Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Apr 12, 2015 18:05:35 GMT 1
Nathan løftede et øjenbryn, han forstod ikke helt, han lod hovedet søge på sned og måtte lige tage et par dybe indåndinger. "Jamen du er jo fra mørket, hvordan skal du kunne have et hus i fred i Nirelia?" Spurgte han uforstående. Han vidste det ville være risikabelt og ville da langt fra kunne være en ferie, så skulle det være langt ude hvor ingen lod mærke til det. Et sted var han jo taknemlig, men det gav ingen mening i hans verden. Han fulgte roligt med, med hans elskede i armene. "Det ville i hvert fald være en ære at arbejde under dig Draknie." Lød det så fra ham, som han nikkede rolig, enig med sig selv og sine ord, han mente dem. Dog kom Selia's forslag noget bag på ham og han var nær snublet. En ting var at han var glad for hvad kvinden kunne tilbyde dem og at han kunne arbejde for hende. En anden ting var at have hende som gudmor til deres unge, desuden havde han i flere dage haft lyst til at kneppe hjernen ud på hende, så det var ikke just lige en tanke der faldt ham naturligt. Dette gjorde også at han blev lettere bleg, deres ord hen over ham lød, han mærkede hvordan det i den grad ikke helt måtte passe ham og af en rigtig dum grund begyndte billeder fra starten af deres tur at poppe op i hans hoved. Det var lige før han ikke kunne holde styr på en bestemt del af sig selv, men det forblev heldigvis slap. "Jeg kan godt beskytte min egen familie." Mumlede han bare lettere utilfreds, inden han fokuserede på at gå. Ved hendes ord havde hun mere eller mindre fået trådt på hans stolthed.
|
|
|
Post by Selia Jheduar on Apr 12, 2015 18:22:53 GMT 1
draknie så på ham og smile bare "jeg kender en som arbejder i nerilia og vis jeg holder lave profil og ikke går helt drage amok går det nok, men nu må vi se ellers kan du få opgaver på at sende vare til mig fra nerilia " hun smile og så på ham mens de gik. selia gik bare og så roligt på nathan og nusse sig ind til ham, hun mærke godt han var ved og snuble og holdt bare ekster godt om ham. hun så på ham og smile bare, "det ved jeg du kan kære... det bare så vi sikker.. " draknie så på ham og smile "bare rolig nathan du skal nok selv få lov og passe på dem, jeg er bare nødplanen" hun smile munter og gik roligt vider. selia så på nathan og slikke ham på kinden med tunge spidsen, og så på ham med de stor mørke øjne og nød bare han var hos hende igen, og at de vente deres første unge, hun så ned på maven og nusse blidt maven og lukke øjne og slappe bare af og slappe af "min mage" mumle hun stille mod hans hals og nusse sig mod hans hals og slappe bare af draknie, så på dem ind i mellem en smule jelly over deres kærlighede, men forsatte ellers raske fremad de skulle jo gerne komme i sikkerhed og finde et sted og hvile vis ikke de vandre gennem natten.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Apr 12, 2015 19:09:04 GMT 1
Nathan havde savnet Selia så brændende meget, det tændte ham kun yderligere at vide hun bar hans unge, faktisk havde han svært ved ikke at lade sine fingre glide hen over hans bagparti i ny og næ. Så snart de var alene ville han ikke tøve med at tage hende sådan som han længe havde ønsket det. Han mærkede trangen så dybt i sig. Øjnene lukkede han i for at nyde nærværet, men han huskede sig selv på at han nok burde se sig for hvor han gik. "Fint, så kan hun vel godt være gudmor, jeg har aldrig gået op i den slags alligevel." Lød det bare fra ham som han trak på sine skuldre, han var mand, hvad havde han alligevel at skulle have sagt? Den gang hans søn var til, gik de ikke op i den slags, men der levede de jo også i en flok, Selia og Nathan havde kun hinanden og barnet ville kun have dem. Måske han skulle lede efter nogle flere af deres art til at være i deres flok? Det kunne bestemt være en god ide. "Hvad gør vi for nu? Vi har brug for et hjem nu og her, et trygt sted at være." Spurgte han, for efter hans mening kunne intet gå for stærkt!
|
|
|
Post by Selia Jheduar on Apr 12, 2015 20:57:10 GMT 1
Draknie så på ham og tænke så det knage "okay... vi skynder os så meget vi kan.. og så snart vi er i nerilia søger vi til nærmest by så langt ind i landet vi kan komme.. der bruger vi de penge jeg har snuppe fra de død slavejæger.. og de få jeg har og skaffer jer enten et lille hus uden for byen eller et stykke jord, og så må vi jo i gang med og bygge" hun så på nathan "eller har du en beder plan" draknie så på dem. selia så bare på ham og nusse sig ind til ham, hun kunne nærmest fornemme hans længsel til hende for hun hade det på samme måde. hun hade virkelig savne ham og efter den tur med slave jægerne hade hun virkelig bare brug for nathan i nærheden og helt tæt på sig, hun så på ham det var svært og hun kunne ikke lade vær med og nappe ham i øret ind i mellem eller slikke ham på halsen for hun var så lysten og kæle lige nu, man skulle virkelig ikke tro hun var med barn men ja det var hun altså og hun så frem til og skulle være mor for første gang, og sikkert ikke den sidste gang vis det stod til hende. "vi kunne komme hurtigere frem vis jeg selv gik.. jeg kan sagtens følge med og løb selv.." hun så på dem, men mest på nathan for det var ham der bar hende jo.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Apr 13, 2015 16:09:27 GMT 1
Tankerne løb ind ud på fornuftige familieplaner, til hed sex i billedform i hans hoved. I bukserne begyndte pladsen at blive trang, han prøvede virkelig at komme tilbage til fornuften og det lykkedes ved hjælp af dem som snakkede til ham. Nathan smilede varmt til Selia, han lod sin næse nusse hen over hendes kind, hun var en fantastisk skøn kvinde. "Vi bor på en kro til du ved hvordan og hvor ledes med et hjem hvor jeg kan arbejde for dig, der skal vi jo helst bo tæt på. Ikke sandt? Imellemtiden arbejder jeg på kroen, det vil ikke blive svært at få arbejde og jeg vil med glæde gøre det for at give min mage tag over hovedet." Lød det bestemt fra ham, han sendte dem begge et drenget smil, næsten helt stolt. Han havde jo elsket at være far, men det var endt så galt og det havde gjort ondt, meget ondt. Måske han skulle få fortalt Selia om hans fortid, det måtte blive en aften de var alene. Nathan rystede dog på hovedet til at hun skulle gå selv, hun var blevet trampet på og sikkert også slået, sparket og meget andet, ikke tale om hun skulle gå selv. "Din krop har brug for hvilen du kan få i mine arme, vores unge har brug for det. Slap nu bare af og vid jeg passer på dig elskede." Hviskede han kærligt og lod sine læber plante mod hendes pande som tegn på at her kunne hun være tryg. De ville uanset hvad sætte mod Nirelia og han kunne næsten ikke vente med at finde ud af hvad Draknie egentlig kunne skaffe af hjem til hendes selv og dermed arbejde og hjem til dem.
|
|
|
Post by Selia Jheduar on Apr 13, 2015 17:50:29 GMT 1
Draknie så på ham og smile bare ”udmærket.. jeg har en jeg skal kontakt vi af kroen så det kan tage nogle tid men så kan vi alle vist også få en god gang hvile.. og i to skal vis have et rum for jer selv” det sidste mumle hun mest for sig selv mens hun bare gik vider, mens hun holdt udkig med det hele. Hun måtte sende en due til dorian han burt kunne hjælpe hende, og lokke lidt hjælp fra ham så kunne hun måske også være heldig og få lidt vis hun kunne lokke ham hen til kroen, hun kunne mærke hun selv trængt til en kærlig hånd efter at have være så tæt på nathan så længe og de to kæle syge tosser gjord det ikke beder, hun kunne jo nærmest fornemme de bare hade lyst til og kast sig på hinanden. Selia så på ham og nøs hans kys på hendes pande og hans nussen med næsen mod hendes kind. Hun sukke bare stille men tilfreds og var virkelig glad for hun hade mødt ham, hun hade aldrig troede hun skulle ende med så god og kærlig en mage, hun slikke ham på ny på kinden og lukke bare øjne mens hun putte sig ind mod ham i hans trygge arme. ”hvad skulle jeg gøre uden dig nathan” sag hun stille mens hun begyndt og døsse hen, hun mærke nu hvor træt hun enlig var og hvor meget hun trængt til hvile, hun gabt igen og sov ellers tungt.
Ca 3 ½ uger sener.
Det hade tage dem ganske rigtig 3 uger og komme hele vejen til den nærmest kro fordi de hade være så lang væk, plus de hade være nød til og hvile på vejen og spise eller retter det hade være et krav fra nathan fordi selia skulle have mad nu hvor hun vente deres første barn, og draknie hade næsten ikke ture sig i mod og kræve de kom vider hun kunne godt mærke alt hade ænder sig efter selia hade fortal hun var gravid. Men enlig efter 3 uger kom de til kroen hvor hun betalt for 2 rum, og med det samme sendt en brev due til Dorian, i brevet stod der blot om han kunne mødes med dem på kroen, da hun hade brug for hans hjælpe med og skaffe et huse i nerilia. Deer efter hade draknie slæbt sig selv op og i bade, og fået sendt bud efter tøj. De var nu halv vejs inde i ugen og hun hade ikke hørt fra dorian, Draknie tilbragte tiden nede i kroen og snakke meget lidt med folk men sad ellers bare og nøde en drik eller to mens hun vente på svar eller på dorian kom ind af døren. Selia brugt tiden i sengen, hun hade virkelig fået en del blå mærker og hud afskrabninger men de heale pænt, plus hun hade næsten ikke være til og rive væk fra nathan de tog hang jo sammen hele tiden, det hade draknie høre sikke de kunne stønne og larme hade hun tænkt, plus hun kunne mærke hun ikke hade fået noget i længer tid og hun håbe dorian hade tid til lig og give hende en tur ellers endt hun nok med og overfalde en stakkels mand og voldtage ham for at få den sindssyge lyst ud af kroppen.
|
|
|
Post by Dorian Gray on Apr 13, 2015 18:13:45 GMT 1
Som sædvanligt så havde Dorian været ude og rejse og først fået beskeden idet han var kommet hjem til hans hus i Nirelia, en besked med at han skulle mødes med Draknie, noget der fornøjede ham en del for hvis hun ville flytte til Nirelia så ville hun jo bare kunne være tættere på men igen så kom hun også for tæt på hans andre jagtmarker men de havde jo ikke lovet hinanden noget så han mente ikke hun havde så meget at skulle sige til det. Det havde taget ham noget tid at komme til kroen i denne gang en åben karet og kusken Hans som førte de sorte hingste an. Dorian trådte roligt ud og bad Hans vente for han vidste ikke hvor længe det ville tage, men han kunne da fodre hestene imens. Roligt gik Dorian ind i krostuen dog ikke helt i det fine tøj som han ellers plejede men i en mørke grå kortærmet skjorte og et par knælange shorts i samme stof, noget af det finere stof som var dejlig blødt og luftigt så han kunne holde varmen men også være afkølet på samtidig med. Selv skoene var mere sommeragtige end de plejede men han havde det nu lidt varmt og med det her udseende fik nogle til at sige han så mere ung ud eller mere jævn, alt efter hvem det nu var men det var jo bare Draknie han skulle møde så regnede han ikke for det var vigtig at være fint i tøjet. Roligt gik han ind og så sig rundt indtil han fik øje på Draknie som han sendte et af sine sædvanlige charmende smil idet han gik over imod hende og kort bukkede for hende. "Goddag min skønne, så kunne du ikke undvære mig længere?" sagde han nærmest drillende til hende selvom det faktisk var længe siden han sidst havde set hende, ikke siden festen ved vampyrerne.
|
|
|
Post by Draknie Dragoens on Apr 13, 2015 20:00:37 GMT 1
Draknie sad med et glas kold øl, hun håbe virkelig dorian snart ville komme. hun så rundt til døren gik op og guskelov det var ham! hun så på ham med et roligt med mildt blik. hun så på ham som han bukke hun lo lidt "ak nej kæreste nu savne jeg dig simpelhen for meget" hun smile drillenden og gav tegn til han kunne sætte sig. "brug for noget og drikke på denne varm sommerdag?" hun smile og lod ham bare vælge vis det var han ville have noget "jeg glad for du fik mit brev.. har brug for din hjælpe som jeg skrev og jeg spændet på og høre om du kan" hun smile chamerne til ham og lod en finger glide rundt i kanten af sit glas. der blev snakke rundt omkring men det var ikke just højt mere en summen, hun holdt bare fokus på dorian og nød da og være i nærheden af ham igen, "de ser ellers veldig smart ud idag.. veldig sommer klædt" hun var selv klædt i en søde men simpel mørkegrøn kjole der ikke var særlig tyg, hun så på ham og smile bare blidt til ham og så ham roligt i øjnene
|
|
|
Post by Dorian Gray on Apr 13, 2015 20:20:20 GMT 1
Dorian var i et usædvanligt godt humør denne dag, men det kunne også bare være solskinnet uden for som hjalp på det eller den unge mand han havde mødt dagen tidligere, som han var blevet en smule vild med men det var nu også gået over igen. Han satte sig ned ved siden af hende stadig med det charmende smil på hans læber. "Nej tak jeg klarer mig." sagde han roligt som han afslog hendes tilbud om noget at drikke for nu var han inden i "kulden" igen fordi det havde været meget varmere uden for så nu kunne han godt klare sig lidt uden noget. Han smilede som han blidt tog fat i hendes hage for at hive hende ind til et kort kys "For dig min kære så kan jeg alt" hviskede han charmende før han helt fjernede hovedet fra hende igen og satte sig lettere afslappet tilbage i stolen stadig med et charmende smil på læberne. "Tak for det, man skal jo prøve at følge lidt med tiden" var hans eneste nærmest grinende kommentar til det hun sagde for han skulle jo forsøge at følge med tiden og moden skiftede jo en gang i mellem, desuden kunne han godt tillade sig at holde en dag fri fra alt det fine noget.
|
|
|
Post by Draknie Dragoens on Apr 13, 2015 20:36:41 GMT 1
Draknie så på ham som han takke nej til drikken, det gjort hende intet så var der bare mere til hende. Hun så på ham som han tog i hendes hage og trak hende hen til ham, hun smile bare og gengældt det kort kys. Hun smile charmene da han slap hende og så på ham, der var komme en gnist af lyst i hendes øjne som han sikkert hurtig ville opdage, ”mh alt lig frem det en god informationen og have” sag hun charmene med en kælen under tone inde hun bare sad og nippe til sin øl, hun så på ham og smile ”sandt jeg prøver lig nu de mere borgerligs mode stil.. åben bart er mørke grønne sommer kjoler et hit” der var en lidt smule sarkasme i hendes stemme men også en del moren i hende stemme. Hun så roligt på ham som han sad der så afslappe det var ikke et syn man så altid, ”du ser da vældig afslappe ud kære.. noget man han trængt til?” hun så på ham og lod sin bar fod under bord diskret kæle ham op og ned af benet for hun var ved og være temmelig lysten nu, og at han var så munter og afslappe gjord bare hun følt det var helt perfekt til og ligge op til lidt spontant hygge, hun sad roligt og kæle hans ben lidt tid inden hun stoppe ”jeg overvejer og gå en tur i skoven der er her omkring kroen.. vil du med?” spurt hun charmene mens hun smile med et lidt frækt smile, en lille tur i det fri kunne vær forfriskende og prøve og så var vejre du så dejligt.
|
|
|
Post by Dorian Gray on Apr 13, 2015 20:52:29 GMT 1
Dorian smilede bare charmende men også afslappet, tydeligt at det her var en af hans nærmest overskudsagtige dage hvor han forsøgte at følge med de unge, og hvis han selv skulle sige det så klarede han det nu meget godt. Hans krop var i det mindste stadig ung nok til at han kunne tillade sig at vise noget hud. Han kommenterede ikke noget med at infoen var god at have for han mente godt nok næsten alt, så længe det ikke helt bragte ham i fedtefadet hos Nirelias dronning. "Det er nu også en skam at de skal være mørke grønne, jeg kunne bedre forestille mig dig i noget lyseblåt som dine øjne eller noget rødt og forførende" sagde han roligt for han kunne godt se den ikke helt passede til hende den farve, det skulle være noget mere forførende hvis man spurgte ham men igen han foretrak jo folk der så godt ud ved siden af ham. "Måske en smule, tror nu også det er det gode vejrs skyld" sagde han med charmende smil for det kunne godt være en blanding af mange ting som gjorde han var i det her humør. Han kunne dog ikke lade være med at se på hende som om han godt var klar over hvad hun havde gang i men han sagde ikke noget til det, for lysten til hende var der jo altid. "Jamen så lad os komme afsted, så kan vi jo altid snakke undervejs" sagde han roligt for hvis hun var så villig som hun virkede så ville han da ikke nægte hende, men han skulle jo også vide hvad det var hun egentlig søgte i ejendomme. Han rejste sig roligt og rakte hånden ud mod hende, på en måde som man ville byde op til dans, selvom de bare skulle gå en tur, ihvertfald indtil de fandt et godt sted at være alene medmindre hun var ligeglad.
|
|
|
Post by Draknie Dragoens on Apr 14, 2015 6:53:30 GMT 1
Draknie så på ham og smile bare charmene som han snakke om hvad farve kjole hun burt gå med ”hm det må jeg huske til næste gang” sag hun bare roligt og så på ham med det charmene smile, mens han ellers snakke videre. Hun trængt virkelig til noget efter hånden og hun nærme sig punkt hvor hun var ligeglad med hvor pokker de gjord det, hun skulle bare ha noget så hun kunne holde sig igen for det her var da bare tortur for hende. Hun smile som han gik med til og gå en tur med hende, og rejste sig roligt ”ja du vil jo nok kende til min bolig planer” hun smile forføren som hun roligt tog hans hånd da han bød den, og tog ham roligt med ud af kroen. Hun kigge kort rundt inden hun ført ham ned af en minder sti der var lavet af andre der hade vandre der mange mange gang før dem, hun så på ham som de kom længer og længer væk fra kroen. ”skal vi snakke ejendom først… eller efter vi har haft lidt sjov?” spurt hun så i en meget mere kælen tone nu hvor de var komme uden for, og bare langt nok væk til de ikke kunne ses så nemt fra kroen af, hun stoppe og stilte sig op af et træ og så på ham med et charmerne og frækt smil mens hun hade hænderne bag sig op mod det stor træt.
|
|
|
Post by Dorian Gray on Apr 14, 2015 20:39:42 GMT 1
Han smilede bare som hun sagde hun ville huske det til en anden gang, for så kunne det godt være han ikke helt ville kunne holde fingrene fra hende, men som hun sad der og nærmest tiggede ham så var det nu også svært. Så det var nu meget rart at komme ud og gå i det smukke vejr alligevel i stedet for at sidde inden for, der skete jo meget mere uden for. "Det skulle jeg meget gerne ja, ellers kan jeg jo ikke finde det rigtige" sagde han roligt for det blev han jo nødt til at kende til, specielt hvilken slags bolig hun skulle have. Han gik roligt sammen med hende hen af den mindre sti som førte væk fra kroen om i det mere private område hvor man rigtigt kunne være alene. "Noget siger mig du vil vente med bolig snakken" sagde han lettere drillende som han gik hen til hende da hun stop op af træet og han stillede sig roligt foran hende med et charmende smil. Han ventede dog ikke længe med at ligge hænderne om hende og løftede hende op til et kys for hun virkede jo selv til at ville og han ville da gerne være den der slukkede hendes lyst inden de gik videre til noget andet, og så var der jo noget spænding i at være steder hvor man kunne blive opdaget.
|
|
|
Post by Draknie Dragoens on Apr 15, 2015 19:13:36 GMT 1
draknie så på ham og smile, "bare rolig du skal nok få lidt og arbejde med.. efter vi har hygge lig" hun smile og så på ham som han snakke igen, hun nød hans hænder komme om hende og der efter han løft hende op til et kys, hun gengældt kysset med stor lyst mens hun lod hænderne kæle for hans skulder og arme, hun var virkelig trængene og tanken om nogle måske opdage dem var temmelig fræk syntes hun, hun holdt roligt hans kys selv om hun gjord det en smule mere intens for hun hade brug for lidt intens omsorg og ikke så meget nussen og kælen, nej hun skulle have lette trykket og det kunne ikke gå hurtig nok, hun så på ham og smile lidt i kysse og lod en hånden glide ned mellem dem og ned mod hans skød som hun nusse blidt uden på bukserne mens hun bare holdt kysset hele tiden og vente spændt på de kom i gang.
|
|
|
Post by Dorian Gray on Apr 16, 2015 19:36:56 GMT 1
Dorian smilede bare til det hun sagde for han kunne da godt vente med alt det hus kiggeri, de havde jo hele dagen til at gøre det. Så han ville da ikke sige nej til en trængende kvinde, ikke når hun ligefrem bad om det. Derfor gik der heller ikke mange sekunder før inde i kysset før han kort satte hende ned men kun lige for at åbne hans short og lade dem falde før han igen havde hans hænder på hendes bagdel og løftede hende op i endnu et kys for de skulle da ikke vente. Så med vilje kom hans fingre ind under hende så han med lethed kunne fjerne hendes trusser, hvis hun havde nogle på ellers kunne han bare mærke om hun var klar inden han ville føre sig ind i hende og give hende hvad hun ville have, og hvad han selv begyndte meget gerne at ville have for lysten voksede bare til hende når hun var så ivrig. Så det ville han ikke tage for givet og han ville gøre alt for at hun kunne få en ordentlig tur her ude i naturen og i det smukke lys, som jo bare gjorde det mere spændende fordi nogle kunne komme forbi, men det gjorde ham nu ikke så meget det ville ikke være første gang det skete, så de ville ikke stoppe ham med at slukke deres fælles begær.
|
|