En meget stor Bjørn

[Karou]

Hun smilede og sagde roligt. ”Det er en aftale.” Hun kiggede på ham og dækkede hendes øjne til for lysglimtet, før hun begyndte at tage sigte og skyde på de dyr som angreb dem. Hun skyder på et vildsvin der kommer løbende imod hende og en ulv kommer bagfra hende og springer på hende.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Han kunne ret hurtigt se at selvom vildsvinet var allerede død efter et par af hendes pile men kroppen havde ikke rigtig opfattet det i nu så han råbte så højt han kunne og med den ene arm slog på siden af vildsvinets hoved da den var cirka ti centimeter fra hende så den blev skubbet den så meget til siden af den ikke ramte hende og med den anden arm puttede den imellem ulven og Karou så den ikke bidt hendes strube men til gengæld fik den et par ret smertefulde bid ind på hans arm og ved det sidste bid holdte den fast i hans arm og han skubbede den om på dens ryg og med hans frie arm begyndte han at slå ulven og selv efter den gav slip på hans arm begyndte han bare at slå med den arm og fra træerne kunne man høre de fire andre ulve løbe væk fra dem men han stoppede ikke selv efter ulvens hoved var blevet til et stykke rødt kød og han var helt dækket med dens blod men han var så væk i adrenalin og smerte

[Karou]

Karou kiggede på ham imens hun gik hen til ham og sagde roligt til ham. ”Den er død du vandt. Lad mig se på dine sår og gør noget ved dem. Tak for at du beskyttede mig.” Hun hjalp ham med at få renset og forbundet hans sår med de ting fra hendes taske som hun altid havde med sig.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Griffith hørte ikke rigtig efter hvad hun sagde han var alt for lang væk for det men rolig i hendes stemme fik ham til at stoppe med at slå ulven og lod hende tage sig af hans skader og kom først tilbage da hun var færdig med at lappe ham sammen og sagde som om det var en stille og rolig dag i en by ”så hvor mange nåede jeg at tage mig af” det var ikke første gang han havde bare slået end til han ikke kunne mere eller noget stoppede ham men nogle gange var det bedste han kunne gøre i den situation men han kunne aldrig huske hvad der var sket imens han var væk og han hev en lille flaske op fra sin taske og tog en tår af den og rejste sig op og så på de døde dyr og sagde ”vi kan stadig flå vildsvinet men skindet fra de andre er ikke meget værd”

[Karou]

Karou kiggede på ham og svarede ham. ”Det ved jeg ikke, da det gik så stærkt. Ok.” Hun vaskede blodet af sig selv, hvorefter hun kiggede på ham igen og tænkte over hvorfor han gjorde det og reddede hendes liv. Hun gik hen til Sandra for at se om hun var uskadt.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Han havde været for lang væk til at have tænkt hvad han fulgte bare sine instinkter eftersom ville være en fordel at to kunne kæmpe i stedet for kun en person kunne og selvom hvis han havde tænkt over situationen ville han nok have gjort det samme nok ikke helt fra samme årsag der ville være et lille håb hun ville blive så taknemmelig at hun ville have sjov herude når de var færdig og han begyndte at flå vildsvinet og sagde ”du dræbte vildsvinet jeg slog dens kæbe dens plads og de tre andre er ret tydeligt mig så to mere til mig og så vinder jeg” og da han var færdig med at flå skindet fra vildsvinet og rullede den sammen og tog en lommetørklæde frem og tørrede så meget at blodet af sig han nu kunne få at men der var stadig en masse blod på ham og gik over til Karou med den og rakte den til hende så hun kunne ligge den op på hendes hest

[Karou]

Karou kiggede på ham og sagde. ”Jeg dræbte vildsvinet med min pil, så jeg mener at dens plads er hos mig samt de andre dyr som jeg har dræbt vil jeg mene at vi to står lige nu. Og jeg hjalp dig med din arm.” Hun tog vildsvineskindet og lagde det ved siden af det andet på Sandra, hvorefter hun gik videre efter sporene.

[Griffith Falconsoul Den 13]

”Okay så står det to to og der er fire tilbage” sagde han roligt og gik med hende og da han de gik forbi hans sværd løftede den op på skulderen og skar ansigtet lidt af bevægelsen men fulgte stadig efter hende og sagde efter et par minutter gang ”så hvis du vinder hvad ville du så have fra mig” han var rigtig nysgerrig hvad hun ville have fra ham det ville også være rart at vide det på forhånd og om han kunne overhovedet kunne give hende det for han havde ikke ligefrem mange penge på sig eller faktisk havde han ingen penge han var så dyb i gæld af det ville tage ham et par årtier før han havde betalt det hele tilbage

[Karou]

”Ok.” Sagde hun roligt imens hun gik ved siden af ham. ”Det ved jeg ikke hvad det skulle være, men det kommer vel til mig. Måske at du skal være min ledsager i et år eller mere? Eller også noget andet.” Sagde hun og kiggede på ham med et smil. ”Er du sikker at du vil fortsætte med det her? Hvis du vil, så kan Sandra bære dig eller dit sværd?”

[Griffith Falconsoul Den 13]

Han rystede let på sin hoved og sagde ”nej jeg har gået gennem meget værre men jeg kan ikke gå med det har en masse gæld jeg skal betale af så jeg er nødt til at kunne rejse fri rundt så det må være noget andet og før du spørger det er virkelig mange penge så du kan umuligt have nok penge til at betale den væk for mig” det var ret tydeligt på hans ansigt udtryk af det var lidt øm emne for ham så meget at det bragte ham ned så han uden at tænke over det og med hans såret frie arm og tog hendes bagdel for en kort øjeblik mere at vane end noget som helst andet det var efter alt sådan han havde vokset op med det var sådan man kom over sådan nogle ting

[Karou]

Hun kiggede på ham og sagde. ”Jeg mente som min ledsager, hvis der skulle komme en lignende opgave eller noget andet. Ellers må jeg finde på noget andet. Eller vi kunne rejse rundt sammen, men det er selvfølgelig hvis du har lyst til det? Men hvor meget skal du have betalt tilbage? Jeg kan måske hjælpe dig.” Hun kiggede på ham imens hun lod det med at hans hånd var på hendes bagdel for et kort øjeblik passer forbi hende for nu.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Han så på hende og sagde meget koldt ”hvis jeg sælge dig som en slave og din hest og blev betalt i jeres vægt i guld ville jeg stadig være i gæld så jeg er nødt til at tage mere farligere opgaver som ikke er så sikker som den her vi kan rejse sammen for et par uger men jeg er nødt til at sige hvor vi skal hen så jeg kan tage de rigtige opgaver” det var ekstremt tydeligt at se på ham han var fuldkommen i kulkælderen så meget at han ikke rigtig kiggede ned på sporene men mere på jorden det var trods alt ydmygende at en greve som ham var tvunget til at gøre den slags og hans frie arm tog på hendes bagdel men denne gang ikke give slip men mere at mærke efter hvor god og fast den var og hvis han skulle sige noget var den virkelig god

[Karou]

Hun kiggede på ham og sagde. ”Udemærket, men jeg følger efter dig uanset hvad. Jeg kan sagtens klare mig.” Hun lod det passer at han tog på hendes bagdel igen. Hun kiggede på sporene og fulgte dem imens hun diskret lagde en stor læderpose med guldmønter i hans lomme, der var nok til at betale ham fri fra hans gæld og til at han havde penge tilovers. Hun havde en pose til hende selv også.

[Griffith Falconsoul Den 13]

”Okay men hvis du dør tager jeg alt hvad du har på dig for resten du har en god bagdel” sagde han og efter et par meter efter det var træerne helt at sten selv bladene var sten faktisk alle planterne var sten og sporerne stoppede ved en lille cirkel fordybning i jorden så der var fuld med vand og lige i udkanten af var der fem statuer af fem dæmoner som var skubbet omkuld og gået i flere stykker og to ulve kom får fra og løb så hurtigt imod dem og de to andre ulve kom bag fra han gav slip fra hendes bagdel og tog fat med begge hænder på sit sværd og sagde mens han svingede sværdet bagud ”ødelægge cirklen” og hans hugget begge ulvene over i to men hvis der ikke havde været et sten træ i vejen ville han have ramt hende også

[Karou]

”Ok.” Sagde Karou og derefter løb hun hen til cirklen. Hun tog sigte og skød mod de to ulve der stod for at beskytte cirklen og dræbte dem begge to meget hurtigt efter hinanden. Hun fortsatte med at løbe, tage sigte og skyde, og dræbte de dyr der var i vejen for hende indtil hun kom til cirklen og ødelagde den som hun havde fået besked på at gøre. Hun kiggede på den ødelagte cirkel før hun løb tilbage til Griffith.