|
Post by Ishtar on Aug 24, 2010 14:58:02 GMT 1
hun vendte og drejede sig i søvne, røgelsen hjælp ikke, det var en lugt af noget hun ikke kendte. hun græd lidt før hun til sidst faldt hen i en dyb søvn. dog stadig havde hun marridt. hun var på en måde tilbage til dengang hendes familie levede, og alligevel ikke. hun knugede om puden og gemte ansigtet ind til den.
|
|
|
Post by Geralt on Aug 24, 2010 15:48:55 GMT 1
Geralt sad ude i smedjen, hvad han lavede kunne ikke ses som han ventede på at metallet blev varmt nok og lavede en form af ler, da metallet var varmet om lagde han metallet mod armbolten og slog på metallet for at forme det
|
|
|
Post by Ishtar on Aug 24, 2010 16:58:59 GMT 1
hun vågnede igen efter lidt tid og så rundt. hun rejste sig lige så stille op og så sig om, hvad var det han sagde han ville gøre. hun begyndte lige så stille at gå ud og ned af gangen og ned i smedjen. hun stoppede lidt og så på ham med rolige øjne, hun begyndte at pille ved en tot hår og så lidt ned.
|
|
|
Post by Geralt on Aug 27, 2010 19:55:52 GMT 1
Geralt var travlt optaget af at smede videre så han anede ikke at hun var stået op, hammeren faldt roligt og hårdt på metallet i præcise slag mens halen blev brugt til at skaffe de ting han ellers skulle bruge til det og metallet tog forsat langsomt form inden han lagde det ind i den varme ild igen
|
|
|
Post by Ishtar on Aug 27, 2010 20:46:07 GMT 1
hun så bare på ham og smilede lidt før hun kiggede lidt ned og kiggede så op på ham igen"hr? øhm jeg fik ikke dit navn.. men.. skal du ikk snart i seng?" hun smilte lidt igen og holdte lidt om sig selv, hun var stadig meget træt og hun fryste lidt. hun lagde hovedet let på skrå og ventede på hans svar. hun så lidt på det han var ved at lave og så så tilbage på ham, han havde brugt sin hale til sit arbejde, men det undrede hende stadig en lille smule at han havde en hale. hun så ud mod gaden og tilbage på ham, lukkede han helt af så ingen kunne komme ind eller hvad gjorde han.
|
|
|
Post by Geralt on Aug 27, 2010 21:09:35 GMT 1
Geralt grinede lidt som han hørte sin nye lærlings stemme og sagde "bare kald mig Geralt, og hvad søvn angår er jeg van til det her for de fleste af tingene laves bedst om natten" for det første for at irritere naboerne og for det andet fordi der var knap så meget støv i luften som han skulle passe på med at få ind i det han lavede
|
|
|
Post by Ishtar on Aug 27, 2010 21:18:07 GMT 1
hun så på ham og så hurtigt ned, hendes ansigt blev en smule trist "vil du ikke nok.. sove sammen med mig.. jeg er bange for at sove alene.. selv.. på gården.. jeg sov sammen med hesten.."hun så lidt på ham med store øjne og bed sig i læben, hvordan skulle hun forklare hvad det var der plagede hende sådan, hun så bare på ham og ventede på hans svar, det var bare det at hun var bange for at han sagde nej til det, for hvad skulle hun så gøre, det var bare så forkert for hende at sove alene, og især efter hvad der var sket for mange år siden.
|
|
|
Post by Geralt on Aug 27, 2010 21:22:36 GMT 1
Geralt smilede skævt og sagde "jeg kan blive der indtil du sover, er det okay?" han skulle jo arbejde men hvis der ikke var andet valg måtte han hjælpe hende lidt selvom Zill næppe blev glad for at han havde taget sig en ung pige til lærling
|
|
|
Post by Ishtar on Aug 27, 2010 21:25:15 GMT 1
hun så på ham og smilte lidt før hun så ned "t..tak"sagde hun stille og så på ham med et smil og vendte sig hurtigt om og løb tilbage på værelset, hun sagde ikke noget andet end tak men kravlede ind under dynen og lagde sig hurtigt til rette, det var en rigtig seng og hun havde ikke prøvet at sove i en seng i mange år. hun lukkede øjnene lidt og så hurtigt op igen og ventede på ham
|
|
|
Post by Geralt on Aug 27, 2010 21:32:31 GMT 1
Geralt smilede skævt af pigen, godt nok ikke alt for meget yngre end ham han var jo kun omkring de 20-30 og så havde han jo Zill hvilket var nok til ham og nu ventede han bare på om hun ville have ham for godt nok havde hun født ham to børn men det var jo ingen garanti med Zill. dog viste det ham at hun da ihvertfald kunne lide ham nok til at få hans børn så han følte sig ikke direkte usikker men han var jo ikke sikret af den grund
|
|
|
Post by Ishtar on Aug 27, 2010 21:42:03 GMT 1
hun smilte lidt og lod håret glide ned over hendes ansigt, hun lukkede øjnene og tænkte lidt før hun så på ham igen"jeg hedder Ishtar"sagde hun stille og smilte før hun langsomt prøvede at ligge ordenligt, hun var slet ikke vant til en seng og det var så tydeligt og da hun endelig havde fundet en god måde at ligge på manglede hun nåede, hesten havde altid været ved hendes side og hun manglede den på en måde, eller dens varme. hun så på ham og smilte.
|
|
|
Post by Geralt on Aug 27, 2010 21:52:53 GMT 1
Geralt smilede bare som han lagde sig på ryggen ved siden af hende og halen forsvandt imens for at han da kunne ligge ordentligt sådan og hun kunne mærke at han var der uden at de lå helt tæt op ad hinanden, han holdte sig også snildt vågen så det gik jo fint nok
|
|
|
Post by Ishtar on Aug 27, 2010 21:58:35 GMT 1
hun så på ham og lagde hovedet på puden "er du bange for mig?"spurgte hun stille og lød en smule såret. hun så lidt ned og bed sig i læben. hun gemte sig under dynen og lagde sig tæt på ham for at få hans varme og lukkede øjnene, stadig vågen men prøvede at slappe af og dog stadig lyttede hun til hvad han ville sige hvis han sagde noget.
|
|
|
Post by Geralt on Aug 27, 2010 22:07:59 GMT 1
Geralt grinede lidt inden han svarede Ishtar "nej, om noget burde du være bange for mig bare fordi jeg er en Draconian og istand til at dræbe dig legende let. men det er du jo ikke" som han vendte hovedet mod hende og så hun havde gemt sig under dynen af en eller anden grund
|
|
|
Post by Ishtar on Aug 27, 2010 22:17:49 GMT 1
hun så på ham og smilte lidt før hun langsomt fjernede noget hår fra hendes ansigt og så bare på ham"jeg er ikke bange for dig.. jeg er bange for soldater.. men ikke dig"sagde hun sødt og smilte til ham, der var jo også en stor grund til at hun var bange. hun lagde sig ordenligt og lukkede så øjnene igen før hun lagde hovedet så hun kunne se ham når hun åbnede øjnene, hun følte sig tryk ved ham og det var jo enlig også det bedste når han nu var hendes mester.
|
|