”” EN WKEEKENDET FOR SIG SELV ””

[Tom Cilvan Klims]

Oct 27, 2016 10:32:51 GMT 1 Tom Cilvan Klims said:

Oct 25, 2016 17:46:41 GMT 1 Tom Cilvan Klims said:

”” EN WKEEKENDET FOR SIG SELV ””

selvom senen var tyk og lå højt var det lykkes tom at komme i gemmen med lidt magi det hadet dog taget på hans kræfter og måtte søge ly ved den nær læggen Krog men der var Stadige et stykke tid og så han tog sin hætte over hovdet og Takse godt ind til sig mens han prasset sig selv ind mod


dog Efter et stykke tid kom han til krogen han kikket op og smilte rolige her skulle han bo nogle dage stille gik han ind og kro værten vendte blikket ” jamen er det ikke tom ” tom smilte og tog sig i nakken og nikket ” goddag min ven det længe siden jeg beklager det rod jeg lavet sidste gang jeg var her ” kro fatter klappet i hænderne og gik hen og gav tom et stort bjørne knus tom klappet krofatteren på kryggen og sagde ” jeg bliver her i nogle dage sønnen holder ferie hos en ven så jeg tænke jeg ville bruge dem her ” forklaret tom stille og trak sig igen væk fra krofatter der smilte og nikket han vendte sig om for at gå hen til sit skrive bord ” jamen det kan vi godt finde ud af du kan bare skive dit navn her også betaler du bare når du går ” svaret krofatter

[Neimi Silvertung]

Udenfor var det koldt, mørkt og vådt så Neimi havde for nogle dage siden søgt tilflugt i Grænsekroen efter hun havde forladt Vlad og det mørke Darklia. Hun følte ikke sig særlig social lige for tiden, disse deprimerende følelser var svære at komme af med, så hun havde bare brug for tid alene, det var det hun bildte sig selv ind.
Dagen før havde nogle hørt hende synge ved en tilfældighed, og bedt hende om at synge denne dag, hvilket hun ikke helt frivilligt var gået med til men hun vidste de ikke ville holde op medmindre hun faktisk gjorde det. En mindre krog var blevet ryddet i kroen, hvor musikanterne havde stillet op med i hendes i midten på en stol. Hun havde sunget et par sange men folk havde ikke rigtigt hørt efter så nu var hun nået til den sidste sang, den mest nedtrykte af dem alle, men det var tydeligt at høre den kom fra hjertet af. Hun sad mest med lukket øjne og sang med et trist og til tider smertefuldt ansigtsudtryk, hvilket passede til hendes sindsstemning og den sorte lange kjole hun bar. Selv musikanterne og de 2 unge kvinder som havde været kor til hende, virkede til at være triste ved lyden af hendes stemme. Det kunne høres at hun ikke sang for andre end sig selv, at hun fortabte sig i sangen selvom hun havde lukket øjne, men hun frygtede at hvis hun åbnede dem i sangen ville hun begynde at græde.

Sangen hun synger

Kjolen hun har på

[Tom Cilvan Klims]

Tom kunne høre en synge han vendte hovedet og stoppet stille og rolige op. Der var tristhed i den tom kikket lidt mod kvinden og satte sig nær hinden for at se på hinden mens hun sag han ville ikke forstærke hinden på nogle måde, kro fatter sagde så stille til tom ” ville du have noget at spise ” ja noget varmt tak jeg har kolde finger og min hænder har det heller ikke for godt ” svaret tom stille mens blikket vendte sig rundt det gøs lidt i ham da det var det samme sted hvor ham og Io hadet Diskonteret i sin tid.stille sukket han og rejste sig op for at gå hen til kvinden og sagde ” der er sog i din stemme men det lyder smukt ” svaret han mest for at opmuntrer hinden lidt han kikket ud gennem vinduet han var nok fanget her i nogle dage kunne han tænke sig selv men sådan måtte det jo være stille vendte han blikket ned mod kvinden igen og sagde så ” må jeg sætte mig ??” han hadet sadt sit hæste hale op og bar en sort jakke set som sad godt til ham staven bar han ved siden af sig som linden solen der dejget rundt om sig selv, tom ville ikke være tilbesvær overhovet han kunne godt se kvinden led lidt men måske snak ville få hinden i beder humør dog vidste tom meget om trished

[Neimi Silvertung]

Sangen havde dødet ud og musikanternes musik, af de personer som stod på hver side af hende, stoppede også med at spille. Neimi sad lidt med lukket øjne efter sangen var dødet hen. Hun åbnede først øjnene da en mand som havde spillet violin lagde en hånd på hendes skulder, hvilket fik hende til at smile lettere undskyldende til ham. Han nikkede og gik sin vej for han var ved at være tørstig, hvilket hun godt forstod for det var hun egentlig også efter at hun havde sunget flere numre, men det kunne hun altid få med op på værelset.
Hun vendte blikket imod den fremmed men sagde ikke noget til at det havde været en smuk sang, for hvad skulle hun sige? Hvad andre mente betød intet for hun havde brug for at synge den sang og det havde ikke været meningen den skulle deles men nu havde de andre fanget hende i at synge den dagen forinden så hun kunne ikke slippe. ”Du kan få min plads” sagde hun lettere udtryksløst som hun rejste sig for der var ikke andre stole i nærheden af hende. De var alle stillet nogle meter væk fra hjørnet så der var plads til musikanterne kunne stå op og hun kunne sidde ned, så der var hellere ikke nogle borde. Stolene og bordene ville nok blive sat på plads nu hvor musikken var stoppet, i hvert fald hendes sang var stoppet. Hun gik hen til baren, hvor hun bad og et glas vand og noget at spise som hun ville have med op på værelset.

[Tom Cilvan Klims]

Tom vidste ikke hvorfor mmen han hadet en underlige fornemles af det, af dem her aften ville blive lang kro fatter kom gånde hen mod ham ” ups unskykld ” svaret han da krofatter var kommet til at gå ind i en person som rejste sig op stille kikket tom hen mod kivnden som hadet givet hans plads han ville ikke være Uhøflige eller noget i den stil stille kikket han mod kro fatter og som svaret med lidt brummen ” her ” svaret han tom vidste ikke helt hvad han skulle stille op her dog syntes her der ikke sket så meget lige ” hey den kvinden der ” svaret tom rolige og gav et nik mod hinden han ville have hindens navn af vide ” hvorfor er hun så trist spurte tom hinden om dog kunne han næsten gætte sig til det men han sagde ikke noget for han kunne ikke være sikker på det blikket vilde hen mod en af violinerne måske han skulle give et lille nummer også mest for at lade kvindens sog komme lidt væk fra alting kro fatter noget ikke at svare han stemte rolige sin violin og kikket ud på folk som bliv meget stille da tom begyndte at spille var det en smuk klang med glæde folk faldt næsten i staver tom smilte og blikket mod ilden som bevæget sig ud mod stede og folde sig ud som et gnister af et træ der vokset folk trak sig lidt tilbage men bliv mere rolige igen da det så ud til at det ikke ville gøre noget men nogle 15 minuture stoppes han sin sang folk klappet og tom bukket mens han gik hen mod sit bord igen med et stille smil og varmen var helt op i hans kinder folk begyndte at snakke igen og var dog kikket tom rolige rundt for at se om der var en han kunne snakke med

[Neimi Silvertung]

Neimi stod roligt ved baren og ventede på hendes mad, selvom det så ud til at trække i langdrag så hun trippede lidt med fingrene på baren i en smule utålmodighed. Det sørgmodige blik var dog ikke forsvinde fra hendes brune øjne, der til tider havde set mere end de fleste. Hun var træt, så træt af alt sammen så det var lige før hendes mad ikke kunne komme hurtigt nok men kroen var næsten fuld så de havde travlt med at alle skulle have deres ting, så hun måtte jo bare pænt stå og vente.
Hun forsøgte så vidt at lukke alle lyde ude og bare holde øje med tjenestefolket der kom og gik med mad og drikkevarer mens hun ventede på det blev hendes tur. Det skulle hun måske ikke have gjort for en beruset fyr blev lidt for frisk og slog hende i bagdelen med et grin på læben. Dog grinte hun ikke, langt fra. Hun vendte sig rundt og slog ham med knyttet næve i ansigtet så han gik overrasket nogle skridt bagud, for slaget havde været anderledes og hårdere end forventet. ”Hold dine fingre for dig selv, dit fulde svin” sagde hun irriteret før hun vendte rundt for nu kunne maden være lige meget. Hun begyndte at gå hen imod trappen for maden kunne være lige meget nu, så meget havde hun heller ikke brug for den, selvom hun var lidt små sulten så var det ikke noget som ikke kunne vente til at folk var forsvundet lidt fra kroen af, så kunne det være hun kunne liste sig ned igen.

[Tom Cilvan Klims]

Tom hørte et Klask og kikket rundt for at finden årsagen til lyd også fik han øje på kvinden igen han måtte hæve et øjen bryn for det så ud til at gøre ondt, kro fatter kom med maden men hanså lidt skuffet ud da han så at person ikke var der stille gik tom hen til ham og sagde stille ” jeg skal nok give den til hinden ” stille og rolige gik han op af trappen mens han golde ondt på den anden mand som valget til bage ham skulle man holde øje men han bliv dog hurtigte stoppet af nogle andre fulde mænd som skubbet ham ned så han fik alt maden over sig de grinte men tom syntes ikke det var spor sjovt han gik ned for at samle det stille op den ene mand sagde så ” høj se lige ham der han liner en kvinde med alt det hår ” små grimde manden som var skallet mens de med lidt besvær gik hen til solen manden skulle til at sætte sig ned med tom flytte den med magi så han stod lige på rumben ned alle grinte af ham mens tom stille rejste sig op for at gå hen til kro fatter igen for så at gå op mod kvinden dog da han stod for enden af de mange værlser kom han i tanke om at han ikke hadet foget nret til hindens værsle dog venet han og gik meget langt somt det kunne jo være hun stod lidt længer nede af gangen

[Neimi Silvertung]

Neimi var gået for hun havde ikke brug for at skændes med nogen og hun havde ikke så meget brug for mad, det havde mest været fordi hun ikke ville gå sulten i seng. Det havde hun dog gjort så mange gange før, så det ville ikke være en nyhed. Hun gik roligt oven på til soveværelserne men dog lidt med rolige og stille skridt for hun følte sig efterhånden en smule træt.
Hun blev dog stoppet uden for hendes dør af en gammel bekendt som bare stod i en døråbning længere fremme og kiggede på hende. En mand der virkede ung med langt sort hår og mørke intense øjne, der virkede til at kunne se lige igennem en. Hun stod rolig og så på ham men rystede på hovedet for hun havde ikke overskud til ham i aften. Han sagde dog heller ikke noget til det som han rettede sig op og lukkede hans dør før han gik forbi hende ned af gangen og forbi Tom som han stirrede lettere ligegyldigt på som han gik forbi ham uden ord.
Neimi lagde hånden på håndtaget men sukkede kort før hun satte nøglen i før hun åbnede døren og kiggede ind i det mørke rum. Hun lod døren stå åben som hun gik ind og tændte nogle stearinlys så hun kunne se i rummet. For der var mere lys ude på gangen på grund af de stearinlys som hang ude på væggen og oplyste gangene i mørket som ellers ville være der.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikket lidt på manden som gik forbi han så meget sørgmodig ud også måske skulle han ikke blande sig men hans samvittighed nægtet det stille gik han videre hans værelse lå lige ved siden af det smilte han dog lidt over stille bankede han på ” undskyld,,,, jeg så hvad den mand gjorder og....jeg ville bare høre om du er oki ” tom tav lidt og holdet maden og noget at drikke i den anden hånd ” um jeg har taget noget mad med til dig vis du ville have ” et stille og varmt og et i imødekomme smil blikket gled lidt rundt det linget det selv sammen værelse som han pelget at sove i dog måtte tom rygge sig lidt da de to Ander mænd kom for bi han ville ikke trænge sig på eller noget i den stil men han kunne ikke holde ud af have tanken om hun måske var ked af det og da selt ikke sådan et sted som her tom stilte sig i døre åbningen igen mens hans lage foltte hår var sadt op i en heste hale

[Neimi Silvertung]

Neimi gik og tændte lys på hendes værelse før hun trak gardinerne for, det var alligevel for mørkt uden for til at hun kunne se meget, der var jo ikke mange ting i nærheden af grænsekroen, de fleste var over en halv time væk, i det mindste havde hun fået et værelse med et vindue, selvom det kun var et værelse med en lille enkelt seng og meget simpelt indrettet med et skrivebord og en stol sammen med et klædeskab, men med flere små stearinlys flere steder så Neimi fandt det ganske hyggeligt.
Hun vendte opmærksomheden imod døren og så den fremmed i døråbningen nogle meter fra hende. Hun havde åbenbart ikke været hurtig nok til at få noget lys i hendes værelse så hun kunne lukke døren. ”Selvfølgelig, det var bare en fuld mand” sagde hun roligt med en ligegyldig tone, for det var trods alt ikke første gang det var sket, der fandtes mange mænd som ikke kunne styrer sig når de fik noget sprut indenbords. ”Det behøvede du nu ikke og at dømme ud fra anretningen så stødte du ind i nogle nedenunder eller så er du ikke så god med trapper.” forsatte hun roligt for det var ikke ligefrem en tallerken der var fin på nogen måde, det virkede nærmest som om den var blevet tabt eller nær tabt foruden det mad han havde fået på tøjet.

[Tom Cilvan Klims]

Tom grinte lidt og satte maden på det nærmets bord mens han kikket rundt ”det var ingen problem han fik igen af sammen skuffe ” svaret tom med ærlige tone han ville ikke presse sig på overhovet tom tænke at lægge stille ud til at starte med og så måtte rasten bare komme han kikket sig lidt rundt det så hyggeligt ud, dog tænke han på sin søn der hjemme hvordan han mund hadet det han leget sikkert i sensen sammen med sin ven han elskede det blikket faldt på Nemi igen hun så dog stadig lidt trist ud og det kunne tom ikke regitit forstå ” jeg overvejet at give de mænd som skubbet mig nogle kanin øre og en hale tror du det ville klæ dem ” svaret han lidt i sjovt men prøvet at få hinden i lidt beder humør med at lave kanin øre og falppe lidt med dem men han stopped dog igen ” mit navn er for rasten Tom ” han ragte stille hånden ud mod Nemi

[Neimi Silvertung]

Neimi betragtet ham roligt som han gik ind i hendes rum, uden egentlig at få tilladelse af hende. ”Hvis jeg troede det ville klæde dem så ville jeg selv give dem det. ” svarede hun roligt stadig uden smil. Til trods for hun nok ville have været lidt mere ond ved dem, det andet var jo ikke så ydmygende når man tænkte på der fandtes halbier, så de kunne bare forveksles med dem, hvilket ikke var specielt sjovt i længden. ”Jeg husker ikke at have inviteret dig inden for.. Eller er det normalt at gå ind i en kvindes værelse uden lov?” sagde hun roligt uden at tage hans hånd for det var nu ikke noget hun gjorde, det havde hun aldrig rigtigt gjort, men igen hun begik sig jo heller ikke med det lidt finere selskab. Hun havde ingen uddannelse og ikke opdraget med manere så hun fandt ingen grund i at hilse på med hænderne eller anden fysisk kontakt.

[Tom Cilvan Klims]

Tom stod stille og under sig lidt det var ikke fordi han ville være uhøflige men han trodte nogle skridt til bage så han stod uden mod døren ” unskyld det var mere af venlige jeg ville give dig hånden ” svaret han og mærkede en kold kuld ned af ryggen han vidste han ikke var ønskede så han vente sig om ” du må sove godt når du når der til ” svaret han letter Irterte og gik ind ved siden af der var igen grund til at blive ved med hvor han var for i det humør bliv han bare selv ned tryk men han kunne ikke sove så han rejste sig igen og gik ud på gang mod det lilel vindu og kikket ud mod senen som fald det så ud som om det næsten var en ende løst sky der var kommet over landet han kunne høre folk sove tom tænke på om han skulle drage vider mod Oddet hun var i det midste beder humør ind hinden kvinden her

[Neimi Silvertung]

Neimi så roligt på ham for hun kunne ikke tage sig af han blev irriteret på hende. ”Den er en sær tradition som i dødelige nu en gang har.” kommenterede hun roligt til at han blot ville være venlig, for hun fandt den tradition med at give hånd for sær. Man behøvede jo ikke ligefrem have fysik kontakt for at være venlig. Meget af den fysiske kontakt hun havde oplevet i hendes liv var ikke ligefrem venlig, snare det modsatte med at folk bare ønskede hende ondt. ”Det bliver svært.. Jeg har ikke sovet godt i mange år. Men sov selv godt… og tak for maden” sagde hun roligt selvom det sidste var sagt en smule tøvende. Det var ikke normalt for hende at sige tak for noget, ikke når hun normalt levede alene. Hun havde dog ikke tænkt sig at spise maden, men det vidste han jo ikke, så var der ingen grund til at fortælle ham det.

[Tom Cilvan Klims]

Stille vente han sig rund for at gå hen og skrive et bræv om det var mulige at komme besøge hos Odette for han savnet hinden enlige lidt han vendte sig om og begyndte at gå ind på sit skrive bord og skræv til hinden dog tom ikke hvad han skulle gøre for hinden men han ville se hinden igen
” min kære Odette jeg ….nej … nej det kan jeg ikke skrive ” svret tom lidt surt vis han hadet weekendet ville han i det midste bruge den på noget godet ” min kære Odette ville hør” begynte han at skrive efter en times tid fandt han en låne ule og bandt den på for at den kunne fluve ud med brevet han håbet sådan hun kunne svare om hun kunne komme eller ej men tom fik så tanken hen mod kvinden igen hun virkede så ned tryk så kold hvorfor hvad var årsagen til det det midne ham om ham selv efter alt det der hadet været sket med ham og det gjorder det svært at være i nærheden af hinden