hjemkomst af et barn?

[crystal]

Crys sukkede svagt og gik så hen til sin lille mor og satte sig på knæ ved hendes side. og nussede hende på panden. "jeg hader damian. men hvis du elsker man. må du godt tage ham. skal nok blive her. men lov mig. du aldrig laver ham få for meget magt. det vil stige ham til hovet... men hvis du virkelig elsker ham.... så har du din datters tilladelse. og helle for at lege brude tøs"sagde hun så med et smil på læberne. der viste hun nok skulle opføre sig pænt hvis han kom ind i familien. så kyssede hun sin mor på panden. og lagde armende om hende, og satte sig ved hendes side. det burde enligt havde været omvendt. at mor sad og holdte om datter- men hun havde på fornemeren. det var bedst på denne måde.

[Drazilla Dragoens]

"Jeg forstår ikke hvorfor folk hader ham, han er den der har de bedste kvaliteter til at blive konge og jeg tvivler ikke på hans kærlighed ligesom jeg tvivler på Geralts.. Der er kun 2 ting der forhindre mig i at vælge Damian" sagde hun lidt stille for det var jo sandt Damian havde de kvaliteter som en god konge af Darklia skulle have og så elskede han Drazilla over alt på jorden, så Drazilla tvivlede ikke på den ligesom hun gjorde med Geralt for hun kunne nærmest mærke at hans kærlighed til Anno stadig var der.

[crystal]

Crys nussede kærligt sin mor i håret og hviskede så kærligt til hende "gift dig med damian. og bliv lykkelig.. og skab en lile dum søster eller bror til mig mere.. så er vi da sikker på der er en der kan arve tronen. hvis der en dag skulle ske dig noget"sagde hun let fnisende. og nussede bare sin mor i håret og kyssede hende så kærligt på hovet. "du skal følge dit hjerte. eller det du har tilbage af det. hvis du elsker damian. så tag ham. og vær ligeglad med hvad folk vil tænke om det. jeg stoler på dit valg. hvis damian bliver en god konge. må vi bare finde en ny hærføre"sagde hun lettet drillende. og krammede bare sin lille mor hårdt. hun ville kun sin mor det bedste. og hvis hun følte sig tryg ved damian. så jah så havde hun intet at sige mere til det. selvom der nok ville opstå en masse drama mellem hende og damian. for hun haede ham virkelig.

[Drazilla Dragoens]

"Deri ligger problemet" startede hun lidt stille ud som hun så ned i gulvet for at tænke over tingene. "Damian er vampyr, så det er ikke en gang sikkert jeg kan få et barn med ham" forsatte hun stille men vampyre var jo kendt for at få børn meget sjældent så det var ikke en gang sikkert de kunne få et sammen også selvom de egentlig allerede have prøvet så havde det da ikke lykkes dem..

[crystal]

Crys kiggede på sin mor. og begyndte at gruple lidt over det. "oka der er et problem. vær single indtil du bliver gravid med ham. og så gift jer... om det så vil tage 20 år! så skal i to giftes. i skal bare ha hinanden. for kærlighed. er det bedste nongle kan få"sagde hun og nikkede enig med sig selv. og smilte bare barnligt til sin mor. "men du skal stadig på en ferie basta..!!!! og jeg skal nok lade damian hjælpe til her hjemme.. selvom jeg er imod det... meget IMOD!"sagde hun så bestemt. men hun skulle nok bide det i sig på den ene eller den anden måde. så nussede hun abre vidre i sin mors hår og smilte sit elskede lille smil til hende. som en opmuntring. og for at vise at hun støttede hende fuldt ud. i det valg hun ville tag. for det var hendes mors liv. så måtte hun jo bare hjælpe til så godt hun selv kune.

[Drazilla Dragoens]

Zill sad og tænkte for der måtte jo komme nogle drastiske forandringer her på slottet så en plan begyndte at lægge sig i hendes hoved, selvom det hendes datter sagde egentlig var ret klogt for hun havde jo over 500 år endnu hun kunne leve i mindre der skete et eller andet oprør og hun blev dræbt i kamp. "Skal nok tage en ferie, tror jeg tager Rai med" sagde hun roligt men den tjener var ihvertfald en hun ikke havde noget imod tog med hende så kunne han også blive en smule straffet for alt han havde gjort.

[crystal]

Crys kyssede sin mor på panden med et smil på læberne. "godt godt. mig og... damian søgre for alt er godt her til du kommer tilbage. "sagde hun så med et kæmpe smil på læberne. og krammede sin mor virkelig hårdt og varmt så spreng hun på bene. og kiggede rundt. før hun ligså stille gik mod døren. og håbede da hendes mor ville følge med. for hun orkede ikke at sidde stille mere end højst nødvendigt...

[Drazilla Dragoens]

Zill sagde ikke noget til at crystal krammede hende men rejste sig da hendes datter sprang på benene, dog havde hun stadig bogen i hånden som hun fulgte efter Crystal selvom hun ikke vidste hvad tøsen ville. "Vil du se din søster?" spurgte hun roligt for Crystal var nok den eneste som ikke have set den lille pige som efterhånden var et par måneder gammel allerede. Zill fandt dog skabningen smuk selvom hun ikke rigtigt havde så store moderlige følelser så var hun stadig glad for pigen.

[crystal]

"aldrig. jeg er tosset på ash over det han havde sagt om hende. vil ike se jeg har en lillesøster der er smukkere end mig. så slår jeg hende sikkert bare ihjel. som de andre"sagde Crys med et let grin på læberne. dog vidste hun havde snakket over sig men var enligt ligeglad. for hun havde da fået slået et par mennesker ihjel siden hun forlod slottet. og nok 2 vampyr. hvis ikke 3. det talte hun ikke på efterhånden. for hun fandt det faktis festeligt at slå folk ihjel. hvís de gik hende for meget på nakken. så kiggede hun på sin mor med et smil om læberne. mens hun daskede ud af døren til biblioteket. og af ren dårlig vane. satte hun kursen mod trænings gården. selvom hun ike havde været der længe ville hun se om det var sket nongle forandringer.

[Drazilla Dragoens]

"Hvorfor vil du ikke se Geralts pige? Tøsen er jo kun begyndt at få hår på hovedet" spurgte hun en smule undrnede for det havde jo ikke ligefrem været Damians pige så zill var ikke helt med på hvorfor crystal ikke ville se hende, det var jo en lille pige der stadig ikke havde nogen direkte træk endnu så hun var en køn skabning ja, men det var alle små børn vel eller det mente Zill da for hun havde hele tiden fundet hendes børn smukke.

[crystal]

"jeg har ingengang set min bror. jeg vil hellere ike se min søster moder. de skal ike vide de har en søster. det var jeg enligt også kommet for at snakke med dig om. det er bedst de er uviden om de har en ældre søster. for jeg vil ike ha et søsken bånd til dem. de skal bare se mig som en.. i din hær eller noget. eller bare en strejfer der kommer på slottet en gang imellem."sagde crys så. hun ville jo ike havde nongle søskende. for hun vidste hun aldrig ville kunne få et bånd til dem. som man fik til sine søskende. og det var jo sandt nok hun havde aldrig set sin bror og vil nok aldrig se ham. eller sin søster. det var bedst at de ike vidte at de havde en søster.

[Drazilla Dragoens]

"Din bror ved du eksistere og han ved han har en store søster" sagde hun roligt for sådan noget havde hun ikke ligefrem lagt skjul på, og det havde hun ikke rigtigt lagt skjul på siden hun havde fået crystal igen eftersom hun havde lært hendes fejl med at holde crystal skjult for det havde jo ikke hjulpet noget på sagen at holde hendes skjult

[crystal]

"min søster skal intet vide. og min bror tja sig til ham jeg døde eller noget. for jeg vil ike ha de skal kende deres søster. "sagde crys man kunnet tydeligt se på hende at hun emnte det det gjorde hun for hun ville ike såre sine søskende. hvis hun nu en dag gik hen og døde. som enligt ike var underligt når hun var så flabet som hun var. men hun kunne da forsvare sig selv nu. bedre end nogen anden ville kunne forsvare hende hidtil.

[Drazilla Dragoens]

Zill kommenterede det ikke for hun ville stadig sige til hendes børn at de havde en store søster uanset hvad Crystal sagde eller ikke, for hun kunne jo bare sige Crystal passede hendes pligter som prinsesse af Darklia, og der kunne man nemt komme til at skulle rejse en masse for at passe de ting. Hun regende jo ikke med at hendes børn blev såret over det for de ville jo bare se mere op til hende selvom de ikke kendte hende.

[crystal]

"mor jeg vil havde nongle opgaver. jeg vil ike være hjemme hele tiden. jeg har brug for at komme væk... og selvom jeg kunne hjælpe på sygehuset. vil det ike.. tilfredstille mig på samme måde som hvis jeg rejste rundt. "sagde crys så og kiggede lidt rundt på trænings gården. før hun smuttede der ud. hun sukkede svagt og var enligt sur på sig selv at hun havde efterladt sin dolk ved sin hest. som self stod et eller andet stæd inde i skoven og spiste sig indu mere tyk end den allerede var.men hun var enligt ligeglad for den hest betød alt for hende. for den var alt for loyal. og gjorde hvad hun bad om. når den da gad.