”” EN WKEEKENDET FOR SIG SELV ””

[Tom Cilvan Klims]

Tom lage sig stille i seng seng dog hadet han døren lidt åben han kikket op i lofte og sukket han vidste hvordan hun hadet det sådan nogle lunde,han kom i tanke om Io den dag hun valget at vende ham ryggen og hade mænd. Dog var det jo den vej hun nu en gang måtte ha taget og en kvinde som valgte en vampyre side i stede for hans side nogle få flas bak kom tilbage tom knytte hånden lidt han rejste sig op og så ned i noget vand der var i en kande han bliv ved med at høre deres stemmer og han måtte holde sin hånd op for at prasse dem ud lidt dog kunne han ikke lade være med at fælde en tøre han skamme sig nogle selv om Tom smilte og prøvet at være stærk var minderner der stadige og den gang hvor han var ved at spræninge helle krogen her i luften af vrede nej han måtte ikke lade det ske igen han åbnet vindudet stille måske var Niemie den person som måske kunne forstå det selv om hun måske tolket det forkeret noget af det mente tom ikke noget ondt med det

[Neimi Silvertung]

Neimi stod ude i nogle minutter indtil hun kunne mærke at hendes krop stille begyndte at blive stiv af kulde, først da åbnede hun igen øjnene og gik inden for igen. Dækket af sne på hendes tøj og i hendes hår men hun lod sig ikke til at påvirke af det, selvom hun virkede til at ville tilbyde hende en kappe eller tæppe når hun gik forbi dem men hun afslog med en håndbevægelse før hun gik oven på og ind i hendes rum uden rigtigt at tage hvem eller hvad hun gik forbi. Hun lukkede stille døren i, før hun satte sig hen i vindues karmen og så ud på sneen, hvor hun dog savnede hendes afdøde mand og den tid de havde sammen eller vinteren i hendes vens hule hvor der var varmt og trygt. Hendes tøj var gennemblødt af sneen men hun var ligeglad for hun kunne jo ikke rigtigt blive syg alligevel og måske fortjente hun det i sidste ende, der var jo alligevel ingen som ville savne hende.
Et suk forlod hendes læber før hun gik hen til den taske hun altid rejste med, her fandt hun hendes stav frem, den som hun meget sjældent brugte medmindre hun skulle kaste en lidt mere kraftig besværgelse. Hun gik tilbage til vinduet og satte sig i karmen som hun så ned på staven, måske skulle hun bare fjerne hendes hukommelse så hun kunne blive glad igen ? Fjerne alle dårlige minder som de sidste 20 til 30 år havde bragt med sig, dog gjorde hun intet lige nu udover at se på hendes stav som om svaret ville komme til hende.

[Tom Cilvan Klims]

Efter et stykke tid storme stemmene og han satte sig træt ned på stolen, han Tænke længe over hvad dette måtte betyde hvad de forskellige ting kunne betyde han hadet en føles af at den kvinde der nede og ham det var lidt af en meningen de skulle støde på hinanden her, dog var tom ikke helt sikker på det i nu han tog stille sin stav og så på den ild kulde der fløj rundt lige så varm som solen men dog gjorder den ikke noget ud over at give varme han savnet lidt sin søn men han savnet også noget andet men det andet kunne han ikke finde lige nu men det kunne jo være det kom senere tom åbnet vindudet lidt og kikket ud på Snene den forsatte stadiige hvor længe mund han var om at komme hjem og var der nogle ende på den her lideses overhovet

[Neimi Silvertung]

Med staven i hånden overvejede Neimi hendes muligheder før hun smed den over på sengen for hun kunne ikke få sig selv til at gøre det, så i stedet rejste hun sig og tog hendes tøj af før hun hældte vandet fra en kande op i et fad så hun begyndte at vaske sig med en klud mens hun alligevel stod op. Hun trængte til at vaske de dårlige minder væk fra hendes hjerne, uden at kunne bade i et kar. Så der stod hun helt nøgen i rummet, men heldigvis havde hun lukket døren for hun ventede ikke gæster. Hun vaskede dog ikke håret for det skulle mest bare redes ud, så det betød ikke meget lige nu, ikke før hun følte sig ren. Hun skulle også lige have skiftet til noget andet tøj, det måtte blive den sorte kjole hun havde haft på dagen før, for hun rejste let og havde derfor ikke meget tøj i hendes taske. Hun havde ikke brug for alle mulige fine kjoler eller rejse tøj, så hun ville nok ende med at sælge en af hendes kjoler når hun en gang kunne rejse fra denne kro, men det krævede at sneen og stormen forsvandt så hun kunne komme videre.

[Tom Cilvan Klims]

Tom tog en stille fløjte frem så man kunne høre den dog var der ikke nogle i korgen lige nu det var en flot og klar fløjte n men også stille og rolige lyden kom ude fra værlse af så Niemie kunne sikkert høre det der var glæde men også sog i sang sangen men for det meste glede tom holdte pause men begyndte igen det var næsten om om det var en magiske fløjte der gjorder alle rolige og af slappet og glade og det så vis ud til at virke for de få af dem der sad nede i krogen Tom lukket øjne rolige i og glemte alt om kræng sig, han håbet dog på at Niemie ville blive logget lidt af lyden måske for hun virkede intersandt noget Tom enlige godt kunne lide lidt men han sukket rolige og vidste ikke hvad han skulle gøre

[Neimi Silvertung]

Neimi forsatte roligt med at vaske sig selvom musikken spillede og hun hørte den, men den interesserede hende ikke så meget idet at hun tit havde hørt folk spille, nogle lige inden de ville gøre noget dumt eller gøre andre ondt, så nogle gange fandt hun det bedst ikke at blande sig. Så hun blev på hendes værelse mens hun fandt den sorte kjole frem og tog den på. Den våde kjole hang hun over stolen sådan at den kunne tørre en smule ved rummets varme, selvom det ville tage flere timer men hun havde jo heller ikke noget hun skulle nå, hun var bare glad for at få noget varmt tørt tøj på igen. Hun gik hen til hendes taske og fandt en lille bog frem som hun tog med hen til sengen hvor hun satte sig under den lune dyne og åbnede for bogen, hvor hun betragtede en tegning hun havde lavet den gang hun havde noget at tegne med, dog måtte hun slippe en kort latter over tegningen, for den var elendig hvis hun selv skulle sige det, da hun ikke var specielt god til at tegne så den lignede ikke ret meget men hun vidste hvem det skulle forestille så det gjorde ikke så meget, det vakte et kort minde hun havde haft. Hun lagde dog bogen fra sig efter noget tid for hendes mave havde knurret af hende, så hun opdagede hun var sulten. "ja ja" mumlede hun med et smil før hun rejste sig før hun lukkede døren og gik ned i kroen, det var vidst et par timer siden hun havde spist. Til forskel fra tidligere så havde hun ingen penge, så hun lavede en aftale med den såkaldte krofatter om hun kunne arbejde ude i køkkenet, hvilket glædede hende så hun begyndte straks at lave mad til de sultne i krostuen. Hun lavede dog nogle retter som ikke var helt efter den menu de havde men hun fik kun positive tilbagemeldinger. Det at lave mad var noget hun kunne finde ud af og noget af det hun var rigtig god til, det havde hun i hvert fald fået at vide igennem mange år. Undervejs spiste hun selv lidt af tingene for hun sendte ikke noget ud uden at smage på det, så den suppe hun fik lavet vidste hun var rigtig god og lunede godt i dette vejr.

[Tom Cilvan Klims]

Tom stopped stille og ski smilte selv han rejste sig rolige op og skifte selv tøj til noget noget mere smuk tøj som sad godt til ham med heste halen og staven på sin side gik han rolige ned han kikket efter neimi men syntes ikke at kunne se hinden så han valget bare at sætte sig ned ved bord stille kikket han rundt der var ikke sådan nogle han kendte i nu dog Rejste han hånden til kro fasteren og og han kom hen til ham ” noget varmt mad og drikke ” kro fatteren nikket og kikket lidt hen mod Neimi ” der er en som ville have noget varmt mad Neimi ” svaret han stille og rolige tom hadet dog ikke hørt noget om i nu kro fatter gik selv ud for at tage noget at opvasken som han hadet det virkede til folk var galde på troes af alt det sne det glæde tom lidt stille gik kro fatter hen mod Neimi og sagde så ” giver du Tom hans mad så tager jeg mig af det her i mens ” han bliket rolige rolige til hinden tom selv sad og nyde lidt og virkede også i godthumør

[Neimi Silvertung]

Neimi der gik ude i køkkenet, hvor ingen kunne se hende, gik og nynnede for sig selv mens hun sørgede for at maden ikke brændte på men stadig skulle det være varmt. Det betød også at hun ikke hørte krofatteren da han var inde i det andet rum så han kunne tage sig af gæsterne, mens Neimi og en anden køkkenpige tog sig af maden og som hjalp med at gøre rent, for Neimi holdt nu af et rent køkken når hun skulle lave mad, hvilket også var noget hun gik og hyggede sig med.
Hun tog og rørte i gryden over ilden da krofatter kom hen til hende, hvilket fik hende til at sende ham et lidt irriterende blik. "Det var ikke aftalen, jeg laver mad, jeg tager mig ikke af gæster." sagde hun irriteret som hun hældte suppe op i en skål, før hun alligevel gik ind i krostuen med skålen i hånden. Hun gik hen til Tom og satte den på hans bord. "Han kommer med noget at drikke til dig, for han er din tjener, det er jeg ikke" sagde hun en smule irriteret for hun var ikke særlig tilfreds med at blive jaget væk fra hendes den mad hun havde lavet, den som kunne brænde på når som helst hvis man ikke passede på.
Hun sagde ikke mere men vendte rundt og skyndte sig ud i køkkenet igen. "Gå ind og passe dine gæster så passer jeg min mad" sagde hun roligt men dog lidt irriteret til krofatter. Det var dog ikke første gang hun snerrede lidt af ham for hun var en bestemt dame når det kom til stykket og hadede et blive jaget væk fra noget der egentlig fik hende til at slappe af.
Da Krofatter gik igen skyndte Neimi sig hen og rørte i den gryde med suppe hun havde lavet, som hun begyndte at røre rundt i inden hun tillod sig at gå væk igen for at rydde lidt mere op fordi hun mente krofatter bare havde rodet mere end han havde hjulpet.

[Tom Cilvan Klims]

Tom følte ikke at der var brug for ham her i dag der var i virkelige heden ikke noget han kunne finde at lave her det hadet været en røv syg tur så han gik op og pakked sine ting og gik ned for at betale kro fatter. der var ingen grund til han bliv her når der han rystede lidt trist på hovedet og gik videre det var rat enlige at skulle tænke på at komme hjem igen.Det hadet været en meget lang weekendet han fandt sig iikke i mere og tog en pung op " jeg rejser i dag gammel ven det har været---- en oki tur her til men jeg må hjem til min søn " tom kikket ned og lage nogle penge til kro fatter dog vidste han ikke at nemie var der ude stille gik han hen mod døren og vidste ikke hvad der vente ham der ude han lukket kort og begynte at gå /out