hjemkomst af et barn?

[Drazilla Dragoens]

Det var endnu en eftermiddag, den lignede alle de andre med solskin udenfor og fugle der sang men en zill der sad inde på biblioteket og læste i en bog for hun havde fred lige nu da de små sov til middag og der ikke var nogen som krævede noget som helst af hende. Hun var træt og det kunne man egentlig se på hende efterhånden for hun forsøgte at stadig at opretholde en facade men når hun var alene sad hun gerne sammen sunket et sted ligesom nu hvor hun sad ved et vindue med en bog i skødet og læste selvom ordene ikke sank ind i hendes hjerne, men bogen hun læste havde hun læst så mange gange efterhånden og havde alligevel taget den endnu en gang fra den kongelig afdeling hvor kun hun kom ind, da der jo ikke var særlig mange som vidste helt hvor den lå.
Hun sad i en lang sort silke kjole der meget nemt kunne beregnes som en natkjole, men zill var ligeglad efterhånden omkring hvad folk synes om hende.

[crystal]

Crys kom Stille traskende ind på slottet enligt imod sin vilje men hun havde lovet ash at se til hendes mor så hun holdte havd hun nu lovede. så hun daskede bare stille rundt. men havde helt glemt hvor alt var henne af, så hun endte enligt bare med at fare vildt. men fandt dog hurtigt ind på biblioteket. hun daskede dog stille rundt mens hun tænkte på de sjove minder hun havde haft her med sin mor. og stoppede op da hun så sin mor sidde i vinduet. helt skrøbelig. så gik hun bare stille hen mod hende. "søde rare lille mor. hva er der dog sket med dig"mumlede hun blot svagt og gik helt hen og sank på knæ ved siden af hende mens hun lod sin ene hånd nusse hende lidt på armen. det var så længe siden hun havde set sin mor. at det gjorde ondt at se hende sårn. hun var iført I en gammel slidt sort kjole uden stopper der sad stramt om hendes talje. og barm. mens hun ikke havde nongle sko på det havde hun jo aldrig når det kom til stykket. hendes brune hår lå fladt ned langs hendes skuldre. så man kunne se nongle af de ar hun havde fået på krave benet efter sin hårde træning sammen med alle de forskellige mennesker.

[Drazilla Dragoens]

Zill havde ikke rigtigt lyttet til at crystal kom for hun lyttede jo ikke rigtigt til folk når de kom og gik på biblioteket, ikke en gang bibliotekaren lyttede hun efter men sad bare og så ned i bogen med en masse ord og billeder, dog rettede hun hovedet op da hun så noget ud af øjenkrogen noget der ikke rigtigt gik væk ligesom så mange havde gjort det. Da hun så det var Crystal var hendes blik først forvirret men så undrende for det var så længe siden hun havde set hende at zill egentlig havde troet hun havde skræmt hende væk selvom det ikke havde været meningen, så zill troede nærmest ikke på hun var der igen. "Crystal?" sagde hun lidt undrende som om hun selv skulle opfatte at hun var der.

[crystal]

"sssh mor jeg er lige her"sagde crys med et smil på læberne og rettede sig let op og kyssede hende på panden. så hun kunne se hun virlig var der. og ike bare nongle der lavede sjov med hend.e hendes mor havde ike skramt hende væk. det burde hun selv vide. hun gad bare ikke det kongelige liv her. det var ike noget for hende. hun ville være fri. men åbentbart kunne hun ike være det så længe hendes mor havde brug for hende. så hviskede hun stille "mor gift dig med geralt og overlad tronen til min bror. du har brug for at komme væk her fra. du skal lære dig selv at kende igen... plz søde lille mor. kan du ikke gøre det for min skyld. du skal af tronen. og væk fra det hele. .. jeg vil ikke se dig sårn her"sagde hun stille og nussede svagt sin mor i håret. man kunne tydeligt høre på hende hun kun ville sin mor det bedste. for selv hun kunne se nu det hele var ike som før. hendes mor var for anderledes.

[Drazilla Dragoens]

Da det egentlig gik op for Zill at crystal virkelig var der satte hun sig mere op inden hun rejste sig og krammede hende indtil sig, for hun havde jo egentlig manglet hendes datter nu hvor der havde været så stille og ikke rigtigt noget at smile over for ingen var blevet drillet af hendes datter kun af det irriterne spøgelse og det var jo ikke en gang sjovt. Dog slap hun crystal da hun begyndte at snakke om at hun skulle gifte sig med Geralt, noget der fik hende til at sukke opgivende "Geralt elsker mig ikke, jeg tror ikke på det" sagde hun lidt stille men hun var blevet svigtet alt for mange gange af den mand hun ikke troede særlig meget på det mere.

[crystal]

Crys satte sig op til sin mor og tog hendes hænder i sine. og strøg hende svagt over kinden "søde rare lille mor. du skal bare gifte dig med ham og give tronen til din søn. så stikker vi af sammen bare dig og mig. op i bjergende der er det sødeste lille hus vi kan bo i sammen. hvor du kan blive dig selv. vi slipper væk fra alt dette ikke flere pligter bare dig og mig. og ingen anden. du kan læse alle de bøger du vil. gøre hvad du vil uden nongle kan sige noget til det. ingen blodsugere i nærheden. ingen valentine til at slå dig. tænk på det mor bare dig og mig alene oppe i bjergende. sammen igen kan komme og blande sig i hvad du vil lave der oppe. tænk over det. mor og datter? "sagde hun mens hun nussede sin mor skind. hun brød sig ike om at se sin mor på den måde. "du skal ike alde ham knuse dig. som valentine siger. følser er en svaghed. ligemeget om man kan lide det eller ej. du må tage dig lidt sammen mor. og tage med mig. væk fra alt dette."sagde hun så og kyssede sin mor på panden

[Drazilla Dragoens]

Zill lyttede til det hendes datter havde at sige "Tja kunne være rart at komme væk i noget tid, men som en der ikke arver tronen er der noget du ikke ved, jeg er dronning til jeg dør, først der det være muligt for en anden at få tronen" sagde hun roligt men en smule stille for hun var jo tvunget til at være på tronen indtil hun døde selvom hun vel godt kunne tillade sig at tage lidt væk for det havde hun godt overvejet at gøre inden cec døde men med hendes død blev hendes plan ødelagt og hun var tvunget til at blive her eftersom hun ikke kom godt ud af det med Anno.

[crystal]

"så tag på ferie et stykke tid. så bliver jeg her og søgre for alt går som det skal. du skal bare væk>!! det stæd her er ike godt for dig mor. du skal væk en tid. det burde selv du vide. og tror det er bedst du tager på den togt alene... indtil du kommer tilbage bliver jeg her. og passer på mine søskende. så du kan få dig den ferie du fortjener. og søgre for folk ike begynder at blive uroligt over deres dronning er tager på ferie."sagde Crys så alle vidste godt at hun aldrig ville have tronen. derfor ville hun ha hendes mor giftede sig mer geralt. så hun slap for at skulle tage tronen hvis hun giftede sig med messi. som åbentbart er forsvundet.

[Drazilla Dragoens]

"Tja der er noget jeg gerne ville gøre men det krævede jeg tog væk i længere tid" sagde hun roligt men det var nu mest for sig selv, så kunne hun vel godt tillade sig at tage væk i noget tid for at gøre lidt af det som hun havde planlagt, en lille ting for at teste Geralts kærlighed til hende, for hans var den eneste hun tvivlede på, hun havde aldrig nogensinde tvivlet på Damians kærlighed også derfor han stod lidt forrest i køen hvis hun skulle vælge en mand.

[crystal]

"så tag afsted mor jeg bliver her og passer de små. husk du skal tage dig den tid du skal bruge. valentine er her til at hjælpe med at hole styr på det hele. du skal bare slappe af og gøre det du vil. om du så skal rejse væk i 40 år. "Sagde crys og krammede sin mor hårdt. hun havde allerede bestem hvis hun lukkede damian ind i deres familie. var hun den der skred og ville nok ikke komme tilbage igen, for hun haede damian mere end noget andet på hele jorden! han havde virkelig været dum overfor hende. så han ville aldrig vinde hendes respekt på nogen måde.

[Drazilla Dragoens]

"Dumt at lade valentin hjælpe, eftersom han ikke hjælper særlig meget og nok bare leder landet i fordærv hvis han kan komme til at få lidt magt" sagde hun roligt men var lidt overrasket over hårde kram fra hendes datter men hun gengældte da krammet bare ikke nær så hårdt "Lad hellere Damian hjælpe dig så kan han da få noget at lave" sagde hun roligt for hun kendte jo ikke ligefrem til Crystals had imod Damian eftersom hun ikke rigtigt havde fået noget at vide.

[crystal]

Crys skar en grimasse i det hun nævnede ham "aldrig. som om jeg bare skal ha en smule hjælp af ham! det er forkert du giver et svin som ham så meget magt! og bare så du ved det. gifter du dig med ham mister du en datter jeg skal ike være under samme tag som ham mere end højst nødvendigt!"sagde hun både med væmmelse og afsky. så fjernede hun sig sin mor. eftersom hun havde helt glemt hvor svag hendes mor var overfor følser sårn som at elske. når hun kunne elske en blodsuger som damian. hun haede virkelig den vampyr og det kunne man tydeligt se på hende. hvis hun kunne ville hun slå ham ihjel. det gjorde hun sikkert også den dag hun får en changse for det. men lige for tiden. vil hun ike lade nongle se hun faktis var blevet stærkere. og kunne tydre sin magi 100 nu. hun ville ingengang lade hendes mor se. at hendes lille pige var stoppet med at fjolle rundt. og faktis havde taget sig sammen. og blevet en stærk lille kriger.

[Drazilla Dragoens]

Zill så undrende på crystal da hun sagde det om Damian men da hun slap hende satte hun sig ned stadig med det undrende blik, selvom valget nu blev svære for Damian var den eneste som faktisk elskede hende men alligevel ville hun jo ikke miste hendes datter som hun allerede havde gjort. "Som du vil, men kan ikke love noget før jeg har afprøvet Geralt " sagde hun en smule opgivende men der var jo så mange der mente at Geralt var det rigtige valg, dog havde han jo alle de forkerte kvaliteter til at være konge.

[crystal]

Crys sukkede svagt. og følte sig faktis som skurken. over det hun lige havde sagt. sårn noget siger man da ike til sin mor? hun elskede jo måske damian. og han elskede hende så meget vidste hun. men hun ville bare ikke kunne bære tanken om at få ham til stædfar. eller at han blev konge.. den tanke haede hun inderligt. bare han var blvet hærføre var slemt nok.. han opførte sig allerede som om han var bedre end alle andre. hun ville aldrig glemme det der var sket oppe i bjergende. det ville hun ikke. men det var vel ligemeget. hun havde bare en virkelig dårlig samvittighed over det hun havde sagt om ham. og så til sin mor. hun sukkede svagt og opgivende. og kiggede ud af vinduet med et fraværende blik. før hun rejste sig og mumlede bare stille "undskyld,"og gik så bare ud af biblioteket. af bare ren dårlig samvittighed...

[Drazilla Dragoens]

"Du er ikke den første der siger det om Damian" sagde hun roligt efter hende men sukkede opgivende for hun havde jo hørt det flere gange før, nærmest alle hun spurgte mente hun skulle vælge Geralt, selv dem hun ikke spurgte mente det fordi det fløj ud af deres munde selvom hun havde bedt dem holde kæft eftersom de ikke havde noget at skulle have sagt. Men alt pegede jo på hun ikke måtte få den mand hun virkelig holdt af og stolede på med sit liv.