|
Post by Geralt on Aug 23, 2010 20:23:25 GMT 1
Geralt grinede venligt som han sagde "små slag, vi ligger ud med smykker og ser hvordan det går" han kunne godt ane hun ikke var så glad for det. smykker var ikke så svære når man lavede formen først. det var mere hvis man ikke kunne lave en form til det at det ville blive svært at gøre
|
|
|
Post by Ishtar on Aug 23, 2010 20:28:32 GMT 1
hun så på ham og nikkede lidt "smykker er fint.. men jeg vil altså ikke lave noget til soldater.."sagde hun bestemt men så hurtigt ned igen, hun gjorde jo enlig hvad der blev sagt og sådan var hun blevet opdraget så hvordan kunne hun enlig stå og sige at hun ikke ville når hun alligevel gjorde det
|
|
|
Post by Geralt on Aug 23, 2010 20:46:20 GMT 1
Geralt smilede skævt som han sagde "så du jo bare en guld smed som man kalder det. ikke noget galt der for det giver godt" han førte hende hen til en lille arbejds plads og sagde "det vigtigeste ved at lave smykker, våben og rustninger er at være kreativ og så få evnerne til at gengive det du forestiller dig perfekt i de matrialer du bruger" i en undervisende tone. han ville selv smide hesten hjem til dens ejer og annoncere at han havde taget pigen som sin lærling
|
|
|
Post by Ishtar on Aug 23, 2010 20:52:29 GMT 1
hun så på ham og smilte lidt"okay.. hvorfor er du enlig i den skikkelse?"spurgte hun stille og smilte lidt usikkert. hun så på ham før hun rejste sig op og gik med ham ud til hesten. hun aede dens mule igen og lagde hovedet ind til den, den prustede hende ind i ansigtet men hun var ligeglad hun kyssede den på panden og vendte sig mod ham" kan du tage en kjole med når du kommer tilbage.. den ligger ude i laden i mit værelse.. en meget fin kjole jeg har fået" sagde hun stille og smilte usikkert igen
|
|
|
Post by Geralt on Aug 23, 2010 21:01:39 GMT 1
Geralt smilede og viftede med halen som han sagde "giver en tredje hånd til hjælp og det kan gøre en del forskel. men ja kan jeg godt. og du kan tage og øve dig imens jeg væk jo" han tog roligt hestens tøjler og førte den med sig. han havde ikke nævnt overfor hende at hans udseende og bevidnede at han var et af de stærkeste væsener i hele Darklia
|
|
|
Post by Ishtar on Aug 23, 2010 21:07:48 GMT 1
hun nikkede lidt og skyndte sig hen til sin plads og begyndte at finde nogen ting frem. hun så på det og stod længe og tænkte over hvordan hun skulle gøre det. hun satte sig tætter på den varme ovn. hun lagde noget guld på et lille bord og begyndte at sidde at fumle med det, hendes finger var ikke tykke eller klodsede så det gik meget nemt. hun begyndte lige så stille at få det varmt og tog så den store tykke trøje af, han skulle jo langt for at komme hjem til hendes gård, det var nemlig midt inde i grænselandet. hun smilte lidt ved tanken om at hun ikke skulle tilbage dertil og hendes humør smittede af på hendes arbejde
|
|
|
Post by Geralt on Aug 23, 2010 21:23:37 GMT 1
Geralt var tilbage efter to timer, halvanden spenderet til fods med hesten og en halv i luften på vingerne efter at have fortalt familien den 'gode' nyhed om at pigen havde fået arbejde som lærling hos ham. han kom ind igen og så lidt på hvad hun havde lavet
|
|
|
Post by Ishtar on Aug 23, 2010 21:52:18 GMT 1
hun så på ham og smilte lidt usikkert og så hurtigt ned, vejret havde slået om og det tydet på en lang kold nat. hun bed sig i læben og så på ham "bliver du her inat? jeg tør ikke være alene"sagde hun stille og lukkede øjnene. hun kunne tydligt se sig selv nede i hulet i det gamle hus, hvor bræderne dækkede henover hendes udsyn til hvad der skete, hun så på ham igen og nogen tåre begyndte at komme frem i øjnkrogen, men hun sagde ikke noget og hun tørrede dem bare væk som om hun ikke ville vise hvor bange og ked af det hun nu var.
|
|
|
Post by Geralt on Aug 23, 2010 21:59:22 GMT 1
Geralt kiggede roligt på hendes arbejde lidt inden han svarede hende "havde tænkt mig at arbejde i nat så jo sagtens. så kan du også lære lyden af en smedje i fuld gang at kende" han forvandlede sig helt til meneske igen og de fleste fra Darklia kendte ham jo nok efter hånden, mange ville slå ham ihjel og andre misundte ham hans plads hos Zill
|
|
|
Post by Ishtar on Aug 23, 2010 22:07:37 GMT 1
hun nikkede lidt og så på ham da han forvandlede sig til et menneske, hun tog fat i en hårtot og vippede den om bagved øret, for hende var der ikke noget om hvem der var dronning eller hvad der forgik, hun lyttede ikke til den slags. hun smilte lidt til ham og gik hen og tog sin trøje fra en stol og vendte sig om mod ham "hvor er værelset?" spurgte hun stille og smilte lidt.
|
|
|
Post by Geralt on Aug 23, 2010 22:16:39 GMT 1
Geralt viste ham ind på hans forældres gamle værelse. det var stadig i pæn stand men svagt støvet som han sagde "her kan du bo indtil videre og jeg er i stuen fordi det den eneste måde at nå det værelse på" så kunne hun ihvertfald vide sig sikker med mindre nogen sprang hul i muren men det ville ikke hjælpe ret meget
|
|
|
Post by Ishtar on Aug 23, 2010 22:23:03 GMT 1
hun så på ham med store øjne, ville han bare gå nu og lade hende være alene på værelset. hun smilte lidt usikkert og tog sig så sammen"okay.. kan jeg bare kalde hvis der er noget?"spurgte hun og gik hen og satte sig på den, hun tog hånden op til håret og tog båndet ud så det røg ned langt ryggen.
|
|
|
Post by Geralt on Aug 23, 2010 22:31:03 GMT 1
Geralt smilede og sagde "jeg skal arbejde jo, og bare rolig. sker der noget er huset her forbedret med forsvars magier som alamere mig omgående hvis noget er galt. hvis du vil have et bad er det ned ad gangen der og så til venstre" for hun ville jo nok have lov til rigtig at slappe af og hun behøvede ikke frygte noget fra ham af
|
|
|
Post by Ishtar on Aug 23, 2010 22:53:10 GMT 1
hun så på ham og nikkede lidt før hun langsomt så rundt i værelset, hun så lidt på ham og smilte så lidt før hun tog skoene og sokkerne af og kravlede ind under dynen. det var klart hun aldrig havde haft det som hun havde det nu på den måde hun var. hun smilte igen og lagde sig bare til at sove, men faldt hurtigt hen i et af sine marridt
|
|
|
Post by Geralt on Aug 24, 2010 8:26:37 GMT 1
Geralt smilede bare ad hende, det at hun havde mareridt kunne han ikke gøre ret meget ved ud over at tænde noget røgelse som skulle være afslappende. hans mor havde altid tændt sådan en inden hun faldt i søvn og det havde aldrig plaget hende så mon ikke det kunne virke for pigen han havde taget som sin lærling, derefter gik han ud i smedjen for at arbejde lidt
|
|