I need your help!

[Deleted]

Draknie Dragoens

Det havde taget noget tid at fange hendes lugt, men det havde da lykkes ham og nu var han tæt på det kunne han lugte i luften. Den sorte ulv søgte lidt rundt og duftede til alting, han skulle være sikker! Det her var jo Selia og hans fremtid det galte. Nu ville han dog arbejde for det han skulle bruge, så de ikke fik foræret en masse, det fik ham til at føle han skyldte hende sit liv og det ønskede han ikke, kun Selia havde den magt over ham og det var grundet forelskelse, så det gjorde bestemt intet. Det var kun lige blevet mørkt, det var en ganske smuk aften, stille og rolig, nogenlunde skyfri og selvom luften kunne virke kølig varmede hans pels jo dejligt. Da han følte han var helt fremme, forvandlede han sig og kom på to ben. Et par løse bukser var det eneste som beklædte hans krop, men det gjorde ham intet, det var forfriskende og det fik ham til at vågne lidt op igen. Det havde været en hård tur, han havde ledt nonstop, for han havde jo lovet Selia at være hurtigt hjemme igen, han savnede hende pokkers meget, hende og hendes dejlige røv. Tanken fik ham til at smile fjoget som han kørte en hånd igennem det halvlange hår, han tog en dyb indånding, åh jo, hun var her bestemt et sted!

[Draknie Dragoens]

Det var sandelig en smuk aften, og Draknie nød den. Hun hade være væk fra slotte i hvad lidt over en måned efter hånden, og hun hade nydet det men hun hade jo også lovet selia og nathan og være i området lidt tid vis de nu skulle brug hende, og i mens hade hun haft travlt hun hade nemlig en plan men hun skulle brug lidt hjælp så plane var faktisk og lede efter selia og nathan den næste dag, men lig nu sad hun i et par tæt side sort bukser og en løst siden plette kvinde skjorte når hun var på lejer vakse hun ikke tøj så tit kun under tøj. Hun hade et bål og over det var hun ved og riste to hare hun hade fange, hun smile sulten hun skulle have noget og spise og så vider for det hun var på jagt efter var nogle slave jæger der skulle komme igennem området med en potion slaver de hade fanget i nerilia og smugle ud af landet og dem ville hun rydde af vejen og slippe slaverne løs, hun hade slave jæger, hun sad roligt op af en stor sten og nød ilden og duften af mad uden at vide nathan faktisk var tæt på hende, og ledet efter hende. Hendes tanker gik lidt på dem, hvor langt var de mund nået og hade det det godt? Eller hade dereck fange dem igen? Det sidst håbe hun ikke, hun strakt sig og tog haren af og holdt spydet de sad på op til munden og tog en bid ”hmm ikke dårligt” hun smile og rev et stykke kød af mere og gumle på.

[Deleted]

Duften af mad ramte ham også, det fik ham til at smile, han havde spist, råt kød som ulv, så han var godt mæt heldigvis. Roligt trådte han frem var noget buskads og så afslappet ud som han stod der og betragtede hende igennem flammernes skær. Der var meget ved den her kvinde som fik ham til at stille spørgsmåltegn, hvordan pokker kunne et mørkvæsen være af så godt væsen og så samtidig skulle være i familie med Drazilla? Det gav ikke meget mening, han løftede en hånd som en hilsen.
"Vær hilset grevinde." Lød det roligt fra ham, intet yderligere formeldt, men han vidste hvem hun var, han havde jo fået lidt af vide nu, det havde han haft krævet. Han stod og studerede hende lidt, han skulle finde ud af hvordan han lige startede ud jo.
"Vi har brug for materialer, til at bygge et hjem." Startede han, han sukkede lidt og gik om bålet, lidt tættere på, hans solbrune hud skinnede i flammernes skær som musklerne var godt spændte efter dagens motion.
"Jeg vil gerne arbejde for det." Lød det så roligt fra ham, han sendte hende et skævt smil.

[Draknie Dragoens]

Draknie hade lig tage en bid mad da hun hørt nathan og så på hende ”Nathan! Du kommer sgu som kalde!” sag hun med munden fuld af mad. Hun tykke af munden og smile bare, ja hun var langt fra som zill kun når hun blev vred vist hendes grumme side sig og så kunne man godt se lidt hvor hun enlig stamme fra. Hun så på ham som han snakke og kunne da ikke lade vær med og se op og ned af ham ”siger mig burt du ikke dække dig mere til? Hvad ville selia ikke sig til du randt rundt sådan for and andre kvinder?” hun blinke drillende til ham og spist lidt mere ”materialer siger du” hun smile bare ”det kan vi da nemt ordne ” hun så på ham ”og bare rolig du kommer til og indløs den tjenste du siger du skylder mig” hun rejste sig op stadig med spyde med hare på ”jeg skal brug din hjælp jeg har planer om og.. fjerne.. nogle slave jæger der skulle komme med en last frisk ny slaver.. eller væsner der kidnappe fra nerila” hun så på ham og spist lidt igen, ”håber ikke du har noget i mod blod for der kommer nok til og være en del” hun smile som de blå øjne blev rød bare hun snakke om det, ”er vi frisk på det?” hun smile ”hjælp mig med det og jeg skaffer alt det materiale du skal brug” hun smile roligt. hun lod blikket igen vandre op og ned af ham "mand jeg misunder den tøsse.. hvorfor får alle andre de pæn fyr" hun sukke og lo svagt ved hendes egne ord og ryste også på hovedet af sig selv og så bare på ham så godt hun kunne uden og se ned igen 

[Deleted]

Der kom et grin fra ham, den fine kvinde til ballet havde bestemt ikke sit ansigt fremme herude, det klædte hende faktisk bedre sådan her. Kvinder, sådan som de dog kunne snakke, Selia sagde faktisk ikke så vildt meget, det var til tiders rart, andre gange var han i tvivl om hvad hun egentlig overhovedet tænkte. Tænk, så forskellige de kunne være. Han smilte bare varmt til Draknie og fugtede hurtigt sine læber, han nikkede roligt som han lyttede.
"Jeg har arbejdet under Derecks tag, retfærdighedens blod er det bedste som findes og jeg har alligevel en frustration eller to jeg skal ud med. Hvorfor ikke gøre det på folk som fortjener det?" Spurgte han med et stort smil på læberne, samt et drenget glimt i øjet. Han endte med at træde lidt tættere på hende, han kunne mærke hendes blik, men hendes ord fortalte ham det jo tydeligt, det fik ham til at trække på skuldrende og sukke tungt.
"En kvinde som dig burde da sagtens kunne få hvem pokker hun peger på, jeg kan ikke se problemer." Lød det så ærligt fra ham, han gik hen til et træ som han endte med at stille sig op af, han var stadig rastløs at slappe af ville blive svært, for nu havde han jo næsten lyst til at kæmpe og det kriblede helt i ham. Blikket studerede hende lidt, hun var jo en smuk kvinde, hvorfor skulle hun med magt og skønhed ikke kunne få lige den mand hun begærede?

[Draknie Dragoens]

Draknie så bare på ham som han valgt og stille sig op af et træ, hun stod roligt og spist mens hun lod ham snakke, ”ah er da glad for du med på den det sjover og myrdet med andre.. alt efter omstændighederne selvfølge” hun smile og spist hurtig de to tynde hare og smed resten på bålet og tørt munden i ærmet hun lp bare ved det næste han sag, ”husk på hvem min niece er kære ven… hun har udstedt en advarsels at en vær der lægger hånd på mig eller knuser mit hjerte dør” hun så på ham og satte sig på sten ”prøv du og finde en der tør tage den chance.. jeg vist ikke tiltrække nok til og tage den chance.. nå pyt så må jeg skaffe mig en hund hvalp vis jeg savner kærlighed” hun lo bare og tog det tydeligvis ikke særlig tungt, hun så på ham ”okay til sagen.. vi skal hen til den rudet jeg har snuset mig frem til de vil komme af det vil tage os ca. 2 uger måske 3 inden vi er der.. og vi skal være der inden 4 uger for det der de kommer med de ny slaver.. jeg ved ikke hvor mange der er ved dog med sikkerhed de kommer i en hestevogn med et stort bur på og de er i vært fald en to-tre stykker vis ikke flere” hun så på ham, ”de kommer fra bjergene af da det er godt nok meste besværlig men den eneste og sikker måde og få smule dem væk på så vis vi heldig er de forsinket så vi kan nå og komme på plads” hun så på ham, ”så skal vi tage af sted i nat eller sove på det?” hun så på ham og smile.

[Deleted]

"Jeg kan ikke forstille mig at det er svært at finde det, mænd må da være direkte dumme. Et eller andet skal man jo satse livet på, hvorfor ikke en smuk kvinde? Jeg er da i fuld sving." Grinte han og trak igen på sine skuldre, han skød sig ud fra træet og gik roligt mod hende igen, lod sig dumpe ned mod hendes side og hørte godt efter hvad hun sagde. At det ville tage så lang tid, fik ham til at skære en grimasse, som næsten var ham en smerte at høre de ord. Der kom et tungt suk fra ham.
"Jeg er nød til at sende en til Selia så, jeg lovede hende at være hurtig tilbage, det gør mig urolig at skulle være væk fra hende så længe." Lød det ærligt fra ham, det værste ville nok være hans trang efter hende, lige siden den lyst var blevet vækket i ham, havde han haft lyst konstant og det gjorde det ikke lettere at skulle være i nærheden af en anden kvinde i så lang tid, uden Selia at afreagere på. Hans krop havde nogle år at indhente åbenbart. Det dyriske tog overhånd en gang imellem, hvilket også havde været grunden til han på en måde havde nydt at tage vampyren i kosteskabet, selvom han foragtede sig selv for det, ja hadet sig selv for det. Selia vidste jo ikke engang han havde gjort det, måske de skulle sætte sig og få snakket hele hans fortid igennem, både det nylige og det gamle.
"Jeg stemmer for at komme afsted, min krop kan ikke slappe af alligevel." Svarede han så ærligt.

[Draknie Dragoens]

Draknie lo bare og så på ham ”ja du sandelig i fuld gang hvad er jeres næste skridt så unger?” hun så drillenden på dem ”sådan en masse små hårtotter der piler rundt og flår i alt ting og konstant vil lege” hun smile det var tydelig hun snakke om børn som var de ren små ulve unger små destruktive djævle hun kunne nu godt lig børn men hun hade ikke travlt med og få nogle ”vi det er tilfælde så vil jeg da gerne se den/dem jeg er desværre børne glad´” hun smile bare og så på ham, selia var sandelig heldig at have sådan et hug af en mand, og så mild han var gud hvor ville hun ønske hun kunne snuppe ham men igen det ville synd for selia hun så på ham da han hade sat sig ved siden af hende, hun smile og ule hans hår ”jamen fint pels boldt så lad os slukke bålet og komme afsted det bliver til fods for har ingen hest og jeg er selv fløjen det meste af vejen” hun smile og gik hen og kast jord på bålet til det gik ud, hun strakt sig og så på ham ”hvad hvem er os to er mund hurtigts?” hun smile kækt og samle den læder sække hun hade med sig over skulder ”se om du ikke kan følge med jeg temmelig rap på fødderne af en to ben af være” hun lo før hun ellers satte i rask løb de kunne jo lig så godt prøve om ikke de kunne nå og komme hen til stede hurtigere ind de uger, for hun kunne jo høre det var en helt katastrofe at det skulle vare så længe.

[Deleted]

Der gled et varmt smil over hans læber, bare tanken gjorde ham faktisk glad, selvom han før havde haft et barn, som måtte lide under sin sindssyge mor. Det var et nyt kapitel, et nyt liv og selvom det gjorde ondt ind imellem, så kunne han mærke at han var tryg ved det og gerne ville det. Roligt nikkede han.
"Det er jo meget muligt, du er så hjertelig velkommen altid. Du er trods alt skyld i vi ikke lever i fangeskab mere." Lød det roligt fra ham, han var overrasket over hvor afslappet han rent faktisk var i nærheden af hende, hun var på ingen måde en han følte han burde være på vagt overfor. Det ville være rart med en ven som hende, der var meget at hente i et venskab med en kvinde som elskede at befrie slaver. Det kunne måske ligefrem blive en hobby de havde. Tanken var morsom. Da hun uglede hans hår skulle han lige til at gribe ud efter hende og vende hende i jorden, men nåede at stoppe sig selv, pokkers instinkter. I stedet lo han og rejste sig roligt op.
"Kald mig det igen og jeg ender med at æde dig." Lo han med et faretruende charmerende smil på læberne. At hun udfordrede ham, fik ham kun til at smile, han var hurtig både som ulv og menneske og lige nu havde han brug for at strække sine ben, så han satte i løb efter hende. De bare fødder havde intet imod underlaget, han havde prøvet værre.

[Draknie Dragoens]

Draknie så på ham og smile bare ”jamen så skal i da regen med besøg ind i mellem.. nå jeg altså kan liste mig væk fra min studier om at være en snobbe fin kvinde” hun skar en grimasse og så på ham og lo bare, nathan var nu en morsom mand og det hade hun enlig aldrig regne ham for ikke da hun mødt ham første gang, hun så på ham og lo bare og smile forføren til ham ”jeg tror det mig der æder dig kæreste du ved jo slet ikke hvem du oppe i mod” hun smile drillenden og satte ellers i rask løb, hun hade godt nok støvler på men kun fordi de gav et okay fodfeste og det var bleven en vane for hende og have sko på i steden for bare fødder. ”er du med pelsbolt?” spurt hun mens hun løb og virke ikke for puste eller noget tros de enlig hade løbet en del tid og det begyndt og blive så mørkt hun hade svært ved og se, til sidste stoppe hun da det var helt mørkt. ”nå så det tid til faklen” hun ledt i mørke i sin sæk hvor hun hev en fakkel op og fandt med besvær hendes flinte sten, hun fik lave gnister hen over faklen hun hade lagt på jorden og putte stene tilbage i sækken og holdt faklen oppe ”så må jeg i vært forsætte i gå tempo jeg kan ikke se en skide i mærket og vi ikke langt nok fremme på året til det lyst til længer ud på natten.. hvad syntes du forsætte eller sove?” hun så på ham og smile drillenden ”pelsboldt” hun lo hjerteligt og begyndt bare og gå i rask tempo. hun gik stille og roligt og vare stille før hun så mod nathan "nå pelsboldt fortæl mig lidt om dig selv? nu vi af ligevel skal være samme nogle tid så vil jeg da gerne lære min partner i forbrydelse og kende lidt beder" hun smile og blinke drillenden til ham. 

[Deleted]

Den kvinde var da drillesyg, sådan at give ham et øgenavn, han satte farten op og indhentede hende hurtigt, det var forfriskende og dejligt faktisk. Blikket gled mod hans løbemakker, de kvindelige former hoppede jo ganske lystigt, hvilket fik ham til at se frem hurtigt igen. Nej, nej! At holde styr på det dyr som Selia havde fået fri var ikke helt let, men han gjorde det godt, han havde ikke overfaldet nogen anden kvinde endnu. Ikke med sin gode vilje i hvert fald. Nathan trak vejret tungt, men ikke som forpustet, mere som han havde styr på sig selv og sin kondi. Da hun stoppede grundet mørket, stoppede han selv roligt op, han så mod hende og nikkede lidt, det var blevet mørkt.
"Bliver du ved med at kalde mig det er jeg nød til at gøre et eller andet ved dig jo." Drillede han, inden han strakte ud i sine muskler, de spændte jo op efter sådan en tur. Roligt gik han med hende, i det faste tempo, han sukkede lidt og prøvede at virke bare nogenlunde tænkende.
"Måske ville hvile være en god ting, selvom jeg nok får svært ved at slappe af. Hele min krop spænder som en sindssyg." Beklagede han sig, det var irriterende jo! Det var savnet til Selia, trangen til hende og bekymringen.
"Der er intet at fortælle." Han rystede på hovedet og virkede kort for hovedet, han ville ikke ind på ham, det var der ingen grund til!

[Draknie Dragoens]

Draknie hade nydt deres løbe tur den hade virkelig være rigtig dejlig forfriskene nu var hun jo vand til og løb fra den gang hun var slave og flygte så meget men nu ja ikke så meget ud over når hun stak af fra slotte. Hun så på ham som de nu stod i mørket kun i skæret fra faklen, hun lo bare som han sag han måtte gør noget vis hun blev ved med og kalde ham pels boldt hun smile tydeligvis drillene og læne sig tætter på ham ”p-e-l-s-b-o-l-d-t” sag hun i ren stavelse bare for og drille ham, ”og hvad skulle du så gør ved det pelsboldt?” hun smile drillenden og rette sig efter ham, hun svedet svagt det kunne ses for det fik hendes hud ved hendes hals til og skinne også mellem brysterne med det skjult skjorten. Hun kunne godt se hans muskler i lyste og måtte da tage sig selv i og stå og blive lysten, puha hun måtte snart hen til doiran og have en tur hun hade ikke fået noget længe. Hun så på ham som han sag det måtte hvile selv om hans krop spændet som en gal ”nå da da sig til vis der noget jeg kan gør for du afspænder.. men så må vil heller lave bål” hun så på ham, mens hun med faklen ledt efter brænde og få samle nok til de kunne lave et lille bål, hun så på ham mens hun stod mad fakkel i hånden og den anden arm fyldt med kviste og lidt grene, ”normalt betyder sådan en benægtelse der er noget pelsboldt men nuvel så må jeg gætte mig til ting om dig” hun gik lidt tilbage af der de hade løbe ikke mere ind nogle 100 meter der var et mere øde punkt hun ryddet en plet for ting der kunne gør at ilden ville spæde sig og satte sig på knæ og lag brændet og kviste ned og med faklen fik hun et bål i gang, da der var en god flamme slukke hun faklen og satte den slukke fakkel i jorden så den kunne køle ned ”så nu kan vi holde varme i lidt tid mens vi får hvilet” hun så på ham og smile, hun valgt og knappe skjorten helt op hun skulle have tørt sig så hun ikke var dække af sved og risiker og blive syg, hun lod skjorten være åben så man kunne man se den slanke mave og de fast bryster der kun var dække af et stykke tyndt stof.

[Deleted]

"Bare vent." Advarede han uhyggeligt roligt som han sendte hende et næsten sulten blik, samt udspekuleret smil. At hun ville hjælpe hvis hun kunne, det var han slet ikke i tvivl om, også selvom hun vidste hvilke ting der rent faktisk kunne hjælpe ham. Men en massage ville nu heller ikke være helt skidt. Måske man skulle presse citronen lidt? Han lo lidt.
"En massage ville bestemt gøre underværker. Kan de fornemme fingre behandle et par muskler korrekt?" Spurgte han flabet, mens han sendte hende at drenget smil og blinkede provokerende til hende. Som hun gjorde klar til at lave bål, hjalp han blot til med hvad han kunne. Da de var færdige, stod han blot og så til, varmen, han kunne sagtens give hende varmen uden. Han rystede på hovedet. *STYR DIG!* Skreg han af sig selv inde i hovedet. Duften af hende var blevet en del tydeligere efter hun havde løbet, han nød den en tand for meget. Hendes ord om hun ville gætte sig frem, havde han ignoreret, han ønskede virkelig ikke at tale med hende om det! At hun havde åbnet skjorten var ikke en del af hans plan, men han beklagede sig ikke og i det sekund hun var uopmærksom, overfaldede han hende, pressede hende mod græsset langs bålet hvor de blev lyst op, han brugte sin kropsvægt og muskler.
"Jeg er meget mere end en pelsbold, du må finde mig et mere passende øgenavn dame!" Hviskede han næsten knurrende, men en knurren som nok ville få de fleste kvinder til at mærke det sitre i underlivet.

[Draknie Dragoens]

Draknie hade bare leet af hans advarsel og tog ham enlig ikke så seriøst hvad det angik, han kunne da nok prøve på noget men hun kunne jo bare skift til halv drage form og brug styrken hun fik fra den forvanlig til og forsvar sig men hun regne ikke med han ville gør hende noget det var han for sød til, hun lo bare og så på ham ”tjo kan de da sagtens men så vil jeg heller ikke høre piven om at jeg er for hård ved dig… jeg ikke kendt for at være mild på det punkt” hun var enlig ikke kendt over hovedet for men det vist han jo intet om. Hun hade blåt fået lavet bålet og hun nød virkelig varmen fra bålet og sad roligt og tænkt enlig ikke over skjorten stod åben hun nød og få luft lidt ud efter den løbe tur hun blev dog temmelig overrasket da hun med et blev overfaldet og presset mod jorden, hun kunne godt mærke han brug sin vægt og muskler men ærligtalt var det ikke noget hun ikke kunne klar vis hun bare lod sig blive halv drage hun lå dog helt roligt og så på ham selv om hans knurre måtte få hende til og knibe bene lidt sammen ”du leger med ilden pelsboldt ” sag hun bare og så på ham og tog sig ikke af han kaldt hende dame, hun smile så lumsket til ham ”så må du jo bevise du er andet ind en pels boldt.. ellers forsætter jeg med og kalde dig det… pelsboldt” hun kunne lig få bene op og kæle for hans ene ben og lå roligt og så på ham med et charmerende smile. Hendes skjorte stod helt åben nu hvor hun lå ned og bh’en sad en smule skævt, hun var lidt spændt på hvad han nu ville gøre ville han mund slippe hende igen? Eller ville han gør hende ondt? Eller brug hendes krop til sjov? Eller bare blive liggende der hele natten det måtte tiden jo vise.

[Deleted]

At mærke hendes ben mod sit eget på den måde fik det til at sitre i ham, det rev og flåede nærmest i ham, men han ville ikke rode sig ud i ting han ikke kunne bunde i, det nægtede han! Han elskede Selia, og bare fordi hun ikke kunne tage sig af hans behov lige nu, behøvede en anden kvinde ikke at skulle udfylde den plads. Selvom hans krop tydeligt gerne ville det, for han kunne mærke hans bule i bukserne var blevet en smule mere hård. Han smilede bare ned mod hende, et rigtig ulvesmil der skreg langt væk af trussetyv, inden han satte af jorden og kom op og stå igen. Roligt strakte han sin krop, mærkede efter i sine muskler og valgte at sætte sig ned.
"Det må vente, jeg havde en massage til gode, kom bare i gang!"Drillede han, inden han sukkede dybt og rettede sig op, men slappede godt af. Et sted burde han sådan set ligge ned, men det måtte hun jo bestemme, lige nu sad han i skrædderstilling og ventede. Nathan hungrede i den grad efter at mærke Selia, selvom den eneste kvinde han så for sig nøgen svedig under ham lige nu, var Draknie. Dog var dette blot tanker, han havde ikke tænkt sig at handle på dem, det kunne han ikke gøre mod Selia, hun hvis det var for hendes eget bedste, som da blodsugeren krævede ham til gengæld for hendes frihed.