at så bønner. Han smilte kun mere og mere.
"Og jeg elsker dig Selia." Lød det kærligt fra ham, han havde et godt fast greb om hende, uden Draknie ville han nok have blødt alt alt for meget lige nu, men takket været hende, stod han rank og stærkt og kunne holde om sin mage. Han lyttede til hendes ord, han nikkede til hver og en af dem da det jo lød fornuftigt. Turen ville han med glæde tage med hende, han var parat til hvad end der måtte byde dem, han ville forsvare hans livs lys for alt i verden.
"Lad os komme afsted!" Medgav han blot, for han var i ikke tvivl om at Draknie ville dem det bedste, det havde hun bevist og han følte han kendte hende langt bedre end før. En ven ville han ligefrem påstå hun var blevet. Igen faldt tankerne på hvad han mon kunne arbejde med eller som, noget skulle de jo leve for. Han var god med sine hænder, han fungerede som tjener, men vidste med sikkerhed det ikke var noget han ønskede at være for hvem som helst. Det var som der gik et lys op for ham, han så mod Draknie.
"Søger du folk?" Spurgte han direkte, og håbede inderligt at han kunne arbejde for hende. At søge mod Darklia gjorde intet, for de ville jo være et sted hvor Dereck ikke ville kunne drømme om de var.

[Selia Jheduar]

Selia lå roligt i hans armen, nød hans fast greb om hende og lytte til hans ånde dræt og hans duft der fyldt hendes næse. hun så bare på ham og smile bare lidt så stort som hende, mens han gik med hende og lage fremtids planer så gjord hun lidt det sammen, men det var mere hvad deres baby skulle hedde, hvad hun gerne ville lave med dem hvordan hun helst så de blev som voksen, men hun tænkt også over skulle hun blive hjemme gåendeene eller arbejde? for vis de skulle have så mange unger så ville de få brug for alle de penge de kunne arbejde sig frem til. tankerne kørt i hendes hovede men det gjord intet for det var god tanker, og nu glædet hun sig bare til de var i sikkerhed og hun skulle nyde være et sekundet og være gravid og vente deres baby.
draknie gik i et fast tempo men sikker sig altid nathan var med hende, nu hvor han bare selia ville de jo gå måske lidt langsommer, men det skulle nok gå. hun gik i sin egen tanker da nathan snakke til hende der gik lidt før hun tænkt "tja... jeg overvejre lidt og prøve og få et huse i nerilia som 'ferie' hus og der skal jeg bruge lidt hænder til og holde det pænt " hun så på nathan og smile "det ville være rart med et velkendt ansigt og jeg stoler på dig.. nok mere ind andre ville" hun smile bare "det må vi jo se på jeg ret sikker på jeg godt kunne brug en mand af din evner nathan" hun smile, selia så på hende "og mig? kan jeg hjælp?" draknie lo og så på hende "selvfølig kæreste men lig nu skal du fokuser på noget helt andet ind arbejde! " selia smile og så på nathan og kysse ham på kinden, hun var glad for de hade mødt draknie hun var virkelig en perle af en ven og have "nathan...jeg syntes.. at draknie skal være vores unges gudmor" sag hun stille, hvilke fik draknie til og stoppe og kigge temmelig overrasket på selia der bare smile "hun har gjort så meget for os.. jeg.. jeg syntes det betryggene at vide.. at vores baby er sikker vis der skulle ske os noget..vis altså draknie vil og du syntes det en god ide" hun så på nathan, hvor draknie så på dem før hun bukke pænt "jeg skal beskytte jeres baby med mit liv min kære jeg vil ikke lade der sket noget med være den eller jer ikke så længe jeg kan forhinder det" hun rette sig op igen og så på dem.